Glædelig 2016!

“A human being is a part of the whole called by us universe, a part limited in time and space. He experiences himself, his thoughts and feelings as something separated from the rest, a kind of optical delusion of his consciousness. This delusion is a kind of prison for us, restricting us to our personal desires and to affection for a few persons nearest to us. Our task must be to free ourselves from this prison by widening our circle of compassion to embrace all living creatures and the whole nature in its beauty.”

– Albert Einstein citat in “How can i help?” af Ram Dass

Glædelig 2016!

September Kys

Lad dig kysse af septembersolen, vinden, regnen, den bløde morgen dis. Lad september kærtegne dig og giv dig selv lov til at fylde lungerne med den skarpe klare luft. Tag imod omsorgen fra september, den kærlighed som kan bære dig igennem de mørke måneder der ligger forude.

Lad afgrøderne fra jorden fylde din mave og dit væsen. Hele forårets og sommerens varme og energi er i æblerne, hyldebærrene, brombærrene, kålen og rodfrugterne. Spis det med glæde og taknemmelighed, for at du får lov at opleve dette smags og næringsvidunder.

Snus dybt ind i et dansk dyrket æble. Mærk hvor godt det gør dig på alle planer, at overgive dig til dette lille mirakel.

Naturen er tilstede over det hele. Naturen er hverken bedre eller finere på landet. Naturen er også i din lille rækkehushave, den er tilstede når du går ud af døren i byen. Der er vind, sol, luft, regn alle vegne. Der er stjerner der skinner, månen der lyser, planter imellem fliserne på fortorvet. Jord under fliserne og asfalten.

Du er naturen. Du er ikke adskilt fra den, heller ikke selvom du bor i lejlighed. Du vil altid være forbundet til den store moder, jorden, og den store fader, himlen. Du er et barn af naturen. Din sjæl er her nu, for at føle hvordan det er at have krop. At være fysisk. Om det er en straf eller en gave er helt op til dig. Vi ved det ikke, om det er det ene eller det andet, men vi kan bestemme os for at få det bedste ud af den tid vi er her.

Vi kan bestemme os for at takke for den overflod naturen viser os. Og lade den overflod inspirere os til at blive bedre og større og kærligere mennesker. Et blommetræ laver ikke kun én blomme. Det laver blommer i hundredvis og lader os plukke dem fra træet. Det smider dem på jorden, lader dyrene og insekterne mæske sig i dem.

Del ud af dig selv og dine gaver. Del ud af dig selv og din kærlighed. Der er ikke mangel på noget. Det viser naturen os så smukt her i september. Der er rigeligt af alt. Rigeligt regn, sol og vind. Rigeligt med svampe og blade der falder og lader sig formulde.

Vi er ikke separerede. Vi er en del af alt. En dag bliver vores kroppe til jord igen. En dag lader vi vores egne kroppe, gå ind i det her store kredsløb og vores sjæle kan gå videre til andre erfaringer. Tak for den tid du har her. Tak for september, for store røde æbler, for morgendis og dagsregn. Det er også dig. Behandl det med samme respekt og ærbødighed som du behandler dig selv, din krop, dit liv.

Tag imod det her store kys september giver dig og kys tilbage, ved at vise din taknemmelighed for alt hvad september indeholder.

Verdens nemmeste øvelse

Her kommer en øvelse der hjælper dig til at træde væk fra dig selv og se tingene udefra. Den hjælper på bekymringer, ængstelse, fremtidsangst og fortidssorg.

Gå udenfor en nat. Hold øje med vejret. Hvis det hele dagen har været klart vejr så bestem, at i aften går du ud når solen er gået ned. Hvis du bor i byen, så bestem dig for at lave denne øvelse når du på et tidspunkt kommer ud på landet.

Stil dig og se op på stjernerne. Se og se indtil du får fornemmelsen af at blive suget helt ind i det uendelige mørke. Prøv at se om du kan rumme hvor mange stjerner det er du kan se med dit øje. Hvor gamle de er. At de også er her, når du ikke er her mere. Eller dine børn. Lad det svimle for dig. Bliv endelig rundtosset af hvor svært det er at kapere, at du står på en planet i en galakse som du ikke engang kan rumme størrelsen af.

I vores galakse er der mere end 100 milliarder stjerner. Tænk så på hvor mange galakser der er. Det er anslået at der er omkring et par 100 milliarder stykker, som vi altså kan se herfra hvor vi er. Så er der jo så resten af universet. Alt det vi ikke kan se. Du må gerne miste fodfæstet ved tanken om størrelsen på universet, mens du står med hovedet bøjet bagover og ser op.

Ryk så tilbage i din egen krop. Dit eget perspektiv på livet. Tag storheden med ind i dig selv, se storheden i dit eget liv. Det kan virkelig ikke være meningen at vi skal tonse rundt her på planeten og få ondt i maven af stress.

Dit liv er så småt. Så kort. Et snefnug der smelter på et sekund. Jeg lover dig, at hvis du jævnligt sørger for at få følelsen af at jorden forsvinder under dig, når du står og ser op i stjernerne, så fylder opvasken mindre og mindre i din bevidsthed.

Den opvask er ikke vigtig. Den er ikke værd at miste tid med dine unger over. Eller med din kæreste. Eller med dig selv. Grin, dans og elsk først.

Verdens nemmeste øvelse

 

Her er et foto af 1 galakse. Dem er der som sagt så mange af at vi ikke kan tælle dem.

Allan Watts

Allan Watts

Jeg er

Jeg er. Du er. Alting er. Det er det mest simple i hele verden og nok noget af det sværeste at forstå. Hvad vil det sige at være? At være er ikke det samme som at handle. Eller reagere. At være er ikke andet end at være tilstede i sig selv. At acceptere alt det som bruser ind over ens væren i form af tanker, følelser, handlinger. At se det for hvad det er, en brusen.

Hvem er du når alt bliver taget væk fra dig? Hvem er du når du ikke længere er forælder, barn, ansat, chef, husejer, foreningsmedlem, rocktøs eller popdreng? Hvem er du hvis du ikke engang er dit navn? Hvis ingen kendte dig, hvis du ingen status havde, hvis du ikke engang havde et socialt medie til at dele alle disse ting på?

Sandheden er at du er. Ikke andet. Når du helt og fuldt accepterer det, så er du fri. Du er fri til at trække på skulderen når alting falder fra hinanden, for du ved at det ikke er dig. Det er omstændighederne. Du er ikke de omstændigheder der er i dit liv. Du er ikke dit hus, dine forældre, dine børn, din pladesamling. Du er ikke hverken din fyldte eller tomme bankkonto. Du er bare.

Naturen tænker ikke over hvordan den er. Om den nu er et godt birketræ. Om den udfylder dens rolle som musvit okay. Naturen er bare. Når vi går ud i den, så går vi heller ikke og vurderer om den nu kunne have gjort et bedre job. Eller om den der blomst ikke er lige i overkanten. Eller om solsorten ikke lige skulle slappe lidt af med dens sang. Er de ikke lige lovlig korte/lange/tykke/tynde de der træer i skoven? Kunne de ikke have gjort et lidt bedre job med at skabe et mere harmonisk udtryk? Vi accepterer naturligvis at naturen er som den er. At ønske at den opfører sig anderledes end den gør, er de fleste nok med på ville være gevaldigt spild af krudt.

Jeg er et træ. Jeg er en mark. Jeg er en fugl. Jeg er en blomst. Jeg er et græsstrå. Jeg er bare. Jeg behøver ikke altid at ville/skulle/burde gøre noget, være på vej et sted hen, have ambitioner af den ene eller anden slags. Det at jeg er, er mere end rigeligt. Det at jeg er, er et ligeså smukt et udtryk for lyset, som alt andet er. Som solopgangen, som regnen og vinden, som alle andre levende væsner her på jorden.

Når du ved i dit hjerte at det eneste der betyder noget, er hvordan du virkelig føler at du er, bare er, så er du fri. Så er der ingen lænker der holder dig nede, der er ingen øvre begrænsninger, du er fri til at være lige den du virkelig er. Et fantastisk billede på kraften, så storslået som alt andet på denne smukke planet.