Drøm en anden drøm

Shamaner har altid talt om The Dream World. Altså den her verden vi er i, som vi mennesker drømmer.

Drømme Verdenen er en drøm, fordi alt hvad vi ser udenfor os, er en projektion af det der foregår i vores indre. Vi ser vores egne programmeringer og tror at det er sandheden. Men det er ikke andet end en drøm og alle drømme kan ændres.

Billedet med at de fleste af os lever i en drøm, en drøm vi selv drømmer, er ikke et nyt billede, shamaner har talt om det i årtusinder. Det er også deraf at begreber eller ord som “spiritual awakening” er opstået fra. Vi har altså en mulighed for at vågne af drømmen.

De fleste af os drømmer de samme drømme. Vi bliver født ind i en drøm der allerede er i gang med at blive drømt af andre, af vores forældre, af vores øvrige familie, af dem der skal passe os og undervise os.

Vi bliver født ind i en virkelighed der allerede definerer os. Som dreng eller pige, efter social status, efter kunnen, efter udseende, efter race, alle mulige programmeringer bliver vi født ind i.

De fleste af os bliver født ind i en drøm, som er kapitalistisk, selv i de lande hvor man ikke er det.

Så det er meningen med vores liv at vi skal i skole, så vi kan blive uddannede til at få arbejde og så skal vi føde flere børn, købe huse, stifte gæld, arbejde og arbejde, så vi kan bruge penge. Lige indtil vi skal herfra igen.

Groft sagt kan man sige at den model, den drøm vi bliver født ind i nu, er en drøm hvor meningen med det hele er at tjene og bruge penge.

Mange af os føler, at vi er blevet lokket i en fælde. At der er blevet talt så meget til vores egoer igennem vores opvækst, at det er egoet vi har brugt til at træffe alle valg i vores liv med.

De fleste af os er ikke engang klar over at vi kan vælge anderledes. At vi f.eks. kan vælge at følge vores intuition i stedet for.

Som små bliver vi rost når vi præsterer og det gør vi hele vejen op igennem uddannelsessystemet. Det er virkelig guf for et ego der som grundtilstand altid er bange for om andre nu kan lide det.

Så når det bliver rost, bliver det glad, lige i lidt tid, indtil det opdager at rosen kun ligger på overfladen. At rosen aldrig stikker dybt, at rosen ikke tilfører ægte styrke til personens indre.

At det vi bliver rost for altid er for det vi GØR istedet for det vi ER.

Egoet finder på en strategi, som minder om at tisse i bukserne for at holde sig varm. Ros mig ros mig ros mig. Se hvor god en studerende jeg er, en god borger, en god skatteyder.

Se hvor rigtigt jeg gør det hele. Jeg tager uddannelsen, jeg køber huset, jeg får børnene, jeg arbejder hele mit liv.

Men de fleste af os begynder stille og roligt at vågne lidt op når vi bliver ældre og så opdager vi, at vi sidder i fælden. For hvornår var det at den store gevinst blev udløst? Hvornår var det så vi skulle være glade, nyde livet, bare være?

Ligesom musen som grådigt er gået efter osten i musefælden, så gik vi også grådigt efter rosen, efter pengene, efter huset, efter skiferien, efter den store bil og alt det vi ikke lykkedes med at få, findes som en skam i os, i stedet for en lettelse.

Når osten så er spist og fælden er klappet, så er der kun tilbage at vente. Så sidder vi der og venter, venter på pensionen, for så skal vi sørme leve livet. Så har vi tid til at hygge os og gøre alt det vi virkelig drømte om.

Men fældens dør åbner sig ikke fordi vi bliver pensioneret. Vi sidder stadig fast i det samme bevidsthedslag som vi gjorde før. Ingen er blevet “oplyste” mennesker alene af den grund at de er blevet 67 år.

Shamaner over hele verden beder folk om at drømme en anden drøm. Det er måden hvorpå vi kan ændre noget her. Vi skaber nemlig med vores bevidsthed den verden vi er i, drømmen vi drømmer.

Når vi vågner op af drømmen, så opdager vi for det første, at vi selv gik ind i fælden for at spise af osten. Og så opdager vi også at fælden slet ikke eksisterer. At vi kan drømme anderledes. At vi kan aflevere nøglerne til huset i banken (fordi det alligevel er deres), at vi kan pakke cykeltraileren med unger og trangia og cykle ud i den verden som vi selv drømmer.

Vi kan jo starte med at drømme at verden er venlig. Prøv at forestille dig hvordan det ville være at eksistere her, hvis vi alle sammen drømte det.

Vi kan starte med at drømme at vi godt kan selv. At vi kan skabe liv vi elsker. Vi kan drømme at vi er frie, at vi selv kan vælge. Vi kan drømme at vi er okay. At vi er mere end det. At vi er fantastiske smukke væsner, som lever på denne planet, dette paradis med overflod på alle planer.

Det er kun vores egoers usikkerhed der lokker os i fælderne, som tror at vi skal drømme den samme drøm som vores forældre troede, at de skulle drømme.

Når vi tager kraften tilbage til os selv, når vi ser at der ikke er nogen fælde, at vi har ubegrænset potentiale, så bliver vi stærke. Så er det ligemeget at egoet er usikkert, for det vil det altid være. Det er et vilkår ved at være her.

Så kan vi se bort fra egoets usikkerhed og vi kan tydeligt høre vores egen indre kompas, vores intuition. Vores intuition vil så gerne lede os videre til andre drømme. Drømme der er sjove, fyldt med eventyr. Drømme der udvikler os åndeligt i stedet for at gøre os til dumme mus som spiser sig tykke i ost, rødvin og romkugler foran diverse former for skærme, skærme der fortæller os hvilken drøm vi skal drømme.

Drøm din egen drøm. Væk dig selv af den drøm du allerede drømmer og drøm en ny. Drøm om en dejlig, smuk, venlig, imødekommende verden. Drøm at der ikke er noget at være bange for. Drøm at du er Gud. Drøm at du er en del af alt, at du er Gud der betrager Gud.

Når du drømmer det, så bliver egoets ængsteligheder pludselig så banale og egoet mister sin magt over dig. Du vågner og ser hvor vidunderlig du er og alting er.

Når du er i naturen, så kan du tydeligere høre din intuition. Når du kan høre din intuition, så begynder du automatisk at drømme en anden drøm. Det hele starter med dig og med mig.

Jeg tilbringer tid i naturen om natten, på udesidninger. Det gør jeg blandt andet også for at få skrællet flere lag af mit ego, så intuitions stemme nemmere kan nå mig. Sådan tror jeg nemlig at vi en for en kan ændre verden.

Lørdag d. 18.08.2018 laver jeg en workshop i udesidning, hvor vi mødes her på Syddjurs hvor jeg bor og tilbringer nogle timer i skoven sammen. Hvis du har lyst til at læse mere om det, så kan du gøre det lige her.

Jeg ville elske hvis du var med.

Mere om manifestation!

Måske har du også hørt at for at kunne manifestere dine drømme, så skal din energi være lig med den energi dine drømme har for dig. Så hvis du f.eks. ønsker dig et liv i luksus, så skal du omgive dig med mennesker der repræsenterer den luksus du ønsker dig.

Du skal svøbe dig i den energi du gerne vil have, gå ind på et dyrt hotel og få en kop kaffe, hvis det er den type dyr-hotel-energi du gerne vil have i dit liv.

Du skal prøvekøre dyre biler, virkelig sniffe læderet, mærke kræfterne i bilen, nyde hele oplevelsen der hedder “dyr bil” og få den helt ind under huden. Sådan så din energi altså er lig med den dyre bils og på den måde vil du meget nemmere trække en dyr bil ind i dit liv.

Det er helt sikkert en måde der virker, for det energifelt du har omkring din krop, det opsamler de energier du er omkring og trækker mere af det der allerede er mest af i dit energifelt, ind i det.

Det vil populært sige, at for at få penge, må du have penge.

Det er fordi når du allerede har penge, så tiltrækker du meget nemmere flere, fordi din energi nu er sådan en der “har penge”. Så hvordan gør man så, når man ingen penge har og godt kunne tænke sig nogle flere?

Du gør det, at samtidig med at du i det ydre omgiver din energi med ting du gerne vil have, så arbejder du i det indre også. Det nytter altså ikke noget, hvis du har et ønske om at blive meget velhavende, at du sidder i hotel lobbyen og hvisler “rige svin” ned i din krave.

Hvis du inderst inde har en modstand på det som du måske tror du gerne vil have, så vil modstanden altid vinde.

Du kan ikke glatte din ydre energi af med cocktails og pelse, hvis du inderst inde er fyldt med domme over den livsstil. Så vil dommene vinde og alt rigdommen bliver katapultet af dig igen.

Det er derfor jeg eftertrykkeligt skriver i det her indlæg, at det er nødvendigt at lære sig selv rigtig godt at kende, så du ved hvem der styrer i dig. Om det er den bevidste og kærlige del af dig, eller om det ubevidste i dit ego i virkeligheden saboterer dit liv.

Måske har du ikke den store interesse i dyre hoteller eller store biler, måske ønsker du dig mere kærlighed, mere ro i dig selv, mere naturlig overflod og flow. Så gør du det at du i det ydre, skaber en rolig, kærlig overflodsenergi. Den energi du gerne vil have mere af, den skal du dyrke i dig selv og dit liv.

Ønsker du dig mere kærlighed? Hvem kan så starte med at elske dig fuldstændigt betingelsesløst og blive snotforelsket og helt rundt på gulvet over det vidunder du er til at starte med? Det kan du selv. Start med at behandle dig selv som du gerne vil have at en partner behandler dig. Giver dig tid, ro, plads, forståelse, nærvær, tillid og tryghed. Gør alt det for dig selv som du forstår som kærlighed.

Ønsker du dig mere overflod i dit liv? Så start som det første med at takke for alt det du har. Den er den bedste knap du kan trykke på, hvis du er interesseret i at få mere af en masse godt i dit liv. Når du takker og er glad for dit liv, så ændrer din energi sig stille og roligt, fra at være i egoets mangel – og offermentalitet, til at komme i din bevidstheds overflods – og overskudsmindset.

Det vil sige at den energi af at dit liv er dejligt, at du er glad og taknemmelig, den vil tiltrække mere i dit liv som er dejligt, som gør dig endnu mere glad og taknemmelig.

Som det andet, hvis du ønsker dig mere overflod, så begynd at give både ting og dig selv væk.

Ryd endelig op og del ud af alt det som fylder og ikke kan give plads til nye ting, nye energier. Det er ikke sådan at fordi du giver alle dine vaser væk, at du så bare laver plads til nye vaser. Du laver plads i energien til kærlighed, penge, venskaber, alt det som du måske ubevidst troede vaserne ville give dig da du oprindeligt købte dem, for vi køber altid på en følelse.

Når jeg skriver at du skal give dig selv væk, så kan jeg allerede høre gispet fra alle de introverte særlige sensitive der sidder og læser med, for hvis der noget vi hader (ja jeg er nok også under den fane selv), så er det at give os selv væk.

Vi bliver meget bange for om der så er nok af os selv, til os selv. Vi bliver bange for at sidde udbrændte og hulkende i sofaen om aftenen, fordi vi nu igen har glemt os selv på bekostning af andre.

Men du giver af dig selv med et smil. En venlig bemærkning. En åben energi. En rolig og jordbundet energi, så behøver du nemlig ikke være bange for om du nu ryger ud i galakserne og fuldstændig mister dig selv.

Du giver af dig selv når du sender et smil på en sms til en du ikke har talt med længe. Når du tager lidt ekstra tid til at lytte på en der har det svært, uden at det behøver påvirke dig eller din energi.

Når du takker og giver, så er der ikke meget plads til egoet.

Og når der ikke er meget plads til egoet, (for egoet hader virkelig både at takke og give uden at få noget igen, udover god energi), så kan du høre hvad din intuition siger og du kan ikke undgå at blive ledt videre til mere overflod.

Du får mere at takke for, mere lyst til at give, for du kan mærke at du er i kontakt med en uudtømmelig kilde som altid har din ryg og aldrig vil lade dig løbe tør på den ene eller anden måde igen. Det er kun i egoet at vi løber tør for overskud, energi, kærlighed, overflod.

I din bevidsthed er der ikke noget der hedder at “passe på sin energi”, for den ER energien og dermed kan der ikke være nogen begrænsinger i den. Når du er der, hvor du ER i den energi der er, altså i det vi kan kalde for flow, overskud eller medvind så er hele dit liv en bekræftelse for dig om at det her virker.

At manifestere er det vi gør, hele tiden. Det er hverken svært eller eksotisk. Når først du forstår dig selv og egoet i dig, er det meget nemmere at skille de mønstre fra i dig, som ikke hjælper dig på vej mod det liv du ønsker dig.

Kunsten at manifestere det liv du ønsker dig

Når dit sind ændrer sig, så ændrer dit liv sig også. Vi tror at det er livet som ændrer sig, og så må vores sind indhente det. Men det er lige omvendt.

Det er livet som skal indhente sindet. Det er virkeligheden der skal hale ind på dig og det du er.

Der er en grund til at mange spirituelle eller new age praksisser bliver solgt på at ved at vi bruger denne eller denne praksis, så kan vi kan øge vores evne til at manifestere ting i verden.

Det kan virke som en meget materialistisk og bagvendt tilgang til spiritualitet, for ofte kommer det til at se ud som om at grunden til at blive et spirituelt menneske, er en indgang til egoet. For egoet bliver lovet masser af penge på kontoen, nærmest ubegrænset. Det bliver lovet dyre tasker, vilde rejser, cocktails og musselmalet porcelæn.

Den måde at tilgå manifestation på, har den bagside at os som ikke er interesseret i materialisme (eller kapitalisme), kan komme til at værge os mod ord som visualisering og det at manifestere. Fordi det er kommet til at lyde så ego-kikset.

Men faktisk er det meget smart at bruge begrebet penge, til at lokke egoer til spiritualitet.

For hvis man som bevidsthed er virkelig vågen, så vil man undervejs i sit manifestationskursus opdage, at pengene, eller evnen til at manifestere, er en dejlig bivirkning der kommer af at have det megagodt, at være glad og faktisk lykkelig.

Det fysiske, materielle, bliver altså sekundært, fra at have været det der primært lokkede egoet til at interessere sig for spiritualitet.

På den måde kan man altså snige egoet til stille og roligt at miste magten, ved i første omgang at have lokket det med D’Angleterre og flødeskumskager og pludselig er det i gang med at afsløre sig selv og du kan få skovlen under det.

Når du har forstået dit ego og de mekanismer der er i det ubevidste, så er du 90% af vejen mod så let som ingenting at kunne manifestere det liv du ønsker dig.

De sidste 10% kommer af at sætte bevidste intentioner og at lære ægte at mærke hvad det er du ønsker dig, for pudsigt nok, er det svært for virkelig mange.

Der er nogle ting der er gode at vide hvis du interesserer dig for manifestation.

Alt hvad du indeholder (både bevidst og ubevidst), er det du ser ude omkring dig. Du skaber altså din verden. Ikke bare sådan 63%, men virkelig ETHUNDREDEPROCENT!

Så selvom du træner positiv tænkning og positiv tale (hvilket altid er en virkelig god idé, for det vi tænker og siger, skaber også vores virkelighed), så er du også nødt til at få fat i det ubevidste der ligger i dig. Det ubevidste kan du få kontakt med på rigtig mange måder og du har måske allerede en del faste praksisser allerede.

Det ubevidste er alt det der ligger gemt i egoet og det kan altså sabotere enhvers messen af: “Alt er godt”. For hvis dit underbevidste ikke tror en dyt på den tanke, så kommer din virkelighed aldrig til at ændre sig til; at Alt er godt.

Du kan ikke narre dig selv. Hvilket jo egentligt er meget beroligende at vide. Du kan altså ikke hjernevaske dig selv med positive bekræftelser, hvis der dybt i dig er en modsatrettet overbevisning, så vil den overbevisning altid vinde.

Det er den store rumlen i dybet, langt ned i jorden, som skaber de store bevægelser på overfladen. Det er ikke det der foregår på overfladen der ændrer virkeligheden.

Der er ligeså mange måder at tilgå det underbevidste og bevidstgøre det, som der næsten er mennesker her.

De her ting har virket for mig og jeg er i en stadig bevægelse hvor jeg hele tiden undersøger, hvordan jeg kommer længere og længere ned. For jo mere jeg ser på og slipper, jo mere radikalt ændrer verden sig omkring mig.

Her er hvad jeg gør og har gjort i rigtig mange år: Jeg faster med jævne mellemrum. Jeg spiser en vegansk kost. Jeg er opmærksom på kosttilskud og motion. Det vil sige, at jeg altså holder øje med min fysiske krop, fordi jeg ved at jeg kan åbne for det ubevidste, ved ikke at dulme med fedt, sukker og sofa.

Jeg mediterer og laver visualiseringer. Jeg laver energiøvelser som en daglig praksis. Øvelser der er så integreret i mig, at jeg gør dem helt af mig selv nu. Jeg arbejder shamanistisk med trommerejser, ritualer og påkaldelse af kraftdyr.

Jeg arbejder hele tiden med mit ego, det har jeg tidligere gjort igennem forskellige former for terapi og behandlinger. I en årrække deltog jeg i ayahuasca ceremonier, fordi den medicin er en anden virkelig effektiv måde at tilgå og synliggøre det ubevidste på.

De sidste par år har jeg lavet The Work på næsten daglig basis og jeg ved, at egoarbejdet, er et arbejde som hele tiden er i bevægelse. Det er meget vigtigt, at det ikke stagnerer og bliver stift, for så snupper egoet kappen på sig som “den der laver the work”, “den der deltager i ceremonier”, “den der går i psykoterapi på 10. år”. Derfor er jeg hele tiden vågen og holder øje med nye redskaber jeg kan bruge til at dykke ned i sindet i mig.

Det her er kun eksempler på hvad der virker for mig, men det virker til gengæld også så godt at jeg tør anbefale det. Men vi er alle sammen forskellige og skal alle sammen mærke efter hvem vi er og hvad vi kan mærke føles ægte og sandt for os.

Hvis du har modstand på at lave det her mere dybtgående arbejde med det ubevidste, hvis noget i dig mener at det kan du godt springe over, for du kan sidde og positivtænke og “OM´e” dig til en strandvejsvilla, så læg mærke til hvad det er i dig, som føler modstanden. Jeg vil vædde med at det er dit ego.

I de her tider, hvor jordforbindelse virkelig ikke bliver serveret særlig mange steder, tværtimod, så er det rigtig nemt at ryge ud i de luftige lag og tro, at vi kan pastelmale, feng shui, krystalarbejde os til Mulberry og Marc Jacobs.

Så vær også bevidst om det i dig. At det er luften i dig og i vores samfund, som dyrker og helliggør det “lette” og overfladiske arbejde. Ved at gøre din spirituelle praksis fysisk og tage den ud af tankerne, så manifesterer og jordbinder du den også. Allerede der, er du rigtig godt på vej til at skabe dig det liv som du ønsker dig.

Men hvis du har arbejdet med visualisering og med at manifestere i mange år og du ikke synes der er sket noget, så er det helt sikkert grunden. At du ikke har taget de virkelig dybe spadestik i dig selv. Du er ikke nået ned hvor guldet er i dig, men bliver ved med at sidde på overfladen og føle at livet kører rundt med dig og ikke omvendt.

I næste blogindlæg fortæller jeg hvordan du som det næste kan begynde at mærke at verden kommunikerer med dig via din intuition og du vil komme i det her berygtede og berømte begreb vi kalder for FLOW.

Skriv endelig i kommentarfeltet herunder hvis du har spørgsmål eller andet til teksten herover. Kh Anja

Menneskets eksistentialistiske krise er det der fodrer kapitalismen

Lige så langt tilbage jeg kan huske, har jeg været i krise over at være her. Det kan lyde som en negativ ting, men det er det ikke. Den krise jeg meget tidligt kan huske at jeg mærkede, fodrede nemlig en nysgerrighed på livet her, som åbnede mig og kildede alle mine sanser.

Bøger, musik, tegneserier og uendelige timer i naturen, blev slugt grådigt og alt hvad jeg kunne komme i nærheden af, som duftede af noget esoterisk, konsumerede jeg med store åbne øjne og et gigantisk JA i mit hjerte. Jeg søgte mystikken alle vegne, både i form af ord eller musik fra andre, men også mystikken i naturen og min interaktion med den, dyrkede jeg og var i en konstant søgen efter.

Det var helt klart en krise, selvom det også lyder dejligt romantisk. For under min søgen, der lå de og lurede, de store spørgsmål: Hvad er meningen med det her? Er der nogen mening med mig? Med noget som helst?

I opvæksten opdagede jeg, at stort set ingen så med blide øjne på et naivt menneskes store spørgsmål. For ingen kunne svare eller ville svare ærligt. Så jeg begyndte at skamme mig, over at jeg ikke bare kunne høre WHAM og gå med stone washed cowboybukser som alle de andre. At jeg ikke kunne drukne mine spørgsmål i Bacardi og Cola og halbal.

I takt med at jeg følte mig mere og mere fremmed, fra mine omgivelser på landet i 80´ernes Danmark, så voksede skammen over at være anderledes og den blev til en vrede som den oftes gør det. Jeg havde alligevel i min søgen opdaget, at punkerne stillede de samme spørgsmål som mig, og også følte den vrede jeg følte, så dem tænkte jeg, at jeg fint kunne slutte mig til.

Med det samme jeg kunne komme væk, flyttede jeg til byen og brugte mange år på at gå og være ensom. Ensom, fordi punkerne alligevel ikke havde svaret. De var ligeså dogmatiske og indsnævrede i deres syn på verden, som pallerne på landet var det. Udtrykket var bare anderledes og vreden bar dem kun ind, i en nedadvendt spiral, som blev deres egen undergang.

Som mange andre, prøvede jeg også at købe mig ud af min krise og følelsen af ensomhed der fulgte med. Fester, ferier, forbrug af alt mulig slags, måtte være vejen ud af spørgsmålet om hvad meningen med livet er. Jeg begyndte, at løbe fra det spørgsmål som ellers havde været min drivkraft som barn og i den flugt, faldt jeg i alt muligt lort. Jeg faldt totalt i kapitalismen, den fantastiske quickfix følelse var så berusende, bedre end noget andet party-drug jeg havde prøvet.

Kapitalismen var vidunderlig, lige indtil det gik op for mig, at jeg ville dø af en overdosis, hvis jeg ikke satte farten ned og stoppede op og mærkede hvorfor det var, at jeg havde behov for at bedøve mig sådan.

Så jeg vendte mig om, stille og roligt og begyndte at se krisen i øjnene. Jeg SÅ på den igen. Men denne gang som voksen og med en del mere erfaring som menneske i rygsækken.

Jeg SÅ på min flugt og jeg så at jeg uanset hvor hurtigt jeg løb, så ville de spørgsmål være med mig for altid, så jeg kunne ligeså godt standse op og stå ansigt til ansigt med dem. Og her står jeg stadig. Hver dag ser jeg de spørgsmål i øjnene: Hvad er meningen? Hvad er det jeg vil her? Hvad er vigtigt?

Og hver eneste dag, når jeg facer min eksistentialistiske krise, så står jeg stærkere. Renere. Klarere i hvad det er jeg vil.

Når jeg facer den, så skærer jeg mere og mere fra mit liv. Når jeg har min krise med som et vilkår her, som en gave der gør mig kraftfuld og vågen, så er der så meget der ikke længere betyder noget og det som betyder noget, betyder så til gengæld VIRKELIG også noget.

Alt larmen, alt det blinde forbrug, alt det som hører til i egoet, bliver stille og roligt skåret væk. Tilbage står jeg, fastere og fastere og ser min krise ind i ansigtet. Min vidunderlige krise, min fantastiske søgen. Alle de eventyrlige, fabelagtige, ulidelige spørgsmål jubler jeg nu over, at trods alt stadig kan mærke.

Dilemmaerne i mit liv, bliver mindre og mindre, fordi jeg tydeligere kan mærke hvem JEG er. Ikke hvem jeg er blevet fortalt jeg er, af omgivelserne i min opvækst, eller af det kapitalistiske samfund omkring mig, som altid kun vil se mig som Borger og Forbruger. Men den JEG er.

Et menneske i konstant krise over at være født i en fysisk krop, med et ego som det skal lære at navigere i. En lyst til lys og kærlighed som kan være så splittende og forvirrende, i en verden hvor vi konstant bliver fortalt, at det er dumt og naivt at være sådan.

Jeg kan mærke, at Verden er Venlig og det kom som et chok for mig første gang jeg følte det. Når Verden er Venlig, falder alt mit forbrug fra. Jeg har ikke længere lyst til at dulme, eller at skulle være nogen i kraft af mine køb.

Når jeg er bange og løber, så køber jeg. Når jeg stopper op og ser mig omkring, ser den venlige verden jeg er en del af, så er det pludseligt godt nok bare at være mig.

Så er jeg ikke længere Borger eller Forbruger, så er jeg en kvinde, i en skov, med en kat, en mand og børn. Med chilifrø til forspiring i vindueskarmen, sol der kommer ind af et beskidt vintervindue og jeg kan høre Ravn kalde fra en af de store graner i haven, om jeg ikke snart kommer ud igen. Og det gør jeg. Det er i naturen jeg mærker mit væsen og der mit ego glemmer sig selv.

Og jeg er klar over, at jeg tror, at jeg er en kvinde i en skov, med en kat og en Ravn der kalder. For hvem ved? Og det at jeg faktisk ikke VED, det får mit hjerte til at hoppe af begejstring og mine øjne til at rende over med tårer af glæde. Lige der har jeg intet behov for at købe noget, jeg er helt i fred. Jeg har ingen længsler, ingen mål.

Jeg er og alt er og det er nok.

Vejen ind er vejen ud

Vejen væk fra et liv i egoets skygge, betyder at turen først går direkte ind i løvens gab. Ind i den store mørke og skræmmende hule og derinde vil du se, at mørket intet kan gøre dig og så vil du opdage at du er fri.

Det er frygten for mørket der er allermest skræmmende. Hvis du har siddet ude i en skov i en nat, vil du også opdage at mørket intet gjorde dig. Men at det var frygten for hvad mørket kunne indeholde, der virkelig fik dig til at skælve.

Egoet har kun den magt over os som vi giver det. Så hvis vi går og er bange for hvad vi egentligt dybest set indeholder inderst inde, så får den del af os lov at bestemme, lige præcis den del vi faktisk ikke ville give magt i første omgang.

Det er alt det uerkendte og ubevidste der får lov til at styre os, når vi ikke tør se på det. Det er meget klogere at åbne døren og lade lyset skinne ind på monsteret, end at vi bruger vores liv og vores energi på at stå og holde døren lukket.

Når du ser på monsteret vil du også opdage, at det ikke indeholder andet end varm luft og masser af bluff. For du er hverken mørkere eller mere forfærdelig end andre mennesker.

Jeg har mødt mange mennesker i de læsninger jeg laver. Jeg ved fra mange der henvender sig, for at spørge til læsningerne, at rigtig mange er bange for hvad de gemmer på inderst inde og de er bange for at de i læsningen, får alt deres mørke, sort på hvidt fra mig.

Jeg har set på masser af mørke, for jeg har set det i mig selv. Så ingen andres mørke kan længere skræmme mig, hverken i læsninger eller her i den virkelighed vi er i nu.

Jeg har mødt masser af mørke i læsningerne, men intet af det har været andet end egoet der var bange og havde taget nogle skræmmende masker på.

Så snart lyset fra de åndelige vejledere skinner i læsningen, forsvinder alt mørket og vi kan begynde at tale om det der virkelig betyder noget.

For vi er alle ens. Vi indeholder det samme frygtindgydende. Det samme hæslige. Og det er ikke andet end egoet der bluffer og puster sig op.

Vi kan i læsningen i stedet tale om lyset. Hvor lyset kan bevæge os hen i vores liv.

Der er ingen grund til at tale om hvor mørket bringer os. Vi kender alle sammen til erkendelsen, af at vi selv indeholder morderen og uhyret.

I læsningen taler vi om hvor styrkerne er, hvor kan vi sætte ind med ekstra kraft, for at give egoet endnu mindre magt.

Vi kan sagtens tale om mørket i læsningerne, men det vil altid kun være ud fra en bevidsthed om at det ikke er forkert og så vi kan lære os selv endnu bedre at kende. Lyset bliver så meget stærkere og nemmere at se, når vi ved præcist hvad mørket indeholder.

Se på dit mørke, med en bevidsthed som en frihedskæmper. Du kæmper for dit lys og dit liv. Når du går ind i dig selv, med mod og et stort hjerte, så gør du det for os alle. Vi er alle en del af det samme og hver gang et menneske bliver befriet fra egoets skygge, så hjælper det os andre til at gøre det samme.

Vejen ind, er vejen ud i lyset og i friheden fra egoet.