Hvor lang tid skal du sætte af til Den Stille Vej?

Efter jeg har annonceret, at det nu er muligt at melde sig til Den Stille Vej, så har jeg modtaget nogle rigtig gode spørgsmål angående kurset. De spørgsmål vil jeg besvare i de kommende nyhedsbreve, men jeg vil også poste svaret her på min blog. Det kan være at du har haft samme overvejelser og at det så vil være en hjælp for dig, at høre mit svar.

 

TID

 

Noget af det flere har spurgt mig om, det er hvor lang tid der skal sættes af til kurset.

Altså. Hver lektion, som bliver sendt  fylder fra omkring 15 til 22 sider. Det varierer lidt fra lektion til lektion. De bliver sendt ud som PDF og de fleste vil nok ikke bruge så længe på at læse den mængde sider.

Så er der øvelserne. Dem kan man nok lave på omkring en halv time om ugen. Så det er jo ikke vildt meget tid der sådan kræves, på den måde.

Jeg anbefaler godt nok at man starter Den Stille Vej med at få en god meditationspraksis i gang, det handler hele første lektion faktisk om. Så hvis du altid har ønsket dig at blive kickstartet i gang med at sidde stille, så er første lektion lige noget for dig.

Men. Jeg er ikke vild med at sætte tid på. På den måde. For i virkeligheden, så kræver, ikke kun det her kursus, men en spirituel tilgang til dit liv, at du er i det 100% hele tiden. Og nu kan jeg godt høre hvordan folk spæner ud over stepperne, for det er det der skræmmer de fleste. Tiden og brugen af den.

Hør her. Det skifte der skal ske i din bevidsthed, det er at du går fra at du kun er spirituel mellem 17-18 om torsdagen. Når du messer et mantra til yoga. Til at du kan FØLE, at du er et spirituelt menneske hele tiden i dit liv. At der ikke er noget valg i dig. Du har fået så mange redskaber i din rygsæk, så du kan håndtere alle de situationer du kommer ud for i dit liv. På en elegant, styrkende og selvudviklende måde.

De redskaber får du i Den Stille Vej. Det er ikke mystiske ting jeg selv lige har hevet op af hatten. Det er VEJEN, som alle de store Mestre har gået før dig. Jeg har ikke nogen særlige hemmelige indsigter, men jeg har opdaget at spiritualitet og selvudvikling handler om at tage nogle bestemte skridt. Og så vupti! Ændrer ens liv sig altså virkelig radikalt.

Det er de skridt jeg har skrevet ned i Den Stille Vej. Det er den vej som jeg selv går af. Som mange mange andre også går af. Det er vejen uden konfetti kanonener, goodie bags og stadioner fyldt med våde øjne. Det er vejen i kærlighed. I taknemmelighed til livet. Det er vejen hvor livet giver mening, fordi meningen kan mærkes indeni os selv. Meningen er ikke en vi skal finde udenfor os selv længere. Det er et kæmpestort skift i bevidsthed lige der.

Så hvor lang tid skal du bruge på Den Stille Vej? Alt din tid.

Men bare rolig. Kurset varer et år af en grund. Det er så du virkelig når at opleve skiftet i din bevidsthed undervejs. Så du når at opdage hvor fedt det er at gå her. Og så kommer vejen til at ligge i dig som en stille puls, så du aldrig rigtig går af den igen. 1 år til at mærke hvordan det er at gå her. Hvor fantastisk det er, når livet bliver noget der sker indeni dig og ikke udenfor.

Kurset er åben for tilmeldinger lige nu og starter med udsendelse af første lektion d. 1. okt. 2016. Jeg holder døren åben for tilmeldinger lidt tid endnu, men ikke for evigt, da jeg allerede er i gang med at skrive fortsættelsen til Den Stille Vej. Fortsættelsen er intuitions og energiarbejde udvidet.

Skriv endelig og spørg mig hvis der er noget der virker uklart eller som jeg ikke har fået beskrevet godt nok (anja@anjadalby.dk).

Du kan melde dig til mit nyhedsbrev her og få mere af vide om Den Stille Vej.

Giv dit ego en på skallen

Nu ved jeg ikke hvordan du har det, dig som læser med her, men jeg er personligt rimelig træt af egoet. Andres egoer er deres egen sag og de generer mig sjovt nok ikke så meget. På en måde er der opstået en form for overbærenhed i mig, overfor de egoer jeg støder på rundt omkring. Det er ikke på en arrogant måde, for egentligt har jeg masser af omsorg for de situationer folk sidder i pga deres ego, men omsorgen for mit eget egos ramasjang, kan efterhånden ligge et meget lille sted. Andre mennesker må bruge deres liv som de vil og hvis de gerne vil leve i skyggen af deres ego, så er det helt fint for mig. Jeg gider bare ikke. Som i overhovedet ikke.

Indenfor de sidste par måneder er der kommet en ny nul-tolerance ind i mit liv, overfor mit egos luner. Sagt meget firkantet, så gider jeg ikke så meget pis med det mere. Jeg har helt bestemt kysset og krammet det, jeg har rummet det og forstået det, jeg har lavet utallige øvelser som skulle kunne elske mit ego i ro. Og de har været gode, de har givet mig en styrke til at være i stand til, for alvor at sætte foden ned for det nu.

Igennem mit liv, har jeg set på alle nuancerne af smerte i egoet, set på hvor smerten kommer fra, forstået hvorfor den smerte nogle gange bliver valgt, frem for at vælge en glæde og lethed der kunne få tingene til at gå tusind gange nemmere. Jeg har forstået og forstået, rummet og rummet og så fik jeg altså pludselig nok.

På samme måde, som når nogen har overskredet vores grænser længe. Det har måske ikke været store ting, men bare små konstante ryk hele tiden. Lige pludselig kan vi opdage at have rykket helt vildt på vores egne grænser, på en næsten umærkelig måde og så kan det være godt at sige fra med store bogstaver, for at de små ryk ikke sker igen. Det er de store bogstaver jeg har haft fremme nu.

Egoet er ikke ondt. Men egoet er bange og frygt er noget af det, vi skal være allermest varsomme med. Bange mennesker er de farligste i hele verden og frygt smitter, det smitter i tale, i væremåde, i energi. Det er klart, at det kan hjælpe at kramme det stakkels ego, for at det holder op med at være bange. Men problemet er, at det skal være et konstant kram, for at holde egoet trygt. Så det ikke selv gør ting, som det ved virker til at dulme smerten fra frygten. Så vi skal hele tiden være over det, for at det ikke spiser en othellolagkage alene under dynen fredag, drikker 10 drinks lørdag og skaber drama søndag, over en opvask som vores partner ikke har taget.

En anden mulighed, i stedet for konstant at gå og rydde op efter vores ego og sige undskyld til andre det har gakket ud på, sige undskyld til vores krop som det har mishandlet med dårlig mad og alkohol, undskyld til vores sjæl for ikke at gå den vej hvor vi kan udvikle os bedst spirituelt, det er bare at stoppe det. Så de seneste par måneder har jeg lagt mit liv ret meget om og jeg har en liste med skumle planer, som jeg vil bruge til at overrumple mit ego med, så snart det har vænnet sig til de første nye tiltag.

Du kan også lave sådan en liste. Du kan starte med at skrive alle de ting på, som du har lyst til, men som du ikke tør gøre. Fordi du er for gammel, for tyk, for tynd, for kvinde, for mand, for pæn, for grim. Dernæst kan du lave din kost om. Hvordan tror du egentligt du skal spise? Sådan helt ærligt, udenom alle mulige diller der lokker dig til at spise mere bacon og smør? Hvad giver mest mening? Helt ærligt? Hvor meget alkohol tror du, sådan hånden på hjertet vi skal drikke? Uanset hvor moderne cocktails er lige nu, hvor meget alkohol tror du faktisk vi skal drikke? Er det 0% måske? Undersøg det i dig selv. Hvor meget tid skal vi bruge foran en skærm? Hvad kan du gøre i stedet? Gå ind alle steder i dit liv og sæt en ærlig lup på. Du må selv bestemme hvor meget bullshit og hvor mange mystiske historier fra egoet, du gider blive ved med at leve under, men hvis du har nået grænsen som mig, så er det ikke noget problem at gennemskue alle de løgne det har fundet på, for at leve et liv i en mærkelig frygtsom komfort, som ikke gavner nogen og mindst af alt mig, min sjæl og min sjæls udvikling.

Det her arbejde, det er det vi laver på Den Stille Vej. Derudover kommer en masse metafysiske øvelser oveni. Men ego-arbejet kører hele tiden på sidelinjen, for det er altså det eneste arbejde som kan rykke noget som helst. Du skal lave dit ego-arbejde først, for ellers bliver egoet ved med at ødelægge tingene for dig og det kan være derfor, at der ikke er nogle af det nye New Age-filosofier der virker for dig, for først, så skal det gøre meganas på egoet, sådan er det bare. Men bare rolig, den smerte og det piveri fra egoet, bliver så hurtig overskygget af din glæde og kriller i maven over et nyt liv i frihed. Det her liv er fuldstændig fantastisk. Hvor længe vil du blive ved med at lade dit ego spolere det for dig?

Hjertets Resonans

Mine dage her i Aarhus, går med at sidde indenfor og se ud på solen, lukke vinduerne for varmen og skrive, skrive, skrive på Den Stille Vej. Det er dejligt og jeg føler mig meget privilegeret.

Når jeg holder pauser fra skrivningen, så ser jeg på billeder af dyr. Her er nogle af de seneste jeg har fundet og de kommer i fin forlængelse til den tekst jeg for øjeblikket arbejder på til Den Stille Vej, som handler om Hjertets Resonans. Om hvordan vi kan heale alt, os selv og alle andre her faktisk, ved at ændre vores resonans i hjertet. Det gør vi blandt andet ved at holde hjertet blødt og blidt, så har det meget nemmere til smil og latter. Smil og latter breder sig som ringe i vandet ud i verden, det kan lyde banalt, men hvis du virkelig ønsker at gøre en forskel her, så start med at smile noget mere og le hvis du kan komme til det også.

Her har du lidt billeder at se på, mærk dem blødgøre dig helt ind i hjertet og helt ud i tæerne. Det er godt for alle med meget mere blødhed og blidhed på jorden.

 

Hjertets Resonans

Hjertets Resonans

Hjertets Resonans

Hvis du har lyst til at se flere dyrebilleder, som hjælp til at gøre dig til et blidere menneske, så kan du finde dem her og her.

Den Stille Vej

Det som egentligt ansporede mig til at gå i gang med at skrive kurset Den Stille Vej er, at for mange mennesker virker arbejdet med intuitionen, meget avanceret og som om man skal være helt særlig højtudviklet i sin bevidsthed for at kunne gøre det. Det er ikke sandt at det er sådan. Vi bruger allesammen vores intuition hele tiden, det er hverken særligt mystisk eller kun for særligt indviede, at bruge sin intuition og være i kontakt med hvad din sjæl har af ønsker for dit liv og din udvikling her.

Faktisk begynder jeg mere og mere, at få en fornemmelse af, at grunden til at alt hvad der er en lille smule esoterisk i vores verden, bliver gjort til noget meget mystisk og uden for rækkevidde for helt “almindelige” mennesker, er fordi det tilbyder frihed. At arbejde og lytte på din intuition, giver dig nemlig en tro på dig selv, som gør at du måske i højere og højere grad, tilsidesætter de sandheder som du får fra institutionerne i samfundet. På den måde vi alle sammen bliver programmeret på, til at tro på de samme sandheder, der gør os til gode rolige Borgere, foran tv´et med dulmende vin i glasset og bedøvende sukker i skålen foran os.

Når du begynder at lytte på din intuition, for det kan du nemlig lige så let gøre, som alle andre i hele verden kan det, det kræver ikke andet end at du er dedikeret til at ville leve i ægte frihed, så får du måske idéer om at gøre tingene på andre måder, at gå andre veje, end dem som samfundet lige umiddelbart bifalder.

Det er ikke altid let at gå den vej, fordi vi trods alt i større eller mindre grad, stadigvæk har et ego med på sidelinjen, som altid vil behøve kys og kram (og nogle gange også en mere kontant tone) for at falde til ro og fordi alle andre, også har deres historier og egoer med sig.

Men det som bliver nemt, er at mærke; at det her er sandt for mig. Måske er resten af verden ikke enig. Det er også lige meget, for følelsen i dig er så stærk at det ikke betyder noget om alle andre tror at du er tosset, fordi du har sagt dit job op og er rejst til Mongoliet for at bo i yurt og drikke te med smør i. Men fordi du følger dit hjerte, så vil du inspirere andre til at gøre det samme, måske ikke lige med det samme, men pludselig vil du møde halvdelen af det kontor du sad på i Danmark, når du rejser på hest ned igennem Asien. En sidder i et buddhistisk kloster, en anden høster ris, en treide krammer en panda.

Og det kan godt ske det var lige præcis de tre, som havde allerflest rynker i panden over at du en dag rejste dig op og bekendtgjorde at dit liv er for kort til bogføring, at Mongoliet venter og du synger din afskedssalut for de andre på kontoret med strubesang. På vej hjem i bussen ser du en reklame med en enhjørning på og du kan mærke at den bliver vist til dig, så du kan stole endnu mere på at livet er skabt til eventyr og magi og ikke kontorlandskaber (hvis de ikke er magiske for dig).

I kurset Den Stille Vej, der bliver du rigtig godt rustet til at stå imod din egen frygt fra dit ego, som vil gøre alt hvad det kan, for at holde dig hjemme foran fjernsynet. Og du bliver indgydet en ro og en styrke, en tro på og en kærlighed til dig selv, som gør at du heller ikke længere bekymrer dig om hvad andre tænker. Teknikkerne og øvelserne du bliver præsenteret for, er hverken svære eller komplicerede. De er avancerede på den måde, at de kræver af dig, at du vil have mere ud af det her liv, end det du får nu. Og det som er avanceret i det, er at det kræver mod at turde gå efter det du tror er sandt, det kræver også mod at tro på sin intuition. Men du får masser af redskaber i kurset, som styrker dig og som hjælper dig fremad resten af dit liv, som holder dit mod ved lige.

I det arbejde, kommer du i kontakt med den sande sandhed, som kommer fra intuitionen, intuitionen som er sjælens sprog. Sproget fra det Guddommelige, fra det evige Nu.

(Hvis du har lyst så kan du melde dig til mit nyhedsbrev her og høre mere om Den Stille Vej, når kurset er klar til at blive lanceret.)

Revolutionen i dit indre

Når jeg laver læsninger, så kommer der ofte informationer om hvilke af elementerne, der er mest fremtrædende i personen jeg læser. Om det er vand, ild, luft eller jord. De forskellige elementer fortæller mig om, hvem personen er og ofte så sker der i læsningen et arbejde med et eller flere af elementerne. Det er både en healing og en måde at guide folk videre på.

På et personligt plan, så arbejder jeg også meget med elementerne i mig selv. Jeg kan mærke når det ene eller det andet, er mest fremtrædende. Det kan skifte af mange forskellige grunde (element arbejdet er alt sammen noget jeg forklarer uddybende i kurset Den Stille Vej). Det er for mig virkelig vigtigt, at kende til elementerne og vide hvordan jeg kan arbejde konstruktivt med dem og ikke mod dem.

Ild er en stor del af mig. Meget stor. Så jeg arbejder bevidst med de positive aspekter af ilden. Evnen til at være meget passioneret, stor vilje (kan af andre forveksles med stædighed), mod, kreativitet og spontanitet. Og den knap så kønne, eller accepterede del af ildens natur, som er at blusse virkelig hurtigt op (en pæn måde at sige at man er temperamentsfuld). Jo mere jeg arbejder med at følge de positive aspekter af ilden, jo mindre bliver de, som ikke er så nemme at håndtere.

Det vil helt praktisk sige, at når jeg kan mærke at ilden tager fat i mig, så laver jeg de ting jeg virkelig brænder for. Jeg skriver på livet løs. Jeg tegner. Jeg hopper på trampolin i timevis. Jeg fylder badekarret med vand og lægger mig i det, for at køle lidt af. Jeg arbejder med jord, for at skabe mere ro og harmoni igen.

Da jeg var yngre, da troede jeg på en revolution i det ydre. Jeg var med i grupper som diskuterede hvordan det kunne lade sig gøre og jeg deltog i stort set alt, der duftede af frihed og modstand mod det samfund vi er i. Nu har jeg (næsten) accepteret at verden er som den er, og den frihed som faktisk er det vigtigste for mig i livet, den kan kun komme indefra. Den bliver ikke skabt af at kaste med brosten. Hvis alle har lavet en revolution i sig selv, smidt alt konformitet over bord og virkelig tør være fri til dem de i sandhed er, så vil der ikke længere eksistere en verden, som den vi ser i dag.

Da jeg startede med at arbejde med selvudvikling og spiritualitet som 18 årig, da var det altså ikke fordi jeg synes krystaller var pæne. Det var fordi jeg begyndte at ane, at den frihed der virkelig taler til min sjæl, den er nødt til at komme indefra. Vi er kun så fri i det ydre, som vi er i det indre. Så hvis vi ikke er fri til at være dem vi rigtig er indeni, så kommer friheden aldrig udenfor os.

Uanset hvor meget vi prøver at gøre det til en ydre ting, stemmer på dem vi tror kan skabe de forandringer vi ønsker, så bliver verden aldrig anderledes end dem vi er indeni. Derfor, hvis vi i virkeligheden går og håber på en revolution og virkelig grundlæggende ønsker en forandring af verdens tilstand, så er vi altså nødt til at starte med at se på vores eget skidt, i stedet for at bruge energi på at råbe af det, vi ser omkring os.

Det kan godt ske at jeg stadigvæk på ild-dage, ligger vågen om natten og planlægger at “burn down city hall”. Men i modsætning til den yngre udgave af mig, så bruger jeg nu ilden i mig til at være en kriger i forhold til min selvudvikling og eget ego-arbejde. Jeg bruger ilden konstruktivt og til at brænde de ting af i mit ego som jeg ikke er så vild med, i stedet for at læse om molotovcocktails på nettet.

Uanset hvor lidt eller hvor meget ild du har i dig, så er det en meget vigtig erkendelse at have med sig, at verden kun er et billede på os selv. Hvis du virkelig ønsker dig en anden verden, så ryd op i dig selv, i stedet for at bruge krudt på at fortælle andre, hvor de skal gøre det. Det er den eneste måde at skabe ægte forandringer på planeten Jorden på.