Lad dig kysse af septembersolen, vinden, regnen, den bløde morgen dis. Lad september kærtegne dig og giv dig selv lov til at fylde lungerne med den skarpe klare luft. Tag imod omsorgen fra september, den kærlighed som kan bære dig igennem de mørke måneder der ligger forude.

Lad afgrøderne fra jorden fylde din mave og dit væsen. Hele forårets og sommerens varme og energi er i æblerne, hyldebærrene, brombærrene, kålen og rodfrugterne. Spis det med glæde og taknemmelighed, for at du får lov at opleve dette smags og næringsvidunder.

Snus dybt ind i et dansk dyrket æble. Mærk hvor godt det gør dig på alle planer, at overgive dig til dette lille mirakel.

Naturen er tilstede over det hele. Naturen er hverken bedre eller finere på landet. Naturen er også i din lille rækkehushave, den er tilstede når du går ud af døren i byen. Der er vind, sol, luft, regn alle vegne. Der er stjerner der skinner, månen der lyser, planter imellem fliserne på fortorvet. Jord under fliserne og asfalten.

Du er naturen. Du er ikke adskilt fra den, heller ikke selvom du bor i lejlighed. Du vil altid være forbundet til den store moder, jorden, og den store fader, himlen. Du er et barn af naturen. Din sjæl er her nu, for at føle hvordan det er at have krop. At være fysisk. Om det er en straf eller en gave er helt op til dig. Vi ved det ikke, om det er det ene eller det andet, men vi kan bestemme os for at få det bedste ud af den tid vi er her.

Vi kan bestemme os for at takke for den overflod naturen viser os. Og lade den overflod inspirere os til at blive bedre og større og kærligere mennesker. Et blommetræ laver ikke kun én blomme. Det laver blommer i hundredvis og lader os plukke dem fra træet. Det smider dem på jorden, lader dyrene og insekterne mæske sig i dem.

Del ud af dig selv og dine gaver. Del ud af dig selv og din kærlighed. Der er ikke mangel på noget. Det viser naturen os så smukt her i september. Der er rigeligt af alt. Rigeligt regn, sol og vind. Rigeligt med svampe og blade der falder og lader sig formulde.

Vi er ikke separerede. Vi er en del af alt. En dag bliver vores kroppe til jord igen. En dag lader vi vores egne kroppe, gå ind i det her store kredsløb og vores sjæle kan gå videre til andre erfaringer. Tak for den tid du har her. Tak for september, for store røde æbler, for morgendis og dagsregn. Det er også dig. Behandl det med samme respekt og ærbødighed som du behandler dig selv, din krop, dit liv.

Tag imod det her store kys september giver dig og kys tilbage, ved at vise din taknemmelighed for alt hvad september indeholder.

Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!