I am not I

I am not I

 

I am this one

walking beside me whom I do not see,

whom at times I manage to visit,

and whom at other times I forget;

who remains calm and silent while I talk,

and forgives, gently, when I hate,

who walks where I am not,

who will remain standing when I die.

 

Juan Ramón Jiménez

 

Omsorgen for egoet

I takt med min egen personlige udforskning og undersøgelse af hvad egoet i mig indeholder, er der vokset en enorm omsorg frem for egoet, ikke bare i mig, men for egoet i os alle.

Selv når egoet skælder mig ud, fordi det mener at jeg er skør, forkert og pinlig, så kan jeg kun se på det med et venligt blik, for jeg ved hvad det stammer fra. Jeg forstår hvorfor egoet tror at det er bedre at skælde ud end at støtte.

Det er ikke nemt at være egoet i mig. I det hele taget er det ikke nemt at være ego i nogen mennesker. Uanset om du arbejder med dig selv og din udvikling, er egoets dna smerte, usikkerhed og frygt. Hvor sjælen, eller åndens dna er kærlighed og intet andet, så er egoet skabt af de ting som gør ondt og skaber krig i og udenfor os selv.

Da jeg voksede op, følte jeg mig ikke bare forkert. Jeg fik også af vide af det omgivende samfund, at det var jeg. Det var hæsligt for egoet, at alt det jeg inderst inde kunne mærke gav mening for mig, skabte en disharmoni med hvad omgivelserne mente var den rigtige ting at gøre.

Men det der var vildt godt ved at opleve den disharmoni, var at det ledte mig ud på en rejse hvor jeg stædigt blev ved med at undersøge hvor smerten stammede fra. Jeg ville forstå egoet. Jeg ville forstå hvad det var der spændte ben i mig, for at jeg kunne være den jeg allerhelst ville være. Den der var fri og ligeglad med andre egoers meninger.

Det er ikke svært at blive vred på synderen når den bliver opdaget. Så da jeg begyndte at kunne skille egoet fra mig selv og jeg begyndte at opdage hvor meget ravage egoet skabte i mig, så blev jeg naturligt nok rasende på det. Det var helt okay at have det sådan, for det gav endnu mere brændstof til at holde ved, at det dælendylme ikke skulle få lov at bestemme over mig.

Men al krig gør ondt. Også krigen mod egoet. Da det gik op for mig, at det jeg var i gang med at bekæmpe i mig selv, ikke var andet end en lille usikker, skælvende og bange version af mig, lagde jeg med det samme alle våben ned.

Når egoet skælder mig ud, så er min erfaring at det er fordi det er bange og så smider jeg alt hvad jeg har i hænderne og giver det omsorg på alle de måder jeg ved virker for mig.

I mange år gav jeg egoet ret i at det var rigtigt, at jeg var forkert og havde fortjent de hårde ord jeg havde til mig selv. Da jeg opdagede, at jeg ikke havde fortjent de hårde ord, så sørgede jeg længe over at de eksisterede i mig og mod mig selv. Og jeg skammede mig, for jeg var åbenbart ikke kommet længere i min selvudvikling, end at egoet med en enkelt bemærkning kunne sende mig fuldstændig til tælling med sug i maven og et sortnende blik.

Skam er fantastisk benzin på egoets evige brændende bål af mindreværd. Det er derfor det er så vigtigt i selvudviklingsverdenen, at komme videre end at opdage at egoet ikke er sandt eller gør os noget særligt godt. For der kan opstå så mange følelser af forkerthed når egoet så stadig dukker op i os. Hvad det altid vil gøre, det er måden vi håndterer det på der er afgørende for vores velbefindende.

Det er nemt at give egoet omsorg, fordi jeg har fat i en del af mig der er meget lille og barnlig, så det er de samme ting der virker som da jeg var barn. Jeg sørger for at få sovet. Jeg sørger for grøntsager og vand. Jeg sørger for at være så megavenlig overfor mig selv, at jeg faktisk tit tilsidesætter andre på den bekostning.

Det der er virkelig vigtigt at vide her er, at hvis jeg ikke tilsidesatte andre når egoet er bange og skælder mig ud, det er at så er det også mit ego andre møder. Så det er aldrig venligt overfor andre, at jeg ikke lytter på behovet for omsorg for mig selv. Det er aldrig venligt at andre skal møde mit ego. Trust me…

Det venlige overfor alle, er at jeg passer på mig. Jeg nærer mig selv på de måder der virker. Jeg tager lange bade. Går en tur i skoven og jeg hviler og hviler og hviler mig og er i stilhed. Indtil jeg har opdaget hvad det var egoet i første omgang blev så bange for, og så kan jeg håndtere det.

Friske og veludhvilede kan vi sammen gå ud i verden igen. Med masser af overskud til bare at være mig og masser af overskud til at være venlig overfor alle de andre egoer jeg møder.

Gå til Stilhed og Mirakler i Aarhus

Som du måske ved, så bor jeg for øjeblikket i Aarhus i en lejlighed med min store søn på 17 år, min kæreste og min kærestes teenagebørn sådan on and off. Det har været og er dejligt. Teenagehumør og hormoner i udvikling, er fantastisk at være vidne til.

At se egoet puste sig op i den alder er et utroligt teater. Og det er ligeså vidunderligt at opleve når egoet erfarer, at det alligevel ikke var Kongen eller Dronningen af hele verden. En realitet begynder at dukke op i den unge. Man kan se glimt af ydmyghed, taknemmelighed og øjnene begynder at se udover den næse de sidder bag. Det er meget fascinerende at være vidne til.

Men selvom vi har “hygget” os med at sidde på første række til Cirkus Teenage-ego, så har min kæreste og jeg længe ønsket os at flytte på landet. Lejligheden er blevet mindre i takt med at børnene er blevet større og vi har længe følt os helt færdige med at bo i Aarhus. Det har bare ikke set ud som om det var en mulighed, at finde noget tæt på Aarhus og vores børn er alligevel ikke helt store nok, til at vi kan rykke rigtig langt væk lige nu.

meditationsgruppen sidste efterår, guidede jeg deltagerne (og mig selv) igennem en visualiseringsøvelse. En øvelse hvor man meget simpelt ser sig selv gå hen af en vej og ser de ting man ønsker sig. Dem bruger man så noget tid på at mærke og derefter går man forbi dem og går videre af vejen. Det er en meget kraftfuld øvelse og udført i den rigtige ro, med en åben energi, kan den udrette det vi populært kalder for mirakler.

Jeg ønskede mig et lille hus i en skov, da vi lavede den øvelse. Jeg gik rundt i huset, så på haven, mærkede træerne, lagde mig i græsset, varmede mig ved brændeovnen indenfor. Og så gik jeg videre af vejen. Velvidende at nu var ønsket sendt ud og fordi jeg går videre af vejen, så er det allerede en del af min energi og så er det bare et spørgsmål om hvornår det manifesterer sig her i denne verden af 3D.

For ca. to måneder siden, skete der så det, at en veninde til min kæreste og mig, spurgte om hendes mand og hende ikke skulle købe et hus til os som vi kunne leje…

Det er aldrig sket for mig før, at jeg er blevet tilbudt at nogen vil købe et hus som jeg så kan leje. Jeg har aldrig før været ude og vælge et hus som andre skal købe for mig, så jeg kan bo der. Jeg er ikke klar over hvor ofte den slags sker, men i min virkelighed bevæger vi os på sandsynlighedsskalaen i nærheden af at vinde i Lotto eller i altså i mirakelfeltet.

Så om ikke så længe flytter min kæreste og jeg fra Aarhus, ud i et lille brunt træhus midt i en skov. Min søn benytter sig af muligheden for at flytte hjemmefra. Vi er stadig tæt på alle og i offentlig transport afstand. Det er sådan set intet mindre end helt perfekt.

Vi er helt rundt på gulvet af glæde og taknemmelighed. Vi kan slet ikke vente med at komme ud og bo i naturen igen. Dyrke grøntsager, fodre egern, plukke brombær…

Du kan også gå til Stilhed eller til Meditation eller til Mirakler. I Aarhus starter Meditationsgruppen op igen d. 31. august og der er også plads til dig.

Forleden dag slog jeg mit knæ og senere min tå

Forleden dag var jeg sent om aftenen blevet hentet af min kæreste i bil. Min kæreste parkerede her i Aarhus hvor vi bor, foran en café som på det tidspunkt havde ret mange gæster.

Da jeg stod ud af bilen, havde min taskes rem viklet sig rundt om mit ene ben og mit ben var på den måde egentligt fanget i bilen. Resten af min krop var dog stadig på vej ud af den. Det foranledigede, at jeg faldt pladask ned på fortovet og slog mit venstre knæ ret meget.

En del af mig skulle virkelig koncentrere sig for ikke at tudbrøle af træthed og smerte der foran caféen. En anden del af mig, skulle holde øje med hvor mange mennesker der så mig. Samtidig skulle jeg hvisle et eller andet til min kæreste, med at jeg ikke var klar til at høre hvor sjovt det havde set ud inde fra forsædet, hvorfra han så mig forsvinde ned på siden af bilen.

Da jeg skulle sove den aften var jeg stadig meget fornærmet over at det var sket, altså at jeg, JEG, var faldet på fortorvet. Jeg var i gang med en historie indeni, om at jeg nok ret sandsynligt havde brækket hoften, så min kæreste kunne altså stadig ikke tillade sig at grine. Han fik allernådigst tilladelse til at holde om mig, så jeg kunne modtage en smule trøst trods alt.

To dage senere rejste jeg mig og stødte en tå ind i benet på min stuetrampolin. Det tog jeg ikke pænt. Og fordi der ikke var andre tilskuere end min søn og kæreste (altså ingen fyldt café), fik jeg brølet noget med at det IKKE VAR TILLADT AT GRINE! Hvilket udløste en del spruttende fnisen hos min søde familie.

Det blev ikke mødt så smukt i mig, at jeg slog min tå. Ligesom jeg ikke tog faldet ud af bilen så pænt. Jeg var helt sikker på at min tå var brækket. Så jeg lavede lynhurtigt et billede, af at jeg måtte ligge på langs i mindst 4 uger. Med min sortblå tå stablet op på puder til skue for alle, der måtte have audiens hos den lidende dronning Anja.

Jeg var i gang med at aflyse alle aftaler det næste lange stykke tid, fordi jeg nok hellere måtte erkende, at jeg højst sandsynligt aldrig kom til at gå rigtig godt igen.

Dagen efter gik jeg til min egen store overraskelse hen til helsekosten og købte en chokoladebolle.

Utroligt nok kunne jeg ikke mærke noget som helst i min tå, som jeg også havde forestillet mig nok måtte blive amputeret så slemt stod det sandsynligvis til med den. Mit ego krympede sig dog over, at jeg nok igen måtte blive mødt med udsagnet “dramaqueen” fra min kæreste.

Et par dage efter sad jeg og ventede på bussen her i Aarhus. Fortorvet var fyldt med flotte stykker orange papir fra cigaretternes filter. Der duftede sødt af skodderne. En stor klat på fortorvet var rød og tyk og måske var det blod fra aftenen før, måske var det smoothie fra samme morgen.

Jeg glemte lige der mine historier om cigaretskodder, blod, lugten af by og fest. Jeg kunne mærke noget i mit knæ og i min tå. Jeg glemte, at det jeg kunne mærke, var det vi kalder smerte, for det jeg mærkede, var en kilden. En sjov fornemmelse af at have glemt historien om smerte og jeg oplevede rent i min krop, hvordan det føles at have glemt historien om at have ondt.

Jeg er den der observerer det hele. Jeg er den voksne som stadig er 5 indeni og har lyst til at råbe og bande og slå på ting når jeg får en hudafskrabning på mit knæ. Jeg er den voksne trætte uden humor som slår sin tå på trampolinen og får lyst til at kyle den ud af vinduet, men som nøjes med at råbe af dem jeg elsker.

Jeg er den der ikke er noget som helst. Som nyder synet af orange skodder, rødt blod, duft af alkohol, tis, cigaretter og lyden af by. Jeg er den der mærker kroppen uden dommen om smerte. Som mærker fornemmelser der kun er fysiske og som kun fylder i mit sind, hvis jeg dømmer dem som dumme. Uden en historie på smerten, er smerten kun en kilden. En kropslig fornemmelse.

Jeg mærker egoet rulle sig frem i mig og jeg sidder inde bagved og griner. Og jeg er fremme og er i egoet og mærker det og jeg trækker mig igen og ser det på afstand og morer mig helt vildt over så skørt det er. Det er en konstant bevægelse. Bølger frem og tilbage i bevidstheden. Skiftet mellem ren væren i det der er og væren i egoet der reagerer på det der er.

Det er skørt og sjovt og det hele er en leg.

4 meget konkrete tips, du kan bruge til at komme bedre i kontakt med din intuition

Det kan virke provokerende, når man sidder i en rigtig træls situation*, at få beskeden, at hvis man bare vil lytte til sin intuition, så får man svaret på alle sine problemer. For når man sidder der, kan det være ret svært at høre noget som helst af hvad intuitionen siger. Og det er nemt at komme til den konklusion, at hunden har spist den, for det kan føles som om det er længe siden, intuitionen sidst har været tilstede i ens eget liv.

Her er nogle meget konkrete tips, til hvordan du kommer på sporet af din intuition igen. Det er alt sammen noget som giver dig jordforbindelse og som får dig til at vende tilbage til dig selv. Jordforbindelse styrker din kontakt med dig selv og på den måde kontakten til din intuition på fantastisk vis.

Der er en ret stor sandsynlighed, for at du vil læse de her fire punkter og så afvise dem med, at du allerede kender dem og derfor behøver du ikke lave dem. Men gør det alligevel. Fortæl dig selv, at du lige leger den her leg i lidt tid, selvom du naturligvis er så klog, at du ikke behøver lege den og selvom du godt ved alt hvad der er at vide om den her slags, så gør du det bare alligevel. Lad ikke dit ego narre dig til at tro, at du ikke behøver udføre konkrete handlinger for at få det bedre.

Jeg kan faktisk godt love dig, at hvis du følger den her plan, så vil du få det rigtig godt i løbet af den korte tid, det tager at integrere de her redskaber i dit liv. Følelsen af meningsløshed vil forlade dig og du vil have lyst til livet igen.

Start med punkt 1 og brug 7 dage på at indføre hvert punkt i dit liv. Så du starter med punkt 1 og efter 7 dage går du videre til punkt 2 mens du stadig har redskabet fra punkt 1 med dig, ligesom du har punkt 1 og 2 med til ugen med punkt 3 o. s. v.

 

4 meget konkrete tips, du kan bruge til at komme bedre i kontakt med din intuition

 

1. Vand. Drik vand. Drik 8 store glas vand hver dag. Start som det første din dag med at drikke et stort glas vand. Alle kan drikke 8 store glas vand. Start med at gøre det i 7 dage. Bare gør det. Stil ingen spørgsmål. Send din hjerne på ferie. Du laver ikke noget vildt. Du drikker bare vand, det kan du godt.

2. Kost. Undgå sukker (og alkohol og fedt og salt, chips er også no-go). Efter 7 dage med masser af vand, vil du måske allerede nu have opdaget, at din sukkertrang ikke er så stor mere. Du fortsætter med at drikke 8 glas vand og i denne uge, så fjerner du bare lige sukker (også juice og de der store dadelsnitter…) Du behøver ikke gå i panik. Det her er kun så du lige kan komme op og trække vejret. Når du er igennem den her korte periode af dit liv, efter du er kommet i kontakt med dig selv igen, så kan du altid genoptage diverse sjove madvaner bagefter. Det her er ikke for evigt, sig det til dig selv. Du kan snildt klare de sidste 21 dage sådan her.

3. Gå. I den tredje uge, så undgår du stadig tingene fra punkt 2 og du fortsætter med at drikke samme mængde af vand fra punkt 1, som du nu har gjort i 14 dage. Du er begyndt at blive så hydreret, at du kan begynde at tænke lidt sammenhængende tanker igen. Så nu kan du begynde at gå lidt ture. Bare gå i 15 minutter om dagen, men gå udenfor. Hvis du kan komme til natur er det bedst, hvis ikke, er det lige meget, bare kom ud og gå. Måske må du vende om efter 5 minutter, hvis du har det rigtig skidt, men det kan også være, at du opdager, at hvis du kan gå 15 minutter, så kan du også gå 20. Eller 25. Måske 30…Men bare tag det roligt. Start med at gå hver dag i denne uge. Alt er bedre end ingenting.

4. Træk vejret. Nu er der gået 21 dage med de her bittesmå forandringer. Jeg vil vædde med, at du kan mærke en markant forskel i dit velbefindende nu. I denne 4. uge øver du dig i at trække vejret. Bare en gang om dagen trækker du vejret dybt. Du trækker vejret dybt 7 gange. Helt ned i maven og du puster det helt ud igen. Træk vejret ind med næsen og pust ud med munden. Du mærker lige din krop, din vejrtrækning, din puls ved at trække vejret. Du vender tilbage til dig selv og mærker hvor det er meningen du skal være.

Det er fire meget nemme redskaber du kan integrere i dit liv. Bare fordi de er simple, er de ikke uvirksomme. Tværtimod, er de særdeles effektive til at give jordforbindelse. På den måde åbner du for kontakten til din intuition og kan høre hvad den siger til dig.

Derefter er det dit eget ansvar, at tage dig selv så alvorligt, at du så også gør hvad din intuition siger til dig. For de fleste af os ved godt hvad den siger, men fordi det den siger, som regel aldrig er i overensstemmelse med hvad vores egoer vil, så ignorer vi beskederne.

Hvis du gerne vil have det godt, så er det slut med at ignorere de beskeder. Men det er helt dit eget valg. Her er i hvert tilfælde 4 meget kraftfulde redskaber du kan starte med. Hvis du har lyst til at skrive til mig om 4 uger og fortælle hvordan de har gjort en forandring for dig, så er du meget velkommen til det.

Hvis du har lyst til at fortsætte efter de 4 uger, så er det nemt at blive ved med at drikke vand, at gå og at trække vejret. Faktisk vil det være virkelig smart at fortsætte med gøre det.

Kosten er straks lidt mere bøvlet, men mærk selv efter. Måske har du opdaget diverse bevæggrunde der ligger bag dine kostvaner, så du nu kan ændre på nogle ting i din kost, så du bliver stærkere og sundere. Men det kan du selv gå på opdagelse i. Nu har du under alle omstændigheder mærket, at du selv bestemmer om du spiser sukker, drikker alkohol, spiser chips og du har erfaret hvordan det føles, at være uden de trøst-remedier i dit liv.

Rigtig god fornøjelse!

* En træls situation kan være alt muligt: Alt det vi oplever som værende sorgfuldt i vores liv, men som i virkeligheden ikke er andet end udviklingsmuligheder; Fx sygdom, arbejdsløshed, depression, angst, kærestesorger, tab af alt muligt der har med vores identitet at gøre.