Når jeg er andet end venlig, så mærkes det med det samme meget tydeligt i mig. Når egoet popper op og kræver, at få lov til at være kølig, reserveret, tilbageholden, arrogant, så mærkes det meget anderledes, end når jeg er der i mig selv hvor jeg er venlig.

Det mærkes ubehageligt, at være andet end venlig. Ikke kun for andre, dem som uvenligheden går ud over. En uvenlighed, som altså bare kan bestå af en form for reservation fra min side. Men som er uvenlighed, fordi at være ægte venlig, mærkes meget anderledes.

Alt andet end venlighed er uvenligt. Ikke kun overfor omgivelserne, men også overfor mig selv.

Det er dejligt at være venlig. Det føles megagodt. Ikke på en selvhøjtidelig, selvretfærdig måde. Men på en ren, bare venlig måde.

Det er også dejligt at elske. At få lov til det. Tænk på alle dem du elsker. Hvordan det føles. At få lov til at elske nogen er fantastisk. Og har intet med personen at gøre. De må være som de har lyst til. Kærligheden til dem, kan ingen tage fra mig. Jeg insisterer på min ret til at elske dem jeg vil elske. Ligesom jeg insisterer på min ret til at være venlig.

Når jeg møder mennesker som ikke er vant til venlighed og som derfor reagerer med mistænksomhed overfor min venlighed, så gør jeg ikke længere som jeg gjorde engang. Engang pakkede jeg nemlig min venlighed væk så. Jeg gik ud i alt muligt andet, måske en kølighed overfor personen som tydeligvis ikke havde fortjent min venlighed, siden personen ikke kunne se, at det var det eneste jeg var. Den kølighed føles smertelig og ubehagelig i mig selv og jeg løj, ved at være andet end det jeg var.

Måske kunne jeg også gå ud i en underdanig følelse, overfor en person som ikke forventede venlighed. Og jeg blev helt forhippet, på at overbevise personen om mine manglende skjulte agendaer. På at overbevise personen om det ægte i min venlighed, så jeg kom til at virke netop uægte og som om jeg faktisk havde noget jeg gerne ville opnå ved at være venlig.

Nu holder jeg på min rene ret til at være venlig. Jeg er venlig overfor mig selv, når jeg er det overfor andre. For uvenlighed, i alle dets former, føles så vildt træls i mig. Så det venligste overfor mig selv, er at være det overfor andre.

Det har intet med mig at gøre, hvordan andre tackler venlighed. Det eneste jeg kan styre, er hvordan jeg er. Og jeg har opdaget hvor dejligt det føles i mig, hvor kærligt det føles overfor mig selv at være venlig. Hvor ukærligt det er overfor mig selv, hver eneste gang jeg lader mig lokke af egoet og går ud i en reaktion som det tilbyder.

Retten til at være venlig. Det er den eneste ret jeg tillader mig selv at have.

Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!