Undersøgelse af virkeligheden i fotografier III

Som jeg har skrevet om her og her og her og her så har jeg lavet læsninger på fotografier som skulle deltage i en udstilling. Kunstfotograf Anne Dyhr, ville gerne undersøge, om de var flere lag af virkelighed i de fotografier hun havde taget i Berlin. Jeg skrev den version ned af virkeligheden, som jeg kunne se i en læsning.

Jeg vil poste nogle af læsningerne det næste stykke tid, og kan kun anbefale at gå på Godsbanen i Aarhus og se udstillingen som Anne har lavet. (Læsningerne bliver naturligvis postet i samtykke med Anne Dyhr.)

Udstillingen foregår i Mellemrummet på Godsbanen og kan ses til d. 14. okt. 2016

Denne læsning er blevet lavet på baggrund af det fotografi du kan se her ovenover.

Fotografiet er som sagt taget af Anne Dyhr.

Læsning nr. 6/11:

Bare fordi verden lever, betyder det ikke at den ikke vil dig. Den lever og gør som den skal, fordi den ved at det er den eneste måde at bevæge sig på. Der er ikke så meget at tænke over.

Livet er let og legende, fyldt med eventyr under overfladen. Der er næring i vandet, i følelserne, hvis du tør dykke ned i dem og lade dem bære dig. Hvis du tør flyde og give slip i dem.

Vandet kan se mørkt og uugrundeligt ud, men der er fyldt med lys og liv hvis du tør hoppe ud i det og ser med åbne øjne.

Svanerne fortæller om din transformation, om din evne til at transformere det svære til styrke. De fortæller om skønhed, om en elegant og smuk måde at være i livet på. At flyde og bare være, tillade sig selv at være smuk indeni og udenpå, på trods af tidligere besværligheder og hårde kår.

De fortæller om udvikling, om at nyde, om at vælge andre med samme skønhed, om at bruge tid og ro som healer og det der nærer.

Undersøgelse af virkeligheden i fotografier II

Som jeg har skrevet om her og her og her, så har jeg lavet læsninger på fotografier som skulle deltage i en udstilling. Kunstfotograf Anne Dyhr, ville gerne undersøge, om de var flere lag af virkelighed i de fotografier hun havde taget i Berlin. Jeg skrev den version ned af virkeligheden, som jeg kunne se i en læsning.

Jeg vil poste nogle af læsningerne det næste stykke tid, og kan kun anbefale at gå på Godsbanen i Aarhus og se udstillingen som Anne har lavet. (Læsningerne bliver naturligvis postet i samtykke med Anne Dyhr.)

Udstillingen foregår i Mellemrummet på Godsbanen og kan ses til d. 14. okt. 2016

Denne læsning er blevet lavet på baggrund af det fotografi du kan se her ovenover.

Fotografiet er som sagt taget af Anne Dyhr.

Læsning nr. 9 af 11:

Skamlen kalder på dig; ”Sæt dig her og se ud. Sæt dig her og lad dig se. Lad bladene kærtegne dig og passe på dig. Kom og sæt dig og lad verden se dig. Lad dig udstille. Sid her, roligt og åben. Luk øjnene hvis det bliver for meget for dig, men lad dig se. Verden er varm og vil dig.

Sæt dig her og mærk jorden under dine fødder. Træk vejret roligt. Træk det op igennem dine fodsåler, mærk pulsen fra den eneste mor du behøver, den mor der altid bærer dig, som altid nærer dig. Som aldrig forventer andet i retur end din modtagelse af hendes kærlighed til dig.”

Træerne holder om dig, holder om dine skuldre og skaber med deres krone en membran mellem dig og himlen, så du ikke flyver helt ud, de holder dig mod jorden, så du bliver her og SER og ER.

Pladsen danner en cirkel om dig. Hvis du sætter dig, danner den en ring af kraft og rum til at du kan sidde her og være i ro, være dig og blive rummet.

Skamlen lokker; Se jeg er hvid og venlig. Jeg er blød og åben. Kom til mig og lad mig holde dig. Lad mig støtte dig, så du kan sidde roligt mens du bliver set. Hav tillid til at andre ser dig på dig med et ligeså blidt og nysgerrigt blik som du vil se dem.

Undersøgelse af virkeligheden i fotografier I

Som jeg har skrevet om her og her, så har jeg lavet læsninger på fotografier som skulle deltage i en udstilling. Kunstfotograf Anne Dyhr, ville gerne undersøge, om de var flere lag af virkelighed i de fotografier hun havde taget i Berlin. Jeg skrev den version ned af virkeligheden, som jeg kunne se i en læsning.

Jeg vil poste nogle af læsningerne det næste stykke tid, og kan kun anbefale at gå på Godsbanen i Aarhus og se udstillingen som Anne har lavet. (Læsningerne bliver naturligvis postet i samtykke med Anne Dyhr.)

Udstillingen foregår i Mellemrummet på Godsbanen og kan ses til d. 14. okt. 2016

Denne læsning er blevet lavet på baggrund af det fotografi du kan se her ovenover.

Fotografiet er som sagt taget af Anne Dyhr.

Første læsning (1/11):

Jeg starter læsningerne af fotografierne efter vi har haft to møder. Et på Kunsthallen og et i udstillingslokalet på Godsbanen.

En følelse af noget øde. Liv og bolig længere inde bagved. En tomhed. Det suger i brystet. En skrøbelig træt energi. En følelse af at være forladt. Alene. Isoleret.

Fremmedgjort. Står udenfor verden og ser ind på den. En følelse af at være uforstående overfor den.

At være tabt af verden. Bliver inviteret ind, men kender ikke dansen, trinene, bevægelserne og bliver hvirvlet udenfor igen.

Jeg spørger; Hvorfor har I kaldt Anne herhen til at tage det her foto? Tavshed. Tiden står stille. Billedet er frossent. Når Anne vender sig bort med kameraet starter livet igen. Vinden blæser, fuglene kvidrer, luften er frisk. Du gemmer dig bag din linse og kommer aldrig ind under overfladen. Du skaber en version af verden som er din, men som ikke nødvendigvis sand for alle andre.

Noget i dig vil gerne holdes udenfor. Noget i dig trives med smerten der er i ikke at være en del af at vinden blæser, fuglene kvidrer, at luften er frisk og ny. Noget i dig tror du skal være der hvor du bliver ved med at være tilskuer. Verden vil dig gerne Anne. Den kalder dig hen, men du ser ikke det den vil vise dig.

Ligesom i læsningen jeg lavede af dig, så mærker jeg en frustration i dig når jeg siger at noget i dig trives med smerten. Du bliver irriteret over det udsagn. Mærk efter, om det er fordi det er sandt.

Berlin vil vise dig at det ikke er synd for dig.

Er det virkeligt?

I foråret blev jeg kontaktet af fotograf Anne Dyhr. Jeg blev bedt om jeg ville se clairvoyant på fotografier som Anne havde taget i Berlin året før.

Det var en virkelig spændende opgave. Jeg lavede først en læsning på Anne som person og dernæst på hver af de 12 fotografier hun havde taget.

Anne har arbejdet med fotografierne som bliver udstillet på den måde, at hun selv er dykket ned i dem og har skrabet i overfladen. Hun har fundet ind i andre lag af de oprindelige fotografier hun tog i Berlin sidste efterår, har bearbejdet dem og det er der kommet nogle virkelig fine billeder ud af. Alt sammen en undersøgelse af hvad er virkeligt.

Læsningerne jeg lavede på fotografierne er blevet brudt op, så de fremstår som fragmenter af den virkelighed jeg som clairvoyant gengav overfor Anne. Ligesom Annes fotografier altså også selv er blevet undersøgt og nu er mere abstrakte end de oprindelige konkrete fotos fra Berlin.

I dag er der fernisering på udstillingen mellem 16-17 på Godsbanen, Skovgaardsgade 3F i Aarhus. Rummet hvor udstillingen er, hedder Mellemrummet og er på første sal, når man går ind af den gamle store indgang ud til Skovgaardsgade.

Du er meget velkommen til at kigge forbi rummet indtil d. 14. okt. 2016 hvor udstillingen løber til og se hvordan et samarbejde mellem en fotograf og en clairvoyant tager sig ud.

Læs hvad jeg også har skrevet om udstillingen her.

Foto og tekst fra udstillingen:

anne

jeg spørger; hvorfor
tavshed
blæser
fuglene kvidrer, luften er frisk
du gemmer dig
kommer aldrig ind under overfladen
skaber en version af verden
men
ikke

Kunst og Clairvoyance

For lidt tid siden blev jeg kontaktet af fotograf Anne Dyhr. Anne var i gang med et kunstprojekt, hvor hun igennem sine fotografier ville undersøge hvad virkeligheden egentligt er. Det Anne bad mig om, var at se clairvoyant på de fotografier hun havde taget. Se om der dukkede nogle informationer op, som Anne ikke havde været bevidst om. Om der fx var en grund til at et bestemt motiv havde kaldt Anne til at fotografere det. Om der var andre lag af virkeligheden, end det umiddelbare som var blevet fanget af kameraet.

Jeg startede arbejdet med fotografierne, med at lave en læsning af Anne selv. Udover de fotografier Anne havde taget, havde jeg også modtaget selvportrætter af hende. Eftersom Anne var mediet hvorigennem billederne var blevet valgt og taget fra, så virkede det relevant at starte med at hente informationer clairvoyant om Anne.

Jeg troede, at der ville ske det at når jeg satte mig ned for at læse på fotografierne, som i øvrigt er taget i Berlin sidste efterår, så ville der komme historier frem om stedet der var afbilledet. Fotografierne er af byen, og jeg havde en idé om Berlin ville fortælle mig noget om sig selv. Måske om hændelser, begivenheder der havde fundet sted, give mig stemninger af byen Berlin.

Det skete slet ikke. Det der dukkede op, var en fortælling om Anne. Berlin kommunikerede med Anne og fortalte hende om hende selv, min rolle var kun at være vidnet der kunne høre hvad der blev sagt. Sådan som jeg også oplever jeg er det i de andre læsninger jeg laver. Berlin gik ind og ville i dialog med Anne. Berlin ville have hende med, have hende til at slippe linsen og deltage i byens og livets dans.

Projektet skal ende i en udstilling på Godsbanen i Aarhus. Annes fotografier, sammen med de læsninger jeg har lavet af både Anne og de udstillede fotografier, bliver kombineret, som en fælles undersøgelse af hvad er virkeligheden og hvordan opfatter vi den.

Et af de første møder Anne og jeg havde, var i det lokale hvor udstillingen skal være. Da jeg stod i udstillingslokalet med Anne, altså længe før jeg begyndte at lave læsningerne, kom der nogle ord til mig. Da jeg kom hjem skrev jeg ned hvad rummet havde fortalt mig og glemte alt om de ord. Indtil jeg fandt dokumentet igen, efter jeg var færdig med læsningerne af både Anne og fotografierne. Det første ord der kom, da jeg stod i rummet på Godsbanen, var TABT. Lige præcis det ord, lå som en underliggende stemning under alle fotografierne, men det fandt jeg som sagt først ud af langt senere.

Man siger at to mennesker i virkeligheden aldrig har mødt hinanden, for det vi møder vil altid være det vi spejler ud, vores projektioner. Det samme gør sig naturligvis gældende for verden omkring os. Annes fotografier fortæller en historie om hende, fordi fotografierne er taget gennem Annes linse og dermed Annes version af verden. Det er vanvittigt spændende at lave læsninger på den her måde, men jo altså især fordi de bekræfter mig i at vi selv bestemmer over den drøm vi deltager i. Vi kan vælge at Verden er Venlig.

Der er kommet nogle virkelig smukke og meget rørende læsninger ud af de 11 fotografier. Annes billeder og hendes undersøgelse af hendes fotografier sammen med læsningerne, bliver som sagt udstillet på Godsbanen og det gør de fra d. 14. sep. 2016. Men jeg skriver mere om det når vi kommer tættere på.