Er du også blevet væltet af Spiritualitet?

Da jeg begyndte min spirituelle rejse, på en bevidst måde, for alle rejser og bevægelser er jo strengt taget spirituelle, så blev jeg blæst ret meget omkuld, af alle de informationer og forskellige religiøse og spirituelle retninger der fandtes.

Som jeg skrev i sidste indlæg, fandt jeg virkelig ro og mening i det som Stuart Wilde skrev. Men meget af det han skrev eller henviste til, gjorde mig også totalt forvirret og gjorde, at jeg mistede jordforbindelsen rigtig godt og grundigt.

Det skete meget ofte på min spirituelle rejse. Det var dybt ubehageligt, at føle at jeg mistede mig selv og min jordforbindelse.

Nogle gange kunne jeg næsten helt fortryde, at jeg var begyndt på den her rejse ind i det spirituelle, for ofte følte jeg nærmest, at det gjorde mig virkelig ulykkelig og jeg kunne føle et stort mindreværd, når jeg læste ting jeg ikke forstod og ikke kunne mærke som værende sande. Jeg var sikker på at der var noget galt med mig og jeg følte mig helt vildt dum.

Jeg ville gerne forstå alt hvad jeg læste på en måde, så jeg kunne mærke det dybt inden i mig og fordi spiritualitet ligesom handler om essensen af det at være menneske her, så følte jeg nærmest at jeg dumpede i spiritualitet og i at være menneske, når jeg ikke forstod vanskelige esoteriske tekster om metafysik, energier og spiritualitet.

Der begyndte at dukke mennesker op i mit liv, som var ældre end mig og som kunne fortælle, at de også engang i deres ungdom havde interesseret sig for spiritualitet, men at det ikke havde bragt nogen glæde med sig for dem, så derfor var de stoppet igen. Det var slet ikke en fremmed følelse, det de beskrev, men tanken om at DROPPE spiritualiteten igen, var overhovedet ikke en mulighed for mig.

Det ville svare til at finde ud af at jorden var rund, efter altid at have troet at den var flad. Men fordi det ville blive for bøvlet, at tro på at den var rund, skulle jeg gå tilbage til at tro at den var flad. Det var på ingen måde en mulighed for mig. Jeg havde jo mærket at det var her jeg skulle finde min sandhed i livet. Men det stod også klart for mig, at meningen med at interessere sig for spiritualitet, ikke kunne være at jeg skulle blive endnu mere forvirret over mit liv her som menneske.

Spiritualiteten skulle helst give mig ro, jordforbindelse og åbne op for en kærlighed til mig selv og alle andre. Men i stedet oplevede jeg altså også virkelig sorte nætter og at den meningsløshed jeg var flygtet fra, ind i spiritualiteten nærmest kunne blive forstærket.

På et tidspunkt hvor spiritualitet blev mere allemandseje og den begyndte at blive spredt endnu mere ud, både i kraft af internettet, men også fordi der kom et stort boom af nye spirituelle lærere i hele verden, så følte jeg mig nærmest bombarderet med spirituelle informationer alle steder fra. Og jo flere oneliners, citater og billeder af solnedgange med fine ord på, jeg så eller hørte, jo mere rystet følte jeg mig. Som om min energi rent fysisk blev angrebet, af alle de spirituelle informationer der var og stadig er tilgængelige, et angreb i totalt overload.

En dag gjorde jeg en vigtig opdagelse i mig selv. Jeg bestemte mig for, at for at jeg kunne vide hvad der var sandt og falsk i denne NEW New Age verden af vidunderlige udsagn og informationer alle steder fra, så ville jeg teste selv om de var rigtige.

Så hver eneste gang jeg hørte, læste eller så en video om noget, hvor jeg ikke umiddelbart kunne mærke om det var sandt og derfor gik og blev forvirret og følte mig forkert, så ville jeg selv teste det. Så jeg har afprøvet alle mulige forskellige lærers ord. Alle mulige teser, idéer og versioner om hvad der er sandheden. Sandheden for hele jorden og for os som mennesker her.

Jeg bragte med andre ord Jordforbindelse ind i det som ellers havde været så flyvsk for mig, at det fik mig til at blive blæst helt omkuld.

Jeg vil anbefale dig at gøre det samme, hvis du også har oplevet, at blive endnu mere forvirret i stedet for at opleve den ro du søgte i det spirituelle.

Test det hele selv. DU er din egen mester. Det er DIN erfaring du skal leve efter. Ikke andres. Det er DINE følelser og fornemmelser der skal guide dig. Ikke en andens ord.

Spiritualitet skal leves. Det gør du ved at teste alt det som du er i tvivl om er rigtigt. En god idé er at kende det som du på forhånd ved er sandt for dig. F.eks. har jeg altid følt mig dybt forbundet med naturen, så når jeg testede andre måder at føle sig forbundet med en større kraft på, så kunne jeg holde det op mod den forbindelse med naturen, som jeg allerede kendte som værende god og stærk. På den måde havde jeg en slags sandhedsbarometer for mig i mit testarbejde.

Det er ærgerligt at lukke sig ned for nye informationer, fordi det kan føles alt for overvældende og fordi skrækken for at blive blæst ud af sin jordforbindelse er stor, fordi vi så også lukker os af for nye erfaringer, som kan hjælpe os videre i vores udvikling. Så på samme måde som det altså er vigtigt at teste spiritualiteten selv, så duer det heller ikke at være alt for dogmatisk omkring hvad vi tror og ikke tror på, fordi vi ikke kan håndtere alle de nye informationer.

Du skal selv gå din vej. Gå på opdagelse. Gå på eventyr. Leg med det hele. Du er den eneste Mester for dig. Ligesom jeg er det for mig. Men derfor kan vi sagtens teste og afprøve hinandens redskaber, til at åbne os for endnu mere kærlighed, venlighed og tillid til at vi alle vil hinanden det bedste.

De redskaber jeg præsenterer i mine YouTube videoer, dem vil jeg anbefale, at du selv prøver af. Så kan du nemlig mærke, om de virker for dig og du bliver skarp på hvad det er der er godt for dig, at have med i rygsækken af redskaber til et liv i i kærlighed, et liv i frihed fra egoet.

Relationsarbejde med naturen!

Teksten herunder er fra det nyhedsbrev jeg sender ud. I det nyhedsbrev har jeg det sidste stykke tid beskrevet hvordan det har føltes for mig, at min søn er flyttet hjemmefra i forbindelse med at jeg er flyttet i skoven.

Derfor virker indledningen måske en lille smule indforstået, men det er det jeg hentyder til når jeg skriver, at jeg har haft det svært. Selvom teksten her allerede er sendt ud på nyhedsbrev, ville jeg dele den her også, da det nok kan være relevant for flere, at arbejde med at styrke deres kontakt med naturen.

 


 

Når jeg har det svært, som jeg har haft det i de sidste par måneder, så arbejder jeg med emnet (i dette tilfælde sorgen) på flere planer. For det første har jeg jo opdaget at The Work virker fremragende på mit ego.

Kærlighed er altid svaret og med The Work får jeg muligheden for at erfare det helt ned på micro-planet. Det er virkelig et redskab jeg kan bruge til at transformere mørke til lys i mig.

Men noget andet jeg også gør, det er at jeg går i Naturen.

Det har været helt oplagt at gå i skoven, nu hvor jeg var flyttet ud i den. Men i de sidste par måneder, har jeg følt mig mærkelig afskåret fra den Natur jeg ellers føler virkelig er mig. Mig på sådan en måde, at det normalt næsten føles som om det er Naturen der trækker vejret i mig og får mit hjerte til at slå.

Når jeg ikke føler mig forbundet, så er jeg klar over at det er mit ego der er på spil. Det er kun egoet der står i vejen for mig og Kraften der er her.

Og jeg var godt klar over, at mit ego havde gang i en voldsom omgang selvynk. Det kunne jeg ligesom fornemme på alle de tanker der fulgte med den helt naturlige sorg der kan opstå i forbindelse med at give slip (i dette tilfælde på min søn).

Egoet benyttede, som jeg også skrev tidligere, lige muligheden for at smide lidt ekstra i puljen med sorg og jeg tog også lige en omgang Skyld, Skam og Svigtfølelser med også. Alle sammen følelser som er ligeså “muntre” at være i selskab med, som en 4-årig på Coca Cola og M&M´s.

Så jeg gjorde det som jeg gør i alle de relationer jeg gerne vil styrke eller genopbygge; Jeg gør mig umage med at være venlig og jeg tager bevidst kontakt.

Så jeg er gået i skoven og har talt med den, også selvom den var tavs. Jeg har talt med svampene, givet bladene et high five når jeg er gået forbi. Hilst på træerne med klap og nus og jeg indledt større samtaler med de træer jeg følte var mest åbne for det. Jeg har siddet og ligget på jorden. Duftet skovbunden og er med alle mine sanser gået på opdagelse i dens uendelige rigdom, i form af en kæmpe diversitet af dyr, planter og svampe.

Efter lidt tid uden svar fra Naturen, blev jeg lidt ked af det og begyndte at tænke på om jeg mon havde mistet min ven for altid. Det er ikke så opmuntrende, at prøve at gøre et forhold godt igen og så blive mødt med koloenorm tavshed.

Men for to dage siden svarede Naturen mig endelig igen.

Jeg kørte i bil gennem skoven og jeg blev fyldt af en taknemmelighed i mig, der var så stor at jeg fysisk kunne mærke mit hjerte og min brystkasse åbne sig.

Taknemmeligheden opstod af ingenting. Af bare at føle at jeg er. At jeg har fået lov at få et liv her. At få lov at opleve det hele. Glæde, sorg, ego og ingenting.

Da jeg sad der i bilen og smilede af lykke over hele hovedet og jeg næsten ikke kunne være i min krop af brølende taknemmelighed, så vinkede et træ til mig fra en mark.

En skovkant gik i selvsving og jublede tilbage til mig. Glenten skreg Velkommen Hjem da jeg åbnede vinduet på bilen og så den svæve lige over mig.

Sådan har det været lige siden. Naturen svarer mig igen og den svarer mig med ligeså stor begejstring og kærlighed som jeg har været vant til fra hele mit liv.

Det var taknemmeligheden der var nøglen, til at jeg kunne åbne op og se at Naturen havde været i kommunikation med mig hele tiden.

Jeg havde bare ikke været været åben for at kunne høre den. Alt for opfyldt af min tristhed, til at jeg kunne mærke den.

Taknemmeligheden åbnede mig op, så jeg igen kunne forstå sproget og mærke den uendelige kærlighed der altid er tilstede, når jeg er åben for at kunne modtage den.

 

Gå til Stilhed og Mirakler i Aarhus

Som du måske ved, så bor jeg for øjeblikket i Aarhus i en lejlighed med min store søn på 17 år, min kæreste og min kærestes teenagebørn sådan on and off. Det har været og er dejligt. Teenagehumør og hormoner i udvikling, er fantastisk at være vidne til.

At se egoet puste sig op i den alder er et utroligt teater. Og det er ligeså vidunderligt at opleve når egoet erfarer, at det alligevel ikke var Kongen eller Dronningen af hele verden. En realitet begynder at dukke op i den unge. Man kan se glimt af ydmyghed, taknemmelighed og øjnene begynder at se udover den næse de sidder bag. Det er meget fascinerende at være vidne til.

Men selvom vi har “hygget” os med at sidde på første række til Cirkus Teenage-ego, så har min kæreste og jeg længe ønsket os at flytte på landet. Lejligheden er blevet mindre i takt med at børnene er blevet større og vi har længe følt os helt færdige med at bo i Aarhus. Det har bare ikke set ud som om det var en mulighed, at finde noget tæt på Aarhus og vores børn er alligevel ikke helt store nok, til at vi kan rykke rigtig langt væk lige nu.

meditationsgruppen sidste efterår, guidede jeg deltagerne (og mig selv) igennem en visualiseringsøvelse. En øvelse hvor man meget simpelt ser sig selv gå hen af en vej og ser de ting man ønsker sig. Dem bruger man så noget tid på at mærke og derefter går man forbi dem og går videre af vejen. Det er en meget kraftfuld øvelse og udført i den rigtige ro, med en åben energi, kan den udrette det vi populært kalder for mirakler.

Jeg ønskede mig et lille hus i en skov, da vi lavede den øvelse. Jeg gik rundt i huset, så på haven, mærkede træerne, lagde mig i græsset, varmede mig ved brændeovnen indenfor. Og så gik jeg videre af vejen. Velvidende at nu var ønsket sendt ud og fordi jeg går videre af vejen, så er det allerede en del af min energi og så er det bare et spørgsmål om hvornår det manifesterer sig her i denne verden af 3D.

For ca. to måneder siden, skete der så det, at en veninde til min kæreste og mig, spurgte om hendes mand og hende ikke skulle købe et hus til os som vi kunne leje…

Det er aldrig sket for mig før, at jeg er blevet tilbudt at nogen vil købe et hus som jeg så kan leje. Jeg har aldrig før været ude og vælge et hus som andre skal købe for mig, så jeg kan bo der. Jeg er ikke klar over hvor ofte den slags sker, men i min virkelighed bevæger vi os på sandsynlighedsskalaen i nærheden af at vinde i Lotto eller i altså i mirakelfeltet.

Så om ikke så længe flytter min kæreste og jeg fra Aarhus, ud i et lille brunt træhus midt i en skov. Min søn benytter sig af muligheden for at flytte hjemmefra. Vi er stadig tæt på alle og i offentlig transport afstand. Det er sådan set intet mindre end helt perfekt.

Vi er helt rundt på gulvet af glæde og taknemmelighed. Vi kan slet ikke vente med at komme ud og bo i naturen igen. Dyrke grøntsager, fodre egern, plukke brombær…

Du kan også gå til Stilhed eller til Meditation eller til Mirakler. I Aarhus starter Meditationsgruppen op igen d. 31. august og der er også plads til dig.

Ild meditation – Sommersolhvervs Video

I anledningen af sommersolhverv i morgen d. 21. juni, vil jeg gerne invitere dig til at lave denne meditation, eller visualiserings øvelse

Øvelsen behøver ikke tage lang tid. Du kan selv bestemme hvor længe den skal vare, men sæt gerne minimum 10 minutter af til den. Du lukker selv meditationen, når du føler at den har udspillet det for dig, som den gerne vil udspille.

Det er et rum du træder ind i, som det jeg træder ind i, i læsningerne, hvor rummet sådan set bestemmer over dig. Det du bestemmer er hvordan landskabet ser ud og du ser ilden for dig.

Resten lader du være op til dine hjælpere og den energi der er tilstede.

I øvelsen her, der træder du ind i ilden og du lader dig brænde op på den ene eller anden måde. Du træder altså villigt og med kraft ind i en transformation.

Det der er tilbage er dig. Det sande, det gode, det der nærer andre og verden.

Det der er kraft og rent liv.

Jeg er blevet spurgt om vi også brænder alt det af som vi måske gerne vil beholde, men vi brænder kun det af, giver altså kun slip på de ting, som ikke længere støtter os og giver os kraft. Det futter af med ilden.

Alt det som vi skal bruge i os til at bevæge os fremad i en forandring, det beholder vi naturligvis. Det er ikke noget du bevidst behøver tænke på i meditationen, det har dine åndelige hjælpere helt styr på.

Rigtig god fornøjelse med øvelsen og skriv endelig til mig, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller andet til videoen. . Du er også meget velkommen til at kommentere på Youtube hvis du hellere vil det.

MEDITATION I AARHUS

På torsdag har vi sidste møde i meditationsgruppen i denne sæson. Vi skal blandt andet lave Ild meditationen som du bliver præsenteret for i videoen ovenover.

Til efteråret starter gruppen op igen og den er åben for alle, som måtte have interesse i at arbejde energetisk i en gruppe.

Eller som måske bare har lyst, til at have et rum for dem selv en gang om måneden, hvor de kan meditere og komme helt ned og mærke hvad der sker i dem inderst inde.

Du er også meget velkommen og du kan læse mere om gruppen lige her.

At leve i en verden bestående af zen buddhistiske supermodeller

Når alt i verden i virkeligheden er mig og når alt i verden i virkeligheden er dig, så åbner den sig på en måde som føles ret magisk. Magisk bliver næsten et tamt og lidt for brugt ord; Verden åbner sig på en måde som føles freaking brilliant!

Pludselig er alle mennesker meget smukke og alle er i fuldstændig zen. Når jeg er i mig, hele tiden, så er jeg tilstede overfor andre på en meget mere nærværende måde, end når jeg er ude i andre for at tilpasse mig dem. Så er jeg logisk nok ikke tilstede overfor andre. Og jo slet ikke overfor hvad der foregår i mig.

Når jeg er i mig og mærker alt det der foregår i mig af tanker og følelser, så kan jeg tage ansvaret for det. For jeg ser det og mærker det der er. Jeg er ikke længere bange for det der er, for jeg har set at det der er, bare er tanker og følelser, idéer og historier og intet som helst af det kan skade mig.

Når jeg oplever, ikke længere at være bange for noget af det jeg selv indeholder, så er jeg heller ikke bange for andre. I mødet med andre er jeg 100% tilstede og alt hvad det møde måtte bringe af tanker og følelser i mig, det kan jeg undersøge og bruge, til at lære mig selv endnu bedre at kende med.

Da jeg var yngre var jeg ikke bare træt af egoet i mig, jeg var rædselsslagen for hvad det kunne finde på. Lige pludselig blev det bange og snappede vredt af andre. Lige pludselig blev det såret og lavede en Maude i sengen i et par dage. Lige pludselig blev det rastløst og drak en flaske snaps. Jeg havde en følelse af konstant, at skulle gå og rydde op efter egoet. Et liv med evige moralske tømmermænd. Egoet gjorde noget underligt og jeg måtte leve med konsekvenserne.

Det var da jeg begyndte at forstå at egoet ikke er mig. At egoet er noget vi som mennesker bliver udstyret med for at kunne vokse op i denne her verden, det var der jeg begyndte at kunne slippe skylden over overhovedet at have et ego. Da jeg kunne mærke, at jeg ikke var egoet, men en anden bevidsthed, så kunne jeg mere aktivt vælge at lade være med at gå ind i det egoet tilbød. Tanker og følelser som alligevel aldrig rigtig skabte nogen positiv bevægelse i mit liv, dem kunne jeg nemmere lade være i egoet og så observere dem nøgtern udefra.

Så begyndte jeg at kunne se det sjove i egoet og det var en ret stor ting for mig, eftersom jeg virkelig altid havde frygtet hvad det kunne bringe mig udi af problemer. Når egoet virkelig ikke er mig, så er det også så meget nemmere at grine af hvor åndssvagt det kan opføre sig. Det bliver meget nemmere hurtigt at grine, af at det tager sig selv så frygteligt seriøst. Det blev meget nemmere at grine, når det ville lege alle de roller det kendte. Præcis som da jeg var lille og legede “klæd-ud”, sådan tog egoet også forskellige roller på; Tudefjæs, Skrappe Mor, Kontrollanten… Det er bare noget nemmere, at se det sjove i udklædningen når jeg havde forstået at ingen af rollerne virkelig var mig. Og dem jeg ikke kunne lide at være i, dem kunne jeg lade være med at lege igen.

I det øjeblik egoet bliver set for hvad det er, noget som altså i virkeligheden er intet, så bliver det legende morsomt at gå på opdagelse i det. Og resten af verden omkring mig, er en del af min leg. Alle spejler noget som egoet i mig enten reagerer på eller ej. Hvis jeg reagerer, så kan jeg undersøge hvad det drejer sig om og så kan jeg lære mig selv endnu bedre at kende, så jeg kan blive endnu mere fri. Alt i livet bliver til en vindersituation.

Alle andres egoer bliver ligesom mit eget, noget meget morsomt at observere. Alle er mine lærere. Alle viser mig gennem dem de er, hvem jeg er. Og skønheden blæser mig omkuld. Stramme munde, smalle øjne, vrede ord, intet er smukkere, for alt viser mig hvor jeg selv er sådan og alt er selvoptaget ego, som bare er så gavmildt at blive ved med at give mig noget at le af.

Verden bliver fyldt med zen buddhistiske supermodeller. Alle er lige der hvor de skal være lige nu. Sådan som jeg også er. Alt er læring og alt er en gave. Alt er skønhed, det kan ikke være andet.