Vær din egen Discipel

Når ordet Disciplin bliver nævnt, så er kan det være svært at se de fleste menneskers bagdel for skosåler. Næsten ingen mennesker forbinder disciplin, med at være et frit menneske som kan gøre hvad det har lyst til.

Det er naturligvis det kære ego der krymper sig ved tanken, om at være disciplineret og som vil gemme sin dovenskab bag floskler om frihed (se også tidligere indlæg om kapitalisme…)

At være disciplineret, betyder egentligt at man er sin egen discipel. Det vil sige at du bliver din egen elev eller lærling, af din egen ånd.

At være sin egen discipel betyder, at du holder de ord du lover dig selv. Altså de tanker og idéer, følelser og fornemmelser du får, som du ved er rigtige og gode for dig. Dem ærer du og du ærer dig selv, ved at tage de ønsker ligeså alvorligt som stod de skrevet i det du ville kalde for din Bibel.

Det drejer sig ikke kun om at være disciplineret omkring de ting i din hverdag, som du ved nærer og styrker din ånd. De fleste af os har fanget, at sund, god og frisk mad er godt og bygger mere op end det nedbryder. Vi ved også at en god nattesøvn er vigtigt. At drikke vand kan grounde og fjerne tankemylder på meget kort tid. Tid i stilhed og meditation prøver de fleste af os også at få med, i større eller mindre grad i vores liv.

Men du kan også begynde sådan virkelig at være tro mod dig selv, på måske helt nye måder. Tro mod dig selv på den måde, at du aldrig lader dig selv i stikken. At du virkelig går efter det du ved betyder noget for DIG. Du er din egen disciplin. Din egen følger. Din egen Guru og Mester.

Hvad drømte du om som barn? Er du tro mod de drømme?

Og er du tro mod det barn, som stolede på at som voksen kunne I to, få tingene til at ske?

Det er lige meget hvad alle andre gør. Hvis det der er sandt for dig, er at stå op kl. 03.15 og drikke en rød sodavand mens du står på et ben i haven, så gør endelig det. Der er ingen der takker dig når du skal herfra, for at du lod være med at gøre det der rigtig gør dig godt.

Skriv dine ti eller tyve eller tredive bud ned. Og lev efter dem. Ær det smukke og sande i dig som ved hvad det er du bliver glad af og være disciplineret hver dag omkring at gøre lige præcis det.

Når egoet bliver bange for at du bliver for underlig, at tingene bliver for usikre, at andre vil pege fingre af dig, så vær disciplineret omkring at lytte på hvad det er egoet siger. Tag dig tid til at give egoet omsorg. Anerkend overfor dig selv at det er okay at blive nervøs, men fordi du er din egen discipel, så gør du det du vil gøre alligevel. Din Guru er DIN ånd.

Egoet har ingen magt over dig. Men frygt er så lammende og derfor vinder egoet oftere end ånden eller sjælen gør det. Egoet prøver kun at passe på dig, men hvis du tager styringen og bestemmer dig for at være disciplineret omkring de ting du ved er gode for dig, så begynder egoet at slappe mere af og frygten forsvinder stille og roligt.

Vær disciplineret omkring at være din egen discipel. Det er lige nu du er her, med den bevidsthed du har i dette liv. Sandsynligheden for at dette liv, med den bevidsthed du har lige nu kommer igen, er ret lille.

Spild det ikke ved at være slave af egoet, men find i stedet friheden i disciplinen.

4 meget konkrete tips, du kan bruge til at komme bedre i kontakt med din intuition

Det kan virke provokerende, når man sidder i en rigtig træls situation*, at få beskeden, at hvis man bare vil lytte til sin intuition, så får man svaret på alle sine problemer. For når man sidder der, kan det være ret svært at høre noget som helst af hvad intuitionen siger. Og det er nemt at komme til den konklusion, at hunden har spist den, for det kan føles som om det er længe siden, intuitionen sidst har været tilstede i ens eget liv.

Her er nogle meget konkrete tips, til hvordan du kommer på sporet af din intuition igen. Det er alt sammen noget som giver dig jordforbindelse og som får dig til at vende tilbage til dig selv. Jordforbindelse styrker din kontakt med dig selv og på den måde kontakten til din intuition på fantastisk vis.

Der er en ret stor sandsynlighed, for at du vil læse de her fire punkter og så afvise dem med, at du allerede kender dem og derfor behøver du ikke lave dem. Men gør det alligevel. Fortæl dig selv, at du lige leger den her leg i lidt tid, selvom du naturligvis er så klog, at du ikke behøver lege den og selvom du godt ved alt hvad der er at vide om den her slags, så gør du det bare alligevel. Lad ikke dit ego narre dig til at tro, at du ikke behøver udføre konkrete handlinger for at få det bedre.

Jeg kan faktisk godt love dig, at hvis du følger den her plan, så vil du få det rigtig godt i løbet af den korte tid, det tager at integrere de her redskaber i dit liv. Følelsen af meningsløshed vil forlade dig og du vil have lyst til livet igen.

Start med punkt 1 og brug 7 dage på at indføre hvert punkt i dit liv. Så du starter med punkt 1 og efter 7 dage går du videre til punkt 2 mens du stadig har redskabet fra punkt 1 med dig, ligesom du har punkt 1 og 2 med til ugen med punkt 3 o. s. v.

 

4 meget konkrete tips, du kan bruge til at komme bedre i kontakt med din intuition

 

1. Vand. Drik vand. Drik 8 store glas vand hver dag. Start som det første din dag med at drikke et stort glas vand. Alle kan drikke 8 store glas vand. Start med at gøre det i 7 dage. Bare gør det. Stil ingen spørgsmål. Send din hjerne på ferie. Du laver ikke noget vildt. Du drikker bare vand, det kan du godt.

2. Kost. Undgå sukker (og alkohol og fedt og salt, chips er også no-go). Efter 7 dage med masser af vand, vil du måske allerede nu have opdaget, at din sukkertrang ikke er så stor mere. Du fortsætter med at drikke 8 glas vand og i denne uge, så fjerner du bare lige sukker (også juice og de der store dadelsnitter…) Du behøver ikke gå i panik. Det her er kun så du lige kan komme op og trække vejret. Når du er igennem den her korte periode af dit liv, efter du er kommet i kontakt med dig selv igen, så kan du altid genoptage diverse sjove madvaner bagefter. Det her er ikke for evigt, sig det til dig selv. Du kan snildt klare de sidste 21 dage sådan her.

3. Gå. I den tredje uge, så undgår du stadig tingene fra punkt 2 og du fortsætter med at drikke samme mængde af vand fra punkt 1, som du nu har gjort i 14 dage. Du er begyndt at blive så hydreret, at du kan begynde at tænke lidt sammenhængende tanker igen. Så nu kan du begynde at gå lidt ture. Bare gå i 15 minutter om dagen, men gå udenfor. Hvis du kan komme til natur er det bedst, hvis ikke, er det lige meget, bare kom ud og gå. Måske må du vende om efter 5 minutter, hvis du har det rigtig skidt, men det kan også være, at du opdager, at hvis du kan gå 15 minutter, så kan du også gå 20. Eller 25. Måske 30…Men bare tag det roligt. Start med at gå hver dag i denne uge. Alt er bedre end ingenting.

4. Træk vejret. Nu er der gået 21 dage med de her bittesmå forandringer. Jeg vil vædde med, at du kan mærke en markant forskel i dit velbefindende nu. I denne 4. uge øver du dig i at trække vejret. Bare en gang om dagen trækker du vejret dybt. Du trækker vejret dybt 7 gange. Helt ned i maven og du puster det helt ud igen. Træk vejret ind med næsen og pust ud med munden. Du mærker lige din krop, din vejrtrækning, din puls ved at trække vejret. Du vender tilbage til dig selv og mærker hvor det er meningen du skal være.

Det er fire meget nemme redskaber du kan integrere i dit liv. Bare fordi de er simple, er de ikke uvirksomme. Tværtimod, er de særdeles effektive til at give jordforbindelse. På den måde åbner du for kontakten til din intuition og kan høre hvad den siger til dig.

Derefter er det dit eget ansvar, at tage dig selv så alvorligt, at du så også gør hvad din intuition siger til dig. For de fleste af os ved godt hvad den siger, men fordi det den siger, som regel aldrig er i overensstemmelse med hvad vores egoer vil, så ignorer vi beskederne.

Hvis du gerne vil have det godt, så er det slut med at ignorere de beskeder. Men det er helt dit eget valg. Her er i hvert tilfælde 4 meget kraftfulde redskaber du kan starte med. Hvis du har lyst til at skrive til mig om 4 uger og fortælle hvordan de har gjort en forandring for dig, så er du meget velkommen til det.

Hvis du har lyst til at fortsætte efter de 4 uger, så er det nemt at blive ved med at drikke vand, at gå og at trække vejret. Faktisk vil det være virkelig smart at fortsætte med gøre det.

Kosten er straks lidt mere bøvlet, men mærk selv efter. Måske har du opdaget diverse bevæggrunde der ligger bag dine kostvaner, så du nu kan ændre på nogle ting i din kost, så du bliver stærkere og sundere. Men det kan du selv gå på opdagelse i. Nu har du under alle omstændigheder mærket, at du selv bestemmer om du spiser sukker, drikker alkohol, spiser chips og du har erfaret hvordan det føles, at være uden de trøst-remedier i dit liv.

Rigtig god fornøjelse!

* En træls situation kan være alt muligt: Alt det vi oplever som værende sorgfuldt i vores liv, men som i virkeligheden ikke er andet end udviklingsmuligheder; Fx sygdom, arbejdsløshed, depression, angst, kærestesorger, tab af alt muligt der har med vores identitet at gøre.

 

 

 

Når du har fjernet al løgn fra dit liv, er det der er tilbage, sandheden

Jeg fungerer ikke vanvittigt godt med absolutter i form af citater og leveregler, som både religioner og nyreligiøse bevægelser er fulde af. New Age bevægelsen kan efterhånden koges ned til nogle få memes og mister på den måde, så sin dybde og potentialet for at forandre ting.

Så når Leonard Susskind, en af de fysikere som står bag tanken om at verden er et hologram, siger at han baserer sin forskning af hologrammet på et udsagn fra en fiktiv figur, nemlig Sherlock Holmes, så bliver min hjerne så provokeret, at det helt kommer til at kilde i den.

Når jeg hører den type sætninger, som man fx bruger i New Age bevægelsen og nu altså også inden for fysikken, så kan jeg gå længe og spekulere over, om det mon er sandt. Altså om citatet holder vand. Sådan har jeg altså vandret de Aarhusianske skove tynde, for at finde ud af, om jeg synes at Leonard Susskinds brug af et Sherlock Holmes citat giver mening.

Her er citatet:

“When you have eliminated all that is impossible, whatever remains must be the truth, no matter how improbable”   

– Sherlock Holmes

Jeg er mere end 1000% sikker, på at Leonard Susskind er ligeglad med min mening om hans brug af skønlitteratur, i sin forskning af hvordan verden hænger sammen. Men for min egen skyld, så er jeg nødt til at vende og dreje sætningen, for hvis jeg ikke føler at sætningen holder vand, så er jeg heller ikke sikker, på at tanken om at verden er et hologram gør det.

Når jeg tænker på det liv jeg har levet indtil nu, så føles det som om jeg har puttet rigtig mange ting på og i det, igennem årene hvor jeg voksede op. Ting som jeg troede og følte var vigtige for mit liv og min personlighed. Så begyndte det at gå op for mig, at alt det jeg havde puttet på, det gjorde mig ikke fri, men fængslede mig i stedet for.

Egoet er et godt eksempel på noget i mig der indeholder historier og træk som jeg havde taget til mig. Alt det jeg havde tusket til mig i egoet, det var ikke længere noget som hjalp mig med at få det godt. Tværtimod, blev jeg holdt i en skruestik af smerte af egoet.

Så jeg begyndte at skære de ting fra, som egoet var vild med at indeholde. Alle de spøjse personlighedstræk. Magtsygen. Dramaet. Offerrollen. Og så skar jeg de ting fra som lå udenfor mig. Selvom jeg ikke vidste, at jeg ville ende et godt sted, så fjernede jeg det som ikke virkede. Bare fordi det ikke virkede. Ikke fordi jeg havde en backupplan eller et hemmeligt mål. Jeg fjernede alt det umulige. Alt det der ikke var sandt.

Og så skete der det, at jeg opdagede at det der så var tilbage, var sandheden. Den jeg var/er under egoet er sandt. Det kan jeg mærke. Det jeg er uden alle de ting jeg skar fra er sandt, ægteskabet, huset, firmaet, butikken, det hele. Alle de ting jeg havde kæmpet for at få ind i mit liv, dem fjernede jeg igen og så opdagede jeg mig.

Måske er du et sted lige nu i dit liv, hvor du kan mærke en længsel efter noget andet, men du ved ikke hvad det andet er, så derfor kan du ikke gå efter det. Rigtig mange leder efter deres sjælsmission, men fordi de ikke kan mærke den klart, så kan de ikke tage de nødvendige skridt hen imod den.

Prøv at starte med at skære alt det væk der ikke virker. Alt det i dit ego som volder dig problemer. Og så skær stille og roligt de andre ting væk fra dit liv, som ikke er gode for dig. Bare fordi de ikke er gode for dig. Ikke fordi du ved hvad du så skal. Lad os sige, at du så siger dit job op uden at have en anden indtægt. Efter lidt tid uden arbejde vil du måske opdage, at det er okay at kunne købe mad, så du snupper et job i Netto for der kan du ligeså godt sidde. I Netto bliver flere lag af dit ego skrællet af dig. Alle dine tidligere kollegaer hilser på dig i deres frokostpause og det gør en lille smule nas i egoet nu at sidde der.

Den bevægelse i egoet åbner for noget andet i dig. En ydmyghed. En respekt overfor livet og andre og dig selv ikke mindst. Den respekt åbner, for at du pludselig kan se, at der skal ske andre forandringer i dit liv, der er mere der skal skæres væk og du bliver ved, indtil du en dag virkelig kan mærke, at nu er du der hvor du selv kan føle en sti under dine fødder.

Du er ikke stuck ude på en eller anden rasteplads, du er på den sti du kunne mærke i dig da du var barn. Og du opdager, at det er selve bevægelsen på stien der er din sjælsmission og at der ikke er noget mål. Men for at kunne mærke den bevægelse, er du nødt til at slippe alt det der ikke er sandt.

Så det der er tilbage er sandheden. Uanset hvor usandsynligt det er for dig lige nu, at det kan være sådan. Stol på at når du fjerner de ting fra dit liv der ikke virker, så vil du stå tilbage med det der gør.

Leonard Susskind får en tommel op, for sit brug af det citat fra mig og jeg kan nu gå videre med andre ting i mit liv…

Stol på intelligensen der er dig

Har du nogensinde tænkt på, hvordan du vågner efter at have taget en lur, hvor du ikke har et ur til at ringe for at vække dig? Hvad er det i dig som vågner og hvornår ved det, at det skal gøre det? Kan du vågne af dig selv, på et forkert tidspunkt?

Hvad med når du føler tørst eller sult? Du tager et glas vand eller smører en mad. Det er bare det du gør. Du handler intuitivt på noget i dig, som giver dig et signal.

Hvordan trækker du vejret? Er det en bevidst handling du laver, eller er det noget der sker af sig selv?

Hvad med når din næse klør og din hånd rækker op for at kradse på den? Når du så at tænke: “Nu løfter jeg min venstre hånd, peger min pegefinger frem, trækker de fire andre tilbage og så bevæger jeg min pegefinger frem og tilbage på det sted hvor jeg følte en kløen, indtil det føles tilfredsstillende og er nok”?

Du løfter nok bare hånden uden at tænke, klør på næsen uden at vurdere om det var nok. Du stopper af dig selv når det føles passende og hvis det ikke var tilstrækkeligt, så gentager du succesen med pegefingeren fra før.

Læn dig tilbage i tillid, til at når du kan trække vejret, vågne når du skal, drikke når du er tørstig, så kan du også slappe af og læne dig tilbage i tillid, til at alt er okay i alle andre områder af dit liv.

Hvordan ved du hvad du skal gøre i en bestemt situation når den opstår? Det ved du når du står i situationen. At tænke og tænke og lave for og imod lister, er kun noget vi gør for at holde egoet beskæftiget. Du kan også prøve at lade være med at tænke og så bestemme dig, for at vente til du er i situationen og så vente spændt på hvad du vil gøre. Ligesom du kan vente spændt, på om du vælger at vågne efter en 30 minutters eller 60 minutters lur.

Det er megabøvlet at være i egoet. Det kræver så mange tanker. Så meget energi. Så megen smerte. Hvis du er i tvivl om du er i den intelligens der er i dig, vi kan kalde det for din bevidsthed eller om du er i egoet, så hold nøje øje med om det gør ondt. Måske ikke sådan direkte fysisk ondt, men mere sådan et ubehag. Du kan næsten få lyst til at ryste det af dig. Læg mærke til om du går ud i forskellige karaktertræk for at retfærdiggøre egoet og smerten du føler. Bliver du vred, arrogant, selvhøjtidelig, selvretfærdig, kontrollerende, melankolsk, trist, føler dig som et offer? Så er du i dit ego og du kan meget nemmere vælge bevidst, at gå ud af det, når du ser at det er der du er.

Så kan du vælge kærlighed og venlighed. For det er det vi altid ville vælge, hvis vi levede vores liv på samme måde som når vi vågner fra en lur. Hvis vi levede, ud fra at vi har tillid til at det her er godt. Her er dejligt at være. Her er trygt. Jeg kan kradse min næse når den klør, jeg kan være venlig og tillidsfuld overfor andre.

Her på jorden kan jeg være i tillid til at jeg er elsket og at jeg kan stole totalt på mig selv. Jeg kan stole, på at jeg kan mærke når jeg er tørstig og jeg kan stole, på at jeg kan mærke egoet i mig og gå ud af det og ind i kærligheden i stedet for.

Jeg kan stole på mig. På at jeg ved hvad der er rigtigt for mig. Ligesom jeg kan stole på at min krop tager endnu et åndedrag når den føler behov for det.

Min skumle plan

Lad mig starte med at være ærlig og sige, at jeg ikke synes det var nemt at være mig, da jeg voksede op. Jeg følte mig meget anderledes og fordi jeg blev bekræftet i den følelse fra verden omkring mig, så kom jeg også hurtig til den konklusion, at jeg så nok også var forkert.

Når jeg som voksen ser tilbage på det barn, som insisterede på at gå baglæns til og fra skole i flere år. Som havde en besynderlig kærlighed til virkelig store damehatte i en meget tidlig alder. Som ikke kunne vælge mellem Duran Duran eller Wham, fordi jeg synes begge dele var noget lort. Som hørte “bøssemusik” (jeg er opvokset på landet), hvilket var musik af mænd med make-up på. Som ret sikkert fik aids (i følge klassekammeraterne), af at høre den type musik jeg hørte og derfor blev endnu mere umulig, for de andre børn at lege med. Når jeg tænker på det barn jeg var, som altså hånden på hjertet, virkelig ikke var ligesom de andre børn, så husker jeg også på hvorfor jeg var sådan.

For uanset hvor smertefuldt det var at være udenfor, så rettede jeg ikke ind. For jeg var så sikker i min sag, om at alle skulle have lov, til at være som de ville være. At vi alle sammen måtte have lov til at gå i det tøj vi ville, om det så var Ball trøjer og stone-washed jeans, eller besynderlige kjoler fra genbrugsen. At vi måtte have lov til at høre det musik vi kunne lide. At vi måtte være lige så fjollede og kreative som vi havde lyst til.

Det gav en del knubs at være sådan i firserne på landet i Danmark.

Ud af følelsen af at være forkert, voksede også en trodsighed og en vrede. For det kunne dælme ikke passe. At vi ikke bare kunne lade hinanden være og at alle skulle være ens. Så kom der en social indignation og en politisk bevidsthed ind i mig, og vreden kunne rettes endnu bredere ud, på samfund og verden i det hele taget.

Det gav en del år i græsrodsbevægelser og punk miljøet. Men selv de miljøer, viste sig at være lige så konservative og fascistiske i deres fanatisme, som bønderne på landet havde været det.

New Age bevægelsen virkede for fimset set udefra. Der var fra mit perspektiv, ikke nok kraft i den. Det blev for pastelfarvet, for meget noget med krystaller og engle. For meget noget med at følelser var forkerte og i det hele taget, var det bare lidt noget skidt at være et menneske. Det at være menneske, skulle transcenderes så hurtigt som muligt, så alt det dyriske som lyster, begær, drifter, kunne efterlades på det jordiske plan.

Men stille og roligt begyndte jeg at finde redskaber forskellige steder, som jeg kunne bruge til at komme over min følelse der hang ved fra min barndom, af at være forkert. Jeg brugte de redskaber til at rydde op i min frygt for at være udenfor. Jeg brugte dem til at styrke mig, så jeg kunne stå alene og bare være lige så sær som jeg var (er).

Jeg er virkelig ingen. Jeg er Anja og ikke engang det er jeg helt sikker på længere. Jeg har ingen mystiske agendaer med mit liv eller i mit arbejde. For jeg er så meget med, på at jeg ikke er nogen. Jeg er her bare lige nu. Jeg deler det arbejde jeg laver med mig selv og jeg har fundet ud af, hvordan jeg kan blive brugt til at hjælpe andre videre.

Men Anja er ikke nogen. Jeg tegner og hører Heavy Metal i mine hovedtelefoner. Jeg spiser kartofler og tager karbade. Jeg går lange ture i naturen og er vild med mine veninder og min familie. Anja er ingen.

Min eneste plan, min eneste tilnærmelsesvis skumle plan, er at når jeg deler mig. Deler ud af hvem jeg er. Deler ud af de redskaber jeg har brugt, til at arbejde gammelt lort igennem. Så kan det være at andre har lyst til at stå selv og være lige så sære og ingenting som de er. Så meget som muligt uden ego og ligeså besynderlige i al deres vidunderlighed som alle andre.

Meditationsgrupperne jeg arrangerer handler ikke om mig. De handler, om jeg godt selv kan lide at sidde i en gruppe og meditere. At det booster min egen ro og jordforbindelse. Og muligheden for at få ro og jordforbindelse, vil jeg gerne give andre. Det er så simpelt som det.

Den Stille Vej er den vej jeg selv går på. Den har jeg skrevet ned og jeg ved den virker, fordi den virker for mig og jeg er hverken noget særligt eller mystisk. Desuden har den virket for alle andre, i alle tider før nu, som har haft lysten til at arbejde med dem de er. Trinnene er simple men meget effektive. De kræver kun at man tager dem. At man går ad vejen, ikke andet.

Clairvoyancerne laver jeg fordi jeg kan se de virker og de hjælper andre mennesker videre. Men helt ærligt, så har jeg stadig svært, ved at beskrive præcis hvad det er der sker i de clairvoyancer. Ligesom jeg ikke aner hvorfor det er mig der skal lave dem, for det er ikke en rolle jeg nogensinde har ønsket eller havde set mig selv i. Men jeg accepterer at personen Anja ikke ved så meget, om hvorfor det er hendes job og jeg stoler på, at så længe clairvoyancerne virker for andre, så behøver jeg heller ikke vide så meget mere end det. Jeg er meget ydmyg overfor det arbejde og meget taknemmelig for at få lov til at se det finde sted.

Måske har du haft det ligesom mig da du voksede op. Vi er flere end du tror. Her kan du læse mere om det.