Det er synd for mig

Min opdagelse

For nogle år siden opdagede jeg noget meget interessant i mig. Jeg opdagede at det var synd for mig. Stort set altid. Der kunne være tidspunkter hvor det ikke var 100% synd for mig, men der skulle ikke meget til før end det var virkelig synd for mig igen og jeg følte mig som et offer. Det kunne være at jeg havde været vågen om natten, at min kæreste havde misforstået mig, at jeg havde opdaget en ny delle, et gråt hår, at jeg fik bumser efter at have spist chips, hvad som helst var synd for mig og det var det hele tiden.

 

Gemmer du også et offer i dig?

Selvfølgelig var det ikke noget jeg udtrykte til nogen, hvor synd det egentligt var for mig. Det er ikke sexet at være et offer, det havde jeg alligevel luret. Det var mere min egen private smerte, mit eget hemmelige mindreværd, jeg gik med, et lod jeg måtte bære her i denne verden. Jeg fortalte ikke nogen om, hvor synd det egentligt var for mig.

Jeg følte, det bare var fordi jeg var født som mig, hvor der ikke skulle så meget til at læssede væltede fuldstændig. En lille smule modstand fik mig til at krakelere totalt. Hvis der var nogen, der tog pis på mig, så døde jeg fuldstændig indeni. Selvironi (eller mangel på samme) er det bedste barometer på, hvor synd man egentligt synes det er for en selv.

Men en ting er jo at opdage, at stort set under hver eneste lille konflikt, hver eneste lille problem (og de større også) der lå offeret lige bag overfladen og var skylden i al ravagen. For noget helt andet er jo så at finde ud af, hvordan man holder op med at være et offer igen.

 

Det begrænser dig, når du har ondt af dig selv

At synes at det er synd for en selv, det er virkelig en meget heftig afhængighed som kan ødelægge rigtig meget i livet. Så jeg gik på opdagelse i mig selv. Siden “det er synd for mig” følelsen eksisterer i mig, så må der også være en gevinst ved at have den følelse. For der er en gevinst bag alle følelser i os, uanset hvor tosset det virker. Men på et tidspunkt har vi i vores liv lært at hvis jeg gør sådan og sådan, så sker der det og det og det er positivt.

Så jeg måtte finde ud af hvordan det kunne være, at det var positivt i mig, at det var synd for mig, for ellers ville jeg ikke have “valgt” den mekanisme. Ved at jeg spurgte mig selv hvad jeg fik ud af at det var så synd for mig, hvilken gevinst der var i det for mig at være et offer, så fandt jeg stille og roligt ud af det.

 

  • Når det var synd for mig, så behøvede jeg jo ikke give den 100% i mit liv. Hverken med det jeg gjorde eller udførte, men heller ikke med mig selv som person. Så måtte jeg gerne gemme mig.

 

  • Når det var synd for mig, så valgte jeg altid nr. 2 og aldrig nr. 1.

 

  • Når det var synd for mig, så nøjes jeg og nedgjorde mig selv.

 

  • Når det var synd for mig så var det altid en stemme der kom fra mit mindreværd – det var en ret stor ting at opdage. At offerets stemme kom inde fra mindreværdsmonsteret.

 

Anja Dalby Synd

 

Elsk mindreværdet væk

Igennem offeret fik mindreværdet en stemme. For selvfølglig er det da synd for mindreværdet! Pyh når jeg tænker på de tanker og følelser det kan kaste op i mig, så er det da vildt synd for mindreværdet i mig, at det har det på den måde. Det var stort at opdage, for så kunne jeg gøre noget ved det. Mindreværd kan nemlig elskes væk.

Som det første begyndte jeg at tage bevidste valg, i situationer, hvor jeg ellers ville være ved at gå i stykker af smerte over at være Anja Dalby (lad os sige hvis jeg havde været vågen flere gange på én nat). Så sagde jeg til mig selv at det ikke var synd for mig, at jeg var træt. Jeg var bare træt. Ikke andet. Jeg havde hverken brækket benet eller mistet min kæreste, jeg var bare træt. Men jeg gjorde det med omsorg for mig selv, på en kærlig måde. For mindreværd er oftest bygget af skam, så den mindste hårde, spydige tone og mindreværdet kravler tilbage i mørket.

Det er med at få mindreværdet i tale. Høre på hvad det har at sige, holde det ude i lyset længe nok til at det er til at se hvad det består af, så det ad den vej mister sin magt. Alt hvad vi ser på kan forløses. Det er alt det gemte i os, som ender med at styre os. Derfor er det så vigtigt, at vi ser alt hvad vi indeholder i øjnene, selv sådan en styg fætter som mindreværdet.

For det andet, når jeg taler til mindreværdet i mig, så gør jeg det altså virkelig kærligt. Og jeg roser det for at være fremme og lade sig se. Man skal huske at mindreværd består næsten helt af skam, så det er klart, at det ikke er noget, der er vild med at blive set på.

 

Anja Dalby Synd

 

Gør dit offer og mindreværd trygt

Ved at være kærlig, åben og venlig overfor mit mindreværd, så blev det mere og mere trygt og er stille og roligt blevet mindre. Det er ikke så tit jeg hører offerets stemme i mig nu, men når jeg gør, så ved jeg med det samme hvad jeg skal gøre.

Så skal jeg spørge mit mindreværd hvordan det har det? Hvad den virkelige grund er til at det er synd for mig lige nu og så kan jeg altid fixe det, ved selv at give mig den kærlighed jeg i virkeligheden efterspørger gennem offerets klynkende stemme …

Krop, kost og selvudvikling

I mange år har jeg haft oplevelsen, af at det var mig mod min krop. Jeg følte at den modarbejdede mig, uanset hvad jeg fandt på. Om jeg proppede mig med chilinødder og pomfritter, eller spiste glutenfrit og tog hørfrøolieshots, så var vi aldrig rigtig gode venner og jeg følte mig helt forkert i den.

Min krop fandt på ting jeg slet ikke synes var en god idé. Den tog vægt på, lavede appelsinhud, blev nogle steder helt følelsesløs i vævet pga væske og syre ophobninger. Min krop blev tung og træt og gad ikke bevæge sig særlig let. Den fik smerter og og besynderlige symptomer som eksem, bumser og flossede negle og hår.

Da jeg var 18 år blev jeg vegetar. Det havde jeg ønsket at være lige så længe jeg kunne huske og da jeg var myndig turde jeg godt selv tage beslutningen, om at det var slut med at spise dyr. Jeg blev vegetar for dyrenes skyld og jeg var en typisk usund vegetar som spiste masser af ost, smør og mælk.

I takt med at jeg begyndte at interessere mig for selvudvikling, så opdagede jeg begrebet “faste”. Det synes jeg var vildt fascinerende, og min tilgang til faste var aldrig ud fra et kropsligt perspektiv, men ud fra hvordan sindet, eller egoet, reagerer på en faste. Hvad dukker der op af guf i egoet, når man tager alt det fra egoet som det elsker, såsom kaffe, mad (!) og sukker ikke mindst…

Anja Dalby Raw Food

Det har været, og er, vildt spændende at opleve hvordan mad ikke kun er mad og benzin for kroppen. Men at mad i høj grad også er trøst, komfort, gamle vaner og programmeringer som jeg måske ikke altid var lige bevidst om. De programmeringer bliver jeg meget bevidst om under en faste!

Så jeg har fastet en del. Men altså altid ud fra et “åndeligt” perspektiv, aldrig ud fra hvad min kropsligt perspektiv. Jeg har både fastet på juice, på vand, tørfastet (altså helt uden væske eller mad) og jeg har lavet The Master Cleanse.

Hver eneste gang jeg har fastet, så har jeg lært noget nyt om mig selv. Jeg har fået skrællet endnu flere lag af løget og er kommet dybere ned i mig selv. Hver gang jeg har fastet har jeg været bevidst om at jeg udrensede følelser også, så jeg har ladet alle de tårer der havde lyst til at komme ud rende frit.

De sidste mange år har jeg været veganer. Af samme grund som jeg i sin tid blev vegetar. Det var ikke længere muligt for mig at lukke øjnene for mælk og æggeproduktionen, som har ligeså smertefulde omkostninger for dyrene som kødproduktionen har det.

Med veganismen begyndte der at ske noget i min krop. Jeg følte at jeg bedre kunne mærke den og at min kontakt med den blev øget. Det var som om at den gode ting jeg havde gjort for mig selv, ved at skære alle animalier ud af min kost, blev belønnet ved at jeg nu meget tydeligere kunne mærke, hvad der var godt for mig at spise og hvad der ikke var.

I takt med at jeg bedre kunne mærke min krop, skar jeg stille og roligt blev flere ting væk. Ikke som en bevidst handling, ikke fordi jeg egentligt ville af med det. Men fordi jeg kunne mærke hvad de gjorde ved mig og det føltes bare ikke særligt godt.

Anja Dalby Raw Food

Så ud røg: Alkohol. Kaffe. Sort te. Færdiglavet mad. Salt. Olie. Sukker. Indtil for nyligt spiste jeg det man kan kalde for en “whole food diet” altså grøntsager, ris, brød, kartofler og frugt og jeg kunne mærke min krop endnu mere og det føltes helt fantastisk og mit energiniveau blev meget højere end det nogensinde havde været før.

Da jeg var 29 år blev jeg opereret for kræft. I den forbindelse blev mange af mine lymfer opereret ud, for at tjekke om kræften havde spredt sig til dem. Men på grund af at min krop mangler de lymfer nu, så fungerer den ikke optimalt og jeg kan mærke, at jeg skal passe rigtig godt på den.

Derfor startede jeg i maj måned i år med at spise Raw Food. Som en test for at se om jeg kunne få det endnu bedre i min krop og give de resterende lymfer i min krop, endnu bedre vilkår for at rense ud.

Min tanke med at spise rå mad, er at jeg for det første forestiller mig at det er nemmere for kroppen at håndtere en masse rå frugt imodsætning til kogt, stegt og bagt mad.

Jeg forestiller mig at kroppen bedst kan lide det mad som er mest naturligt, altså mad som er tættest på sin oprindelige form. Og jeg forestiller mig at når jeg spiser mad, som kroppen ikke skal bruge meget energi på at fordøje, så giver jeg den ro til at reparere og udrense de ting, den ikke længere har lyst til at bære på og som jeg har kunne mærke hobe sig op i mig.

Min anden tanke med at spise rå mad, er at jeg netop har kunne mærke de virkelig gode effekter i mit sind af at faste. Så selvom jeg ikke faster når jeg spiser rå mad, og i særdeleshed frugt, så har jeg til gengæld muligheden for at fortsætte på denne kost i meget længere tid, og den mulighed er der ikke under en faste som altid har en naturlig afslutning.

Anja Dalby Raw Food

De paniktanker mit ego har under en faste, dem oplever jeg ligeså stærkt på rå mad. Alle de tanker der kredser om mad i løbet af en dag, de ved ikke helt hvad de skal gøre ved sig selv nu. Så indtil de har affundet sig med at de sådan set er overflødige, fordi dagens menu står på vandmelon og det er det, så gakker de ret meget ud. Så en ting er at håndtere tanker og pludselig lyst til æggekage med bacon (hallo veganer!), noget andet er alle de følelser der er før er blevet dulmet af mad.

Jeg var slet ikke klar over at brød og humus havde dækket over så store mængder af tårer. Men med den rå kost, så er der ikke længere noget at skjule. Der er ingen trøst i et æble. Så der er kun mig selv, til at forholde mig til det hele. Til at trøste og tage sig af. Det er nogle gange virkelig skræmmende og hårdt. Men det er også vildt fantastisk at få lov til at føle alt.

Den store gevinst jeg føler nu, hvor jeg har spist rå i 2 måneder, er at jeg endnu bedre kan mærke min krop og at jeg virkelig er begyndt at holde af den. Det er kommet helt af sig selv, at jeg føler sådan en ægte omsorg for den. Jeg føler mig som ét med min krop og ikke som om at den er sådan en underlig fjende der modarbejder mig, sådan som jeg ellers har følt størstedelen af mit liv.

Nu kan jeg mærke at min krop ikke er udenfor mig, men at jeg også er min krop. Så min lyst til at passe på den og dermed mig selv, stiger endnu mere. Min rå rejse er lige begyndt og jeg glæder mig til at se på hvad den indeholder af flere positive overraskelser.

Heldets Kraft

Den gulerod der er for enden af alt det selvudviklingsarbejde du laver, den hedder Flow.

Det er altså grunden til at du piner dig selv ved at arbejde med dit ego og undersøge hvem du er og hvad du har med dig.

Udover at du naturligvis nok gerne vil have det bedre end du har det, ellers var du sansynligvis aldrig startet på en selvudviklingsrejse, så er guldet for enden af regnbuen, altså det her vilde magiske begreb Flow.

Lad os se det i øjnene; Det ville være “nemmere” at blive ved med at bedøve os selv med Netflix, rødvin og blandselvslik. Ligesom de fleste gør det. For det kræver altså virkelig noget at ville have det bedre. At ville heale istedet for at dulme og symptombehandle den smerte, de fleste føler ved at være menneske.

Det behøver ikke engang være fordi vi har haft hårde liv eller barske opvækster, at det niver indeni.

Bare alle de almindelige eksistentialistiske tanker vi er fyldt af, om hvem vi er, hvad vi skal her og om der mon er en mening med det hele, kan være nok til at vi får lyst til at lægge et Othellolagkage-drop og se den ene meningsløse serie efter den anden.

Guleroden, gevinsten ved at arbejde med sig selv er altså Flow.

Flow er når alting flyder. Og alting flyder i dit liv, når det flyder i dig.

Når du er i ro indeni. Når du er glad, legende og levende. Når du lever et liv uden modstand på det som sker.

Når du har opdaget egoet i dig og er i gang med at lære at elske alle aspekter af det. Når hele dit væsen emmer af ro, overskud, nærvær, glæde og kærlighed. Så begynder dit liv at flyde og med flyde, mener jeg at der ikke længere er noget at bekymre sig om.

Du sender et ønske ud og det bliver opfyldt. Du får en regning og dagen efter modtager du pengene til at betale den med.

Det er en verden fyldt med ledige parkeringspladser, venlige mennesker, overflod, tilbud med nye muligheder.

Altså en verden med bevægelse, hvor det eneste der kræves, er at du er smidig nok i dig selv til at flyde med.

Egoet gør dig stiv som et bræt, som totalt blokerer for flow af gode energier. Så arbejd med at elske dit ego, så slapper det af og bliver blødt som gummi og du kan nemt følge med det livets flow bevæger dig mod.

Flow er et ord jeg godt kan blive lidt træt af, for jeg er ikke umiddelbart vild med New Age begreber som alt for nemt bliver til floskler.

Noget andet vi kan kalde begrebet Flow, er Held.

Held er noget vi alle kan forstå. Held er for nogle særligt udvalgte, måske er de født under en bestemt stjerne. Held er det vi føler når vi vinder, når vi får det ene grønne lys efter det andet, når vi møder de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter. Når vi får en god idé og bliver vist vejen til at manifestere den.

Men Held er faktisk “bare” Flow. Dem vi anser for at være særligt heldige og vi tillægger dem nærmest magiske evner, eller tror at de må have nogle særligt gunstige aspekter i deres horoskop, de er altså i Flow.

Så Flow er ikke noget mærkeligt, eller noget som er udenfor din eller min rækkevidde.

Det er ikke noget vi behøver at tro kun er for særligt udvalgte, som har knækket koden til en eller anden spirituel gåde.

Flow er Held. Held er Flow.

Held er nemmere for mig at forholde mig til. Og jeg føler mig som et meget heldigt menneske. Tingene løser sig for mig hele tiden og det jeg ønsker mig manifesterer jeg lynhurtigt. Det er præcis det samme som det vi også kalder for Flow.

Begynd at fokusere på dit Held. Gør det til et ritual for dig selv, at lægge mærke til alle de måder hvorpå du faktisk hele tiden er heldig. Dyrk heldet!

Det er nemt at føle sig heldig når man lige når bussen, der er siddepladser og chaufføren spiller ens yndlingssang i radioen. Men læg også mærke til de gange du missede bussen og hvad skete der så? Hvordan var det faktisk heldigt og det bedste lige den dag? Nogle gange er svaret oplagt, andre gange kommer svaret først længe efter.

Men uanset åbner det din energi, når du begynder at blive bevidst om hvad der sker i dit liv. Når du vækker dig selv af den drøm de fleste af os er i. Den drøm som egoet drømmer, en drøm fyldt med tanker, bekymringer og hvad nu hvis´er.

Åbn dine øjne, ører, din bevidsthed, dit nærvær mod alt det Held som virkelig er tilstede i dit liv.

Du vil mærke at Heldets Kraft meget hurtigt vil bære dig med til endnu mere Held og endu mere mening. Livet vil så gerne lege og leves igennem os. Det eneste vi skal gøre er at flyde med og tillade os selv at føle os heldige og i Flow.

Hvis du ønsker at arbejde med dit ego, så kan jeg hjælpe dig! Det er kun egoet der blokerer for Held og Flow. De blokeringer kan jeg hjælpe dig med at løsne op, så Heldets Kraft flyder endnu mere uhindret i dig også.

Du kan se mere lige her under No Ego Mentoring.

Er du også blevet væltet af Spiritualitet?

Da jeg begyndte min spirituelle rejse, på en bevidst måde, for alle rejser og bevægelser er jo strengt taget spirituelle, så blev jeg blæst ret meget omkuld, af alle de informationer og forskellige religiøse og spirituelle retninger der fandtes.

Som jeg skrev i sidste indlæg, fandt jeg virkelig ro og mening i det som Stuart Wilde skrev. Men meget af det han skrev eller henviste til, gjorde mig også totalt forvirret og gjorde, at jeg mistede jordforbindelsen rigtig godt og grundigt.

Det skete meget ofte på min spirituelle rejse. Det var dybt ubehageligt, at føle at jeg mistede mig selv og min jordforbindelse.

Nogle gange kunne jeg næsten helt fortryde, at jeg var begyndt på den her rejse ind i det spirituelle, for ofte følte jeg nærmest, at det gjorde mig virkelig ulykkelig og jeg kunne føle et stort mindreværd, når jeg læste ting jeg ikke forstod og ikke kunne mærke som værende sande. Jeg var sikker på at der var noget galt med mig og jeg følte mig helt vildt dum.

Jeg ville gerne forstå alt hvad jeg læste på en måde, så jeg kunne mærke det dybt inden i mig og fordi spiritualitet ligesom handler om essensen af det at være menneske her, så følte jeg nærmest at jeg dumpede i spiritualitet og i at være menneske, når jeg ikke forstod vanskelige esoteriske tekster om metafysik, energier og spiritualitet.

Der begyndte at dukke mennesker op i mit liv, som var ældre end mig og som kunne fortælle, at de også engang i deres ungdom havde interesseret sig for spiritualitet, men at det ikke havde bragt nogen glæde med sig for dem, så derfor var de stoppet igen. Det var slet ikke en fremmed følelse, det de beskrev, men tanken om at DROPPE spiritualiteten igen, var overhovedet ikke en mulighed for mig.

Det ville svare til at finde ud af at jorden var rund, efter altid at have troet at den var flad. Men fordi det ville blive for bøvlet, at tro på at den var rund, skulle jeg gå tilbage til at tro at den var flad. Det var på ingen måde en mulighed for mig. Jeg havde jo mærket at det var her jeg skulle finde min sandhed i livet. Men det stod også klart for mig, at meningen med at interessere sig for spiritualitet, ikke kunne være at jeg skulle blive endnu mere forvirret over mit liv her som menneske.

Spiritualiteten skulle helst give mig ro, jordforbindelse og åbne op for en kærlighed til mig selv og alle andre. Men i stedet oplevede jeg altså også virkelig sorte nætter og at den meningsløshed jeg var flygtet fra, ind i spiritualiteten nærmest kunne blive forstærket.

På et tidspunkt hvor spiritualitet blev mere allemandseje og den begyndte at blive spredt endnu mere ud, både i kraft af internettet, men også fordi der kom et stort boom af nye spirituelle lærere i hele verden, så følte jeg mig nærmest bombarderet med spirituelle informationer alle steder fra. Og jo flere oneliners, citater og billeder af solnedgange med fine ord på, jeg så eller hørte, jo mere rystet følte jeg mig. Som om min energi rent fysisk blev angrebet, af alle de spirituelle informationer der var og stadig er tilgængelige, et angreb i totalt overload.

En dag gjorde jeg en vigtig opdagelse i mig selv. Jeg bestemte mig for, at for at jeg kunne vide hvad der var sandt og falsk i denne NEW New Age verden af vidunderlige udsagn og informationer alle steder fra, så ville jeg teste selv om de var rigtige.

Så hver eneste gang jeg hørte, læste eller så en video om noget, hvor jeg ikke umiddelbart kunne mærke om det var sandt og derfor gik og blev forvirret og følte mig forkert, så ville jeg selv teste det. Så jeg har afprøvet alle mulige forskellige lærers ord. Alle mulige teser, idéer og versioner om hvad der er sandheden. Sandheden for hele jorden og for os som mennesker her.

Jeg bragte med andre ord Jordforbindelse ind i det som ellers havde været så flyvsk for mig, at det fik mig til at blive blæst helt omkuld.

Jeg vil anbefale dig at gøre det samme, hvis du også har oplevet, at blive endnu mere forvirret i stedet for at opleve den ro du søgte i det spirituelle.

Test det hele selv. DU er din egen mester. Det er DIN erfaring du skal leve efter. Ikke andres. Det er DINE følelser og fornemmelser der skal guide dig. Ikke en andens ord.

Spiritualitet skal leves. Det gør du ved at teste alt det som du er i tvivl om er rigtigt. En god idé er at kende det som du på forhånd ved er sandt for dig. F.eks. har jeg altid følt mig dybt forbundet med naturen, så når jeg testede andre måder at føle sig forbundet med en større kraft på, så kunne jeg holde det op mod den forbindelse med naturen, som jeg allerede kendte som værende god og stærk. På den måde havde jeg en slags sandhedsbarometer for mig i mit testarbejde.

Det er ærgerligt at lukke sig ned for nye informationer, fordi det kan føles alt for overvældende og fordi skrækken for at blive blæst ud af sin jordforbindelse er stor, fordi vi så også lukker os af for nye erfaringer, som kan hjælpe os videre i vores udvikling. Så på samme måde som det altså er vigtigt at teste spiritualiteten selv, så duer det heller ikke at være alt for dogmatisk omkring hvad vi tror og ikke tror på, fordi vi ikke kan håndtere alle de nye informationer.

Du skal selv gå din vej. Gå på opdagelse. Gå på eventyr. Leg med det hele. Du er den eneste Mester for dig. Ligesom jeg er det for mig. Men derfor kan vi sagtens teste og afprøve hinandens redskaber, til at åbne os for endnu mere kærlighed, venlighed og tillid til at vi alle vil hinanden det bedste.

De redskaber jeg præsenterer i mine YouTube videoer, dem vil jeg anbefale, at du selv prøver af. Så kan du nemlig mærke, om de virker for dig og du bliver skarp på hvad det er der er godt for dig, at have med i rygsækken af redskaber til et liv i i kærlighed, et liv i frihed fra egoet.

Jeg kan kun tale grimt om andre, når jeg gør det om mig selv

Der findes ikke udenfor og indenfor. Der findes ikke mig og resten af verden. Der findes ikke mig og andre mennesker. Alt hvad der er, er mig. Alt hvad der er, er dig.

Alt hvad jeg mener, alt hvad jeg har at sige om verden, handler om mig. Det er først muligt for mig, at tale 100% venligt om alt hvad der sker i verden, når jeg kan se på alt hvad jeg selv indeholder, med samme venlighed.

Hver eneste dom jeg har over verden, over det der sker her, over andre mennesker, handler kun om mig. Jeg kan gøre mig umage for ikke at tale grimt om andre. Jeg kan være opmærksom på de ord der kommer ud af min mund som tale.

Men hvis jeg ikke ser på hvad der sker indeni mig. Ser på alt det som når at blive luget væk inden det kommer ud af min mund, men som ikke desto mindre stadig er tilstede i mig, så sidder jeg fast i at skabe et billede udadtil, som ikke er i overensstemmelse med mit indre.

Alt løgn er til gavn for mit ego. Hver eneste lille lyv der findes i mig, er for at beskytte mit ego. Hver eneste gang jeg taler og handler i sandhed, så bliver mit ego mindre og jeg gavner min sjæl.

Hvis jeg føler eller tænker noget “negativt” og lader som om det ikke er sandt, fordi jeg er for godt et menneske til at tale eller tænke grimt, så vinder mit ego.

Jo mere jeg følger efter hver eneste lille pip i mig selv, som ikke er kærligt eller venligt tænkt, jo sværere bliver det for mig at dømme verden omkring mig. Alle de grimme ord jeg kan have om verden, de forsvinder fra mig når jeg følger efter dem i mig selv og undersøger dem.

Når jeg følger efter ordene og ser hvor de stammer fra i mig så bliver jeg gang på gang bekræftet, i at verden ikke har gjort noget som helst, alt hvad jeg dømte var mig selv.

Verden kan kun være venlig. Det er ikke muligt at det her smukke univers vi er tilstede i, kan være et uvenligt sted. Når jeg går til alt, til verden og til mig selv, med de ord, så forandrer alt sig.

Jeg kan kun være bange for mine grimme domme, og prøve at kaste dem ud på andre, når jeg ikke ser med omsorg på hvor de stammer fra i mig og hvad de faktisk har at fortælle mig om mig selv.

Når jeg forstår, at hver eneste dom, er et lille barn jeg ikke har elsket så meget at det er blevet sat frit, så tager jeg mine domme hjem.

Jeg slipper for at skulle gå og tro at det er verden der er noget galt med. Det er en skør omvej at gå, at skælde ud over verden og andre mennesker, når alt hvad det nogensinde har handlet om, var mine egne uerkendte følelser og tanker.

Jeg elsker hver eneste tanke der opstår i mig. Hver eneste følelse den bringer med sig. Jeg bliver nærig og holder grådigt fast ved mine grimme tanker.

Hvorfor skulle jeg sprede dem ud over andre, når jeg kan holde dem for mig selv og lære så meget om hvem jeg virkelig er.

Hvorfor skulle andre dømmes af mig, når jeg selv kan få fornøjelsen af at undersøge hvilket fantastisk mangfoldigt menneske jeg selv er. Fyldt med domme, som lærer mig om kærlighed hver evigt eneste gang.

Jo mere jeg kender mig selv, jo kærligere bliver jeg. Ikke kun overfor mig, men overfor resten af verden. Jeg kan ikke længere se nogen grund til ikke at sprede kærlighed omkring mig, for alt hvad der er her, er mig.

Så jeg holder grådigt mine domme for mig selv, som små smukke skatte, jeg kan bruge timer på at studere og blive forelsket i. Og alt den kærlighed som jeg opdager inde bag mine domme, den kan jeg kun slippe fri overfor resten af verden, ligesom jeg slipper den fri overfor mig selv.

Når jeg virkelig elsker mig selv og alt hvad jeg indeholder, så kan jeg ikke længere tale eller tænke grimt om andre. Til gengæld kan jeg elske, på en måde jeg ikke anede var tilstede i mig.

Jeg kan elske alt hvad jeg ser, uden forbehold og krav. Jeg kan elske af et åbent og rent hjerte og når jeg opdager at jeg ikke kan, så fejrer jeg at jeg har mere at undersøge i mig selv. Mere jeg kan lære at elske. Jeg opdager at der kun findes kærlighed og jeg bliver igen bekræftet i at Verden er Venlig.