Omsorgen for egoet

I takt med min egen personlige udforskning og undersøgelse af hvad egoet i mig indeholder, er der vokset en enorm omsorg frem for egoet, ikke bare i mig, men for egoet i os alle.

Selv når egoet skælder mig ud, fordi det mener at jeg er skør, forkert og pinlig, så kan jeg kun se på det med et venligt blik, for jeg ved hvad det stammer fra. Jeg forstår hvorfor egoet tror at det er bedre at skælde ud end at støtte.

Det er ikke nemt at være egoet i mig. I det hele taget er det ikke nemt at være ego i nogen mennesker. Uanset om du arbejder med dig selv og din udvikling, er egoets dna smerte, usikkerhed og frygt. Hvor sjælen, eller åndens dna er kærlighed og intet andet, så er egoet skabt af de ting som gør ondt og skaber krig i og udenfor os selv.

Da jeg voksede op, følte jeg mig ikke bare forkert. Jeg fik også af vide af det omgivende samfund, at det var jeg. Det var hæsligt for egoet, at alt det jeg inderst inde kunne mærke gav mening for mig, skabte en disharmoni med hvad omgivelserne mente var den rigtige ting at gøre.

Men det der var vildt godt ved at opleve den disharmoni, var at det ledte mig ud på en rejse hvor jeg stædigt blev ved med at undersøge hvor smerten stammede fra. Jeg ville forstå egoet. Jeg ville forstå hvad det var der spændte ben i mig, for at jeg kunne være den jeg allerhelst ville være. Den der var fri og ligeglad med andre egoers meninger.

Det er ikke svært at blive vred på synderen når den bliver opdaget. Så da jeg begyndte at kunne skille egoet fra mig selv og jeg begyndte at opdage hvor meget ravage egoet skabte i mig, så blev jeg naturligt nok rasende på det. Det var helt okay at have det sådan, for det gav endnu mere brændstof til at holde ved, at det dælendylme ikke skulle få lov at bestemme over mig.

Men al krig gør ondt. Også krigen mod egoet. Da det gik op for mig, at det jeg var i gang med at bekæmpe i mig selv, ikke var andet end en lille usikker, skælvende og bange version af mig, lagde jeg med det samme alle våben ned.

Når egoet skælder mig ud, så er min erfaring at det er fordi det er bange og så smider jeg alt hvad jeg har i hænderne og giver det omsorg på alle de måder jeg ved virker for mig.

I mange år gav jeg egoet ret i at det var rigtigt, at jeg var forkert og havde fortjent de hårde ord jeg havde til mig selv. Da jeg opdagede, at jeg ikke havde fortjent de hårde ord, så sørgede jeg længe over at de eksisterede i mig og mod mig selv. Og jeg skammede mig, for jeg var åbenbart ikke kommet længere i min selvudvikling, end at egoet med en enkelt bemærkning kunne sende mig fuldstændig til tælling med sug i maven og et sortnende blik.

Skam er fantastisk benzin på egoets evige brændende bål af mindreværd. Det er derfor det er så vigtigt i selvudviklingsverdenen, at komme videre end at opdage at egoet ikke er sandt eller gør os noget særligt godt. For der kan opstå så mange følelser af forkerthed når egoet så stadig dukker op i os. Hvad det altid vil gøre, det er måden vi håndterer det på der er afgørende for vores velbefindende.

Det er nemt at give egoet omsorg, fordi jeg har fat i en del af mig der er meget lille og barnlig, så det er de samme ting der virker som da jeg var barn. Jeg sørger for at få sovet. Jeg sørger for grøntsager og vand. Jeg sørger for at være så megavenlig overfor mig selv, at jeg faktisk tit tilsidesætter andre på den bekostning.

Det der er virkelig vigtigt at vide her er, at hvis jeg ikke tilsidesatte andre når egoet er bange og skælder mig ud, det er at så er det også mit ego andre møder. Så det er aldrig venligt overfor andre, at jeg ikke lytter på behovet for omsorg for mig selv. Det er aldrig venligt at andre skal møde mit ego. Trust me…

Det venlige overfor alle, er at jeg passer på mig. Jeg nærer mig selv på de måder der virker. Jeg tager lange bade. Går en tur i skoven og jeg hviler og hviler og hviler mig og er i stilhed. Indtil jeg har opdaget hvad det var egoet i første omgang blev så bange for, og så kan jeg håndtere det.

Friske og veludhvilede kan vi sammen gå ud i verden igen. Med masser af overskud til bare at være mig og masser af overskud til at være venlig overfor alle de andre egoer jeg møder.

Vær din egen Discipel

Når ordet Disciplin bliver nævnt, så er kan det være svært at se de fleste menneskers bagdel for skosåler. Næsten ingen mennesker forbinder disciplin, med at være et frit menneske som kan gøre hvad det har lyst til.

Det er naturligvis det kære ego der krymper sig ved tanken, om at være disciplineret og som vil gemme sin dovenskab bag floskler om frihed (se også tidligere indlæg om kapitalisme…)

At være disciplineret, betyder egentligt at man er sin egen discipel. Det vil sige at du bliver din egen elev eller lærling, af din egen ånd.

At være sin egen discipel betyder, at du holder de ord du lover dig selv. Altså de tanker og idéer, følelser og fornemmelser du får, som du ved er rigtige og gode for dig. Dem ærer du og du ærer dig selv, ved at tage de ønsker ligeså alvorligt som stod de skrevet i det du ville kalde for din Bibel.

Det drejer sig ikke kun om at være disciplineret omkring de ting i din hverdag, som du ved nærer og styrker din ånd. De fleste af os har fanget, at sund, god og frisk mad er godt og bygger mere op end det nedbryder. Vi ved også at en god nattesøvn er vigtigt. At drikke vand kan grounde og fjerne tankemylder på meget kort tid. Tid i stilhed og meditation prøver de fleste af os også at få med, i større eller mindre grad i vores liv.

Men du kan også begynde sådan virkelig at være tro mod dig selv, på måske helt nye måder. Tro mod dig selv på den måde, at du aldrig lader dig selv i stikken. At du virkelig går efter det du ved betyder noget for DIG. Du er din egen disciplin. Din egen følger. Din egen Guru og Mester.

Hvad drømte du om som barn? Er du tro mod de drømme?

Og er du tro mod det barn, som stolede på at som voksen kunne I to, få tingene til at ske?

Det er lige meget hvad alle andre gør. Hvis det der er sandt for dig, er at stå op kl. 03.15 og drikke en rød sodavand mens du står på et ben i haven, så gør endelig det. Der er ingen der takker dig når du skal herfra, for at du lod være med at gøre det der rigtig gør dig godt.

Skriv dine ti eller tyve eller tredive bud ned. Og lev efter dem. Ær det smukke og sande i dig som ved hvad det er du bliver glad af og være disciplineret hver dag omkring at gøre lige præcis det.

Når egoet bliver bange for at du bliver for underlig, at tingene bliver for usikre, at andre vil pege fingre af dig, så vær disciplineret omkring at lytte på hvad det er egoet siger. Tag dig tid til at give egoet omsorg. Anerkend overfor dig selv at det er okay at blive nervøs, men fordi du er din egen discipel, så gør du det du vil gøre alligevel. Din Guru er DIN ånd.

Egoet har ingen magt over dig. Men frygt er så lammende og derfor vinder egoet oftere end ånden eller sjælen gør det. Egoet prøver kun at passe på dig, men hvis du tager styringen og bestemmer dig for at være disciplineret omkring de ting du ved er gode for dig, så begynder egoet at slappe mere af og frygten forsvinder stille og roligt.

Vær disciplineret omkring at være din egen discipel. Det er lige nu du er her, med den bevidsthed du har i dette liv. Sandsynligheden for at dette liv, med den bevidsthed du har lige nu kommer igen, er ret lille.

Spild det ikke ved at være slave af egoet, men find i stedet friheden i disciplinen.

Kapitalismen sidder i egoet

På en eller anden måde er kapitalismen blevet så meget en del af os, at vi slet ikke længere stiller spørgsmålstegn ved den. Selv det der skulle handle om spiritualitet og åndelig udvikling, er i Vesten flere steder blevet oversat til at blive bedre til at tjene mange penge. Det der bliver modsatrettet i det arbejde, er at alt hvad der handler om at ville have, om at eje, om en eller anden form for grådighed, lille eller stor, altid kun kan komme fra egoet. Det er ikke sjælearbejde.

Det gør det naturligvis også nemmere at sælge kurser der handler om hvordan vi tiltrækker alt det ydre, om det så drejer sig om krop eller kongeligt porcelæn, for egoets ønsker er ganske nemme at komme i kontakt med for de fleste af os.

Et kapitalistisk samfund som det vi bor i i Danmark, kan kun være et samfund styret af egoet. Det er et samfund der er bundet op på at mennesker vil have. Fysiske ting, oplevelser, velvære. Prøv at mærke i dig selv lige nu hvad det er du går og vil eje. Hvad har du af ønsker. Er det ting? En lønstigning? En anden krop? Hvad er det i dig som vil have de ønsker opfyldt? Det kan aldrig nogensinde være din sjæl. Det vil altid være egoet.

Kan du holde op med at købe?

En stor del af verdens problemer stammer fra kapitalismen som taler så grimt i egoet. De mennesker der ikke har midler at købe for, de ønsker sig det. Mens dem der har midlerne vil have mere. Det ødelægger ikke kun planeten, men også menneskenes sjæl. Det er ikke for sjov, at grådighed er på listen over de 7 dødssynder.

Nu er vi nået til et punkt i vores historie her på jorden, hvor kapitalismen snart har overtaget alle samfund. Selvom der aldrig har været fredeligere på jorden end der er lige nu, så lider rigtig mange mennesker og interessant nok, så er dem der lider mest i deres sjæleliv, dem der har flest penge. Det er da et vink med en vognstang der vil noget. Men egoet vil aldrig nogensinde indrømme at kapitalismen ikke virker. Eller selvfølgelig virker den. Det er der rigtig mange ubehagelige ting der gør. Dødsstraf “virker” også. Men det hjælper ingen.

Hvad er det du vil ha? Hvad er det der du bare lige går og venter på lander hos dig, for så kan du rigtig være glad og nyde dit liv?

Har du styr på din økonomi eller styrer den dig?

Kapitalismen gør dig blind for alt det smukke på jorden. Alt det der bare er. For den krop der faktisk virker rigtigt fint, selvom den har været så nederdrægtig at skabe appelsinhud på dine lår.

Kapitalismen gør dig blind for solen, for vinden, for regnen, for træerne. Den gør dig blind for at nyde alt det vi bliver givet af den gavmilde jord. Alt det vi for foræret fordi vi er og ikke af andre grunde. Kapitalismen lægger sig som en grådig skygge hen over dine øjne, så du kun kan styre efter en større bil, nye sko, en pænere partner, nye babser der sidder oppe under hagen.

Prøv som en spirituel øvelse at trække det slør væk fra dine øjne. Når dit ego nu går total i panik over den tanke, så aftal med dig selv at det kun er i en måned. En måned hvor du ved hvor meget mad du handler ind. Hvor du holder øje med hvor mange indkøb af dagligvarer der egentligt er nødvendige. Du kan også lege med at spise det du har i dine køkkenskabe og fryseren før du handler igen.

Prøv i den måned ikke at købe mere tøj, flere sko, flere gadgets. Altså du lader helt være med at handle alt udover det allerhøjest nødvendige. Prøv i den måned at se hvor mange penge du bruger på ting der ikke var nødvendige. Og se så hvordan det føles. Hvad oplever du?

Hvis du synes det er helt forfærdenligt ikke forbruge, så vil jeg vove at påstå at du er mere fanget af dit ego end du måske er bevidst om. Men måske opdager du at det at lade være med at handle, giver dig en frihed du egentligt troede du fandt i kapitalismen, men som istedet holder dig fanget i det evige hamsterhjul.

Frihed er ikke at kunne købe. Det er et fængsel som egoet skaber. Frihed er at kunne lade være. At kunne være upåvirket af hvad andres kapitalistiske egoer dikterer er der skal handles. Det er ægte frihed.

Et sundt, stærkt, smukt og sjælfuldt menneske sidder ikke bag egoets tremmer af grådig konsumeren.

Det menneske står lysende og rank i sin egen værdighed fordi det er menneske, ikke fordi det er forbruger.

Gå til Stilhed og Mirakler i Aarhus

Som du måske ved, så bor jeg for øjeblikket i Aarhus i en lejlighed med min store søn på 17 år, min kæreste og min kærestes teenagebørn sådan on and off. Det har været og er dejligt. Teenagehumør og hormoner i udvikling, er fantastisk at være vidne til.

At se egoet puste sig op i den alder er et utroligt teater. Og det er ligeså vidunderligt at opleve når egoet erfarer, at det alligevel ikke var Kongen eller Dronningen af hele verden. En realitet begynder at dukke op i den unge. Man kan se glimt af ydmyghed, taknemmelighed og øjnene begynder at se udover den næse de sidder bag. Det er meget fascinerende at være vidne til.

Men selvom vi har “hygget” os med at sidde på første række til Cirkus Teenage-ego, så har min kæreste og jeg længe ønsket os at flytte på landet. Lejligheden er blevet mindre i takt med at børnene er blevet større og vi har længe følt os helt færdige med at bo i Aarhus. Det har bare ikke set ud som om det var en mulighed, at finde noget tæt på Aarhus og vores børn er alligevel ikke helt store nok, til at vi kan rykke rigtig langt væk lige nu.

meditationsgruppen sidste efterår, guidede jeg deltagerne (og mig selv) igennem en visualiseringsøvelse. En øvelse hvor man meget simpelt ser sig selv gå hen af en vej og ser de ting man ønsker sig. Dem bruger man så noget tid på at mærke og derefter går man forbi dem og går videre af vejen. Det er en meget kraftfuld øvelse og udført i den rigtige ro, med en åben energi, kan den udrette det vi populært kalder for mirakler.

Jeg ønskede mig et lille hus i en skov, da vi lavede den øvelse. Jeg gik rundt i huset, så på haven, mærkede træerne, lagde mig i græsset, varmede mig ved brændeovnen indenfor. Og så gik jeg videre af vejen. Velvidende at nu var ønsket sendt ud og fordi jeg går videre af vejen, så er det allerede en del af min energi og så er det bare et spørgsmål om hvornår det manifesterer sig her i denne verden af 3D.

For ca. to måneder siden, skete der så det, at en veninde til min kæreste og mig, spurgte om hendes mand og hende ikke skulle købe et hus til os som vi kunne leje…

Det er aldrig sket for mig før, at jeg er blevet tilbudt at nogen vil købe et hus som jeg så kan leje. Jeg har aldrig før været ude og vælge et hus som andre skal købe for mig, så jeg kan bo der. Jeg er ikke klar over hvor ofte den slags sker, men i min virkelighed bevæger vi os på sandsynlighedsskalaen i nærheden af at vinde i Lotto eller i altså i mirakelfeltet.

Så om ikke så længe flytter min kæreste og jeg fra Aarhus, ud i et lille brunt træhus midt i en skov. Min søn benytter sig af muligheden for at flytte hjemmefra. Vi er stadig tæt på alle og i offentlig transport afstand. Det er sådan set intet mindre end helt perfekt.

Vi er helt rundt på gulvet af glæde og taknemmelighed. Vi kan slet ikke vente med at komme ud og bo i naturen igen. Dyrke grøntsager, fodre egern, plukke brombær…

Du kan også gå til Stilhed eller til Meditation eller til Mirakler. I Aarhus starter Meditationsgruppen op igen d. 31. august og der er også plads til dig.

Hvordan du laver en udesidning

Du kan lave en udesidning hvornår du vil, året rundt. Jeg synes det er dejligt om sommeren, fordi nætterne er så korte og lyse og de føles så kraftfulde og magiske heroppe nordpå. Men det er naturligvis også muligt at sidde ude i december måned, det bliver bare en lang nat, fordi man sidder ude fra solnedgang til solopgang.

Når jeg laver en udesidning, så faster jeg dagen før jeg går ud. Nogle gange kun fra kl. 12 middag, men det kan du mærke hvad du har det bedst med. Hvis du let får det skidt af ren vandfaste, så kan du lave en frugt eller grøntsagsfaste, eller juice. Men uanset, ikke spise store tunge kulhydratrige måltider den dag du vil ud at sidde om natten.

På forhånd har jeg fundet det helt præcise sted jeg gerne vil sidde, så jeg skal ikke gå og lede efter det gode sted, når jeg skal til udføre udesidningen. Jeg forbereder mig ved at være lidt i stilhed den dag, altså det er ikke strengt nødvendigt med total stilhed, men det giver fx ikke rigtig mening at rejse sig fra et selskab mennesker og gå ud at sidde alene.

Sørg for at have ordenligt tøj på, det er bedre at have det varmt og tage af, end det modsatte. Husk at tjekke vejrudsigt, så du kan forberede dig med eventuel regnslag. Myggebalsam kan være en god idé at smøre sig ind i på forhånd, men ellers er det også en god øvelse bare at sidde og være med de myg der måske sværmer om dig. Måske er du heldig, at der kommer flagermus og blander sig i festen.

Ingen telefoner. Intet ur. Ingen vand. Ikke noget hygge. Ingen snacks. Kun dig og naturen om natten.

Du kan sætte en intention for dig selv inden du går ud, måske er der noget i dit liv som du gerne vil have svar på. Så den intention tager du med dig og så giver du slip på spørgsmålet og forholder dig åbent til svaret. Jeg gik fx engang ud med et spørgsmål til min søns trivsel. Svaret jeg fik, kom i form af en stor hvid bøffel i himlen. Det billede gav først mening mange år efter.

Så lidt i solnedgang går du ud og sætter dig på det sted du har fundet på forhånd. Du må gerne tage en lille pude eller andet med at sidde på, men ingen stole eller noget i den stil. Det er ikke meningen man skal sidde super komfortabelt. Du sætter dig og bliver siddende. Hvis du skal tisse, så rejser du dig og træder væk fra den plads du har skabt.

Og så sidder du bare til solopgang. I løbet af natten vil du mange gange komme i tvivl om solen nogensinde står op igen og du får lyst til at opgive. Du vil opdage, at egoet har mange mange gode grunde til at gå hjem i seng igen. Men sid til solen står op og så skal du naturligvis have dagen efter til at hvile og sove i.

Det der som regel skræmmer os allermest, er mørket. Så det du vil møde er dig selv i mødet med mørket. Det er meget interessant, og især jo at sidde her i Danmark, hvor det vildeste der kan ske er at der kommer en ræv eller en grævling rendende. Men tankerne har en anden mening og at konfrontere den angst, er en rigtig god “manddomsprøve”.

Hvis du har flere spørgsmål, så skriv endelig. Du må gerne synge eller andet hvis du har lyst til det, men det er også dejligt at sidde helt stille og opleve natdyrene komme ret tæt på om natten.

God fornøjelse! Glæd dig! Det er en meget meget smuk oplevelse.

SKRIV DIG OP TIL MIT NYHEDSBREV HER

De nyhedsbreve jeg sender ud er kærlige og støttende opmuntringer til at blive på den spirituelle vej og vejledninger til at dykke et skridt dybere ned i din egen selvudvikling.

You have Successfully Subscribed!