Tea With Hitler

Te med Hitler er et fantastisk redskab som Stuart Wilde har opfundet. Det er et redskab til at slutte fred med sine dæmoner, sine fjender, dem man trænger til at tilgive og sætte fri.

Konceptet går i Stuarts version ud på at man forestiller sig at man skal drikke te med Hitler. Man sidder med Hitler, og småsnakker om hans kunst, hans fascination af Tibet, hans kæreste Eva og hans lille hund. Man nævner på intet tidspunkt krigen. Man rummer og ser mennesket foran sig, fokuserer på det man har tilfælles og bringer oprigtig omsorg og nærvær ind i samtalen. Man er tilstede, neutral og ikke-dømmende. Hvis man kan hyggesludre med Hitler uden at komme med spidse kommentarer om hans politik, så er man kommet ret langt i processen med at neutralisere den side af én, som dømmer, er vred og forurettet.

Te med Hitler redskabet kan man bruge i alle mulige situationer. Te med svigermor bliver meget nemmere, når man tvinger sig selv til at være lyttende, åben og uden forbehold. Når man tvinger sig selv til at være den bedste version af sig selv. Te med Hitler er et fantastisk koncept som kan bruges i alle sammenhænge.

Når man opdager i sig selv at det er muligt at være kærlig, eller i det mindste neutral, overfor en person som man ikke er særlig vild med normalt, så sker der en healing inde i en selv. Der sker det, at de sider af en selv, som faktisk, helt ærligt, nogen gange får Hitler til at virke blødsøden, de får mindre magt.

Man kan lave et teselskab med alle sine skygger, rumme dem, se bag dem, forstå hvorfor de er opstået. Møde angst, vrede, kontrol, misundelse, jalousi, frygt, arrogance, drikke te med dem og holde af dem så godt som man kan. Se på skyggerne med milde øjne, le med dem, møde dem med hjertet. Det er uden tvivl et af de bedste redskaber jeg kender til at arbejde med skyggerne i en selv og skyggerne i alle andre.

Vær med dem. Rum dem og accepter dem for hvad de er. Elsk dem hvis det er muligt og hvis ikke, så har Schweiz ret, neutralitet er vejen frem.

Tea With Hitler

Et Blødt Hjerte

I virkeligheden handler det hele om hvorvidt vi har et blødt eller et hårdt hjerte. Om vi taler og handler ud af kærlighed til os selv, menneskene og jorden omkring os. Eller om vi handler og taler ud fra egoets egoisme, som lukker vores hjerte helt i.

Et åbent og blødt hjerte er ikke nødvendigvis et sårbart hjerte, sådan som flere af os har troet i mange år og derfor har gjort vores hjerte mere eller mindre hårdt for at beskytte det. Et blødt hjerte er et hjerte som ser på alt gennem kærlige briller også de ting som potentielt kunne såre det. Et blødt hjerte har meget nemmere ved at mærke sine egne grænser, end et hårdt hjerte har, de sunde og naturlige grænser og ikke de stive og rigide rammer et hårdt hjerte sætter op.

Vores forskellige historier skaber lag over hjertet, som gør at det kan være svært at se kærligt på alt. Vi ser på verdenen gennem lag af glas der er farvet af hvad vi nu end måtte have oplevet. Det kan virke som en ret umulig opgave at begynde at se kærligt på alt, med et blødt hjerte, når man først bliver bevidst om hvor mange lag man ser, handler og føler igennem normalt.

Men der er ting man kan gøre for at få et blødt hjerte. Ting som går udenom alle lagene af sårethed og mistillid til vores omgivelser. Det handler meget simpelt om at øve sig. Som med alt andet. Så må man øve sig i at have et blødt hjerte. Jo mere man øver sig, jo nemmere bliver det at finde det bløde kærlige hjerte frem, også i situationer hvor man mest er tilbøjelig til at det bliver stenhårdt.

Dyrebørn. Det er så simpelt og så banalt at det er svært at tro at det virker. Men prøv at google billeder af dyrebørn. Bare gør det, selvom om kynikeren i dig sidder og slår en hånlig latter op. Måske har du et yndlingsdyr, så er det oplagt at søge på billeder af det. Eller videoer.

Dyrebørn blødgør hjertet. Mærk hvordan dit hjerte udvider sig, hvordan chakraet omkring det begynder at pulsere og vibrere. Det er dit hjerte som er i gang med at blive blødere, venligere, kærligere.

Se bare her:

Et blødt hjerte

Et blødt hjerte

Et blødt hjerte

Et blødt hjerte

Skønhed

En virkelig nem måde at føle kontakt med Gudskraften på, er at gå ud i naturen og studere det som er lige for næsen af os. Naturen behøver hverken være specielt storslået eller ekstravagant, for at kunne give os en følelse, af at være en del af noget større end os selv.

Prøv at sætte dig ned og se på en hvilken som helst plante. Det kan fx bare være et græsstrå. Lad være med at hive det op, men sæt dig ned og vær helt tilstede i at studere strået. Se alle detaljerne på det. Alle strukturerne. Se nøje på alle de forskellige farver. De forskellige nuancer af grøn. Mærk forsigtigt hvordan et græsstrå føles i hænderne, mellem fingrene. Mærk det fine fine lille liv som et enkelt lille græsstrå er.

Mærk strået helt ind i dit hjerte. Lad dig fyldes af respekt og ærbødighed overfor det ene lille strå som du sidder med. Mærk kraften i strået. Mærk i dit hjerte hvor fantastisk det er. At det lige er det her lille strå, som er vokset op lige her. Mærk hvor forunderligt tilfældigt det føles, men også som om det hele er lige som det skal være. Bliv i den følelse, og lad den sprede sig fra dit hjerte til hele din krop.

Se dig derefter omkring. Se på alle de andre planter, deres former og farver. Se på jorden, se på himlen, se på dyrene. Se på dig selv. Som sidder her på jorden. Mellem alt det her liv. Imellem millioner milliarder græsstrå. Aom alle sammen er helt enestående, og udtryk for så meget skønhed, at det næsten kan være svært at rumme.

Gør denne øvelse til en vane. Til en måde at være tilstede i livet på. Fyldt med undren over dets vidunder, glæde og taknemmelighed over dets kraft.

Tåge

I tæt tåge er det eneste at gøre enten at stå helt stille og vente på at den letter, eller at bevæge sig meget meget varsomt fremad. Tåge kan føles så massivt at det kan trykke på hovedet, i ørerne, på kroppen, for øjnene, og hvis det er sådan det føles, så giver det endnu mere mening at stå stille og trække vejret roligt og vente på at den letter.

For tåge letter altid. Pludselig bryder solen igennem og alt det som var mudret og uklart er nu det nemmeste i hele verden at se. Hvis man i tågen har insisteret på at ignorere den, så kan man ende steder hvor man slet ikke ønskede at være når solen skinner igen. Man har famlet sig frem i blinde og ignoreret alle tegnene omkring en som sagde “stå helt stille og vent”. Man har lyttet til sit ego som har buldret løs om at man ikke bare kan stå her i denne her ubehagelige tilstand, hvor man ikke kan se en hånd frem for sig. Man har villet have svar, klarhed, et mål at gå efter. Men det man skulle var at stå helt stille i en stor grå sky og være i den.

Stå helt stille i tågen. Mærke sig selv og mærke trykket fra den. Lade den gennemvæde ens krop med dens fugtighed og damp. Det giver ingen mening at stå stille og hyle og skrige i en tåge. Når tågen letter og man kan se at enten er man lige der hvor man skal være, eller også er det bare 10 skridt til højre, så føles det åndssvagt at tænke tilbage på at man stod og skabte sig over at man ikke fik de svar man ville have, når man ville have dem.

Hvis der er noget som er uklart for dig nu, hvis en del af dit liv er tåget og du ikke ved hvad vej du skal gå, så stop op og stå stille. Lad være med at give det mere energi ved at blive ved med at diskutere det med dig selv og dine nærmeste. Bestem dig for at du vil stå i den her tåge med værdighed, som en voksen. Du vil ikke tude over du ikke kan se hvad du skal. Du tier helt stille og står roligt og trækker vejret dybt, med en indædt tillid til at solen altid får tågen til at lette. Tågen forsvinder ikke fordi man famler rundt i den. Måske risikerer man at ende et sted hvor tågen er endnu tykkere og det er endnu sværere for solen at nå.

Stå stille og stol på solen.

Tak

Jeg er glad for at der tilsyneladende er en enstemmig tillid, til at jeg kan håndtere de situationer jeg kommer i. Jeg prøver at håndtere det med værdighed, med respekt overfor opgaven. Jeg trækker vejret dybt, går lange ture i skoven, mediterer som en gal. Alt sammen for at blive ved med at beholde en hvis form for elegance i lortet, selvom en del af mig allerhelst ville hyle og skrige og opføre sig særdeles uværdigt.

Så jeg siger tak.
Tak for tilliden til at jeg har styrken til at gå igennem situationen.
Tak for alle de andre opgaver jeg har fået, som jeg har overlevet, som jeg er blevet stærkere af.
Tak for tilliden, det betyder meget for mig at vide at der åbenbart er nogen som mener at jeg kan klare det jeg går igennem, for ellers blev jeg ikke præsenteret for det.
Tak fordi der er tillid til min styrke. Det bekræfter mig i den og gør at jeg kan blive ved med at bevæge mig fremad med ro.

Tak.

SKRIV DIG OP TIL MIT NYHEDSBREV HER

De nyhedsbreve jeg sender ud er kærlige og støttende opmuntringer til at blive på den spirituelle vej og vejledninger til at dykke et skridt dybere ned i din egen selvudvikling.

You have Successfully Subscribed!