Gud der betragter Gud

En aften i sidste uge, hvor jeg sad udenfor i haven, her i skoven hvor jeg nu er flyttet ud, der mærkede jeg pludselig det her store sug af forbindelse imellem alting.

Jeg så insekterne, alle de millioner af insekter, som én stor organisme. Èn stor organisme som har udtrykket: Mange små og vidt forskellige insekter. Jeg så den store ‘insektorganisme’ delt op i en hel masse små underarter. I en helt masse forskellige udtryk, liv, former, farver, lyde, reaktioner, levemåder og med hver deres individuelle udtryk, som et billede på den store Kraft.

På samme måde så jeg alle pattedyrene, alle fuglene, alle krybdyrene, alle fiskene.

Som om de hver især hørte til og var del af den samme store organisme, delt ud i alle de her ‘underarter’: Ko, gris, laks, salamander, ræv, ravn, solsort, gedde o.s.v. ud i det uendelige jo nærmest…

Det samme så jeg om træer, buske, planter, bjerge, jord, klitter, hav, strand, vulkaner, sten, grus, græs, blomster, floder, søer o.s.v. o.s.v.

Jeg så hvordan at fordi naturen og alt i den, er helt uden ego, så gør det aldrig ondt på naturen. Den er uden mening om død, om smerte. Den er.

Måske har du selv oplevet, at slå din tå så hårdt, at du ikke kan andet end at være helt tilstede i den smerte du oplever og pludselig opdager du, at det ikke længere er smerte.

For du har mistet alle dine programmeringer om smerte, når du virkelig er tilstede i den og bare føler den. Pludselig er smerten en kilden, en summen, en dunken.

Idéen om smerte forsvinder fra sindet, fordi det der skete, opleves helt rent.

At slå sin tå rigtig hårdt kan virkelig bringe en tilbage til nuet og hel ren væren og observation af det der er!

Det var på samme måde jeg så alt det vi mennesker forstår som ‘lidelse’ i naturen. Lidelse eksisterer ikke i naturen. Fordi alt i naturen er i nuet hele tiden og derfor opleves det vi mennesker kalder for smerte eller lidelse altså på en helt anderledes måde.

Der eksisterer naturligvis modstand på smerte og død i naturen, fordi Kraften vil leves. Men ikke på den måde som egoet forstår den modstand på. For modstanden er uden mening i naturen. Det er ikke helt tilfældet i egoet…

Overlevelsesinstinkterne handler ikke om et personligt ønske om ikke at dø, men fordi Kraften er vild med at blive levet i alt liv, så derfor udtrykker den sig som det vi forstår som modstand. Men det er kun bevægelse, løb, “kamp” i en eller anden form, for at leve.

Den store organisme, som indeholder alle de andre små og mindre suborganismer, er planeten, som er inde i en større organisme som vi kalder for universet. Alt er et billede på Kraft, på det vi kalder for Gud eller for det Guddommelige.

Alt er altså Gud der betragter Gud.

En Kraft der betragter Kraften blive udfoldet i et paradis af de vildeste dimensioner. Temmelig mindblowing hvis du giver det lov til at synke ind!

Universet er altså i gang med at erfare sig selv på tusind millioner måder. Igennem alt det vidunderlige liv her.

Egoet er blevet skabt et eller andet sted i det her vidunderlige virvar af liv. Det har givet anledning til en del spekulationer om hvorfor, lige siden og sikkert også før, både Buddha og Jesus gav deres mening til kende om tingenes tilstand her.

Hvad egoet har at gøre i det her fabelagtige paradis er der mange forskellige holdninger til. Måske synes Kraften eller Universet, at det er en interessant oplevelse at transcendere egoet og det er det som det altid vil søge at gøre.

Vi bliver født uden ego og opbygger det stille og roligt. Når vi lærer at elske og acceptere egoet 100% så slipper smerten i os og vi bliver lige så frie og glade som dyrene er det, bare med den bevidsthed vi som mennesker er i besiddelse af. En bevidsthed egoet i høj grad også har været med til at bygge op gennem alt det smerte det har påført os og sig selv.

Vi lærer nemlig sindssygt meget af smerte, af at lide! Lidelse åbner os faktisk, gør os til større mennesker, når vi husker ikke at gøre os selv til offer gennem egoet…

Måske er det det, det Guddommelige, Kraften vil her, at åbne sig endnu mere for sig selv, ved at transcendere egoet. At blive endnu større, ved at opleve alt den lidelse egoet påfører os alle sammen.

Når en bevidsthed oplever, at være helt tilstede her uden at egoet blander sig i oplevelsen, føles det som tusind blomster der springer ud på en gang i et festfyrværkeri af stille lykke. Måske føles den lykke endnu større, fordi bevidstheden har oplevet egoets lidelse, og det kan være at det er dét som er meningen med det hele…

Er du også interesseret i at lære mere om dit ego og af den vej gå ud af det? Så kan jeg lære dig det gennem No Ego Mentoring 1:1, se mere lige her.

Hvordan du holder rummet i dig

En af grundene, til at det kan være en god idé at mødes med andre og lave spirituelt arbejde, eller arbejde med selvudvikling, er at der rent energetisk bliver skabt et rum, hvor du har mulighed for at dykke længere ned i dig selv, end du måske kan alene.

En facilitator af en gruppe, holder rummet, energien, for de andre deltagere. Det vil sige, at i tilfældet med meditationsgrupperne (link), så sørger jeg for at holde energien stabil under meditationen.

Det betyder, at det kan være nemmere at dykke ned i andre lag af bevidstheden, under meditationen. Så dem der sidder og mediterer erfarer, at de rent faktisk når et skridt længere ned, end de måske gør når de sidder alene. For rummet bliver holdt for dem, imens de sidder.

Modsat når vi sidder alene og måske først skal til at bruge tid på at få os selv i ro. For derefter først at komme til selve meditationen, og så kan der nogle gange næsten allerede være gået 30 minutter bare der…

Den erfaring vi får fra en gruppemeditation, hvor rummet bliver holdt for os, med at vi rent faktisk godt kan nå ned under det vi kan kalde for tankelaget. At vi faktisk godt kan nå derned hvor vi bare er, uden tanker eller følelser. Den erfaring gør, at det går meget nemmere, med at nå ned i de lag når vi fx efterfølgende sidder alene hjemme og mediterer.

Ligesom hvis du går til yoga, eller en anden kropslig udfoldelse, og mærker at henne hos din underviser, der kunne du strække dig endnu mere end du plejer derhjemme. Når du så kommer hjem, så har du erfaringen af at det kunne du. Du kunne godt gå i spagat. Du kunne godt få din hjerne helt i ro. Så derfor er det meget nemmere at gøre det igen hjemme. Du har strakt din krop, eller bevidsthed, til et andet sted og derfor kan du nemmere strække dig dertil igen.

I meditation, bliver der skabt et rum af nærvær i dig. Det nærvær kan du tage med dig ud alle steder. I alle dine relationer. Det er ikke kun i meditationen det nærvær bliver brugt. Det er det nærvær, som også så populært bliver kaldt, at være tilstede i nuet.

Så du træner dig selv i nærvær, vil du opdage, at du også begynder at holde rummet for andre. Med dit nærvær, med din opmærksomhed. Ligesom du vil opdage, når du ikke gør det, så ryger du ud i dine tanker og ikke er tilstede i det nu du er i.

Nærvær er noget vi dyrker konstant hele dagen. Når vi er opmærksomme på hvad en kollega siger. Når vi arbejder koncentreret på en opgave. Når vi ser vores partner dybt i øjnene. Når vi er sammen med vores børn. Når en ven eller veninde åbner op for et sårbart rum. Der er ikke noget mystisk i det nærvær. Men prøv at blive opmærksom på det, så vil du kunne mærke når du er i det og når du ikke er.

Vi træner nærvær i meditation. Nærvær overfor andre, livet og os selv. Meditation skærper sanserne. Det skærper evnen til at kunne holde rummet, både dit eget og når andre har brug for at du gør det for dem. Meditation gør dig stærk energetisk, så egoet får også sværere og sværere ved at trampe igennem med sine besynderlige idéer. For du holder rummet for dig selv, med din rolige, nærværende og kraftfulde energi.

 

Vil du læse mere om meditationerne jeg faciliterer i Aarhus så se her: http://anjadalby.dk/meditation/. Der er intet mystisk ved dem, de kræver ingen bestemt religiøs eller spirituel overbevisning. Vi sidder bare stille sammen, for at skærpe nærværet i os selv og dermed overfor andre. Et roligt menneske af gangen, ændrer vi verden.

Jeg er Anja Dalby

Jeg er Anja Dalby. Lige nu. Jeg kunne ligeså godt hedde Jabba the Hutt. “Anja Dalby” er ikke andet end det navn, der blev givet til den her krop, da jeg blev født i den for 41 år siden. Jeg er her i den her krop i kort tid. Det at være menneske lige nu, er kun en midlertidig oplevelse. Hvad jeg virkelig er, er en evig bevidsthed, som lige nu drager sig den erfaring vi kalder for “menneske”.

Lige nu, sidder jeg her. Ved et bord i en lejlighed. Der er gulv under mine fødder og loft over mit hoved. Mine fødder rører gulvet. Mine albuer hviler på bordet. Jeg sidder bare her og oplever at sidde her. Der er ikke andet der findes lige nu. Der findes ingen fremtid af bekymre sig om, for fremtiden er en illusion. Alt hvad der findes når jeg når til fremtiden, er endnu et nu.

Den Anja Dalby der blev født for 41 år siden, har haft 41 år til at samle sig forskellige historier. Intet af det jeg har oplevet kan jeg i virkeligheden vide er sandt, for jeg har opdaget, at jeg åbenbart kan bruge mine historier efter forgodtbefindende. Om jeg fx er vinderen i historien eller taberen. Den historie som for 10 år siden var lig med et stort traume for mig, er nu ikke engang noget jeg reagerer på. For jeg har ændret mig, jeg er vokset, jeg er modnet. Men det vil også sige, at mine historier er relative, de ændrer sig samtidig med at jeg gør.

Ligesom jeg har opdaget, at de søstre jeg er vokset op med, som jeg har stået lige ved siden af og oplevet de samme ting med, de har en fuldstændig anderledes version af den historie vi oplevede sammen. På samme måde som vores forældre har det. Så hvordan kan jeg nogensinde kende sandheden i det der skete? Hvordan kan jeg virkelig vide hvem jeg er, hvis jeg ikke ved om det der skete var godt eller skidt?

Sandheden om min historie er altså åbenbart ikke tilstede, så hvorfor så definere mig selv ud fra den? Hvis jeg lader være med det, så er jeg jo fri. Altså som i 100% fri. Så sidder jeg nemlig bare her, i den her krop og er. Jeg mærker hvordan det er at være i den. Jeg bliver automatisk mere kærlig overfor den og overfor personen Anja Dalby, når jeg er, uden historier blandet ind i det at være. Jeg ser ærligt. Jeg ser uden filter, uden at reagere på eller dømme noget. For det der er, er det der er.

Når jeg mærker verden sådan, sådan fuldstændigt rent, fra et hjerte som bare er tilstede lige nu, så er det at Verden er Venlig. Og det er jo det jeg synes er så spændende. At det lader til at det er mine historier der gør at jeg tror, at den er det modsatte. For når jeg sidder her i den her Anja Dalby skabning, når jeg ser ud af de her øjne, uden at gøre andet end at se og mærke med hjertet, så er jeg tryg og fyldt med tillid til verden.

Jeg er Anja Dalby. Men faktisk har det ikke den store betydning. Det der betyder noget, det er at jeg er begyndt at forstå hvordan jeg er tilstede i Anja Dalby. Hvordan jeg roligt kan sidde og observere det liv der er blevet givet mig her. Væk er smerten fra egoet og tilbage er kun nuet.

———————————————————————————————————————

(PS. Vil du vide mere om hvordan du genkender egoet, så du nemmere kan blive fri af det, så kan du skrive dig op her til mit nyhedsbrev og få en guide tilsendt om emnet.)

Nøglen til forandring: Accept, ansvar og kærlighed

At elske og acceptere at verden og at vi er som vi er, kræver at vi tager 100 % ansvar for vores liv og det er noget som rigtig mange har det svært med. For noget af det vi mennesker elsker at gøre det meste af tiden, er at beskæftige os i tankerne med det der endnu ikke er sket. Vi drømmer om en bikiniklar krop. Vi drømmer om flere penge. Vi drømmer om en (anden) mand eller kvinde. Et bedre job, eller bare noget at lave. Vi længes efter at finde vores soulmate, vores twinflame, vores sjælsmission. Vi bruger en masse energi på at prøve, at finde ud af hvorfor vi skal være her, hvad er lige præcis meningen med MIT liv! Hvad gør mig til noget særligt? Hvordan er jeg helt speciel?

Men prøv at tænke på dit liv sådan her: Hvad nu hvis du er på toppen nu? Hvis det er lige nu dit liv det peaker? Hvad nu hvis du er så særlig som du kan være, bare fordi du er dig? Hvis du aldrig bliver mere lækker? Hvis du er så slank som du kan være lige nu? Hvad nu hvis ham eller hende eller ingensomhelst, der er ved siden af dig, er det der er til dig? Hvad nu hvis din chef aldrig bliver anderledes? Hvad nu hvis du aldrig kommer til bunds i bunkerne på arbejdet? Hvad nu hvis de bunker aldrig forsvinder?

At vågne op til virkeligheden og at holde op med at lyve for sig selv, ved at gå og drømme om et andet liv, er første skridt på vejen. Vi tænker så ofte, at når først det og det er på plads, så kan jeg elske mig selv og mit liv fuldt ud. Men altså, hvad nu hvis alt det du drømmer om aldrig bliver til noget? Som kvinde får du bare mere skæg og som mand får du bare mindre hår? Hvor blev dit liv så af? Dit liv blev mistet i længslen efter faste baller og dyre tasker.

Så første trin er at åbne dine øjne til dit liv og se helt ærligt på det. Hvis det er virkelig svært og du får lyst til at løbe skrigende væk, så sker der ikke noget ved det, for om dine baller så virkelig bliver til kanonkugler, så vil det aldrig ændre at du ikke er glad hvor du er. Se på dig selv. Se på dit liv. Og så skal du acceptere det og tage total ansvar for det.

Du må selvfølgelig gerne tage et par uger under dynen hvor du brølehulker over dine omstændigheder, men så skal du også acceptere det. Og så skal du elske det. Du skal elske den appelsinhud, de slappe hule baller, de stive hår på hagen. Du skal elske at du er her. At du lever. At du måske har en partner, et job, børn osv, uanset hvor umulige de ting kan synes nogle gange.

Når du elsker og accepterer, så ændrer energien i dit liv sig med det samme. Den hektiske energi der er i hele tiden, at løbe efter den næste detoxkur eller find-din-sande-mening-med-livet-kursus, den skubber den ro væk, som du i virkeligheden længes efter og som du tror indfinder sig, når du bare liiiige har mødt din soulmate.

Livet bliver overhovedet ikke statisk af at du elsker og accepterer det som det er. For når du elsker og accepterer det der er, så vil du også meget nemt bevæge dig væk fra de ting der ikke matcher den kærlighed du føler til dig selv. Det egoet forstår ved kærlighed er ikke ægte. At tage ansvar, at acceptere og at elske er ægte. At være ude af nuet hele tiden i jagten på noget der kan dulme smerten indeni, er egoet i sin reneste form.

Det du virkelig ønsker når du hele tiden længes efter noget andet, det er jo kærlighed. Så hvorfor vente på at dine mormorarme forsvinder, før du begynder at elske dig selv? Er din kærlighed til dig selv virkelig betinget af ydre ting, som udseende, job, penge? Hvordan ville du have det hvis andre dømte dig og dit liv så hårdt som du selv gør det?

Kan du begynde at more dig over at sætte fedtet på dine arme i svingninger når du vinker, i stedet for at gøre det nu du er i lige nu, pinefuldt på grund af overskydende krop? Hvis du bestemmer dig for at begynde at tage armbøjninger, så gør du det nu ud af lyst og kærlighed til dig selv og ikke fordi det er pinligt at blævre. Der er en kæmpe forskel og du kan tydeligt mærke forskel i energien i dit liv når du lever et liv ud af kærlighed og ikke skam.

Dit liv er bare en række af nuer, ikke andet. Du bestemmer hvordan de nuer skal bruges, om de skal bruges til at se tilbage på noget der var eller noget der måske kommer. Om du vil dufte blomsterne, nyde skyerne på himlen, mærke kærligheden til Jorden eller føle dig ufuldkommen fordi du har buler på lårene. Du bestemmer.

Dead Man

“Sjælen er her på besøg og vender tilbage igen til stedet hvor alle sjæle kommer fra”, det er noget i den stil indianeren Nobody siger i filmen Dead Man, som nok er min ubetingede yndlingsfilm. Filmen er mærkelig, mørk, virkelig sjov og allerbedst, den rører et eller andet langt indeni mig, uden at jeg kan præcis kan sige hvad det er og hvorfor.

Det er nemt nok at blive viklet ind i livet, ind i hverdag, ind i drømme, ind i ønsker og længsler. Det kan være svært nok at blive viklet ud af fortidssorg, uopfyldte visioner, gamle sår og traumer.

Har du det godt? Sådan virkelig godt? Du er her i så kort tid, at du ligeså godt kan få det bedste ud af at være her. På et tidspunkt er du her ikke længere, så hvordan vil du bruge din tid her, lige nu, til at have det godt?

Engang vender du tilbage igen, til det sted vi alle sammen kommer fra. Måske sker det før du aner det. Du er bare en gæst her, hvad tror du meningen med dit liv er? Hvordan kan du nyde dit liv bedst muligt?

Det er nemmere at sige “pyt” til de ting der hænder os, hvis vi husker på at vi ikke er her for evigt. Når vi husker at vi kun er på besøg her, at vi virkelig er sjæle, vi er hverken ego eller emotioner, vi er sjæle der oplever et jordisk liv.

Hvad skal dit liv indeholde? Kamp, tænders gnidsel og tårer? Eller latter, elskov og fred? Slip alt det der ikke gør dig godt, tag alt det ind der får dig til at grine. Det er virkelig ikke så kompliceret, det er kun vores ego der tror det er det. Indeni jubler sjælen over overhovedet at få lov til at være her og opleve alt det magiske der er ved at være menneske. Grin af dig selv og alle de fjollede tanker du gør dig om fortiden og fremtiden. Grin af alt den smerte du frivilligt påfører dig ved at bekymre dig om alt fra aftensmad, til vejrudsigt og bukser der skal lægges op eller syes ud.

Livet er ikke svært. Livet er vidunderligt, magisk og eventyrligt og kræver kun af dig at du giver slip på alt det du troede du skulle holde fast i, for at være et rigtig menneske. Intet af det er sandt. Penge, status, magt, er ikke andet end illusioner skabt af egoet. Find ind til det der er ægte for dig, kræng illusionerne af dig og vær modig nok til at gå efter det der giver dig sommerfugle i maven og latter i hjertet.

William Blakes digte spiller en afgørende rolle i Dead Man, her kommer det fineste jeg kender af ham:

“To see a World in a Grain of Sand,
And heaven in a Wild Flower,
Hold Infinity in the palm of your hand
And Eternity in an hour.”

Rigtig god weekend, rigtig dejligt liv.