Hvor befinder virkeligheden sig i virkeligheden?

Jeg har tidligere skrevet om, hvor virkeligheden i virkeligheden befinder sig. Befinder den sig andre steder end i min bevidsthed? Er der en virkelighed udenfor mig? Laver træet i skoven i lyd når det falder hvis der ikke er nogen, til at høre at det vælter?

Hvor er verden henne? Er den udenfor min bevidsthed eller indenfor? Hvordan kan den være indenfor, hvis vi alle ser de samme ting? Hvor går verdenen så hen når jeg forlader den?

Når jeg går ud af et rum og ind i et andet, hvor er det rum så som jeg forlod? Forsvandt det med mig, eller blev det holdt fast i form, af andre bevidstheder som eventuelt var tilstede til at observere det?

Hvad nu hvis vi ikke består af mange forskellige bevidstheder, som oplever den her planet som vi kalder for jorden. Hvad nu hvis vi virkelig kun er én bevidsthed? Så giver det også mening, at “det fysiske” ikke forsvinder i det øjeblik vi forlader det, for der er stadig én stor bevidsthed som er i gang med at drømme eller tænke det hele.

Hvor meget fylder den vågne bevidsthed i dig? Ikke så meget vil jeg påstå. For du har også en bevidsthed du træder ind i når du sover og drømmer. En bevidsthed der er tilstede når du mediterer. En bevidsthed der åbner sig hvis du bruger ayahuasca eller andre bevidsthedsudvidende midler. Hvor er alt det tilstede henne?

En måde at forstå bevidsthed eller tanken, om at her kun er én bevidsthed på, er at tænke på hver vores sind, hver vores bevidsthed, som et slags vindue hvorigennem Den Store Bevidsthed, kan se og opleve sig selv.

At tro på at der er en fysisk verden udenfor os selv, er en tro, ligesom alle andre former for religioner. For der er endnu ikke fundet nogle ægte beviser, på at verden eksisterer udenfor vores egen bevidsthed. Hvordan skulle man kunne finde dem?

At tro at der findes noget fysisk er en fortolkning, ikke et fact.

Du kan ikke tage noget udenfor din bevidsthed og flytte det ind i den. Alt er og eksisterer i din bevidsthed. Så hvad er din bevidsthed så? Din bevidsthed er ikke din, men er en del af en større bevidsthed som er i gang med at opleve alt det her vi kalder for verden. Alt det vi kalder for verden er altså bevidsthed, så i virkeligheden er det der udfolder sig her, bevidsthed som oplever bevidsthed (sig selv der oplever sig selv.)

Overvejelser omkring hvad der er hvad, om der findes noget fysisk her, om vi egentligt selv eksisterer som selvstændige bevidstheder, eller om der kun er én bevidsthed som oplever sig selv, er sjove fordi livet åbner sig. Det åbner sig og bliver helligt og ikkehelligt på samme tid. Det giver mening og ikke.

Mit humør, eller humøret i “mig” bliver bedre når jeg tænker den slags tanker. Jeg får mere lyst til at opleve hvad det vil sige at være her, uanset i hvilken form det så er i.

Når jeg tænker den slags tanker, så får jeg travlt med at tage gummistøvler på og skynde mig ud for at gå tur i regnen. Jeg får lyst til at opleve regn i ansigtet, vind i håret og mærke mine ben bevæge sig med mig. Jeg føler mig levende og får lyst til at leve og opleve endnu mere. Jeg kan godt lide at være her. Selvom der hverken er et “jeg” eller et “her”.

Er verden et hologram?

Når jeg sidder og tegner, så ser jeg ofte YouTube videoer samtidig. Det er meget forskelligt hvad jeg ser/eller lytter på er det nok nærmere. Lige for tiden ser jeg dog en del videoer om fysik, som jeg af en eller anden underlig grund altid har haft, et meget stort blødt punkt for.

Det kommer sig nemlig af, at jeg på det sidste har set verden smelte. Den har både smeltet for øjnene af mig, den har bøjet sig på måder som det ikke forventes at den bøjer på og jeg har set mennesker ligesom “blibbe” ud lige foran mig. Forleden dag forsvandt min fod fx. Altså der hvor det var meningen den skulle være, for enden af mit ben, var der bare sofa. Min fod var væk. Lykkeligvis kom den tilbage igen.

Det er naturligvis ikke noget nyt, at mange mener at verden her er en illusion. Hvordan den er det, det er der også rigtig mange bud på, alt efter hvor folk har deres baggrund. Om det er i spiritualitet og i hvilken retning den er i, eller om det er i fysik. Shamaner fra hele verden, har altid omtalt livet her på jorden som en drøm, hvilket er det samme som en illusion.

Når jeg har set verden smelte, altså forsvinde for øjnene af mig, så har den efterladt et stort tomt rum. Det har ikke været skræmmende på nogen måde. Der har bare været tomhed. Jeg vil naturligvis gerne indrømme, at det føles specielt at sidde på toilet og så bøjer væggene ind og gulvet smelter og pludselig sidder jeg i åbent rum. Heldigvis er denne 3D verden vendt tilbage igen ret hurtigt, så jeg har ikke nået at gå i panik.

De videoer jeg har set på det sidste, handler om fysikere som forklarer deres teori om at verden er et hologram. Og det giver egentlig god mening, når jeg tænker på det jeg ser. For det er som om det jeg ser, ikke kan holde sin form og derfor ligesom blibber ud.

Idéen om hologrammet, kom blandt andet efter at Stephen Hawkings fremlagde sin teori i 1976, om at alt kan forsvinde i sorte huller. Den tanke er nemlig i direkte modstrid med alt hvad fysikere ellers tror på, nemlig at information aldrig kan forsvinde. Altså heller ikke i et sort hul. Så en del fysikere satte sig for at modbevise Stephen Hawkings og det de så kom frem til, var teorien om at verden er et hologram.

Det de fandt ud af sker i hjernen er, at det er hjernen der sender signaler ud om hvordan vores verden skal se ud. Det er altså lige omvendt af hvad vi tror. Vi tror at verden sender signaler ind igennem vores sanser og så opfatter vores hjerne den. Men det der sker, er at i vores visuelle cortex i hjernen, bliver vores verden skabt. Så bliver den sendt ud via vores sanser og først der, når vi så “ser” med vores øjne det som vores hjerne har sendt ud, sanser vi verden via syn, hørelse, følelse osv.

Det svarer til at sidde en biograf med et lærred 360 grader omkring dig, men den film du ser, det er den der bliver projekteret ud fra din egen hjerne. Hjernen er altså film projektoren. Så hvor kommer filmen mon fra? Er det her vi begynder at tale om Gud? Om et højere selv? Om sjæl o.s.v? Det er megaspændende!

Alt det lyder jo totalt underligt og noget vi kan “vælge” at tro på. For mit vedkommende, så tror jeg at når jeg har set verden ligesom “blibbe” ud af sin form. Så kan det enten være, at min hjerne gerne vil vise at verden ikke er solid, eller det kan være at det er hologrammet som ikke kan holde sin form. Altså vel nærmest at lærredet går i stykker.

Jeg får det som om jeg er barn igen. Jeg får kriller i maven af glæde over at der er endnu mere at gå på opdagelse i. Jeg skal nok holde jer opdateret her på bloggen, fra Moster Rejsende Mac udi udforskningen af det store, måske ingenting.

Hvis du har haft lignende oplevelser eller gjort dig nogle tanker om det her, så vil jeg meget gerne høre fra dig i en kommentar herunder.