Livet er mere et mysterie der skal leves, end et problem der skal løses

Der er to grunde til at mennesket er her på Jorden. Den ene grund er at lære om kærlighed og lære at udtrykke det. Den anden grund til at vi er her, er at vi er skabende væsner.

Vi skaber og vi tjener når vi skaber. Vi bidrager til livet og livets store mysterie med den skabende energi vi har i os.

Alle mennesker på hele jorden, uanset om de er identiske tvillinger (eller trillinger), har et unikt fingeraftryk.

Alle mennesker på hele jorden, har en stemme med sit helt eget lydmønster.

Alle mennesker på hele jorden, har øjne som har sine helt egne pigmenteringer og mønstre.

Vi har alle sammen vores helt eget aftryk at lave her på jorden. Vi har alle sammen noget vi kan give stemme til, især vores livsdrømme og vores visioner.

Når du ved at du er helt unik. Ikke på den her ego-individualistiske måde som er så populær, men du er unik på en så fuldstændig vild mindblowing måde, så slipper du også for at sammenligne dig.

Det giver slet ingen mening, at sammenligne to totalt unikke udtryk. Det er helt galt at gøre dette. Virkelig skørt. Det er så skørt, at det lyder som noget kun egoer kan finde på…

Hvis du har svært ved at huske, hvornår du mistede denne viden om at du er helt unik og at dit aftryk, din stemme, dit syn på tingene havde værdi, så undersøg disse spørgsmål i dig selv:

Hvornår i dit liv holdt du op med at synge og bringe din stemme frem i verden?

Hvornår i dit liv holdt du op med at danse, eller bare bevæge dig frit i din krop?

Hvornår i dit liv holdt du op med at være fortryllet af historier og især din egen livshistorie?

Og hvornår i dit liv holdt du op med at blive trøstet af det rum som stilheden skaber?

Det sted i dit liv hvor du holdt op med at synge. Hvor du holdt op med at danse. Hvor du stoppede med at blive fortryllet af historier (og især din egen livshistorie) og der hvor du stoppede, med at kunne blive trøstet af stilhedens rum;

Det er det sted i dit liv hvor du oplevede, at miste din viden om at du er helt unik og at din stemme har værdi.

At din krops bevægelser har værdi. At historierne og din egen historie i særdeleshed, kan heale og forandre.

Og at når du sidder i stilheden, så husker du hvad det er for et stort mysterie du er. Og du husker at livet er et mysterie der skal leves og ikke et problem der skal løses.

Måske er det dig som tør tale sandt. Som tør følge dit åbne taknemmelige hjerte. Måske er det dig som tør heale med dit nærvær.

Måske er det dig som vi venter på. Den stemme vi drømmer om. Den krop vi håber kan bevæge os fremad. Den livshistorie der kan inspirere og give håb til andre. Den styrke der kommer af at have siddet i stilheden og erkendt at intet skal overstås.

At alt skal synges og danses og fortælles og leves med den kraft der kommer af at erkende livets mysterie og hylde det med hele sit væsen.

Søger du glæde eller er du glad

Det som alle mennesker, alle 7 milliarder mennesker ønsker, er glæde. Det er meget simpelt. Vi har alle sammen forskellige idéer, til hvordan vi opnår at føle glæde. For nogle mennesker, er det at følge det som jeg ville kalde for egoets impulser. Det ligner en jagt efter det næste fix af glæde, i form af materielle ting, eller i form af bekræftelser. Nye partnere, nye kurser, nyt nyt nyt, hele tiden på alle planer.

Der er intet galt i den jagt, for ønsket der ligger bag, er det samme ønske der ligger bag alt længsel, længslen efter glæde.

Følelsen der opstår når vi giver os selv instant glæde, fx i form af en flødeskumskage, er ægte nok. Der er ikke forskellige typer af glæde, der er glæde. Det kan være at glæden, over at spise en flødeskumskage efter lidt tid bliver overskygget af en skam eller skyld, over det vi har gjort eller indtaget. Men hvis de følelser ikke opstod, så ville glæden ved en flødeskumskage være ligeså ren, som ved dem der er blevet oplyste eller “enlightened”.

Der er ikke grader af glæde. Der er kun egoer som kan forpurre følelsen, ved at kaste forskellige domme ind over vores oplevelse og dermed gøre, at den ikke længere føles så ren og lækker længere.

Er der ting i dit liv, som du gør, fordi du er i en bevægelse mod en glæde? Altså ting du gør, som du måske ikke har vildt meget lyst til at gøre, men du gør dem fordi du tror at når du når målet, så vil du blive glad? Prøv at blive bevidst om dine motiver for at gøre ting.

Mediterer du for at opnå at blive et oplyst menneske? Eller mediterer du fordi det føles fantastisk at gøre det? Spiser du grøntsager fordi du vil være sund og tabe vægt, eller spiser du dem, fordi de er det lækreste i hele verden og ingen magt kan holde dig fra den asparges?

Er du kreativ fordi du ikke kan lade være, eller fordi du tror, at du vil nå et mål der giver dig glæde? Penge og berømmelse måske?

Hvad med dine relationer? Er du i nogle af dem fordi du forventer at de giver dig noget, fx glæde?

Ryger du? Drikker du? Spiser du store mængder chips og kager? Der er ingen dom i de her forslag, det er kun for at få dig til at lægge mærke til, hvorfor du gør som du gør, og måske få dig til at undersøge om du kan springe de her ting over og gå direkte til glæden?

Ville det ikke være skønt at slippe for at ryge og så bare gå direkte til at være glad? Der er intet som helst galt med at ryge. Men det er træls, gerne at ville være fri for det og så ikke kunne være det, fordi vi har programmeret os selv til at tro, at glæden ligger lige efter den næste smøg. Den næste pose chips. Den næste kæreste. Det næste job. Det næste hus. Barn. Bil. Carport osv.

Gør det som gør dig glad og du er glad. Det er totalt goddag mand økseskaft logisk og alligevel er det noget som næsten ingen forstår.

Som jeg skrev her, så skær det fra som du ved IKKE virker. Det kan godt ske, du ikke lige ved eller længere kan huske hvad det nu var du var glad for at gøre. Men ved at skære de ting fra, som du godt ved ikke giver dig en længere glæde, så kan du nemmere finde ind til det som gør.

Jeg er fx glad når mit hjem er rent. Det betyder at der følger en lille smule ubehag med, ved at støvsuge. Eller jeg er glad når jeg har mediteret. Det betyder, at jeg lige skal snakke med mig selv, om at den halve time ikke er spild af tid og så gøre det og opdage at det også er vildt dejligt.

Andre ting, som at tegne, høre musik, gå ture, kræver ikke den store overtalelse af mig selv. Det gør jeg fordi jeg er glad mens det står på og i lang tid efter. Men jeg holder hele tiden øje, med om jeg er i gang med en bevægelse jeg ikke er glad for at være i, fordi jeg tror jeg bliver glad når jeg når mit mål.

At støvsuge og at meditere er små ting i forhold, til at knokle et helt liv for at få lov til at bo i et stort hus. Hvad var det nu jeg alligevel ville i det store hus? Jeg ville meditere og støvsuge, jeg ville skabe ro og skrive og tegne. Jeg kan ligeså godt springe det store hus over og så gøre det som gør mig glad nu…

Føler du dig værdig?

Den mest ødelæggende kraft der findes på jorden er menneskets følelse, af ikke at være værdige nok til at være her.

Når mennesker føler sig værdige, når de føler sig lige med andre, når de føler sig elsket, så opfører mennesket sig altid totalt eksemplarisk og megadejligt.

Det er når vi tror, at vi ikke er noget værd, at vi føler, at vi bliver nødt til at vende den destruktive følelse væk fra os. Fordi den er så barsk, at være i for os selv. Det bliver et mystisk regnestykke som handler om at vi tror, at hvis smerten bliver vendt væk ud fra os, så bliver den fortyndet og forsvinder fra os selv.

Men alle som har prøvet at være mindre end venlige overfor andre, ved at det ikke virker sådan. Følelsen af at være uværdig, vokser i takt med at den bliver rettet ud mod andre.

Når vi ikke tror at vi er noget værd, så giver vi andre skylden. Når vi ikke tror vi er noget værd, så mister verden omkring os sin værdi. Vi tror at når vi ikke selv er noget værd, så er verden som vi kommer fra, det heller ikke. Og vi tror derfor at vi kan behandle verden som vi behandler os selv, med respektløs hårdhed.

Vi tror at vi kan eller skal, behandle andre sådan som vi behandler os selv. Den vold vi udøver imod os selv på en daglig basis, når vi ikke føler os værdige nok til at være her, den vender vi ud af. Det kan både være i form af rigtig fysisk vold mod andre, eller tanker og ønsker om det. Det kan være psykisk vold som skældud og hårde ord mod dem der er omkring os. Det kan være vold mod dyrene, ved den måde de bliver behandlet på og i sidste ende slået ihjel for at blive spist. Det kan være vold mod planeten og miljøet, i form af en ligegyldig respektløshed i måden at være tilstede i verden på.

En uværdig opførsel dækker over alle former for vold på og den måde vi er i verden på, er et direkte spejl på hvordan vi oplever os selv.

Behandler vi verden som et værdigt sted? De andre mennesker? Dyrene? Miljøet?

Uværdig opførsel handler kun, om en tro på netop ikke at være værdig nok til at være her.

Prøv at lege med tanken om at du er ønsket her. Det kan faktisk være en ret vild tanke for mange, pludselig at begynde at tro at de egentligt er ønsket. Forestil dig at planeten faktisk ikke har noget imod dig. Hvad nu hvis vi kan gå så vidt som til at lege med tanken, om at ikke nok med at du er ønsket, du er også mulig at holde af. Hvad nu hvis du faktisk er holdt af? Hvad nu hvis du er elsket?

Læg mærke til hvornår du opfører dig på en måde som du ikke er lige stolt af. Hvad var dine tanker om dig selv lige før det eller hvordan havde dine tanker været om dig selv den dag? Jeg vil godt vædde med at det ikke er muligt, at sparke til en forbipasserende hund på gaden, hvis du er i dig selv. Er fyldt med kærlighed og en følelse af at være god nok, værdig nok.

Kan du hjælpe andre med at føle sig værdige? Kan du se ægte på dem og se skønheden i alt det vi kender som imperfekt. Kan du se dem og dig, som lige dem I skal være? For det kan aldrig være anderledes, end at vi alle er dem vi skal være lige nu.

I den accept, af at vi alle er hvor vi skal være. I den kærlighed til det sted vi er, der er det muligt at opføre sig værdigt, fordi det er det vi er.

Vi er værdige, hver og en af os. Hvis du møder nogen som føler sig uværdige, måske dig selv, så vær venlig at minde dem og dig selv om det modsatte. Igennem din væremåde, dine ord, dit smil og blik.

Jo flere værdige mennesker vi er her, jo flere som føler sig elsket, jo flere som kan mærke dybt ind i deres kerne, at det er meningen at de skal være her lige nu, jo større mulighed er der for at fjerne lidelsen på jorden. Når vi fjerner den fra os selv, så fjerner vi den også fra resten af verden.

Al forandring starter i dig. Hvis verden er et grumt og uhyggeligt sted, så ved du hvad der er at gøre. Elsk dig selv til du føler dig værdig nok til at være hjemme på denne planet lige nu og se så hvordan din kærlighed til dig selv, skaber flodbølger af forandringer omkring dig.

Det du ikke kan lide i andre er kun dig selv

[et_pb_section admin_label=”section”] [et_pb_row admin_label=”row”] [et_pb_column type=”4_4″] [et_pb_text admin_label=”Text”] Verden bliver til et trygt og godt sted, når du ser at alt hvad der er her, er dig. Her er ikke andet.

Her er dig og mig og det kommer ud på det samme. Vi er et. Alt hvad du møder udenfor dig, er en refleksion af dig selv.

Hver gang du elsker andre og synes de er de smukkeste og skønneste mennesker i verden, så er det dig selv du elsker. Så er det dig selv du er vild med og de sider i dig, som du ser.

Hver gang du hader andre og synes de er megatrælse og irriterende, så er det dig selv du hader. Så er det de sider af dig selv, som du ikke har lært at elske endnu, som du ser.

På den måde, så bliver verden til et kærligt og venligt sted. For ingen kan være så ubehøvlede, at de ikke kan elskes, når du ser i dig selv, hvor det er du er ubehøvlet og du opdager grunden til at du er sådan.

Når du kender dig selv rigtig godt, så kan du ikke andet end elske det du ser i dig selv. Når du elsker det du ser i dig selv, så elsker du også det du ser i andre.

Vi er alle et. Vi er samme bevidsthed som oplever hvad det vil sige, at være menneske her lige nu. Når du ser alle andre som dig selv, som din bror, din søster, din mor og far, som dig, så elsker og tilgiver du meget nemmere.

Ordet tilgivelse bliver overflødigt for det antyder, at der kan være sket noget der var forkert. Det er der ikke. Alt er et. Dommene om godt eller skidt, kan altid kun komme fra egoet.

Stille og roligt i arbejdet med at elske alt hvad vi indeholder, bliver egoet trygt og slipper grebet. Der er ikke længere noget at passe på, og det har jo ellers altid været egoets fornemste opgave, at passe på os. Men når vi lever i fred og tillid til os selv og dermed til verden, så render egoet ud og hopper i sjippetov og vi kan slappe af og nyde livet uden at bekymre os om, hvad det nu kan finde på af ballade.

Alt hvad vi kender som vrede, selvretfærdighed og arrogance slipper. Det samme gør offeret og at det skulle være synd for os. Tilbage er kun en uendelig omsorg for os selv, en venlighed beyond venlighed.

Der hvor kærlighed virkelig giver mening og kan forandre verden. Fordi vi har opdaget, at det var det vi var hele tiden. Kærlighed og ikke andet. Når vi opdager at det er det vi er. At vi kun er kærlighed, så ser vi at alle andre også er det og så er vi frie, til at være ligeså kærlige overfor os selv og dermed verden, som vi i virkeligheden hele tiden har haft lyst til at være.

 
[/et_pb_text] [/et_pb_column] [/et_pb_row] [/et_pb_section]

Stol på intelligensen der er dig

Har du nogensinde tænkt på, hvordan du vågner efter at have taget en lur, hvor du ikke har et ur til at ringe for at vække dig? Hvad er det i dig som vågner og hvornår ved det, at det skal gøre det? Kan du vågne af dig selv, på et forkert tidspunkt?

Hvad med når du føler tørst eller sult? Du tager et glas vand eller smører en mad. Det er bare det du gør. Du handler intuitivt på noget i dig, som giver dig et signal.

Hvordan trækker du vejret? Er det en bevidst handling du laver, eller er det noget der sker af sig selv?

Hvad med når din næse klør og din hånd rækker op for at kradse på den? Når du så at tænke: “Nu løfter jeg min venstre hånd, peger min pegefinger frem, trækker de fire andre tilbage og så bevæger jeg min pegefinger frem og tilbage på det sted hvor jeg følte en kløen, indtil det føles tilfredsstillende og er nok”?

Du løfter nok bare hånden uden at tænke, klør på næsen uden at vurdere om det var nok. Du stopper af dig selv når det føles passende og hvis det ikke var tilstrækkeligt, så gentager du succesen med pegefingeren fra før.

Læn dig tilbage i tillid, til at når du kan trække vejret, vågne når du skal, drikke når du er tørstig, så kan du også slappe af og læne dig tilbage i tillid, til at alt er okay i alle andre områder af dit liv.

Hvordan ved du hvad du skal gøre i en bestemt situation når den opstår? Det ved du når du står i situationen. At tænke og tænke og lave for og imod lister, er kun noget vi gør for at holde egoet beskæftiget. Du kan også prøve at lade være med at tænke og så bestemme dig, for at vente til du er i situationen og så vente spændt på hvad du vil gøre. Ligesom du kan vente spændt, på om du vælger at vågne efter en 30 minutters eller 60 minutters lur.

Det er megabøvlet at være i egoet. Det kræver så mange tanker. Så meget energi. Så megen smerte. Hvis du er i tvivl om du er i den intelligens der er i dig, vi kan kalde det for din bevidsthed eller om du er i egoet, så hold nøje øje med om det gør ondt. Måske ikke sådan direkte fysisk ondt, men mere sådan et ubehag. Du kan næsten få lyst til at ryste det af dig. Læg mærke til om du går ud i forskellige karaktertræk for at retfærdiggøre egoet og smerten du føler. Bliver du vred, arrogant, selvhøjtidelig, selvretfærdig, kontrollerende, melankolsk, trist, føler dig som et offer? Så er du i dit ego og du kan meget nemmere vælge bevidst, at gå ud af det, når du ser at det er der du er.

Så kan du vælge kærlighed og venlighed. For det er det vi altid ville vælge, hvis vi levede vores liv på samme måde som når vi vågner fra en lur. Hvis vi levede, ud fra at vi har tillid til at det her er godt. Her er dejligt at være. Her er trygt. Jeg kan kradse min næse når den klør, jeg kan være venlig og tillidsfuld overfor andre.

Her på jorden kan jeg være i tillid til at jeg er elsket og at jeg kan stole totalt på mig selv. Jeg kan stole, på at jeg kan mærke når jeg er tørstig og jeg kan stole, på at jeg kan mærke egoet i mig og gå ud af det og ind i kærligheden i stedet for.

Jeg kan stole på mig. På at jeg ved hvad der er rigtigt for mig. Ligesom jeg kan stole på at min krop tager endnu et åndedrag når den føler behov for det.