Krop, kost og selvudvikling

I mange år har jeg haft oplevelsen, af at det var mig mod min krop. Jeg følte at den modarbejdede mig, uanset hvad jeg fandt på. Om jeg proppede mig med chilinødder og pomfritter, eller spiste glutenfrit og tog hørfrøolieshots, så var vi aldrig rigtig gode venner og jeg følte mig helt forkert i den.

Min krop fandt på ting jeg slet ikke synes var en god idé. Den tog vægt på, lavede appelsinhud, blev nogle steder helt følelsesløs i vævet pga væske og syre ophobninger. Min krop blev tung og træt og gad ikke bevæge sig særlig let. Den fik smerter og og besynderlige symptomer som eksem, bumser og flossede negle og hår.

Da jeg var 18 år blev jeg vegetar. Det havde jeg ønsket at være lige så længe jeg kunne huske og da jeg var myndig turde jeg godt selv tage beslutningen, om at det var slut med at spise dyr. Jeg blev vegetar for dyrenes skyld og jeg var en typisk usund vegetar som spiste masser af ost, smør og mælk.

I takt med at jeg begyndte at interessere mig for selvudvikling, så opdagede jeg begrebet “faste”. Det synes jeg var vildt fascinerende, og min tilgang til faste var aldrig ud fra et kropsligt perspektiv, men ud fra hvordan sindet, eller egoet, reagerer på en faste. Hvad dukker der op af guf i egoet, når man tager alt det fra egoet som det elsker, såsom kaffe, mad (!) og sukker ikke mindst…

Anja Dalby Raw Food

Det har været, og er, vildt spændende at opleve hvordan mad ikke kun er mad og benzin for kroppen. Men at mad i høj grad også er trøst, komfort, gamle vaner og programmeringer som jeg måske ikke altid var lige bevidst om. De programmeringer bliver jeg meget bevidst om under en faste!

Så jeg har fastet en del. Men altså altid ud fra et “åndeligt” perspektiv, aldrig ud fra hvad min kropsligt perspektiv. Jeg har både fastet på juice, på vand, tørfastet (altså helt uden væske eller mad) og jeg har lavet The Master Cleanse.

Hver eneste gang jeg har fastet, så har jeg lært noget nyt om mig selv. Jeg har fået skrællet endnu flere lag af løget og er kommet dybere ned i mig selv. Hver gang jeg har fastet har jeg været bevidst om at jeg udrensede følelser også, så jeg har ladet alle de tårer der havde lyst til at komme ud rende frit.

De sidste mange år har jeg været veganer. Af samme grund som jeg i sin tid blev vegetar. Det var ikke længere muligt for mig at lukke øjnene for mælk og æggeproduktionen, som har ligeså smertefulde omkostninger for dyrene som kødproduktionen har det.

Med veganismen begyndte der at ske noget i min krop. Jeg følte at jeg bedre kunne mærke den og at min kontakt med den blev øget. Det var som om at den gode ting jeg havde gjort for mig selv, ved at skære alle animalier ud af min kost, blev belønnet ved at jeg nu meget tydeligere kunne mærke, hvad der var godt for mig at spise og hvad der ikke var.

I takt med at jeg bedre kunne mærke min krop, skar jeg stille og roligt blev flere ting væk. Ikke som en bevidst handling, ikke fordi jeg egentligt ville af med det. Men fordi jeg kunne mærke hvad de gjorde ved mig og det føltes bare ikke særligt godt.

Anja Dalby Raw Food

Så ud røg: Alkohol. Kaffe. Sort te. Færdiglavet mad. Salt. Olie. Sukker. Indtil for nyligt spiste jeg det man kan kalde for en “whole food diet” altså grøntsager, ris, brød, kartofler og frugt og jeg kunne mærke min krop endnu mere og det føltes helt fantastisk og mit energiniveau blev meget højere end det nogensinde havde været før.

Da jeg var 29 år blev jeg opereret for kræft. I den forbindelse blev mange af mine lymfer opereret ud, for at tjekke om kræften havde spredt sig til dem. Men på grund af at min krop mangler de lymfer nu, så fungerer den ikke optimalt og jeg kan mærke, at jeg skal passe rigtig godt på den.

Derfor startede jeg i maj måned i år med at spise Raw Food. Som en test for at se om jeg kunne få det endnu bedre i min krop og give de resterende lymfer i min krop, endnu bedre vilkår for at rense ud.

Min tanke med at spise rå mad, er at jeg for det første forestiller mig at det er nemmere for kroppen at håndtere en masse rå frugt imodsætning til kogt, stegt og bagt mad.

Jeg forestiller mig at kroppen bedst kan lide det mad som er mest naturligt, altså mad som er tættest på sin oprindelige form. Og jeg forestiller mig at når jeg spiser mad, som kroppen ikke skal bruge meget energi på at fordøje, så giver jeg den ro til at reparere og udrense de ting, den ikke længere har lyst til at bære på og som jeg har kunne mærke hobe sig op i mig.

Min anden tanke med at spise rå mad, er at jeg netop har kunne mærke de virkelig gode effekter i mit sind af at faste. Så selvom jeg ikke faster når jeg spiser rå mad, og i særdeleshed frugt, så har jeg til gengæld muligheden for at fortsætte på denne kost i meget længere tid, og den mulighed er der ikke under en faste som altid har en naturlig afslutning.

Anja Dalby Raw Food

De paniktanker mit ego har under en faste, dem oplever jeg ligeså stærkt på rå mad. Alle de tanker der kredser om mad i løbet af en dag, de ved ikke helt hvad de skal gøre ved sig selv nu. Så indtil de har affundet sig med at de sådan set er overflødige, fordi dagens menu står på vandmelon og det er det, så gakker de ret meget ud. Så en ting er at håndtere tanker og pludselig lyst til æggekage med bacon (hallo veganer!), noget andet er alle de følelser der er før er blevet dulmet af mad.

Jeg var slet ikke klar over at brød og humus havde dækket over så store mængder af tårer. Men med den rå kost, så er der ikke længere noget at skjule. Der er ingen trøst i et æble. Så der er kun mig selv, til at forholde mig til det hele. Til at trøste og tage sig af. Det er nogle gange virkelig skræmmende og hårdt. Men det er også vildt fantastisk at få lov til at føle alt.

Den store gevinst jeg føler nu, hvor jeg har spist rå i 2 måneder, er at jeg endnu bedre kan mærke min krop og at jeg virkelig er begyndt at holde af den. Det er kommet helt af sig selv, at jeg føler sådan en ægte omsorg for den. Jeg føler mig som ét med min krop og ikke som om at den er sådan en underlig fjende der modarbejder mig, sådan som jeg ellers har følt størstedelen af mit liv.

Nu kan jeg mærke at min krop ikke er udenfor mig, men at jeg også er min krop. Så min lyst til at passe på den og dermed mig selv, stiger endnu mere. Min rå rejse er lige begyndt og jeg glæder mig til at se på hvad den indeholder af flere positive overraskelser.

Hvorfor du skal gøre tid i Naturen til en del af din spirituelle praksis

Naturen gør dig naturlig. Den åbner dine sanser og din intuition.

Alt hvad du omgiver dig med, påvirker dig. Det er der ikke noget hokus pokus i. Vi ved alle sammen godt, at hvis vi er omgivet af stress, af larm, af høj hastighed, af for mange stimuli, så bliver vi utilpasse. Konstante påvirkninger fra miljøet omkring os, uden at vi rigtig får mulighed for at komme ned i gear, gør os både angste, depressive og stress er en naturlig reaktion på det.

Selvom du er et menneske, så er du stadig natur. Du er stadig kød og blod og et pattedyr som alle de andre pattedyr her. Selvom du har en anden bevidsthed end dyrene og ovenikøbet også har et ego, selvom du drikker kaffe og kan køre bil, så betyder det ikke at du ikke er jordisk.

Du kom ind i denne verden på samme måde som andre pattedyr og når du skal herfra foregår det også på samme måde. Din krop, bliver opslugt af jorden igen og indgår i det her store naturlige kredsløb, som vi ofte tænker er udenfor os, men som vi er en ligeså stor del af som træerne, insekterne, dyrene og alt det andet her.

Så når du går ud i naturen, så “genkender” dit dna det miljø du er i. Det er det samme miljø som det du faktisk rigtig er. Du er ikke en kontorstol og en computer og en bunke opgaver på dit skrivebord. Du er vind og sol og regn og jord. Du er det hele.

At være i naturen får dig til at falde til ro, så du kan mærke dig selv. Du åbner dig og bliver naturlig, på samme måde som de andre dyr her på Jorden er det. Du kan mærke hvad der føles rigtigt og godt for dig, du kan mærke hvor det føles sandt og naturligt at lade dig lede hen af din intuition.

Naturen renser din energi, renser de blokeringer du måtte have i dit energifelt. Du bliver renset for tankeskyer/tankemylder. Du bliver forfrisket og vil opleve at du får mere energi af at være i naturen.

Det er videnskabeligt bevist, at vores blodtryk, puls, spændinger i musklerne og produktionen af stresshormoner falder betydeligt når vi er i naturen.

I solen får du både forhøjet d-vitaminet i din krop (som hjælper dig til ikke at føle dig stresset, udbrændt og depressiv) og derudover så øger du også melatoninindholdet i din hjerne, som gør at du nemmere kan sove om natten og at du føler dig forfrisket af søvnen.

Frisk luft giver dig ny energi, det regenererer dig og bringer nyt liv til alle dine celler. Det kan mærkes som om du nærmest bliver “kodet om” når du er i naturen og trækker den friske luft ned i dine lunger. Som om din energi simpelthen skifter. Luften som er omkring dig og som du indånder, forfrisker ikke kun din krop på ydersiden men også på indersiden.

I naturen er det ikke muligt at multitaske på samme måde som når du ellers er hjemme eller på arbejde. Hvis du lader telefonen blive i lommen og bare er tilstede i din krop og i dine tanker og giver det hele lov til at flyde i bevægelse og tankeflow, så bliver du genopladet og afstresset.

Naturen minder dig om at du ikke er hovedpersonen her. Du er en del af alt, af ånd og en kæmpe levende organisme.

Du bliver altså meget gladere når du er i naturen, ikke kun fordi der sker en masse kemiske processer som modvirker almindelig tristhed og rodløshed, men også fordi naturen bare er så pissefed. Fordi naturen er smuk. Fordi naturen dufter fantastisk. Fordi den stimulerer alle dine sanser. Fordi du kommer til at føle dig forbundet, som om du ikke er alene.

Du bliver automatisk et bedre menneske af at være i naturen. Du får mere lyst til at passe på naturen når du kender den og du træffer derfor naturligt positive valg for dig selv og resten af planeten, også når du ikke lige er ude i den.

Du bliver et mere omsorgsfuldt menneske, føler mere empati med andre. Du forstår andre bedre, fordi dine sanser er åbne og du registrerer verden på mange flere planer end når du kun er i dine tanker, i dit ego.

Naturen giver dig lyst til at lege og have det sjovt. Hvis der er noget der både er videnskabeligt og åndeligt bevist, så er det at netop leg og sjov er med til at forbedre både vores almene velvære, vores humør og vores livsglæde i det hele taget.

Fordi alle dine sanser bliver åbnede i naturen, fordi din krops kemi bliver forbedret, fordi din hjerne bliver afstresset af at se på naturlige og ikke menneskeskabte ting, så bliver du af dig selv et mere roligt og tillidsfuldt menneske.

Det betyder at du bliver mere generøs i dit væsen.

Generøsitet er lig med at være taknemmelig og de energier kombineret, er lige præcis dem som skaber endnu mere flow og gør at du meget nemmere kan manifestere det du ønsker dig i dit liv.

Så at være i Naturen gør dig altså så naturlig, at Flow bliver din naturlige tilstand. Det er da en bonus der kan rykke enhver rumpe op af sofaen!

Rigtig god fornøjelse med at gøre tid i Naturen til en del af din spirituelle praksis.

Menneskets eksistentialistiske krise er det der fodrer kapitalismen

Lige så langt tilbage jeg kan huske, har jeg været i krise over at være her. Det kan lyde som en negativ ting, men det er det ikke. Den krise jeg meget tidligt kan huske at jeg mærkede, fodrede nemlig en nysgerrighed på livet her, som åbnede mig og kildede alle mine sanser.

Bøger, musik, tegneserier og uendelige timer i naturen, blev slugt grådigt og alt hvad jeg kunne komme i nærheden af, som duftede af noget esoterisk, konsumerede jeg med store åbne øjne og et gigantisk JA i mit hjerte. Jeg søgte mystikken alle vegne, både i form af ord eller musik fra andre, men også mystikken i naturen og min interaktion med den, dyrkede jeg og var i en konstant søgen efter.

Det var helt klart en krise, selvom det også lyder dejligt romantisk. For under min søgen, der lå de og lurede, de store spørgsmål: Hvad er meningen med det her? Er der nogen mening med mig? Med noget som helst?

I opvæksten opdagede jeg, at stort set ingen så med blide øjne på et naivt menneskes store spørgsmål. For ingen kunne svare eller ville svare ærligt. Så jeg begyndte at skamme mig, over at jeg ikke bare kunne høre WHAM og gå med stone washed cowboybukser som alle de andre. At jeg ikke kunne drukne mine spørgsmål i Bacardi og Cola og halbal.

I takt med at jeg følte mig mere og mere fremmed, fra mine omgivelser på landet i 80´ernes Danmark, så voksede skammen over at være anderledes og den blev til en vrede som den oftes gør det. Jeg havde alligevel i min søgen opdaget, at punkerne stillede de samme spørgsmål som mig, og også følte den vrede jeg følte, så dem tænkte jeg, at jeg fint kunne slutte mig til.

Med det samme jeg kunne komme væk, flyttede jeg til byen og brugte mange år på at gå og være ensom. Ensom, fordi punkerne alligevel ikke havde svaret. De var ligeså dogmatiske og indsnævrede i deres syn på verden, som pallerne på landet var det. Udtrykket var bare anderledes og vreden bar dem kun ind, i en nedadvendt spiral, som blev deres egen undergang.

Som mange andre, prøvede jeg også at købe mig ud af min krise og følelsen af ensomhed der fulgte med. Fester, ferier, forbrug af alt mulig slags, måtte være vejen ud af spørgsmålet om hvad meningen med livet er. Jeg begyndte, at løbe fra det spørgsmål som ellers havde været min drivkraft som barn og i den flugt, faldt jeg i alt muligt lort. Jeg faldt totalt i kapitalismen, den fantastiske quickfix følelse var så berusende, bedre end noget andet party-drug jeg havde prøvet.

Kapitalismen var vidunderlig, lige indtil det gik op for mig, at jeg ville dø af en overdosis, hvis jeg ikke satte farten ned og stoppede op og mærkede hvorfor det var, at jeg havde behov for at bedøve mig sådan.

Så jeg vendte mig om, stille og roligt og begyndte at se krisen i øjnene. Jeg SÅ på den igen. Men denne gang som voksen og med en del mere erfaring som menneske i rygsækken.

Jeg SÅ på min flugt og jeg så at jeg uanset hvor hurtigt jeg løb, så ville de spørgsmål være med mig for altid, så jeg kunne ligeså godt standse op og stå ansigt til ansigt med dem. Og her står jeg stadig. Hver dag ser jeg de spørgsmål i øjnene: Hvad er meningen? Hvad er det jeg vil her? Hvad er vigtigt?

Og hver eneste dag, når jeg facer min eksistentialistiske krise, så står jeg stærkere. Renere. Klarere i hvad det er jeg vil.

Når jeg facer den, så skærer jeg mere og mere fra mit liv. Når jeg har min krise med som et vilkår her, som en gave der gør mig kraftfuld og vågen, så er der så meget der ikke længere betyder noget og det som betyder noget, betyder så til gengæld VIRKELIG også noget.

Alt larmen, alt det blinde forbrug, alt det som hører til i egoet, bliver stille og roligt skåret væk. Tilbage står jeg, fastere og fastere og ser min krise ind i ansigtet. Min vidunderlige krise, min fantastiske søgen. Alle de eventyrlige, fabelagtige, ulidelige spørgsmål jubler jeg nu over, at trods alt stadig kan mærke.

Dilemmaerne i mit liv, bliver mindre og mindre, fordi jeg tydeligere kan mærke hvem JEG er. Ikke hvem jeg er blevet fortalt jeg er, af omgivelserne i min opvækst, eller af det kapitalistiske samfund omkring mig, som altid kun vil se mig som Borger og Forbruger. Men den JEG er.

Et menneske i konstant krise over at være født i en fysisk krop, med et ego som det skal lære at navigere i. En lyst til lys og kærlighed som kan være så splittende og forvirrende, i en verden hvor vi konstant bliver fortalt, at det er dumt og naivt at være sådan.

Jeg kan mærke, at Verden er Venlig og det kom som et chok for mig første gang jeg følte det. Når Verden er Venlig, falder alt mit forbrug fra. Jeg har ikke længere lyst til at dulme, eller at skulle være nogen i kraft af mine køb.

Når jeg er bange og løber, så køber jeg. Når jeg stopper op og ser mig omkring, ser den venlige verden jeg er en del af, så er det pludseligt godt nok bare at være mig.

Så er jeg ikke længere Borger eller Forbruger, så er jeg en kvinde, i en skov, med en kat, en mand og børn. Med chilifrø til forspiring i vindueskarmen, sol der kommer ind af et beskidt vintervindue og jeg kan høre Ravn kalde fra en af de store graner i haven, om jeg ikke snart kommer ud igen. Og det gør jeg. Det er i naturen jeg mærker mit væsen og der mit ego glemmer sig selv.

Og jeg er klar over, at jeg tror, at jeg er en kvinde i en skov, med en kat og en Ravn der kalder. For hvem ved? Og det at jeg faktisk ikke VED, det får mit hjerte til at hoppe af begejstring og mine øjne til at rende over med tårer af glæde. Lige der har jeg intet behov for at købe noget, jeg er helt i fred. Jeg har ingen længsler, ingen mål.

Jeg er og alt er og det er nok.

Vær din egen Discipel

Når ordet Disciplin bliver nævnt, så er kan det være svært at se de fleste menneskers bagdel for skosåler. Næsten ingen mennesker forbinder disciplin, med at være et frit menneske som kan gøre hvad det har lyst til.

Det er naturligvis det kære ego der krymper sig ved tanken, om at være disciplineret og som vil gemme sin dovenskab bag floskler om frihed (se også tidligere indlæg om kapitalisme…)

At være disciplineret, betyder egentligt at man er sin egen discipel. Det vil sige at du bliver din egen elev eller lærling, af din egen ånd.

At være sin egen discipel betyder, at du holder de ord du lover dig selv. Altså de tanker og idéer, følelser og fornemmelser du får, som du ved er rigtige og gode for dig. Dem ærer du og du ærer dig selv, ved at tage de ønsker ligeså alvorligt som stod de skrevet i det du ville kalde for din Bibel.

Det drejer sig ikke kun om at være disciplineret omkring de ting i din hverdag, som du ved nærer og styrker din ånd. De fleste af os har fanget, at sund, god og frisk mad er godt og bygger mere op end det nedbryder. Vi ved også at en god nattesøvn er vigtigt. At drikke vand kan grounde og fjerne tankemylder på meget kort tid. Tid i stilhed og meditation prøver de fleste af os også at få med, i større eller mindre grad i vores liv.

Men du kan også begynde sådan virkelig at være tro mod dig selv, på måske helt nye måder. Tro mod dig selv på den måde, at du aldrig lader dig selv i stikken. At du virkelig går efter det du ved betyder noget for DIG. Du er din egen disciplin. Din egen følger. Din egen Guru og Mester.

Hvad drømte du om som barn? Er du tro mod de drømme?

Og er du tro mod det barn, som stolede på at som voksen kunne I to, få tingene til at ske?

Det er lige meget hvad alle andre gør. Hvis det der er sandt for dig, er at stå op kl. 03.15 og drikke en rød sodavand mens du står på et ben i haven, så gør endelig det. Der er ingen der takker dig når du skal herfra, for at du lod være med at gøre det der rigtig gør dig godt.

Skriv dine ti eller tyve eller tredive bud ned. Og lev efter dem. Ær det smukke og sande i dig som ved hvad det er du bliver glad af og være disciplineret hver dag omkring at gøre lige præcis det.

Når egoet bliver bange for at du bliver for underlig, at tingene bliver for usikre, at andre vil pege fingre af dig, så vær disciplineret omkring at lytte på hvad det er egoet siger. Tag dig tid til at give egoet omsorg. Anerkend overfor dig selv at det er okay at blive nervøs, men fordi du er din egen discipel, så gør du det du vil gøre alligevel. Din Guru er DIN ånd.

Egoet har ingen magt over dig. Men frygt er så lammende og derfor vinder egoet oftere end ånden eller sjælen gør det. Egoet prøver kun at passe på dig, men hvis du tager styringen og bestemmer dig for at være disciplineret omkring de ting du ved er gode for dig, så begynder egoet at slappe mere af og frygten forsvinder stille og roligt.

Vær disciplineret omkring at være din egen discipel. Det er lige nu du er her, med den bevidsthed du har i dette liv. Sandsynligheden for at dette liv, med den bevidsthed du har lige nu kommer igen, er ret lille.

Spild det ikke ved at være slave af egoet, men find i stedet friheden i disciplinen.

Kan du være bekendt at holde dig selv tilbage?

Det er interessant som der er en bestemt energi i det at holde sig selv, fra at træde ud i det lys som man er. Der er knyttet en bestemt følelse på det med at fedtspille med sin egen kraft, som nærmest har en lille smag af martyrium.

Der er noget i det med ikke at ville fylde for meget. Ikke at skulle tro at man er noget. Som også er trygt. Som giver en lille sød følelse af offer. Som nemlig også kan dækkes ind over, at ville være venlig og give plads til andre. Der er en gevaldig tryghed for egoet, i at blive siddende i skyggen og vente på at andre gør de ting det er meningen de skal gøre.

Hvis du vil være sød overfor os andre, ved ikke at gøre det som gør dig glad, fordi du tror at du så giver os mere plads, så please lad være.

Vær sød at lade være med at være sød med det.

For egentligt kan du ikke være bekendt overfor alle os andre, IKKE at gøre det som gør dig glad langt ind i maven. Det er faktisk tarveligt overfor os andre, at du ikke gør de ting som du er god til og glad for.

Du vil vel ikke være tarvelig overfor os?

Det er faktisk ikke i orden, hvis du holder dig selv tilbage, fordi du ikke tror at du er værdig nok – god nok – klar nok – whatever. De udsagn eksisterer kun i egoet. For her er kun lige nu.

Du bliver aldrig mere klar end du er, i det nu der er.

Vi er mange som ville elske at blive løftet og næret af dit digt. Af dine idéer. Af din musik. Af din latter, af dit lys, af dig.

Tænk på alle de mennesker i verden som vi ser op til, som vi ser som noget særligt. Alle dem der har gjort en forskel. Måske ikke engang for mange mennesker, men bare en forskel fordi de var ægte og vi kunne mærke deres ærlighed skinne igennem alle lagene af egoet i verden.

De mennesker som strakte sig en lille smule ud over deres egos komfortzone og som blev hvirvlet med af livet. Livet som bare så gerne vil leves gennem os.

Ingen af os får noget som helst ud af, at vi ikke tør. At vi er bange for andre egoers domme. For vores eget egos dom i allerhøjeste grad også.

Jo mere du arbejder med at slippe dit ego fri, så du har plads til at være dig, jo mindre betyder andres egoer. Deres domme og meninger. Det kan ikke engang rigtig hægte sig på din energi længere.

Tilbage er der mest af alt en omsorg for de egoer der vil dømme. For det er skide ærgerligt, at de ikke bruger deres energi på selv at male billeder, bestige bjerge, grave brønde, cykle jorden rundt. Hvad som helst, bare det er fra et ærligt hjerte.

Vi er alle forbundet og vi er alle et. Når du træder ind i det lys der er dig, så lyser du automatisk på os andre. Andre vil blive inspireret af dig og din bevægelse. Og eftersom vi virkelig alle sammen er ét, så løfter du energetisk også os andre, når du tillader dig selv, at lade dig blive løftet.

På en måde er vi for voksne nu, til at blive ved med at lade egoets mindreværd holde os tilbage.

For det er faktisk ikke i orden, ikke at træde frem i den voksne energi der er i, at tage sig selv og sine drømme alvorligt. Det er ikke i orden overfor os andre, så hvis du for vores skyld holder dig selv tilbage, så lad venligst være.

Det er nemlig meget nemmere for os alle sammen, at være dem livet venter på at vi er, når vi samlet træder ud af egoets skygge og ind i det rene lys der skinner fra den Kraft vi alle er en del af.

Det er dårlig stil overfor den Kraft der har placeret os her, at blive siddende på Instagram og drømme sig til et mere kreativt og spændende liv. Det er faktisk virkelig usselt at bruge livet på at tale om alt det der kunne have været, i stedet for at leve det. Det kan du og vi ikke være bekendt.

Vær sød at være sød overfor dig selv og gør det som du gerne vil. Det vil altid være det som er godt for os andre også.