Be Like Batman (En øvelse til dig)

 

Lad mig præsentere øvelsen

Der findes en meget kendt spirituel øvelse i næstekærlighed, som er dukket op for mig i flere forskellige sammenhænge. Hvor den stammer fra ved jeg ikke (men når jeg søger på det ser det ud som om, at selv Jesus talte om denne øvelse, så den har altså et par år på bagen). Men mange forskellige spirituelle og religiøse retninger har anbefalet den som den ultimative ego- og næstekærlighedsøvelse. Jeg fik i sin tid præsenteret øvelsen af Stuart Wilde, og sådan som han lærte mig den er sådan, jeg vil give den videre.

Øvelsen hedder i al sin ydmyghed: Be Like Batman. (Det er ikke det officielle navn for øvelsen. Jeg tror ikke Jesus kaldte den det. Det er navnet, jeg har givet den.).

 

En hemmelig velgører

Øvelsen går i al sin simpelhed ud på at gøre noget godt for andre. Og det er jo ikke svært. Det gør vi alle sammen mange gange hver dag. Men forskellen, og grunden til at der altså her er tale om en regulær øvelse, er at du ikke må fortælle nogen om, at du har gjort noget godt. Ikke engang til personen du har gjort noget godt for.

I denne øvelse skal du altså se dig selv som en anonym velgører, en som andre aldrig vil vide hvem er. En som aldrig vil blive anerkendt for alt det gode du går og gør. Lidt ligesom Batman. Det er et mærkeligt utilfredsstillende sted at bevæge sig i skyggerne og gøre gode gerninger som ingen nogensinde finder ud af, at du har gjort. Og det er netop det som er helt pointen, at det er vildt utilfredsstillende.

For hvem er det utilfredsstillende for? Dit ego naturligvis. Hvis du gjorde gode gerninger som kun kom fra et rent hjerte, så ville du være ligeglad med om du nogensinde blev anerkendt for det, du havde gjort. Så ville selve gerningen være nok, og rosen og anerkendelsen for det udførte ville være uden betydning.

 

Anja Dalby Øvelse

 

Øvelsen 

BE LIKE BATMAN

 

  • Hvis du kender mennesker, du ved mangler penge, så kan du lægge kontanter ned i deres pung. Det kan du som regel godt komme til uden at folk opdager det. Alle bliver glade for at finde en ekstra 50-100-200-500-1000 kr. seddel i deres pung.

 

  • Du kan også købe diverse konserves og sætte i folks køkkenskabe, når du er på besøg.

 

  • Tag blaffere med når du kører bil, og selvom de naturligvis vil vide, at du har gjort det, så sig det ikke til andre mennesker, overhovedet.

 

  • Giv plads til andre biler når du kører – luk dem ind og ud som det passer i trafikken og selvom du får vink og smil tilbage, så må du stadig ikke fortælle andre om det.

 

  • Hjælp en kollega. Gør noget ekstra, tag en ekstra opgave for at aflaste en person, der har travlt.

 

  • Gør noget ekstra for din partner, hjælp personen uden at de ved, at du hjælper, ved lige at snuppe opvasken (selvom det ikke var din tur). Ordne vasketøjet, putte benzin på bilen, gør noget som du ved at lige den person vil sætte pris på. Men gør det på en umærkelig og stille måde uden at der bliver gjort et stort nummer ud af det, og uden at den anden opdager det naturligvis.

 

  • Hold døren for folk, lad andre komme først.

 

  • Lav fysiske breve som du putter i postkassen hos enten tilfældige, eller mennesker hvor du ved at de ikke kan regne ud at det er dig. Du kan skrive breve, hvor der står noget i stil med: Du gør det godt! Du er sej!

 

  • Det kan være, at du kender til nogen i dit nærområde, som har det lidt svært, men hvor du ikke har adgang til deres hjem. Så kan du købe en pose med mad og sætte foran deres dør. Købe lidt legetøj eller tøj til børn og aflevere det med en seddel om, at du bare gerne vil hjælpe og ingen skumle bagtanker har :) Du kan også bestille ting på nettet, måske til enlige forældre eller nye danskere og få det sendt til deres adresse.

 

  • Send en buket blomster til en person på et plejehjem. Eller et andet menneske. Vi kender som regel alle sammen nogen, der har brug for en buket blomster på et eller andet tidspunkt. Det kan være i forbindelse med sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed og andet. Min erfaring siger mig, at det er bedst at sende en lille note med som siger, at du bare gerne vil gøre personen glad og at du er anonym, men ikke creepy …

 

Af gode grunde kan jeg ikke fortælle, hvad jeg selv har gjort og gør af gode gerninger. Men det kribler noget i mig for, at jeg giver mig selv (mit ego) lov, men så ville jeg netop ødelægge hele øvelsen for mig selv. Men ovenstående er altså nogle af mine idéer til inspiration, og de kan naturligvis varieres og forandres i det uendelige.

Øvelsen er at gøre det og så virkelig ikke fortælle andre om det. Du må altså IKKE fortælle andre om, hvad du gør for andre. Du må naturligvis heller ikke antyde det på nogen som helst måde, skrive om det på Facebook, eller fortælle dine forældre det, så de kan blive stolte over, hvor vidunderligt et barn de har.


Anja Dalby Øvelser

 

Lad næstekærlighed blive en del af din person

Denne øvelse i næstekærlighed er fantastisk for egoet. Det er uden tvivl en af de mest ego-bekæmpende øvelser, jeg kender til. Når du laver denne øvelse, så åbner du automatisk for den spirituelle del af dig selv. Egoet i dig bliver meget mindre, og den spirituelle side af dig bliver større. Den del af dig som ved, at du er en del af alt, af den store Kraft, der er tilstede her. Den side kommer du i rigtig god kontakt med igennem øvelsen.

Ved at lave øvelsen sætter du altså ind på begge fronter i dig selv, og du kan lave den ligeså mange gange du har lyst til, hver dag. Den kontakt du skaber med Kraften i dig, den smitter af på så mange områder i dit liv, at man næsten kan kalde denne her øvelse for en transformationsøvelse. Du vil aldrig se på dig selv på samme måde igen, det lover jeg dig.

Øvelser skal øves, lige indtil de ikke længere er øvelser, men en del af din person. Din måde at være og agere i verden på. Så bliv endelig med at lave øvelsen igen og igen.

 


Anja Dalby Øvelser

 

Dine ideer til Batman-gerninger

Jeg vil lige tilføje, at det ofte er meget specifikke, impulsive øjeblikke, hvor man får mulighed for at slå til som Batman uden at der er nogen, der ser dig og kan derfor ofte ikke planlægges. Min oplevelse er, at du skal være villig til at være Batman hele døgnet. På den måde er du åben for alle de muligheder, du får foræret i løbet af en dag for at gøre noget ærligt godt for et andet menneske og samtidig altså arbejde med dit ego og din næstekærlighed.

Del endelig dine gode idéer her, så vi andre bliver inspireret til endnu flere måder at gøre noget godt for andre på. Altså dine forslag til “BE LIKE BATMAN – gerninger”.

Den lille død

Når man går til de fleste mennesker, og spørger dem hvad de virkelig ønsker sig i deres liv. Hvad det er de inderst inde helt ærligt allerhelst vil have, altså ud over det sædvanlige med flere penge, slankere lår, mere hår på hovedet end på ryggen, så er det de fleste ønsker sig, at føle sig som om de er et med det Guddommelige.

Måske er det ikke lige den ordlyd der bliver brugt, men det de fleste af os ønsker os, er at høre til, at føle os forbundet, at føle at der rent faktisk er en mening med at være her.

I virkeligheden er det ret nemt at gennemskue, at det er det som de fleste af os ønsker os, hvis ikke os alle. For igennem vores adfærd søger vi hele tiden at miste os selv, på den ene eller anden måde. Når vi får følelsen af at miste os selv, så føler vi os som et med alt.

At føle sig som et med alt, er det samme som at føle sig som et med det Guddommelige, fordi det Guddommelige, Kraften, er alt.

Når vi mister os selv, så er det egoet vi mister. Så er vi i en tilstand hvor vi bare er og er i en stille jubel over hvor fedt det føles.

Det er en lille død. Egoet dør for et kort øjeblik, eller bliver sat tilstrækkeligt meget ud af spillet, til at vi er helt rent tilstede. I sådan en zenbuddhistisk tilstand af ren fryd over øjeblikket. Det er det der sker i meditation og mindfulness.

Vi prøver alle at opnå den lille død hele tiden, faktisk er det en bevægelse vi hele tiden er i gang med. Vi søger hele tiden øjeblikket hvor vi ikke har egoet med som kommentator på sidelinjen, øjeblikket hvor hovedet er slået fra og vi zapper ud og sidder og er helt saglige med åbne øjne og hjerter.

Vi søger den lille død gennem alle former for nydelse: Alkohol, stoffer, cigaretter, sukker, nydelsen ved overspisning, nydelsen ved at sulte sig selv. Vi søger den lille død igennem sex og orgasme, igennem meget hård fysisk træning, igennem ekstremsport, når vi udsætter os selv for “farlige” ting, som f.eks. bungee jump og den slags.

En mindre skadelig måde, end de ting der er nævnt her ovenfor, for at føle at man mister sig selv, kan naturligvis være at meditere. I meditation er det det samme vi søger at opnå, tilstanden hvor vi bare er og tankerne ikke længere plager os på samme måde som de plejer at gøre det.

Det kan også opnås gennem yoga, mindfulness og mange andre spirituelle praksisser.

Vi søger også at ophæve grænserne for os selv igennem kærlighed. Længslen efter kærlighed er i høj grad forbundet med at føle sig som ét med et andet menneske, for i den forbindelse kan egoet også få lov til at slippe og vi mister os selv i kærligheden.

Kærligheden finder vi naturligvis i en partner, men også til vores børn og kæledyr og andre dyr vi møder.

Det er sådan en mærkelig ting, at egoet i virkeligheden søger at ophæve sig selv. At vi er villige til at bedøve os i alkohol, stoffer, sukker og sex på måder der nok ikke altid er lige gavnlige for os, for at få de få sekunders/minutters oplevelse af at være kommet hjem.

Det må betyde at det egoet i virkeligheden allerhelst vil, er at ophæve sig selv. At vende hjem til den store kærlige favn af en Kraft eller Gud.

Egoet er også træt af smerten. Egoet er også træt af at være vred, jaloux, misundelig, være sorgfuld, at føle mindreværd. Der er jo ingen af os som i virkeligheden nyder at gakke ud i et eller andet hysterisk anfald. Vi er jo godt klar over at det føles meget dejligere at være i ro og acceptere livet som det er.

Det smarte er, at når vi kender mekanismerne i egoet, så kan vi til enhver tid ændre dem. Så kan vi blive bevidste om hvorfor vi nu søger en bedøvelse i en eller anden form. For udover at give sig selv lov til at føle tilfredsstillesen ved at miste sig selv, at lige mærke egoet slippe i en rus af det ene eller andet, så kan vi holde øje med om vi i virkeligheden er i gang med en flugt fra følelserne i egoet.

F.eks. har jeg selv opdaget at hver eneste gang (og jeg mener virkelig hver eneste gang) jeg tænker en tanke hvor jeg efterfølgende kommer til at skamme mig, så er den næste tanke der altid kommer op i mig: Jeg er sulten.

Så i mig er der en mekanisme der hedder at skam kan spises væk. Hvilket det jo ikke kan.

I andre kan det være mekanismer om at vrede kan drikkes væk, at sorg kan bolles væk, at angst kan sultes væk, eller hvad som helst!

Undersøg i dig selv hvordan dine egne mekanismer er. Hvornår opdager du at du er i gang med at flygte fra en såkaldt ubehagelig følelse, ved at dulme den med dit foretrukne bedøvelsesmiddel.

Det er kun igennem bevidstgørelse at vi kan ændre ting. Alt det vi ikke vil se i øjnene, det ender med at styre os.

Alle de følelser vi ikke vil anerkende at vi indeholder, ender med at sætte dagsordenen for hele vores liv. For hvordan vi spiser, drikker, vælger partnere, bruger vores tid gennem flugt på alle mulige måder.

Utallige timer foran Netflix forsvinder fordi vi ikke tør mærke vores egne følelser, men på en uskadelig måde hellere vil mærke andres vrede, sorg, lyst, osv i serier der bliver mere og mere ekstreme i deres udtryk alt efter hvor langt væk vi er fra at kunne mærke os selv.

De fleste af os vil hellere bare være glade, end behøve bedøve os for at blive det.

Det er meget nemmere at springe over alt det som faktisk har en del negative konsekvenser for os, os så gå direkte til at være tilfredse med vores liv, uanset formen af det.

Spring over alt det der giver deller og skrumpelever og som alligevel ikke gør dig ægte glad og gå direkte ud i skoven og føl dig forbundet og et med alt.

Jo mere du dyrker de ting som føles sande, jo mere vil du af dig selv begynde at vælge dem. Det behøver ikke være en kamp. Start i det små med at blive bevidst om dine valg af bedøvelse og sæt i stedet ind med selvkærlighed, frisk luft og tid med træerne. Så vil følelsen af at være kommet hjem indfinde sig meget hurtigere end du tror…

D. 18.08.2018 holder jeg en workshop i udesidning på Djursland. Du er velkommen til at deltage, hvis du har lyst til at læse mere om det, så kan du gøre det her. I en udesidning får du skov og kontakt for alle pengene, det er en meget særlig og smuk oplevelse og jeg ville elske at have dig med.

Drøm en anden drøm

Shamaner har altid talt om The Dream World. Altså den her verden vi er i, som vi mennesker drømmer.

Drømme Verdenen er en drøm, fordi alt hvad vi ser udenfor os, er en projektion af det der foregår i vores indre. Vi ser vores egne programmeringer og tror at det er sandheden. Men det er ikke andet end en drøm og alle drømme kan ændres.

Billedet med at de fleste af os lever i en drøm, en drøm vi selv drømmer, er ikke et nyt billede, shamaner har talt om det i årtusinder. Det er også deraf at begreber eller ord som “spiritual awakening” er opstået fra. Vi har altså en mulighed for at vågne af drømmen.

De fleste af os drømmer de samme drømme. Vi bliver født ind i en drøm der allerede er i gang med at blive drømt af andre, af vores forældre, af vores øvrige familie, af dem der skal passe os og undervise os.

Vi bliver født ind i en virkelighed der allerede definerer os. Som dreng eller pige, efter social status, efter kunnen, efter udseende, efter race, alle mulige programmeringer bliver vi født ind i.

De fleste af os bliver født ind i en drøm, som er kapitalistisk, selv i de lande hvor man ikke er det.

Så det er meningen med vores liv at vi skal i skole, så vi kan blive uddannede til at få arbejde og så skal vi føde flere børn, købe huse, stifte gæld, arbejde og arbejde, så vi kan bruge penge. Lige indtil vi skal herfra igen.

Groft sagt kan man sige at den model, den drøm vi bliver født ind i nu, er en drøm hvor meningen med det hele er at tjene og bruge penge.

Mange af os føler, at vi er blevet lokket i en fælde. At der er blevet talt så meget til vores egoer igennem vores opvækst, at det er egoet vi har brugt til at træffe alle valg i vores liv med.

De fleste af os er ikke engang klar over at vi kan vælge anderledes. At vi f.eks. kan vælge at følge vores intuition i stedet for.

Som små bliver vi rost når vi præsterer og det gør vi hele vejen op igennem uddannelsessystemet. Det er virkelig guf for et ego der som grundtilstand altid er bange for om andre nu kan lide det.

Så når det bliver rost, bliver det glad, lige i lidt tid, indtil det opdager at rosen kun ligger på overfladen. At rosen aldrig stikker dybt, at rosen ikke tilfører ægte styrke til personens indre.

At det vi bliver rost for altid er for det vi GØR istedet for det vi ER.

Egoet finder på en strategi, som minder om at tisse i bukserne for at holde sig varm. Ros mig ros mig ros mig. Se hvor god en studerende jeg er, en god borger, en god skatteyder.

Se hvor rigtigt jeg gør det hele. Jeg tager uddannelsen, jeg køber huset, jeg får børnene, jeg arbejder hele mit liv.

Men de fleste af os begynder stille og roligt at vågne lidt op når vi bliver ældre og så opdager vi, at vi sidder i fælden. For hvornår var det at den store gevinst blev udløst? Hvornår var det så vi skulle være glade, nyde livet, bare være?

Ligesom musen som grådigt er gået efter osten i musefælden, så gik vi også grådigt efter rosen, efter pengene, efter huset, efter skiferien, efter den store bil og alt det vi ikke lykkedes med at få, findes som en skam i os, i stedet for en lettelse.

Når osten så er spist og fælden er klappet, så er der kun tilbage at vente. Så sidder vi der og venter, venter på pensionen, for så skal vi sørme leve livet. Så har vi tid til at hygge os og gøre alt det vi virkelig drømte om.

Men fældens dør åbner sig ikke fordi vi bliver pensioneret. Vi sidder stadig fast i det samme bevidsthedslag som vi gjorde før. Ingen er blevet “oplyste” mennesker alene af den grund at de er blevet 67 år.

Shamaner over hele verden beder folk om at drømme en anden drøm. Det er måden hvorpå vi kan ændre noget her. Vi skaber nemlig med vores bevidsthed den verden vi er i, drømmen vi drømmer.

Når vi vågner op af drømmen, så opdager vi for det første, at vi selv gik ind i fælden for at spise af osten. Og så opdager vi også at fælden slet ikke eksisterer. At vi kan drømme anderledes. At vi kan aflevere nøglerne til huset i banken (fordi det alligevel er deres), at vi kan pakke cykeltraileren med unger og trangia og cykle ud i den verden som vi selv drømmer.

Vi kan jo starte med at drømme at verden er venlig. Prøv at forestille dig hvordan det ville være at eksistere her, hvis vi alle sammen drømte det.

Vi kan starte med at drømme at vi godt kan selv. At vi kan skabe liv vi elsker. Vi kan drømme at vi er frie, at vi selv kan vælge. Vi kan drømme at vi er okay. At vi er mere end det. At vi er fantastiske smukke væsner, som lever på denne planet, dette paradis med overflod på alle planer.

Det er kun vores egoers usikkerhed der lokker os i fælderne, som tror at vi skal drømme den samme drøm som vores forældre troede, at de skulle drømme.

Når vi tager kraften tilbage til os selv, når vi ser at der ikke er nogen fælde, at vi har ubegrænset potentiale, så bliver vi stærke. Så er det ligemeget at egoet er usikkert, for det vil det altid være. Det er et vilkår ved at være her.

Så kan vi se bort fra egoets usikkerhed og vi kan tydeligt høre vores egen indre kompas, vores intuition. Vores intuition vil så gerne lede os videre til andre drømme. Drømme der er sjove, fyldt med eventyr. Drømme der udvikler os åndeligt i stedet for at gøre os til dumme mus som spiser sig tykke i ost, rødvin og romkugler foran diverse former for skærme, skærme der fortæller os hvilken drøm vi skal drømme.

Drøm din egen drøm. Væk dig selv af den drøm du allerede drømmer og drøm en ny. Drøm om en dejlig, smuk, venlig, imødekommende verden. Drøm at der ikke er noget at være bange for. Drøm at du er Gud. Drøm at du er en del af alt, at du er Gud der betrager Gud.

Når du drømmer det, så bliver egoets ængsteligheder pludselig så banale og egoet mister sin magt over dig. Du vågner og ser hvor vidunderlig du er og alting er.

Når du er i naturen, så kan du tydeligere høre din intuition. Når du kan høre din intuition, så begynder du automatisk at drømme en anden drøm. Det hele starter med dig og med mig.

Jeg tilbringer tid i naturen om natten, på udesidninger. Det gør jeg blandt andet også for at få skrællet flere lag af mit ego, så intuitions stemme nemmere kan nå mig. Sådan tror jeg nemlig at vi en for en kan ændre verden.

Lørdag d. 18.08.2018 laver jeg en workshop i udesidning, hvor vi mødes her på Syddjurs hvor jeg bor og tilbringer nogle timer i skoven sammen. Hvis du har lyst til at læse mere om det, så kan du gøre det lige her.

Jeg ville elske hvis du var med.

Mere om manifestation!

Måske har du også hørt at for at kunne manifestere dine drømme, så skal din energi være lig med den energi dine drømme har for dig. Så hvis du f.eks. ønsker dig et liv i luksus, så skal du omgive dig med mennesker der repræsenterer den luksus du ønsker dig.

Du skal svøbe dig i den energi du gerne vil have, gå ind på et dyrt hotel og få en kop kaffe, hvis det er den type dyr-hotel-energi du gerne vil have i dit liv.

Du skal prøvekøre dyre biler, virkelig sniffe læderet, mærke kræfterne i bilen, nyde hele oplevelsen der hedder “dyr bil” og få den helt ind under huden. Sådan så din energi altså er lig med den dyre bils og på den måde vil du meget nemmere trække en dyr bil ind i dit liv.

Det er helt sikkert en måde der virker, for det energifelt du har omkring din krop, det opsamler de energier du er omkring og trækker mere af det der allerede er mest af i dit energifelt, ind i det.

Det vil populært sige, at for at få penge, må du have penge.

Det er fordi når du allerede har penge, så tiltrækker du meget nemmere flere, fordi din energi nu er sådan en der “har penge”. Så hvordan gør man så, når man ingen penge har og godt kunne tænke sig nogle flere?

Du gør det, at samtidig med at du i det ydre omgiver din energi med ting du gerne vil have, så arbejder du i det indre også. Det nytter altså ikke noget, hvis du har et ønske om at blive meget velhavende, at du sidder i hotel lobbyen og hvisler “rige svin” ned i din krave.

Hvis du inderst inde har en modstand på det som du måske tror du gerne vil have, så vil modstanden altid vinde.

Du kan ikke glatte din ydre energi af med cocktails og pelse, hvis du inderst inde er fyldt med domme over den livsstil. Så vil dommene vinde og alt rigdommen bliver katapultet af dig igen.

Det er derfor jeg eftertrykkeligt skriver i det her indlæg, at det er nødvendigt at lære sig selv rigtig godt at kende, så du ved hvem der styrer i dig. Om det er den bevidste og kærlige del af dig, eller om det ubevidste i dit ego i virkeligheden saboterer dit liv.

Måske har du ikke den store interesse i dyre hoteller eller store biler, måske ønsker du dig mere kærlighed, mere ro i dig selv, mere naturlig overflod og flow. Så gør du det at du i det ydre, skaber en rolig, kærlig overflodsenergi. Den energi du gerne vil have mere af, den skal du dyrke i dig selv og dit liv.

Ønsker du dig mere kærlighed? Hvem kan så starte med at elske dig fuldstændigt betingelsesløst og blive snotforelsket og helt rundt på gulvet over det vidunder du er til at starte med? Det kan du selv. Start med at behandle dig selv som du gerne vil have at en partner behandler dig. Giver dig tid, ro, plads, forståelse, nærvær, tillid og tryghed. Gør alt det for dig selv som du forstår som kærlighed.

Ønsker du dig mere overflod i dit liv? Så start som det første med at takke for alt det du har. Den er den bedste knap du kan trykke på, hvis du er interesseret i at få mere af en masse godt i dit liv. Når du takker og er glad for dit liv, så ændrer din energi sig stille og roligt, fra at være i egoets mangel – og offermentalitet, til at komme i din bevidstheds overflods – og overskudsmindset.

Det vil sige at den energi af at dit liv er dejligt, at du er glad og taknemmelig, den vil tiltrække mere i dit liv som er dejligt, som gør dig endnu mere glad og taknemmelig.

Som det andet, hvis du ønsker dig mere overflod, så begynd at give både ting og dig selv væk.

Ryd endelig op og del ud af alt det som fylder og ikke kan give plads til nye ting, nye energier. Det er ikke sådan at fordi du giver alle dine vaser væk, at du så bare laver plads til nye vaser. Du laver plads i energien til kærlighed, penge, venskaber, alt det som du måske ubevidst troede vaserne ville give dig da du oprindeligt købte dem, for vi køber altid på en følelse.

Når jeg skriver at du skal give dig selv væk, så kan jeg allerede høre gispet fra alle de introverte særlige sensitive der sidder og læser med, for hvis der noget vi hader (ja jeg er nok også under den fane selv), så er det at give os selv væk.

Vi bliver meget bange for om der så er nok af os selv, til os selv. Vi bliver bange for at sidde udbrændte og hulkende i sofaen om aftenen, fordi vi nu igen har glemt os selv på bekostning af andre.

Men du giver af dig selv med et smil. En venlig bemærkning. En åben energi. En rolig og jordbundet energi, så behøver du nemlig ikke være bange for om du nu ryger ud i galakserne og fuldstændig mister dig selv.

Du giver af dig selv når du sender et smil på en sms til en du ikke har talt med længe. Når du tager lidt ekstra tid til at lytte på en der har det svært, uden at det behøver påvirke dig eller din energi.

Når du takker og giver, så er der ikke meget plads til egoet.

Og når der ikke er meget plads til egoet, (for egoet hader virkelig både at takke og give uden at få noget igen, udover god energi), så kan du høre hvad din intuition siger og du kan ikke undgå at blive ledt videre til mere overflod.

Du får mere at takke for, mere lyst til at give, for du kan mærke at du er i kontakt med en uudtømmelig kilde som altid har din ryg og aldrig vil lade dig løbe tør på den ene eller anden måde igen. Det er kun i egoet at vi løber tør for overskud, energi, kærlighed, overflod.

I din bevidsthed er der ikke noget der hedder at “passe på sin energi”, for den ER energien og dermed kan der ikke være nogen begrænsinger i den. Når du er der, hvor du ER i den energi der er, altså i det vi kan kalde for flow, overskud eller medvind så er hele dit liv en bekræftelse for dig om at det her virker.

At manifestere er det vi gør, hele tiden. Det er hverken svært eller eksotisk. Når først du forstår dig selv og egoet i dig, er det meget nemmere at skille de mønstre fra i dig, som ikke hjælper dig på vej mod det liv du ønsker dig.

Menneskets eksistentialistiske krise er det der fodrer kapitalismen

Lige så langt tilbage jeg kan huske, har jeg været i krise over at være her. Det kan lyde som en negativ ting, men det er det ikke. Den krise jeg meget tidligt kan huske at jeg mærkede, fodrede nemlig en nysgerrighed på livet her, som åbnede mig og kildede alle mine sanser.

Bøger, musik, tegneserier og uendelige timer i naturen, blev slugt grådigt og alt hvad jeg kunne komme i nærheden af, som duftede af noget esoterisk, konsumerede jeg med store åbne øjne og et gigantisk JA i mit hjerte. Jeg søgte mystikken alle vegne, både i form af ord eller musik fra andre, men også mystikken i naturen og min interaktion med den, dyrkede jeg og var i en konstant søgen efter.

Det var helt klart en krise, selvom det også lyder dejligt romantisk. For under min søgen, der lå de og lurede, de store spørgsmål: Hvad er meningen med det her? Er der nogen mening med mig? Med noget som helst?

I opvæksten opdagede jeg, at stort set ingen så med blide øjne på et naivt menneskes store spørgsmål. For ingen kunne svare eller ville svare ærligt. Så jeg begyndte at skamme mig, over at jeg ikke bare kunne høre WHAM og gå med stone washed cowboybukser som alle de andre. At jeg ikke kunne drukne mine spørgsmål i Bacardi og Cola og halbal.

I takt med at jeg følte mig mere og mere fremmed, fra mine omgivelser på landet i 80´ernes Danmark, så voksede skammen over at være anderledes og den blev til en vrede som den oftes gør det. Jeg havde alligevel i min søgen opdaget, at punkerne stillede de samme spørgsmål som mig, og også følte den vrede jeg følte, så dem tænkte jeg, at jeg fint kunne slutte mig til.

Med det samme jeg kunne komme væk, flyttede jeg til byen og brugte mange år på at gå og være ensom. Ensom, fordi punkerne alligevel ikke havde svaret. De var ligeså dogmatiske og indsnævrede i deres syn på verden, som pallerne på landet var det. Udtrykket var bare anderledes og vreden bar dem kun ind, i en nedadvendt spiral, som blev deres egen undergang.

Som mange andre, prøvede jeg også at købe mig ud af min krise og følelsen af ensomhed der fulgte med. Fester, ferier, forbrug af alt mulig slags, måtte være vejen ud af spørgsmålet om hvad meningen med livet er. Jeg begyndte, at løbe fra det spørgsmål som ellers havde været min drivkraft som barn og i den flugt, faldt jeg i alt muligt lort. Jeg faldt totalt i kapitalismen, den fantastiske quickfix følelse var så berusende, bedre end noget andet party-drug jeg havde prøvet.

Kapitalismen var vidunderlig, lige indtil det gik op for mig, at jeg ville dø af en overdosis, hvis jeg ikke satte farten ned og stoppede op og mærkede hvorfor det var, at jeg havde behov for at bedøve mig sådan.

Så jeg vendte mig om, stille og roligt og begyndte at se krisen i øjnene. Jeg SÅ på den igen. Men denne gang som voksen og med en del mere erfaring som menneske i rygsækken.

Jeg SÅ på min flugt og jeg så at jeg uanset hvor hurtigt jeg løb, så ville de spørgsmål være med mig for altid, så jeg kunne ligeså godt standse op og stå ansigt til ansigt med dem. Og her står jeg stadig. Hver dag ser jeg de spørgsmål i øjnene: Hvad er meningen? Hvad er det jeg vil her? Hvad er vigtigt?

Og hver eneste dag, når jeg facer min eksistentialistiske krise, så står jeg stærkere. Renere. Klarere i hvad det er jeg vil.

Når jeg facer den, så skærer jeg mere og mere fra mit liv. Når jeg har min krise med som et vilkår her, som en gave der gør mig kraftfuld og vågen, så er der så meget der ikke længere betyder noget og det som betyder noget, betyder så til gengæld VIRKELIG også noget.

Alt larmen, alt det blinde forbrug, alt det som hører til i egoet, bliver stille og roligt skåret væk. Tilbage står jeg, fastere og fastere og ser min krise ind i ansigtet. Min vidunderlige krise, min fantastiske søgen. Alle de eventyrlige, fabelagtige, ulidelige spørgsmål jubler jeg nu over, at trods alt stadig kan mærke.

Dilemmaerne i mit liv, bliver mindre og mindre, fordi jeg tydeligere kan mærke hvem JEG er. Ikke hvem jeg er blevet fortalt jeg er, af omgivelserne i min opvækst, eller af det kapitalistiske samfund omkring mig, som altid kun vil se mig som Borger og Forbruger. Men den JEG er.

Et menneske i konstant krise over at være født i en fysisk krop, med et ego som det skal lære at navigere i. En lyst til lys og kærlighed som kan være så splittende og forvirrende, i en verden hvor vi konstant bliver fortalt, at det er dumt og naivt at være sådan.

Jeg kan mærke, at Verden er Venlig og det kom som et chok for mig første gang jeg følte det. Når Verden er Venlig, falder alt mit forbrug fra. Jeg har ikke længere lyst til at dulme, eller at skulle være nogen i kraft af mine køb.

Når jeg er bange og løber, så køber jeg. Når jeg stopper op og ser mig omkring, ser den venlige verden jeg er en del af, så er det pludseligt godt nok bare at være mig.

Så er jeg ikke længere Borger eller Forbruger, så er jeg en kvinde, i en skov, med en kat, en mand og børn. Med chilifrø til forspiring i vindueskarmen, sol der kommer ind af et beskidt vintervindue og jeg kan høre Ravn kalde fra en af de store graner i haven, om jeg ikke snart kommer ud igen. Og det gør jeg. Det er i naturen jeg mærker mit væsen og der mit ego glemmer sig selv.

Og jeg er klar over, at jeg tror, at jeg er en kvinde i en skov, med en kat og en Ravn der kalder. For hvem ved? Og det at jeg faktisk ikke VED, det får mit hjerte til at hoppe af begejstring og mine øjne til at rende over med tårer af glæde. Lige der har jeg intet behov for at købe noget, jeg er helt i fred. Jeg har ingen længsler, ingen mål.

Jeg er og alt er og det er nok.