Jeg er ikke meget for mærkater. Vi er alle sammen præcis så frie som vi ønsker at være det. Men derfor er det alligevel godt at være bevidst om de mure som vores fængsler er bygget op af. Hvad det er for mure vi har bygget op omkring os i barndommen, af vores forældre, af samfundet omkring os.

Janteloven i Danmark har jeg aldrig givet den store opmærksomhed. I mødet med udlændinge fra hele verden, har jeg kunne høre hvordan alle lande har idéer om hvordan man holder folk nede. Jeg har følt at Janteloven blev en dårlig undskyldning, for ikke at turde stikke næsen frem og gøre og sige noget anderledes.

Præcis som andre folk i verden har haft undskyldninger de har kunne bruge. Det er også bare fordi jeg er: Jøde, sort, muslim, fattig, rig, asiat, hvid… Nu har vi så et ord i Danmark, for det der dikterer os at blive på jorden og ikke gå efter stjernerne. Janteloven eksisterer i alle lande, men det sidste stykke tid er jeg af udlændinge bosat i Danmark, blevet gjort opmærksom på, hvor markant den lov faktisk er her.

Der er mange mennesker, i mange lande, som ikke synes de har det nemt. Og i forhold til hvordan folk i andre lande bliver slået ihjel for deres seksualitet, deres tro, deres hudfarve, så kan snakken om Janteloven lyde som ren og skær pyller, fra hvide, rige, privilegerede mennesker.

Men for at kunne bryde murene ned, så er man nødt til at vide hvad de består af. Jord, beton, mursten? Jantelov, racisme, homofobi? Det er ikke for at have noget at undskylde med, at det er derfor man aldrig har turdet. Det er for at kende vilkårene. Præcis som det er vigtigt at kende de vilkår vi har med fra vores familie, så vi kan bevæge os væk fra dem, der ikke styrker os. Hvis vi ikke forstår os selv og det vi kommer fra, så er der opad bakke med frigørelsen.

Nu er det sådan at det er det vilkår som vi har her. Et vilkår som gør at mødre undskylder overfor mødregruppen, når de har været nødt til at putte deres lille pige-baby i en lyseblå bodystocking (true story). At de går i panik over ikke at have en kvæler-vase i vindueskarmen. Over ikke at være alt det som de synes en rigtig mor/far/mand/kvinde skal indeholde.

Vi kan godt lide glansbilledet her i Danmark. Eventyret som er helt perfekt og tuttenuttet. Endelig ikke et eventyr fyldt med store armbevægelser, men sådan lige tilpas, middelmådigt og leverpostej.

At skulle være perfekt er noget lort. På alle måder. Perfekt eksisterer ganske simpelt ikke. Uanset hvad vi gør, så vil der altid være nogen som kan måle det med dem selv og finde det for let. Det er en fuldstændig umulig barre at have sat op for sig selv og sit liv.

Hvor fri er du af Janteloven? Hvor fri er du af alle de andre mure der er blevet bygget op omkring dig? Tør du synge og hoppe højt på gaden hvis du har lyst til det? Tør du græde overfor andre hvis du har brug for det? Tør du pille alt det væk, som ikke er dig, men som kun er mure og se hvad der virkelig gemmer sig? Hvem er du inde bag det korrekte, “perfekte” billede?

Vær ikke bange for hvad andre tænker. De fleste er så stuck up i deres egen bagdel af frygt for at træde ved siden af, at de alligevel ikke tænker på andre end dem selv. Vær dig. Vær vild. Vær rolig. Vær larmende. Vær stille. Grin og græd når der er behov for det og elsk alt hvad du kan. Vis andre gennem den du er, at det er okay at de også slapper af. At de også godt må slappe af i maven, at vi alle sammen er mennesker, med hår sjove steder på kroppen, appelsinhud og bussemænd på kinden.

Der er ikke noget at være bange for. Kun vores egen dom og vores egne mure. Dem bestemmer vi selv over og vi kan til enhver tid bryde dem ned hvis de ikke støtter os, men kun holder os inde.

Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!