Anja Dalby
SPIRITUALITET | BEVIDSTHED | KRAFT
/

Hvem bestemmer hvad et meningsfuldt liv er?

Der ligger et mærkeligt pres på rigtig mange mennesker, om at de skal finde deres dybeste inderste potentiale og leve det ud. Hvis de ikke finder det potentiale (og allerhelst kan skabe en virksomhed omkring det), så bliver mange virkelig frustrerede og føler at de spilder deres liv.

Facebook er på denne tid af året, fyldt med velmenene tilbud om hvordan du gør 2017 til dit bedste år nogensinde. Både i forhold til kost, træning og naturligvis spirituel udvikling.

Det er som om den frihed der er i at leve i lande, hvor vi har muligheder for at vælge anderledes og ud fra vores hjerte, er blevet kuppet af kapitalismen. Hvis der ikke er en indtægt at skabe på dit hjertes inderste ønsker, så er det ikke værd at gå efter. Der er coaches og rådgivere nok, der kan fortælle dig hvordan du kan rette dit udtryk ind, så det bedre kan sælges. For alt skal kunne sælges.

Personligt, bliver jeg mere og mere træt af titler og især de titler jeg selv eller andre har sat på mig. Jeg bliver mere og mere interesseret i bare at være og faktisk (gisp) måske bare være, uden at tjene penge på at være.

Den følelse af frihed jeg har som den eneste guru i mit liv, den kan jeg se kan komme endnu tydeligere frem, hvis jeg justerer endnu mere i det liv jeg lever lige nu. Så i 2017 kommer der til at ske forandringer i mit liv og selvom egoet i mig går temmelig meget bananas over mine beslutninger, så er de taget. For da jeg tog dem, da mærkede jeg det ægte sus af frihed og den ægte rene følelse af bare at være.

2017 skal ikke være mit bedste år. Det ville være tosset. Hvad så med alle dem der kommer bagefter? Men fordi jeg hele tiden øver mig i at mærke hvad der er meningsfuldt for mig at gøre, så bliver 2017 et år hvor jeg får skrællet mere og mere af andres og egne forventninger af mit liv. Et år hvor jeg kommer til at stå renere og skarpere som den jeg er.

Det kan være, at de betyder at jeg ikke kan drive virksomhed på den jeg er. I virkeligheden er det også en underlig tanke, at noget først er en succes når der er en omsætning. Succes må vel altid blive målt i om dem der udfører det de udfører, er glade for det de laver. Alt andet er i virkeligheden underordnet.

Måske sidder jeg til næste år bag kassen i Aldi, overfor hvor jeg bor her i Aarhus. Hvis jeg gør det, så er det fordi det er det som er allermest meningsfuldt for mig.

Det meningsfulde liv, det kan kun være mig selv der definerer for mig. Ligesom det er tilfældet med dig. Hvis du prøver at skrælle alle egoets lag væk og også alle andres egoers meninger, om hvad et meningsfuldt liv er for dig og i det hele taget; Hvad er det så som bare gør dig glad? Hvordan kan du få mere af det i dit liv?

At følge sit hjerte er pludselig blevet til en stressende ting, fordi det er blevet plastret til i ego og penge. Hvad nu hvis du aldrig tjener penge på det som gør dig totalt fjollet glad? Er du så en fiasko? Hvem har bestemt at penge er et succeskriterie? Lyder det ikke som noget egoet kunne finde på at sige?

Det kan være vi ses i personalerummet i Aldi i 2017.

/

Hold egoet i stram snor som en vild hund

I mange år, troede jeg at arbejdet med egoet var en konstant kamp. Jeg så egoet som en vild hund. En vild og total uopdragen hund, som jeg resten af mit liv skulle kæmpe med. Som jeg for altid skulle holde i en kort stram snor, for at den ikke røg ud og gøede vildt af en eller anden uskyldig forbipasserende.

Min erfaring dengang, var at hver gang jeg lige tog det lidt roligt, så blev snoren for slap og egoet, aka den vilde hund, fløj ud i linen og bed folk i benet.

Egoet var ikke kun en stor voldsom hund med fråde om munden. Det kunne også være en lille irriterende tæppetisser, som gjæffede af folk, så snart de vendte ryggen til. Men som ikke turde sige noget, når de vendte sig om for at se, hvor det var postyret kom fra.

Eller egoet viste sig ved at parre sig med andre menneskers ben, for at prøve at dominere dem, men på en virkelig nedladende måde. Uanset alle de måder egoet i mig dukkede op, om det måske bed folk i hånden når de nussede dets mave, så var det min overbevisning, at egoarbejdet for altid ville være en kamp.

Jeg så for mig, hvordan jeg resten af mit liv skulle samle lort op efter egoet. Hvordan jeg altid skulle undskylde, at det igen havde gravet et tulipanbed op. At det altid ville prøve at dominere dem der var svagere eller konstant kæmpe mod dem der var større eller stærkere, i egoets optik. Den overbevisning har faktisk ofte givet mig lyst til at give op i selvudviklingsarbejdet. For hvem ønsker at skulle kæmpe resten af deres liv.

Så ville tanken om bare at give efter og lade egoet hærge løs, næsten være mere tiltalende. Bare lade mig selv opsluge i mine følelser af mindreværd, som igen og igen gav sig udslag i jalousi, misundelse, irritation, arrogance, vrede, depression og melankoli.

På et tidspunkt skete der et skift i mig. Jeg kom til at se, at egoet bare var megabange. Hvis jeg kunne gøre egoet trygt gennem min forståelse af mekanismerne i det, så ville jeg helt kunne slippe angsten for hvad det fandt på. Jeg kunne også slappe af i armen der holdt snoren til egoet, for jeg kunne se at egoet intet længere kunne gøre.

Egoet mistede magten, fordi jeg så at det i virkeligheden ingen magt havde over mig.

Det første store skift skete i mig da jeg virkelig sådan grund-forstod, at jeg ikke er egoet. Jeg har et ego. Da jeg så separationen mellem mig og brøleaben i snoren, så slap jeg snoren og kunne se egoet som noget udenfor mig. Som jeg godt nok havde historier knyttet til, men som i virkeligheden intet havde med min kerne at gøre.

Kernen i mig er ikke egoet.

Det var ved at styrke min egen kerne, den del af mig som har med min intuition, min sjæl, min kontakt med det Guddommelige at gøre, at egoet ikke længere havde noget at skulle sige over mig. Det var ikke en kamp, mellem min kerne og egoet. Jeg styrkede bare kernen og egoet holdt op med at bekymre mig.

Så egoet blev til noget jeg følte omsorg for, gennem min forståelse af det.

Det er nu sådan, at hvis egoet gakker ud, så ved jeg at der er noget jeg har overhørt eller overset. Så ved jeg, at der er nogle helt basale/banale ting jeg skal gøre, for at få det i ro igen. Egoet følges roligt med mig nu, uden snor og lænker. Med det samme det føler uro og begynder at knurre lidt, så opdager jeg det med det samme og jeg får lige taget en timeout til at undersøge hvad der skete.

Jeg er ikke længere bange for hvad det kan finde på og det er en kæmpe lettelse. At slippe frygten for frygten føles så vanvittigt befriende.

Hvis du vil vide mere om egoet og mekanismerne i det og hvordan du styrker din egen kerne af intuition, så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev og ganske gratis få tilsendt Ego og Intuitionsguiden.

Eller du kan melde dig til kurset Den Stille Vej, hvor vi i et år, arbejder med at lære egoet at kende. Hvor vi finder ind til hvad det er vores kerne består af og så fordufter egoet helt af sig selv.

/

Hvad er meningen med livet?

Når vi taler om hvad meningen med livet kan være, så gør vi det ofte med ironi eller sarkasme, for at vi kan distancere os fra den smertefulde realisation, at svaret ikke eksisterer. Det er simpelthen for pinagtigt, at mærke efter hvad meningen kan være. De fleste af os er vokset op med at med mindre vi har en religion at holde os til, så er der det ikke muligt at finde meningen og svaret på spørgsmålet.

En måde, at begynde at undersøge hvad meningen kunne være, er at mærke efter hvad vi tror meningen ikke er.

Det virker fx højest usandsynligt, at meningen med livet, er at vi skal blive skidt tilpas, af at bruge tid på et arbejde som ikke gør andet for os, end at det betaler vores gæld til banken af. Ikke desto mindre, er det hverdagen for rigtig mange mennesker.

Altså faktisk bare hele tanken om at blive født og derefter blive afleveret til en institution. For derefter at komme i skole. Og så gå videre i andre skoler. For at kunne få et job. Så vi kan få lov til at låne penge til et hus. Så vi kan producere børn. Der kan komme i institution. Skole o.s.v. At arbejde og arbejde, for at betale murstenene af og spare sammen til den dag, vi får lov til at blive pensioneret og endelig må holde lidt fri. Det virker rimelig gakkelak når man tænker over det. At det skulle være meningen med livet, er en rimelig absurd tanke.

 

Hvad er mennesket? Hvad gør mennesket når det er frit? Mennesket er kreativt og leger.

 

Nogle mennesker er heldige, at have skabt sig liv hvor de kan lege i deres arbejde. De går på arbejde af lyst og ikke kun fordi det forventes af dem. Men det er faktisk et fåtal som har det sådan.

De fleste får sig en uddannelse, fordi de skal vælge noget og de jobs de så tager efterfølgende, er dem de er “heldige” at få tilbudt. Det er sjældent at hjertet banker og blodet bruser, over de former for arbejde der er at få.

Når du har følt dig allermest lykkelig, når du har været allermest i nuet, i flow, i zen. Hvornår har det været? Er det ikke sandt, at det har været når du har været kreativ. Når du har leget? Uanset om dit udtryk så er igennem computerprogrammering, keramik eller fingerstrik?

Det er når du har glemt dig selv, når du har været så optaget af bare at skabe, for at skabe. At du har følt dig forbundet. At du har følt dig som en del af noget større. At du har følt, at der var en mening med at du var her.

Meningen med livet, er at du skal finde din egen mening. Det der gør, at du taber dig selv til dit unikke udtryk. Og at det udtryk fortæller hvem du er. Det er hverken mystisk eller kompliceret. Du skal bare lege og være kreativ. Du skal være dig.

Hvem er du? Kan du huske eller mærke det? Se om du kan glemme alle årene i skolerne, hvor du fik fortalt hvem du var. Den eneste som virkelig kan vide det, er dig. Vend tilbage til dig selv. Du er der stadig, også selvom du måske nu er gemt bag lidt stramme miner og højtidelige samtaler, om flekslån og verdens tilstand.

På Den Stille Vej, der bruger vi et år til at undersøge hvem vi er. Et år er ikke lang tid. Men det er tid nok til at finde ud af, hvad det var vi ville. Hvem det var vi var.

Et år til at nå ind til en rå kerne indeni os, en kerne af liv og lykke. En kerne vi kan lade os guide af for eftertiden. En mini atomreaktor, der bruser indeni os. En vulkan i rolig boblende udbrud af lys, kraft og kærlighed til vejen og til os selv. Det er det. Det er meningen med det hele.

/

Noget om frihed

Det er som om, at mange oplever at grebet strammes om dem i deres liv. Rigtig mange fortæller, at de føler sig fanget. At de oplever at livet føles meningsløst, at de er virkelig trætte og energiforladte.

Den energi de har, den kommer de til at putte de forkerte steder hen. Fordi de tror, at det er det der giver dem frihed. Så de arbejder mere. Skynder sig mere. Løber stærkere.

 

Som om friheden kan indhentes med travlhed.

 

Hvis du også har det på den måde, så kan det måske trøste dig lidt at vide, at du ikke er alene med den følelse. Så der er altså ikke noget galt med dig. Det er ikke fordi du gør noget forkert, eller at der er noget alle andre har forstået, men som er glippet for lige præcis dig.

Hvis du har det sådan, så vil du mere og mere få følelsen af at stå over for to veje. Den ene vej, det er den vej som du står på lige nu. Du har nok hele dit liv, arbejdet hen imod det du troede var det du skulle. Det er der ikke noget galt eller forkert i.

Mange af os vågner op som børn. I voksne kroppe. I voksne liv og vi kan se, at vi gjorde alt det vi blev fortalt vi skulle gøre.

Vi skulle stifte familier. Vi skulle tage uddannelser. Finde jobs. Tjene penge! Og når det ikke længere virkede tilfredsstillende, så skulle vi også tage at få os en hobby.

Eller følge med i (endnu) en serie. Eller drikke lidt mere vin. Eller spise lidt mere kage. Når kagen og vinen så begynder at vise sig på kroppen, så skal vi også huske at motionere. For at brænde det af, vi til at starte med kun indtog af frustration eller kedsomhed over vores liv.

Det er lige der, rigtig mange står nu. Og de ser på, at de nok har masser af tid tilbage som mennesker her, men var det det her tiden skulle bruges på?

Så barnet vågner op i det her voksne liv og tænker: Fuck. Det her er ikke sjovt. Det føles ikke legende og let. Det føles tungt og hårdt. Jeg har glemt hvordan jeg griner nede fra maven af og allerværst, så har jeg glemt hvad det var der fik mig til det.

 

Mange vågner op nu og føler sig narret. Men hvem er modig nok til at indrømme, at det de troede var sandt, var en løgn? Det er Kejserens Nye Klæder igen igen.

 

Men der er en anden vej du kan tage. Du må meget gerne fortsætte ud af den du står på nu. Hvis du er glad. Hvis du ikke er glad, så kan det måske lette dig, at der altså er en anden vej. Men du skal vide, at det sandsynligvis kommer til at føles, som om du går der alene.

Du vil nok opleve, at du ikke kender så mange andre, som har valgt den vej. Og du vil måske endda opleve, at udover at føle dig alene, så vil andre også pege fingre af dig og grine eller sige trælse ting om dig. For du har spottet løgnen, og det kan gøre andre usikre på hvem de så er og de bliver nervøse for værdien af deres eget liv.

Så det er ikke fordi det er nemt at tage den anden vej. Men der er noget mere kriller i maven på den og en del mere latter. Der er åbne glade øjne. Der er mening. Der er en følelse af at leve i overensstemmelse med hvem du er, hvem du virkelig er, og ikke sådan som du fik lært du skulle være.

I næste blogindlæg skiver jeg meget mere om, hvordan du når derhen til at kunne se vejen for dig.

Her i september 2016 er der tilbud på læsninger. Du er velkommen til at bestille en læsning, hvis du vil modtage vejledning fra dine hjælpere, til hvordan du finder den vej du skal gå på.

/

En hemmelighed

Vil du høre en hemmelighed? Jeg er faktisk ligeglad med hvordan du bruger dit liv, så længe du er fri. Så længe du føler dig fri af egoets restriktioner, af samfundets, familiens, de programmeringer vi har fået med os, alle mulige og umulige steder fra. Hvis du bare er fri, så er det lige meget for mig om du bruger dit liv i en skov eller en bank.

Det er mit eneste sande ønske for andre og for mig selv. Det er at turde leve et liv, fuldstændigt og præcist som vi har lyst til. Om det så er fordi vi virkelig ønsker en million gæld og vil bruge resten af vores liv på at betale af på mursten, eller om det er fordi vi helst vil starte en undergrundsbevægelse og flytte i et tomt kloak system. Det er lige meget. Bare vi gør det som får vores hjerter til at synge af glæde, bare vi gør det som får vores lys til at stråle allermest.

Når vi er helt fri, så ved jeg at vi altid vælger det kærligste. Det er netop når vi ikke er fri, at vi vælger det frygtsomme. Frihed er at følge sit hjerte, sin sjæls kalden, altid, uanset hvad man kan høre den sige. Frihed er at have set så meget på sit eget lort, at man ikke længere er underlagt det, men kan arbejde med det og bruge det som en styrke. Frihed er at turde vælge, altid, hvad der gør en selv glad, uanset hvilke normer og programmeringer man er vokset op med i denne verden.

Det er ikke svært at have meninger om hvordan andre og ikke mindst en selv burde leve deres liv. Der er ligeså mange meninger om hvad det gode liv er, som der er egoer på planeten. Hvis vi stoppede med at have meninger og kun koncentrerede os om at lytte på hvad vores eget hjerte siger, så er det min overbevisning at alt det vi kalder for problemer og kriser, også på verdensplan, ville gå væk med et snuptag.

Hvis alle mennesker, på hele jorden, gjorde lige det, lige nu, som ville være allerbedst for deres egen spirituelle udvikling, hvis alle mennesker turde vælge helt frit, turde vælge ud af kærlighed til sig selv og ikke af frygt for fordømmelse, så ville alt vores lidelse forsvinde.

Hvis vi gør os klart at vi som udgangspunkt ikke er frie i vores menneskelige form, at der er milliarder af regler vi er underlagt her, hvis vi forstår at frihed ikke er at kunne vælge en flæskesteg til 10 kr eller en til 50 kr, men at frihed er i vores hjerter, at frihed aldrig kan være udenfor os selv, så har vi bevæget os langt allerede. Hvis vi bevæger os væk fra at frihed er noget andre skal give os, vores relationer, vores systemer, vores samfund, hvis vi forstår at sand frihed kun findes der hvor vi mærker i os selv, hvad der er sandt for os at gøre, at ægte frihed er at turde tage det valg, uanset frygt i os selv og fra omgivelserne, så har vores sjæl taget et kvantespring i sin udvikling.

Hvem vil du gerne være og hvem er du? Er der overensstemmelse mellem de to svar? Hvis ikke, så undersøg i dig selv hvordan du kommer videre. Lad for alt i verden være med at være en person og leve et liv du ikke har lyst til, fordi du er bange for hvad frihed ville betyde for dig. Så mærk efter, hvad er frihed for dig?

Lad endelig være med at bruge energi på at ærgre dig over at vi i bund og grund er i en form for fængsel her, bevæg dig væk fra den vrede, brug din energi på at lære dig selv at kende helt ned i de mørke dybder og op i de lyse højder. De love og restriktioner vi er underlagt her i verdenen er kun et billede på alle de love og restriktioner vi underlægger os selv. Hvis du virkelig ønsker forandringer og en revolution, så start i dig selv, start en frihedsbevægelse i dit indre, klø på som om det gjaldt dit liv. Det her er din største mærkesag. Alt udenfor dig er bare en distraktion skabt af dit ego, for at holde dig fra din sande vej. Du ER fri! Løb nu ud og leg i verden med den viden i dit hjerte…