NO EGO MENTORING 1:1

NO EGO MENTORING 1:1

NO EGO MENTORING 1:1 er samtaler, hvor vi giver egoet plads. Normalt bliver det hurtigt en utrolig træls affære, når egoet bliver givet plads til at være ego. Men i NO EGO MENTORING 1:1 samtalerne hører vi i fællesskab, hvad egoet siger og af den vej kan vi bevidstgøre det som ellers er skjult. Det skjulte, der ellers nemt ender med at styre os og sætte en dagsorden for vores liv selvom vi ikke ønsker det.

Det er meget vigtigt virkelig at lære sit ego at kende. Kun på den måde bliver du kaptajnen på dit eget skib, så du ikke bliver kastet rundt som blind passager af et ego, der styrer fuldstændig uden fornemmelse for retning eller åndelig udvikling.

Med NO EGO MENTORING 1:1 bliver dit ego inviteret til at dele, hvad det indeholder, og det vil blive mødt uden dom. Egoet vil kun blive mødt med venlighed og en invitation til at skifte de overbevisninger ud, der skaber smerte med overbevisninger, der bygger op og styrker dit flow.

 

Med NO EGO MENTORING 1:1 vil du mærke kærlighed til dig.

Du vil føle en omsorg for dig, for dit liv og din vej. Du kommer til at få en større forståelse for dig selv og din følelse af værd styrkes, så du står stærkt og kraftfuldt i dig selv og mærker at du er okay. Du er mere end okay, du er helt som du skal være, med alt hvad du er.

Med NO EGO MENTORING 1:1 føler du at du også gerne må tage en plads her og at den plads har værdi og ligeså meget ret som alle andres.

 

“Det er så fantastisk at have Anja med i mit ego-buster arbejde. Hun hjælper mig til at se, hvornår mit ego er i spil og dermed til at få bevidsthed omkring de mønstre, jeg har i mit ego, som jeg meget gerne vil løsne mig fra. Og så guider hun i, hvordan jeg både kan gennemskue og forstå baggrunden for mit egos reaktioner, så jeg ikke bare raser mod det, hvilket bare skaber mere forsvar, men rent faktisk prøver at forstå det, så jeg på forskellige måder kan berolige og dermed begrænse, hvor meget det får lov til at fylde i mig. Jeg er meget taknemmelig for hendes støtte i processerne, som er både sjove og udfordrende.” – L.G.J

 

Med NO EGO MENTORING 1:1 arbejder du med alt det som dit ego gemmer på og som du gerne vil slippe. De følelser egoet har er dem som ikke tjener os særligt godt, dem der stikker i hjertet og slet ikke får os til at tage nye, gode skridt i livet.

Måske genkender du nogle af disse fra dig selv?

 

  • Misundelse
  • Jalousi
  • Irritation
  • Grådighed
  • Offer-følelse
  • Kritik (af dig selv og andre)
  • Frygt
  • Tvivl
  • Bekymring
  • Angst
  • Lavt selvværd
  • Trang til bekræftelse
  • Ensomhed
  • Depression

 

Med NO EGO MENTORING 1:1 samtalerne kan du lære dit ego at kende og når du kender dit ego, så bliver du fri til at vælge det fra.

Når dit ego får lov at styre skibet, så kan du måske genkende dette:

 

  • Du er ofte fanget i cirklende tanker (tænker på de samme ting igen og igen).
  • Du er ofte opslugt af dine følelser (specielt hvor du føler dig såret, skuffet eller vred).
  • Din indre dialog er stærkt fokuseret på angst, frygt, tvivl og selvkritik (jeg er ikke god nok, jeg er ikke smuk nok, jeg kan ikke gøre det og hint, jeg er ikke dygtig nok, mit liv er meningsløst)
  • Din værdi er afhængig af eksterne ting (om hvorvidt du har en partner, et hus, et godt job, en smuk garderobe, en stor kreds af venner osv.)
  • Du har desperat brug for bekræftelse fra andre mennesker.
  • Du bliver let såret, når tingene ikke lykkedes for dig. Når andre ikke handler som du forventer at de gør, når de svigter dig eller andre siger eller gør ting for at fornærme dig.

 

HVAD DU FÅR UD AF NO EGO MENTORING 1:1

Når du ikke længere er i dit ego, så er der nogle meget konkrete ting, du får som gevinst i stedet:

 

  • Du får mere energi, både psykisk og fysisk, når de tunge følelser i egoet bliver sat fri.
  • Du får et bedre humør og et stabilt humør! Der skal meget mere til at vælte dig omkuld og det som tidligere kunne slå dig helt ud, reagerer du stort set ikke længere på.
  • Du kan meget nemmere mærke hvad der er sandt for dig, og du bliver nemmere til at sætte grænser.
  • Du opdager at et NEJ til andre er et JA til dig, så du kan ægte stå ved, hvem du er uden, at det bliver på bekostning af andre eller af fællesskabet.
  • Din evne til at sige PYT og give slip på det som ikke længere støtter dig i din udvikling stiger eksplosivt, og du bliver fantastisk god til at trække på skuldrene af det drama, dit ego normalt gerne vil involvere dig i.
  • Du bliver mere rummelig, og intet irriterer dig rigtigt længere.
  • Du får en forståelse af din rejse her. Du begynder at kunne se storheden i dit liv og kan se en mening med, hvorfor dit liv har udformet sig sådan som det har det indtil videre, og du forstår, hvor du er på vej hen.
  • Du åbner dig for en dialog med hele verden, og du vil få en følelse af at være forbundet med alting her på Jorden. En følelse, der giver dig så meget styrke og kraft og åbner dig for at føle en intens kærlighed til dig selv og alt det, du møder i dit liv.

 

NO EGO MENTORING 1:1

 

NÅR DU MØDES MED MIG TIL NO EGO MENTORING 1:1

  • Jeg holder rummet for dig i vores møde. Det er meget vigtigt med en erfaren partner her. Egoet har en tendens til at opføre sig som et vådt stykke sæbe, når vi sætter fokus på det og vil utrolig gerne smutte udenom og snakke om alt muligt andet. Men min store erfaring med at spotte egoet både i mig selv og i andre, gør at jeg nemt kan se når det sker. Det betyder, at jeg kan holde egoet fast, så du får mest muligt ud af din session.

 

  • Min intuition og mine clairvoyante evner er meget veludviklede, så det, der er skjult for dig, vil jeg kunne se for dig. Min energi og form er meget blid, jeg er altså på ingen måde ude på at gøre dig eller dit ego utilpas. Min egen erfaring er, at jo bedre vi er er til at introducere forandringer med kærlighed, jo nemmere er det også at få egoet med på dem.

 

  • Inden vi mødes på Skype eller Facetime, vil jeg have tunet ind på dig og din energi. På den måde har vi et forspring i dit ego- og selvudviklingsarbejde, fordi jeg på forhånd har fået beskeder om, hvilke områder der vil være gode for dig at arbejde med, og hvordan du tager næste og bedste skridt i din udvikling.

 

Min egen erfaring med egoet er stor. Egoet skabte nemlig så mange problemer for mig i mit eget liv, at jeg blev nødt til at gøre noget ved det. Så jeg gik i gang med at undersøge, hvordan jeg kunne få skovlen under det.

Det er en rejse, jeg stadig er på for fra at synes, at egoet var det værste i hele verden, er jeg nu total vild med det! Og det er den fascination af egoet, som gør hele forskellen: Jeg kan sætte egoet fri og hjælpe andre til at gøre det samme.

Jeg har deltaget i et utal af spiritualitets- og selvudviklingskurser, både i Danmark og i udlandet. Jeg arbejder energetisk i kraft af min shamanistiske baggrund og på grund af mine clairvoyante evner fungerer jeg også som healer. Du kan læse mere om mig lige her.

På min VLOG kan du høre meget mere om, hvordan min tilgang til egoet er, og du kan opleve, hvordan jeg bruger NO EGO MENTORING i mit eget liv. Samtidig deler jeg også ud af de redskaber jeg selv bruger, så du også kan bruge dem i dit liv.

I videoerne fortæller jeg, hvordan NO EGO MENTORING har forandret hele mit syn på verden Jeg er gået fra at være styret af et virkelig ængsteligt ego, til nu at leve i tilliden til livet som intuitionen tilbyder og som bare er så meget sjovere at være i.

 

HVAD JEG PERSONLIGT FÅR UD AF IKKE AT VÆRE I MIT EGO

 

  • Jeg kan vælge, hvilke af mine tanker jeg skal følge. Jeg bliver ikke mine tanker fordi mit sind er i ro.
  • Jeg får ikke humørsvingninger eller stærke, negative følelser som depression eller angst som jeg tidligere oplevede i mit liv.
  • Når jeg ønsker det, kan jeg sænke eller stoppe mit indre sludrechatol eller det evigt snakkende abesind som buddhisterne kalder det.
  • Jeg kan være eftertænksom, men aldrig bekymret. Bekymring er et valg.
  • Jeg føler mig mere levende, mere opmærksom, og jeg bemærker mere omkring mig.
  • Jeg har føler mig let til mode. 
  • Jeg føler en dyb fred, og min ydre og indre ro giver jeg videre til dem omkring mig.
  • Når der er noget jeg skal, gør jeg det bedre, hurtigere og med færre eller ingen fejl, fordi jeg er helt til stede i mig selv og i nuet.
  • Jeg står meget stærkere i mig selv. Det betyder, at hvis jeg skulle glide en lille smule ud af min rolige kerne, så kan jeg meget hurtigt rette mig selv op igen.

 

NO EGO MENTORING foregår på Skype eller Facetime. En session tager ca. 1 time og 15 minutter. Kontakt mig på anja@anjadalby.dk, hvis du er interesseret i at høre mere eller gerne vil bestille tid til en samtale. Du kan både booke en enkelt samtale eller et længere forløb.


1 SESSION

En session koster 750 kr. Betal med Mobilepay på 61262171

5 SESSIONER (550 kr. rabat)

5 sessioner koster 3.200 kr. Du sparer ca. 15% når du køber 5 samtaler på én gang. Betal med Mobilepay på 61262171


10 SESSIONER (1.300 kr. rabat)

10 sessioner koster 6.200 kr. Du sparer ca. 17% når du køber 10 samtaler på én gang. Betal med Mobilepay på 61262171