For lidt tid siden blev jeg kontaktet af fotograf Anne Dyhr. Anne var i gang med et kunstprojekt, hvor hun igennem sine fotografier ville undersøge hvad virkeligheden egentligt er. Det Anne bad mig om, var at se clairvoyant på de fotografier hun havde taget. Se om der dukkede nogle informationer op, som Anne ikke havde været bevidst om. Om der fx var en grund til at et bestemt motiv havde kaldt Anne til at fotografere det. Om der var andre lag af virkeligheden, end det umiddelbare som var blevet fanget af kameraet.

Jeg startede arbejdet med fotografierne, med at lave en læsning af Anne selv. Udover de fotografier Anne havde taget, havde jeg også modtaget selvportrætter af hende. Eftersom Anne var mediet hvorigennem billederne var blevet valgt og taget fra, så virkede det relevant at starte med at hente informationer clairvoyant om Anne.

Jeg troede, at der ville ske det at når jeg satte mig ned for at læse på fotografierne, som i øvrigt er taget i Berlin sidste efterår, så ville der komme historier frem om stedet der var afbilledet. Fotografierne er af byen, og jeg havde en idé om Berlin ville fortælle mig noget om sig selv. Måske om hændelser, begivenheder der havde fundet sted, give mig stemninger af byen Berlin.

Det skete slet ikke. Det der dukkede op, var en fortælling om Anne. Berlin kommunikerede med Anne og fortalte hende om hende selv, min rolle var kun at være vidnet der kunne høre hvad der blev sagt. Sådan som jeg også oplever jeg er det i de andre læsninger jeg laver. Berlin gik ind og ville i dialog med Anne. Berlin ville have hende med, have hende til at slippe linsen og deltage i byens og livets dans.

Projektet skal ende i en udstilling på Godsbanen i Aarhus. Annes fotografier, sammen med de læsninger jeg har lavet af både Anne og de udstillede fotografier, bliver kombineret, som en fælles undersøgelse af hvad er virkeligheden og hvordan opfatter vi den.

Et af de første møder Anne og jeg havde, var i det lokale hvor udstillingen skal være. Da jeg stod i udstillingslokalet med Anne, altså længe før jeg begyndte at lave læsningerne, kom der nogle ord til mig. Da jeg kom hjem skrev jeg ned hvad rummet havde fortalt mig og glemte alt om de ord. Indtil jeg fandt dokumentet igen, efter jeg var færdig med læsningerne af både Anne og fotografierne. Det første ord der kom, da jeg stod i rummet på Godsbanen, var TABT. Lige præcis det ord, lå som en underliggende stemning under alle fotografierne, men det fandt jeg som sagt først ud af langt senere.

Man siger at to mennesker i virkeligheden aldrig har mødt hinanden, for det vi møder vil altid være det vi spejler ud, vores projektioner. Det samme gør sig naturligvis gældende for verden omkring os. Annes fotografier fortæller en historie om hende, fordi fotografierne er taget gennem Annes linse og dermed Annes version af verden. Det er vanvittigt spændende at lave læsninger på den her måde, men jo altså især fordi de bekræfter mig i at vi selv bestemmer over den drøm vi deltager i. Vi kan vælge at Verden er Venlig.

Der er kommet nogle virkelig smukke og meget rørende læsninger ud af de 11 fotografier. Annes billeder og hendes undersøgelse af hendes fotografier sammen med læsningerne, bliver som sagt udstillet på Godsbanen og det gør de fra d. 14. sep. 2016. Men jeg skriver mere om det når vi kommer tættere på.

Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!