Min alternative polterabend (dit eget private ritual i naturen)

Jeg skal giftes

Lørdag den 11. august 2018 skal jeg giftes. I forbindelse med vielsen har jeg naturligvis tænkt meget på, hvilke ritualer jeg kunne tænke mig, der skal indgå. Min kæreste David og jeg er i gang med at finde de ritualer, som skal gælde for os begge. Vi skal giftes på rådhuset, men før og efter ceremonien, vil vi lave nogle ting sammen, som skal udgøre et ritual, der kan manifestere vores forbindelse og ikke mindst kærlighed til hinanden.

Ritualer polterabend

Jeg holder min polterabend i skoven

I forbindelse med at jeg skal giftes har jeg bestemt mig for at lave en udesidning for mig selv. Jeg vil lave udesidningen som en del af et overgangsritual, sådan som udesidninger også er blevet brugt i mange tusinder af år både her i Norden, men også i resten af verdenen.

Det bliver min egen private polterabend at sidde ude i skoven en nat. Det bliver en rolig og højtidelig måde for mig at markere, at jeg nu går ind over denne tærskel i mit liv og bliver en del af et ægteskab.

Jeg vil lave udesidningen i forbindelse med vores vielse, fordi det er vigtigt for mig at markere på et åndeligt plan også, at nu skal jeg giftes med David. Udover de ritualer vi laver sammen, kan jeg mærke en stærk trang til at gå ud og lave en udesidning som et ritual for mig selv.

Min udesidning markerer mit ægteskabsløfte til David

Udesidningen laver jeg for at markere, at jeg nu for alvor er bundet til David. Vi indgår nu i et officielt ægteskab, en kontrakt med hinanden. Selvom vi begge ved, at vi alligevel er forbundet, så betyder ritualet noget. Vielsen har en kraft, og den kraft styrker vi sammen og hver især med ritualer, vi finder meningsfulde for os.

Det beder jeg om under min udesidning:

  • Bede om kraft til, at jeg kan blive ved med at se ærligt på mig selv (jeg kigger direkte på dig Ego) i mit ægteskab med David.
  • Bede om kraft til at blive ved med at stå ved den jeg er.
  • Bede om, at jeg kan blive ved med at udvikle mig som person i fællesskab med David.
  • Bede om kraft til, at jeg kan blive ved med at holde mit hjerte åbent og stort i vores liv sammen.
  • Bede om at få åndernes velsignelse på denne nye vej, jeg nu går ind på.

Ritualer Udesidning Poleterabend

Du kan også lave en udesidning som ritual i dit liv

Alle kan lave en udesidning som en del af en overgang i deres liv. Det er en virkelig kraftfuld måde at markere nye begyndelser og afslutninger på. Det er sådan en fantastisk smuk oplevelse at sidde i naturen om natten, så selve oplevelsen er sådan set stor nok. Men det er også muligt at bede om kraft og styrke, råd og vejledning i forbindelse med din udesidning.

Hvis du har lyst til at lære, hvordan du selv laver en udesidning, så er du meget velkommen til at deltage i den workshop jeg holder den 18. august 2018. Lige nu er der 3 pladser tilbage, og du kan læse meget mere om den her. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

INSTAGRAM