Blød, blødere

Selvom jeg her skrev om det jeg kalder for verdens nemmeste øvelse, så er der faktisk en der er endnu nemmere. Jeg har også skrevet om det her, men det er bestemt et emne der tåler gentagelse fra nu og altid.

Find billeder der gør dig glad. Billeder der får dit hjerte til at smelte. Det er ikke pjattet og fjollet. Det er en vigtig del af at træne dig selv i at mærke dit hjerte. Mærke når det lukker sig sammen og bliver hårdt, mærke når det åbner sig og bliver blødt. Når du kender følelsen af hårdhed og blødhed i hjertet, så bliver det meget nemmere at vælge bevidst hvornår det skal være hårdt.

Lad altid dit hjerte være blødt som udgangspunkt. Vær altid kærlig i alt i dit liv. Nogle gange kan det være nødvendigt at lukke hjertet i. Hvis vi oplever at nogen prøver at manipulere med os fx, men det kan vi meget bedre mærke i hjertet hvis det som udgangspunkt er blødt. Hvis det altid er hårdt, så kan vi heller ikke mærke alle de gange andre viser os tillid og kærlighed. Vi kommer så til at møde dem med mistro, det er synd for både os og dem.

Dit hjerte er en vigtig del af dig. Du skal lære at lytte meget på det. Mærk hvor åbent og pulserende det bliver når du tænker på noget rart. Mærk hvor lukket det er når du bliver bange. Bliv bevidst om hvad der gør dig tryg og hvad der gør dig urolig. Tænk over hvorfor det er sådan. Er der en reel grund til at være varsom, eller er det en gammel historie i dig der gør at du lukker i nu? Du behøver ikke være nervøs for at blive rendt over ende af hele verdenen hvis du møder den med et blødt hjerte. Hvis du har øvet dig i at mærke det, så bliver du lynhurtigt klar over hvornår det af sig selv trækker sig sammen, lang tid før din hjerne har hørt alarmklokkerne ringe. Dit hjerte er det klogeste du har, lær at lytte på det og mærke hvad det fortæller dig.

Her er nogle billeder som gør dit hjerte blødere. Mærk dit hjerte, det vil altid være din bedste guide i alt i dit liv.

Blød, blødere

Blød, blødere

Blød, blødere

Blød, blødere

Blød, blødere

 

 

 

 

 

Verdens nemmeste øvelse

Her kommer en øvelse der hjælper dig til at træde væk fra dig selv og se tingene udefra. Den hjælper på bekymringer, ængstelse, fremtidsangst og fortidssorg.

Gå udenfor en nat. Hold øje med vejret. Hvis det hele dagen har været klart vejr så bestem, at i aften går du ud når solen er gået ned. Hvis du bor i byen, så bestem dig for at lave denne øvelse når du på et tidspunkt kommer ud på landet.

Stil dig og se op på stjernerne. Se og se indtil du får fornemmelsen af at blive suget helt ind i det uendelige mørke. Prøv at se om du kan rumme hvor mange stjerner det er du kan se med dit øje. Hvor gamle de er. At de også er her, når du ikke er her mere. Eller dine børn. Lad det svimle for dig. Bliv endelig rundtosset af hvor svært det er at kapere, at du står på en planet i en galakse som du ikke engang kan rumme størrelsen af.

I vores galakse er der mere end 100 milliarder stjerner. Tænk så på hvor mange galakser der er. Det er anslået at der er omkring et par 100 milliarder stykker, som vi altså kan se herfra hvor vi er. Så er der jo så resten af universet. Alt det vi ikke kan se. Du må gerne miste fodfæstet ved tanken om størrelsen på universet, mens du står med hovedet bøjet bagover og ser op.

Ryk så tilbage i din egen krop. Dit eget perspektiv på livet. Tag storheden med ind i dig selv, se storheden i dit eget liv. Det kan virkelig ikke være meningen at vi skal tonse rundt her på planeten og få ondt i maven af stress.

Dit liv er så småt. Så kort. Et snefnug der smelter på et sekund. Jeg lover dig, at hvis du jævnligt sørger for at få følelsen af at jorden forsvinder under dig, når du står og ser op i stjernerne, så fylder opvasken mindre og mindre i din bevidsthed.

Den opvask er ikke vigtig. Den er ikke værd at miste tid med dine unger over. Eller med din kæreste. Eller med dig selv. Grin, dans og elsk først.

Verdens nemmeste øvelse

 

Her er et foto af 1 galakse. Dem er der som sagt så mange af at vi ikke kan tælle dem.

De fire M´er

De fire M´er

Når jeg skriver om at det kan være svært at høre hvad ens intuition siger, hvad ens sjæl hvisker, hvad verden omkring en viser en i form af synkronisitet, fordi ens ego larmer så meget med tanker drømme og bekymringer om fortiden og fremtiden, så vil jeg også gerne fortælle hvad man kan gøre for at skrue mere ned for den ego-larm, som gør det svært at se og høre de andre lag omkring os.

De fleste af os arbejder med sundhed i vores liv på flere måder. Vi er rimeligt bevidste om hvad der skal til for at holde vores krop i god form og ved hvad vi skal spise for at den fungerer optimalt. Vi ved også hvad der skal til for at gøre os stressede og hvad vi skal undgå for at komme i mental ubalance. Selvom det kan være op og ned med hvor gode vi så rent faktisk er til at undgå at sætte os selv i stressede situationer, fysisk og mentalt, så ved vi godt hvad vi skal gøre for at komme på ret køl igen. Efter en periode med Haribo i sofaen, så ved vi godt at det kræver grøntsager og motion for at få det godt igen. Efter en periode med stress i hjemmet og på jobbet, så ved vi godt at vi skal tage et par weekender hvor vi er helt i ro, for at komme i balance mental igen.

Mad, motion, meditation og masser af natur er de 4 ting som vi kan arbejde med for at komme i kontakt med vores sjæl igen. Vi behøver ikke arbejde 100% hele tiden med alle 4 emner, men så længe vi ved hvad det er vi skal skrue op for når vi kan mærke at kontakten glipper, så er vi på rette vej.

Mad. Det er ikke svært at mærke hvilken mad der får os i ro. Det her skal ikke blive en opskrift på den gode kost, men vi kan alle sammen mærke hvordan en pose m&m´s og en flaske cola får os til at føle. Det sitrer i os, vi bliver emotionelt ustabile, har nemmere til gråd eller irritabilitet. Helt modsat når vi har spist en skål grønkål, med gode fedtstoffer i form af olie eller kerner. Så kommer kroppen i ro og det samme gør tankerne. Sund mad (og masser af vand) er med til at skrue ned for tankemylderet, vi kommer tættere på en meditativ tilstand når vores kost er nærende og ikke drænende.

Motion. Motion behøver ikke være fitnesscenteret 4 gange om ugen. Motion er bare at bevæge kroppen. Gå en tur, strække sig, arbejde i haven, danse i stuen, mosle med ungerne. Motion er at komme i kontakt med kroppen. Mærke spændinger, blive bevidst om en spændt nakke og begynde at være omsorgsfuld overfor den. Vores emotionelle tilstand bliver direkte spejlet i kroppen, det er meget nemt at se på en krop og så læse hvordan personen har det mentalt og i følelseslivet. Kropsbevægelse tvinger os også ud af tankerne. Når kroppen danser vildt, så er det svært at tænke noget som helst. Når den går en lang tur, så er der rigtig meget uro i hovedet som falder på plads.

Meditation. Meditation behøver ikke være en stor kunst som vi går på kursus for at lære, selvom det bestemt også er en god indgang til det. Meditation er at bestemme sig for hver eneste dag at bruge tid alene, på at bringe hovedet helt i ro. At sætte sig ned og trække vejret dybt, ind af næsen, ud af munden. Du behøver hverken lotusstilling eller røgelse. En stol, en rank ryg og en vilje der bestemmer at nu sidder du her i ro i 20 minutter eller længere. Når der kommer tanker, for det gør der, så lad dem bare passere. Katten skal fodres, vasketøjet er sikkert tørt nu og hvor mange har mon liket min Facebookopdatering? Bare se på det som tanker, skyer der farer over et bjerg, du lader dem flyde forbi, du fanger dem ikke ind og begynder at vurdere dem, du lader dem bare flyde. Du er bjerget. Rolig sidder du og trækker vejret. Måske tager det 30 dage hvor du efterhånden synes at du spilder din tid lidt ved at sidde der og tankerne bliver ved med at vælte frem, men så pludselig en dag, så ringer uret efter 30 minutter og du kan ikke forstå at de 30 minutter er gået. Du har ikke tænkt noget, du har bare siddet og været helt i ro. Voila, du har mediteret. Og det vil ske. Tro mig. Og den dag det sker, så er det helt fantastisk og det vil ikke længere være en kamp for dig at sætte dig igen og meditere. Dermed ikke sagt at du så aldrig mere får en tanke under en meditation, for det er som en muskel du skal blive ved med at træne. Hvis du er presset i hovedet eller følelserne, så kan det føles som om man starter forfra. Ligesom kroppen nogen gange føles som om den helt har glemt at den nogensinde har bevæget sig før, også selvom den gjorde det fint dagen i forvejen.

Moder Jord. Naturen er en fantastisk heler. Når du er i naturen, så vil automatisk komme ned i gear. En gåtur i naturen er et virkelig godt supplement til meditation. Når du begynder at meditere, så vil du hurtigt kunne mærke hvordan din hjerne begynder at svinge i lavere svingninger når du er i naturen. Svingninger der minder om den tilstand din hjerne er i når du mediterer. Når du går udenfor, så se om det er muligt at være tilstede i det der er. Se på naturen. Mærk vinden, regnen, solen, kulden, varmen. Mærk jorden under dine fødder. Se på dyrene, træerne, buskene, blomsterne. Læg mærke til det hele. Se om du ligesom i meditationen kan skubbe tankerne væk og bare være helt tilstede i at gå og observere, ikke dømme eller tænke over det du ser, bare se på det der er. Når du kommer tilbage fra sådan en gåtur, så vil din hjerne være meget roligere og kun tænke på kål til aftensmad og ikke en othellolagkage som den ellers synes var en glimrende idé tidligere.

De her fire m´er, det er fire redskaber som du kan bruge til at få din hjerne i ro med. Når du begynder at inkorporere dem i dit liv, så vil det gøre det meget nemmere for dig at fx at se synkronisiteten omkring dig. Du begynder at kunne høre hvad din intuition siger, for din hjerne blabrer ikke konstant længere. Du kan få den i ro, ikke 100% hele tiden, det er heller ikke meningen til at starte med, men bare lidt, for når du så får den klare fornemmelse af at du ved hvad du skal, hvad din sjæl fortæller dig dybt indefra, så bliver du så meget mere motiveret til at fortsætte med de fire m´er. Der er ikke noget mål, der er kun en rejse, den bliver bare så meget sjovere når du har kontakten til din sjæl med på sidelinjen. God tur!

Et træ der falder

Et træ der falder

Der er delte meninger om hvorvidt verden kun er tilstede, når der er en bevidsthed til at opfatte den. Det klassiske eksempel er tanken om hvis et træ falder i skoven, laver det så en lyd, selv hvis der ikke er nogen til at høre det. Enten kan man mene at verden omkring os kun er, fordi vi opfatter den og skaber den. Eller også kan man mene at verden er der uanset om vi er tilstede i den eller ej.

Når jeg går ude i naturen, så er det den følelse af at alting også er der, når jeg ikke er der, som blæser mig mest omkuld. Det er fornemmelsen af at stå ved et vandløb og høre vandet bruse, høre fuglene synge, mågerne skrige, høre træer der knirker i kronerne, se svaner der samler sig ude på havet, se en regnbue, en fjer falde ligeså stille ned fra himlen fra en fugl der var fløjet forbi. Det er tanken om at når jeg ikke er der, det sted i naturen, så finder det hele sted alligevel. Vandet stopper ikke med at løbe fordi jeg ikke ser på det. Det får mig til at føle mig mindre speciel, på den måde at jeg ikke betyder det store for om naturen virker eller ej. At verden fungerer fint uden mig. Jeg føler mig som en gæst, en velkommen gæst godt nok, og jeg takker for at jeg må få lov til at opleve denne smukke jord.

Det giver mig en følelse af ydmyghed. Det minder mig om at overalt på denne fantastiske jord, der fungerer naturen fint, uden at jeg er tilstede i den og uden at jeg har en mening om den. Det gør mig ydmyg overfor livet, at kraften er tilstede overalt og at alt udfylder sin rolle på smukkeste vis. At tænke på at jeg også er en del af den kraft, som skaber regnbuer, fjer der daler fra himlen og svaner som råber sjove båt-lyde til hinanden ude på havet.

Jeg er jo i høj grad tilhænger af tanken om at vi skaber vores egen virkelighed. At vi med vores tanker og følelser kan skabe det vi oplever. Hvis vi møder verden med frygt og mistillid, så tror jeg fx ikke at vi får samme resultat som hvis vi møder den med kærlighed og åbne arme. Jeg mener faktisk at verden er en illusion, en stor drøm vi lever i og som vi alle sammen er fælles om at skabe. Derfor mener jeg også at det er så vigtigt at vi alle sammen tager ansvar for hvad vi sender ud i den, om vi deler ud af had eller venlighed.

Måske eksisterer naturen uanset, måske er det alt det der er skabt udenom naturen som er en illusion, måske er planeten her bare og skaber mirakler hver eneste dag i kraft af sommerfugle og regnorme. Eller også har vi i en fælles bevidsthed skabt naturen, planeten, og hvis det er tilfældet så har vi gjort det godt. For uanset hvad tilfældet er, om naturen er virkelig eller om den er en illusion som alt andet, så gør den mig rolig og gør mit ego mindre. Den healer mig og skaber en følelse i mig om at jeg alligevel ikke er verdens navle, hvordan kan jeg være det når den vidunderlige lyd af vand der bruser, finder sted hvert eneste sekund.

Tea With Hitler

Te med Hitler er et fantastisk redskab som Stuart Wilde har opfundet. Det er et redskab til at slutte fred med sine dæmoner, sine fjender, dem man trænger til at tilgive og sætte fri.

Konceptet går i Stuarts version ud på at man forestiller sig at man skal drikke te med Hitler. Man sidder med Hitler, og småsnakker om hans kunst, hans fascination af Tibet, hans kæreste Eva og hans lille hund. Man nævner på intet tidspunkt krigen. Man rummer og ser mennesket foran sig, fokuserer på det man har tilfælles og bringer oprigtig omsorg og nærvær ind i samtalen. Man er tilstede, neutral og ikke-dømmende. Hvis man kan hyggesludre med Hitler uden at komme med spidse kommentarer om hans politik, så er man kommet ret langt i processen med at neutralisere den side af én, som dømmer, er vred og forurettet.

Te med Hitler redskabet kan man bruge i alle mulige situationer. Te med svigermor bliver meget nemmere, når man tvinger sig selv til at være lyttende, åben og uden forbehold. Når man tvinger sig selv til at være den bedste version af sig selv. Te med Hitler er et fantastisk koncept som kan bruges i alle sammenhænge.

Når man opdager i sig selv at det er muligt at være kærlig, eller i det mindste neutral, overfor en person som man ikke er særlig vild med normalt, så sker der en healing inde i en selv. Der sker det, at de sider af en selv, som faktisk, helt ærligt, nogen gange får Hitler til at virke blødsøden, de får mindre magt.

Man kan lave et teselskab med alle sine skygger, rumme dem, se bag dem, forstå hvorfor de er opstået. Møde angst, vrede, kontrol, misundelse, jalousi, frygt, arrogance, drikke te med dem og holde af dem så godt som man kan. Se på skyggerne med milde øjne, le med dem, møde dem med hjertet. Det er uden tvivl et af de bedste redskaber jeg kender til at arbejde med skyggerne i en selv og skyggerne i alle andre.

Vær med dem. Rum dem og accepter dem for hvad de er. Elsk dem hvis det er muligt og hvis ikke, så har Schweiz ret, neutralitet er vejen frem.

Tea With Hitler