Den lille død

Når man går til de fleste mennesker, og spørger dem hvad de virkelig ønsker sig i deres liv. Hvad det er de inderst inde helt ærligt allerhelst vil have, altså ud over det sædvanlige med flere penge, slankere lår, mere hår på hovedet end på ryggen, så er det de fleste ønsker sig, at føle sig som om de er et med det Guddommelige.

Måske er det ikke lige den ordlyd der bliver brugt, men det de fleste af os ønsker os, er at høre til, at føle os forbundet, at føle at der rent faktisk er en mening med at være her.

I virkeligheden er det ret nemt at gennemskue, at det er det som de fleste af os ønsker os, hvis ikke os alle. For igennem vores adfærd søger vi hele tiden at miste os selv, på den ene eller anden måde. Når vi får følelsen af at miste os selv, så føler vi os som et med alt.

At føle sig som et med alt, er det samme som at føle sig som et med det Guddommelige, fordi det Guddommelige, Kraften, er alt.

Når vi mister os selv, så er det egoet vi mister. Så er vi i en tilstand hvor vi bare er og er i en stille jubel over hvor fedt det føles.

Det er en lille død. Egoet dør for et kort øjeblik, eller bliver sat tilstrækkeligt meget ud af spillet, til at vi er helt rent tilstede. I sådan en zenbuddhistisk tilstand af ren fryd over øjeblikket. Det er det der sker i meditation og mindfulness.

Vi prøver alle at opnå den lille død hele tiden, faktisk er det en bevægelse vi hele tiden er i gang med. Vi søger hele tiden øjeblikket hvor vi ikke har egoet med som kommentator på sidelinjen, øjeblikket hvor hovedet er slået fra og vi zapper ud og sidder og er helt saglige med åbne øjne og hjerter.

Vi søger den lille død gennem alle former for nydelse: Alkohol, stoffer, cigaretter, sukker, nydelsen ved overspisning, nydelsen ved at sulte sig selv. Vi søger den lille død igennem sex og orgasme, igennem meget hård fysisk træning, igennem ekstremsport, når vi udsætter os selv for “farlige” ting, som f.eks. bungee jump og den slags.

En mindre skadelig måde, end de ting der er nævnt her ovenfor, for at føle at man mister sig selv, kan naturligvis være at meditere. I meditation er det det samme vi søger at opnå, tilstanden hvor vi bare er og tankerne ikke længere plager os på samme måde som de plejer at gøre det.

Det kan også opnås gennem yoga, mindfulness og mange andre spirituelle praksisser.

Vi søger også at ophæve grænserne for os selv igennem kærlighed. Længslen efter kærlighed er i høj grad forbundet med at føle sig som ét med et andet menneske, for i den forbindelse kan egoet også få lov til at slippe og vi mister os selv i kærligheden.

Kærligheden finder vi naturligvis i en partner, men også til vores børn og kæledyr og andre dyr vi møder.

Det er sådan en mærkelig ting, at egoet i virkeligheden søger at ophæve sig selv. At vi er villige til at bedøve os i alkohol, stoffer, sukker og sex på måder der nok ikke altid er lige gavnlige for os, for at få de få sekunders/minutters oplevelse af at være kommet hjem.

Det må betyde at det egoet i virkeligheden allerhelst vil, er at ophæve sig selv. At vende hjem til den store kærlige favn af en Kraft eller Gud.

Egoet er også træt af smerten. Egoet er også træt af at være vred, jaloux, misundelig, være sorgfuld, at føle mindreværd. Der er jo ingen af os som i virkeligheden nyder at gakke ud i et eller andet hysterisk anfald. Vi er jo godt klar over at det føles meget dejligere at være i ro og acceptere livet som det er.

Det smarte er, at når vi kender mekanismerne i egoet, så kan vi til enhver tid ændre dem. Så kan vi blive bevidste om hvorfor vi nu søger en bedøvelse i en eller anden form. For udover at give sig selv lov til at føle tilfredsstillesen ved at miste sig selv, at lige mærke egoet slippe i en rus af det ene eller andet, så kan vi holde øje med om vi i virkeligheden er i gang med en flugt fra følelserne i egoet.

F.eks. har jeg selv opdaget at hver eneste gang (og jeg mener virkelig hver eneste gang) jeg tænker en tanke hvor jeg efterfølgende kommer til at skamme mig, så er den næste tanke der altid kommer op i mig: Jeg er sulten.

Så i mig er der en mekanisme der hedder at skam kan spises væk. Hvilket det jo ikke kan.

I andre kan det være mekanismer om at vrede kan drikkes væk, at sorg kan bolles væk, at angst kan sultes væk, eller hvad som helst!

Undersøg i dig selv hvordan dine egne mekanismer er. Hvornår opdager du at du er i gang med at flygte fra en såkaldt ubehagelig følelse, ved at dulme den med dit foretrukne bedøvelsesmiddel.

Det er kun igennem bevidstgørelse at vi kan ændre ting. Alt det vi ikke vil se i øjnene, det ender med at styre os.

Alle de følelser vi ikke vil anerkende at vi indeholder, ender med at sætte dagsordenen for hele vores liv. For hvordan vi spiser, drikker, vælger partnere, bruger vores tid gennem flugt på alle mulige måder.

Utallige timer foran Netflix forsvinder fordi vi ikke tør mærke vores egne følelser, men på en uskadelig måde hellere vil mærke andres vrede, sorg, lyst, osv i serier der bliver mere og mere ekstreme i deres udtryk alt efter hvor langt væk vi er fra at kunne mærke os selv.

De fleste af os vil hellere bare være glade, end behøve bedøve os for at blive det.

Det er meget nemmere at springe over alt det som faktisk har en del negative konsekvenser for os, os så gå direkte til at være tilfredse med vores liv, uanset formen af det.

Spring over alt det der giver deller og skrumpelever og som alligevel ikke gør dig ægte glad og gå direkte ud i skoven og føl dig forbundet og et med alt.

Jo mere du dyrker de ting som føles sande, jo mere vil du af dig selv begynde at vælge dem. Det behøver ikke være en kamp. Start i det små med at blive bevidst om dine valg af bedøvelse og sæt i stedet ind med selvkærlighed, frisk luft og tid med træerne. Så vil følelsen af at være kommet hjem indfinde sig meget hurtigere end du tror…

D. 18.08.2018 holder jeg en workshop i udesidning på Djursland. Du er velkommen til at deltage, hvis du har lyst til at læse mere om det, så kan du gøre det her. I en udesidning får du skov og kontakt for alle pengene, det er en meget særlig og smuk oplevelse og jeg ville elske at have dig med.

Ild meditation – Sommersolhvervs Video

I anledningen af sommersolhverv i morgen d. 21. juni, vil jeg gerne invitere dig til at lave denne meditation, eller visualiserings øvelse

Øvelsen behøver ikke tage lang tid. Du kan selv bestemme hvor længe den skal vare, men sæt gerne minimum 10 minutter af til den. Du lukker selv meditationen, når du føler at den har udspillet det for dig, som den gerne vil udspille.

Det er et rum du træder ind i, som det jeg træder ind i, i læsningerne, hvor rummet sådan set bestemmer over dig. Det du bestemmer er hvordan landskabet ser ud og du ser ilden for dig.

Resten lader du være op til dine hjælpere og den energi der er tilstede.

I øvelsen her, der træder du ind i ilden og du lader dig brænde op på den ene eller anden måde. Du træder altså villigt og med kraft ind i en transformation.

Det der er tilbage er dig. Det sande, det gode, det der nærer andre og verden.

Det der er kraft og rent liv.

Jeg er blevet spurgt om vi også brænder alt det af som vi måske gerne vil beholde, men vi brænder kun det af, giver altså kun slip på de ting, som ikke længere støtter os og giver os kraft. Det futter af med ilden.

Alt det som vi skal bruge i os til at bevæge os fremad i en forandring, det beholder vi naturligvis. Det er ikke noget du bevidst behøver tænke på i meditationen, det har dine åndelige hjælpere helt styr på.

Rigtig god fornøjelse med øvelsen og skriv endelig til mig, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller andet til videoen. . Du er også meget velkommen til at kommentere på Youtube hvis du hellere vil det.

MEDITATION I AARHUS

På torsdag har vi sidste møde i meditationsgruppen i denne sæson. Vi skal blandt andet lave Ild meditationen som du bliver præsenteret for i videoen ovenover.

Til efteråret starter gruppen op igen og den er åben for alle, som måtte have interesse i at arbejde energetisk i en gruppe.

Eller som måske bare har lyst, til at have et rum for dem selv en gang om måneden, hvor de kan meditere og komme helt ned og mærke hvad der sker i dem inderst inde.

Du er også meget velkommen og du kan læse mere om gruppen lige her.

Min skumle plan

Lad mig starte med at være ærlig og sige, at jeg ikke synes det var nemt at være mig, da jeg voksede op. Jeg følte mig meget anderledes og fordi jeg blev bekræftet i den følelse fra verden omkring mig, så kom jeg også hurtig til den konklusion, at jeg så nok også var forkert.

Når jeg som voksen ser tilbage på det barn, som insisterede på at gå baglæns til og fra skole i flere år. Som havde en besynderlig kærlighed til virkelig store damehatte i en meget tidlig alder. Som ikke kunne vælge mellem Duran Duran eller Wham, fordi jeg synes begge dele var noget lort. Som hørte “bøssemusik” (jeg er opvokset på landet), hvilket var musik af mænd med make-up på. Som ret sikkert fik aids (i følge klassekammeraterne), af at høre den type musik jeg hørte og derfor blev endnu mere umulig, for de andre børn at lege med. Når jeg tænker på det barn jeg var, som altså hånden på hjertet, virkelig ikke var ligesom de andre børn, så husker jeg også på hvorfor jeg var sådan.

For uanset hvor smertefuldt det var at være udenfor, så rettede jeg ikke ind. For jeg var så sikker i min sag, om at alle skulle have lov, til at være som de ville være. At vi alle sammen måtte have lov til at gå i det tøj vi ville, om det så var Ball trøjer og stone-washed jeans, eller besynderlige kjoler fra genbrugsen. At vi måtte have lov til at høre det musik vi kunne lide. At vi måtte være lige så fjollede og kreative som vi havde lyst til.

Det gav en del knubs at være sådan i firserne på landet i Danmark.

Ud af følelsen af at være forkert, voksede også en trodsighed og en vrede. For det kunne dælme ikke passe. At vi ikke bare kunne lade hinanden være og at alle skulle være ens. Så kom der en social indignation og en politisk bevidsthed ind i mig, og vreden kunne rettes endnu bredere ud, på samfund og verden i det hele taget.

Det gav en del år i græsrodsbevægelser og punk miljøet. Men selv de miljøer, viste sig at være lige så konservative og fascistiske i deres fanatisme, som bønderne på landet havde været det.

New Age bevægelsen virkede for fimset set udefra. Der var fra mit perspektiv, ikke nok kraft i den. Det blev for pastelfarvet, for meget noget med krystaller og engle. For meget noget med at følelser var forkerte og i det hele taget, var det bare lidt noget skidt at være et menneske. Det at være menneske, skulle transcenderes så hurtigt som muligt, så alt det dyriske som lyster, begær, drifter, kunne efterlades på det jordiske plan.

Men stille og roligt begyndte jeg at finde redskaber forskellige steder, som jeg kunne bruge til at komme over min følelse der hang ved fra min barndom, af at være forkert. Jeg brugte de redskaber til at rydde op i min frygt for at være udenfor. Jeg brugte dem til at styrke mig, så jeg kunne stå alene og bare være lige så sær som jeg var (er).

Jeg er virkelig ingen. Jeg er Anja og ikke engang det er jeg helt sikker på længere. Jeg har ingen mystiske agendaer med mit liv eller i mit arbejde. For jeg er så meget med, på at jeg ikke er nogen. Jeg er her bare lige nu. Jeg deler det arbejde jeg laver med mig selv og jeg har fundet ud af, hvordan jeg kan blive brugt til at hjælpe andre videre.

Men Anja er ikke nogen. Jeg tegner og hører Heavy Metal i mine hovedtelefoner. Jeg spiser kartofler og tager karbade. Jeg går lange ture i naturen og er vild med mine veninder og min familie. Anja er ingen.

Min eneste plan, min eneste tilnærmelsesvis skumle plan, er at når jeg deler mig. Deler ud af hvem jeg er. Deler ud af de redskaber jeg har brugt, til at arbejde gammelt lort igennem. Så kan det være at andre har lyst til at stå selv og være lige så sære og ingenting som de er. Så meget som muligt uden ego og ligeså besynderlige i al deres vidunderlighed som alle andre.

Meditationsgrupperne jeg arrangerer handler ikke om mig. De handler, om jeg godt selv kan lide at sidde i en gruppe og meditere. At det booster min egen ro og jordforbindelse. Og muligheden for at få ro og jordforbindelse, vil jeg gerne give andre. Det er så simpelt som det.

Den Stille Vej er den vej jeg selv går på. Den har jeg skrevet ned og jeg ved den virker, fordi den virker for mig og jeg er hverken noget særligt eller mystisk. Desuden har den virket for alle andre, i alle tider før nu, som har haft lysten til at arbejde med dem de er. Trinnene er simple men meget effektive. De kræver kun at man tager dem. At man går ad vejen, ikke andet.

Clairvoyancerne laver jeg fordi jeg kan se de virker og de hjælper andre mennesker videre. Men helt ærligt, så har jeg stadig svært, ved at beskrive præcis hvad det er der sker i de clairvoyancer. Ligesom jeg ikke aner hvorfor det er mig der skal lave dem, for det er ikke en rolle jeg nogensinde har ønsket eller havde set mig selv i. Men jeg accepterer at personen Anja ikke ved så meget, om hvorfor det er hendes job og jeg stoler på, at så længe clairvoyancerne virker for andre, så behøver jeg heller ikke vide så meget mere end det. Jeg er meget ydmyg overfor det arbejde og meget taknemmelig for at få lov til at se det finde sted.

Måske har du haft det ligesom mig da du voksede op. Vi er flere end du tror. Her kan du læse mere om det.

Hvordan du holder rummet i dig

En af grundene, til at det kan være en god idé at mødes med andre og lave spirituelt arbejde, eller arbejde med selvudvikling, er at der rent energetisk bliver skabt et rum, hvor du har mulighed for at dykke længere ned i dig selv, end du måske kan alene.

En facilitator af en gruppe, holder rummet, energien, for de andre deltagere. Det vil sige, at i tilfældet med meditationsgrupperne (link), så sørger jeg for at holde energien stabil under meditationen.

Det betyder, at det kan være nemmere at dykke ned i andre lag af bevidstheden, under meditationen. Så dem der sidder og mediterer erfarer, at de rent faktisk når et skridt længere ned, end de måske gør når de sidder alene. For rummet bliver holdt for dem, imens de sidder.

Modsat når vi sidder alene og måske først skal til at bruge tid på at få os selv i ro. For derefter først at komme til selve meditationen, og så kan der nogle gange næsten allerede være gået 30 minutter bare der…

Den erfaring vi får fra en gruppemeditation, hvor rummet bliver holdt for os, med at vi rent faktisk godt kan nå ned under det vi kan kalde for tankelaget. At vi faktisk godt kan nå derned hvor vi bare er, uden tanker eller følelser. Den erfaring gør, at det går meget nemmere, med at nå ned i de lag når vi fx efterfølgende sidder alene hjemme og mediterer.

Ligesom hvis du går til yoga, eller en anden kropslig udfoldelse, og mærker at henne hos din underviser, der kunne du strække dig endnu mere end du plejer derhjemme. Når du så kommer hjem, så har du erfaringen af at det kunne du. Du kunne godt gå i spagat. Du kunne godt få din hjerne helt i ro. Så derfor er det meget nemmere at gøre det igen hjemme. Du har strakt din krop, eller bevidsthed, til et andet sted og derfor kan du nemmere strække dig dertil igen.

I meditation, bliver der skabt et rum af nærvær i dig. Det nærvær kan du tage med dig ud alle steder. I alle dine relationer. Det er ikke kun i meditationen det nærvær bliver brugt. Det er det nærvær, som også så populært bliver kaldt, at være tilstede i nuet.

Så du træner dig selv i nærvær, vil du opdage, at du også begynder at holde rummet for andre. Med dit nærvær, med din opmærksomhed. Ligesom du vil opdage, når du ikke gør det, så ryger du ud i dine tanker og ikke er tilstede i det nu du er i.

Nærvær er noget vi dyrker konstant hele dagen. Når vi er opmærksomme på hvad en kollega siger. Når vi arbejder koncentreret på en opgave. Når vi ser vores partner dybt i øjnene. Når vi er sammen med vores børn. Når en ven eller veninde åbner op for et sårbart rum. Der er ikke noget mystisk i det nærvær. Men prøv at blive opmærksom på det, så vil du kunne mærke når du er i det og når du ikke er.

Vi træner nærvær i meditation. Nærvær overfor andre, livet og os selv. Meditation skærper sanserne. Det skærper evnen til at kunne holde rummet, både dit eget og når andre har brug for at du gør det for dem. Meditation gør dig stærk energetisk, så egoet får også sværere og sværere ved at trampe igennem med sine besynderlige idéer. For du holder rummet for dig selv, med din rolige, nærværende og kraftfulde energi.

 

Vil du læse mere om meditationerne jeg faciliterer i Aarhus så se her: http://anjadalby.dk/meditation/. Der er intet mystisk ved dem, de kræver ingen bestemt religiøs eller spirituel overbevisning. Vi sidder bare stille sammen, for at skærpe nærværet i os selv og dermed overfor andre. Et roligt menneske af gangen, ændrer vi verden.