Stort set alle som går i gang med at arbejde med sig selv, når til et punkt, hvor de ender med at stå foran en stor uoverstigelig mur, af den følelse vi kalder mindreværd. Det er som om at alt hvad vi arbejder med i os selv, har rod i den følelse. Vi kan blive ved med at snurre rundt og rundt i ting der skete for længe siden. Vores historier om hvorfor vi har de følelser med af mindreværd som vi har, og vi rykker ikke rigtig nogle vegne.

Nogle dage kan andre trykke løs på vores knapper og de møder ikke andet end nysgerrighed og venlighed fra vores side. Andre dage, så bliver vi sendt direkte til tælling og tuderi ved det mindste lille prik. Følelsen af mindreværd overmander os. Og udover den temmelig invaliderende følelse, så skal vi altså også forholde os til at vi er trætte af, at det ikke er lykkedes os at komme længere med den.

Men hvad er det egentligt der sker i os, når vi føler sådan. I den situation hvor jeg føler mindreværd, så synes jeg det er synd for mig. Jeg føler mig som et offer.

Og så er det at jeg får øje på egoet. Og sikke en lettelse! Det er altså ikke fordi jeg har uendelige mængder mindreværd indeni mig, at jeg kan reagere når jeg mener jeg bliver mødt med misforståelse eller respektløshed. Det er alene egoet, som føler sig så tryg i offerrollen, at det er villig til at misforstå andre og gøre dem forkerte, for at det skal få det godt. For at egoet skal føle sig trygt. Egoet stortrives nemlig i offerrollen.

Når jeg opdager at det er egoet som trængte til at vi tog en tur i offerrollen, så kan jeg drage den nødvendige omsorg for mig selv. Jeg slipper for at prøve at placere skyld udenfor mig, og på at blive trist over at andre i bund og grund, bare er som de er.

Hvordan jeg vælger at reagere på andres måder at være på, er mit ansvar. Jeg skal ikke blande mig i hvordan andre er, det må de helt selv om. Jeg kan kun arbejde med at elske mig selv og når jeg gør det, så slipper egoet mere og mere. Behovet for at det skal være synd for mig, for at jeg kan få kærlighed, gør det samme. Væk er dermed min reaktion på andres opførsel og altså også følelsen af mindreværd.

Når vi føler mindreværd, så er det fordi vi givet egoet lov til at føle sig som et offer. Egoet er glad, for der er masser af gevinster for egoet at få, ved at føle sådan. Prøv bare at tænke på hvor meget opmærksomhed vi kan få fra andre når det er synd for os. Når vi mener at vi er blevet behandlet uretfærdigt.

Hvordan belønner vi egoet når vi føler os som et offer, når det er synd for os? Tænk på hvor mange besynderlige vaner du kunne droppe, hvis du opdagede hver eneste gang du gør eller ikke gør noget, fordi det er synd for dig. Chokolade industrien ville fx gå konkurs, hvis alle blev bevidste om de her mønstre.

For slet ikke at tale om, hvordan du ville leve dit liv hvis det nu ikke var synd for dig. Hvis du kunne slippe tanken om at det og det du drømmer om, det kan du jo aldrig føre ud i livet, for ak, du har jo det her helt særlige mindreværd at slåsse med.

Hvad nu hvis dit mindreværd ikke eksisterer, men at det hele handler om, hvad du får ud af at føle dig som et offer? Så kunne du give dig selv den kærlighed som rent faktisk nærer dig, den kærlighed der er i at gøre det du længes efter. Den ægte kærlighed til dig selv, der er i udleve dine drømme. Og du ville slippe for at ligge og hulke ned i en Ben & Jerrys, over at verden ikke behandler dig så kærligt som det egentligt hele tiden var meningen at du selv skulle gøre.

Is og chokolade, brok og tuderi, kan aldrig udfylde den rolle. Den eneste der kan få dig ud af følelsen af mindreværd, er dig selv. Og det kan du når du opdager, at det er egoet du er udstyret med, som har skabt hele baduljen til at starte med.

Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!