I mange år har jeg haft oplevelsen, af at det var mig mod min krop. Jeg følte at den modarbejdede mig, uanset hvad jeg fandt på. Om jeg proppede mig med chilinødder og pomfritter, eller spiste glutenfrit og tog hørfrøolieshots, så var vi aldrig rigtig gode venner og jeg følte mig helt forkert i den.
Min krop fandt på ting jeg slet ikke synes var en god idé. Den tog vægt på, lavede appelsinhud, blev nogle steder helt følelsesløs i vævet pga væske og syre ophobninger. Min krop blev tung og træt og gad ikke bevæge sig særlig let. Den fik smerter og og besynderlige symptomer som eksem, bumser og flossede negle og hår.
Da jeg var 18 år blev jeg vegetar. Det havde jeg ønsket at være lige så længe jeg kunne huske. Da jeg var myndig turde jeg godt selv tage beslutningen, om at det var slut med at spise dyr. Jeg blev vegetar for dyrenes skyld og jeg var en typisk usund vegetar som spiste masser af ost, smør og mælk.
I takt med at jeg begyndte at interessere mig for selvudvikling, så opdagede jeg begrebet “faste”. Det synes jeg var vildt fascinerende. Min tilgang til faste var aldrig ud fra et kropsligt perspektiv, men ud fra hvordan sindet, eller egoet, reagerer på en faste. Hvad dukker der op af guf i egoet, når man tager alt det fra egoet som det elsker, såsom kaffe, mad (!) og sukker ikke mindst…
Faste ud fra sindets perspektiv
Det har været, og er, vildt spændende at opleve hvordan mad ikke kun er mad og benzin for kroppen. Men at mad i høj grad også er trøst, komfort, gamle vaner og programmeringer som jeg måske ikke altid var lige bevidst om. De programmeringer bliver jeg meget bevidst om under en faste!
Så jeg har fastet en del. Men altså altid ud fra et “åndeligt” perspektiv, aldrig ud fra hvad min kropsligt perspektiv. Jeg har både fastet på juice, på vand, tørfastet (altså helt uden væske eller mad) og jeg har lavet The Master Cleanse.
Hver eneste gang jeg har fastet, så har jeg lært noget nyt om mig selv. Jeg har fået skrællet endnu flere lag af løget og er kommet dybere ned i mig selv. Hver gang jeg har fastet har jeg været bevidst, om at jeg udrensede følelser. Så jeg har ladet alle de tårer der havde lyst til at komme ud rende frit.
De sidste mange år har jeg været veganer. Af samme grund som jeg i sin tid blev vegetar. Det var ikke længere muligt for mig at lukke øjnene for mælk og æggeproduktionen. Som har ligeså smertefulde omkostninger for dyrene som kødproduktionen har det.
Veganisme som udrensning
Med veganismen begyndte der at ske noget i min krop. Jeg følte at jeg bedre kunne mærke den og at min kontakt med den blev øget. Det var som om at den gode ting jeg havde gjort for mig selv. Ved at skære alle animalier ud af min kost, blev belønnet ved at jeg nu meget tydeligere kunne mærke, hvad der var godt for mig at spise. Og hvad der ikke var.
I takt med at jeg bedre kunne mærke min krop, skar jeg stille og roligt blev flere ting væk. Ikke som en bevidst handling. Ikke fordi jeg egentligt ville af med det. Men fordi jeg kunne mærke hvad de gjorde ved mig og det føltes bare ikke særligt godt.
Så ud røg: Alkohol. Kaffe. Sort te. Færdiglavet mad. Salt. Olie. Sukker. Indtil for nyligt spiste jeg det man kan kalde for en “whole food diet”. Altså grøntsager, ris, brød, kartofler og frugt og jeg kunne mærke min krop endnu mere og det føltes helt fantastisk. Mit energiniveau blev højere end det nogensinde har været før.
Da jeg var 29 år blev jeg opereret for kræft. I den forbindelse blev mange af mine lymfer opereret ud, for at tjekke om kræften havde spredt sig til dem. Men på grund af at min krop mangler de lymfer nu, så fungerer den ikke optimalt og jeg kan mærke, at jeg skal passe rigtig godt på den.
Næste skridt; Raw Food
Derfor startede jeg i maj måned i år med at spise Raw Food. Som en test for at se om jeg kunne få det endnu bedre i min krop. Give de resterende lymfer i min krop, endnu bedre vilkår for at rense ud.
Min tanke med at spise rå mad, er at jeg for det første forestiller mig at det er nemmere for kroppen at håndtere en masse rå frugt imodsætning til kogt, stegt og bagt mad.
Jeg forestiller mig at kroppen bedst kan lide det mad som er mest naturligt, altså mad som er tættest på sin oprindelige form. Og jeg forestiller mig at når jeg spiser mad, som kroppen ikke skal bruge meget energi på at fordøje, så giver jeg den ro til at reparere og udrense de ting, den ikke længere har lyst til at bære på og som jeg har kunne mærke hobe sig op i mig.
Min anden tanke med at spise rå mad, er at jeg netop har kunne mærke de virkelig gode effekter i mit sind af at faste. Så selvom jeg ikke faster når jeg spiser rå mad, og i særdeleshed frugt, så har jeg til gengæld muligheden for at fortsætte på denne kost i meget længere tid. Den mulighed er der ikke under en faste som altid har en naturlig afslutning.
Brød og hummus dækker over gemte tårer
De paniktanker mit ego har under en faste, dem oplever jeg ligeså stærkt på rå mad. Alle de tanker der kredser om mad i løbet af en dag, de ved ikke helt hvad de skal gøre ved sig selv nu. Så indtil de har affundet sig med at de sådan set er overflødige, fordi dagens menu står på vandmelon og det er det, så gakker de ret meget ud. Så en ting er at håndtere tanker og pludselig lyst til æggekage med bacon (hallo veganer!), noget andet er alle de følelser der er før er blevet dulmet af mad.
Jeg var slet ikke klar over at brød og humus havde dækket over så store mængder af tårer. Men med den rå kost, så er der ikke længere noget at skjule. Der er ingen trøst i et æble. Så der er kun mig selv, til at forholde mig til det hele. Til at trøste og tage sig af. Det er nogle gange virkelig skræmmende og hårdt. Men det er også vildt fantastisk at få lov til at føle alt.
Den store gevinst jeg føler nu, hvor jeg har spist rå i 2 måneder, er at jeg endnu bedre kan mærke min krop og at jeg virkelig er begyndt at holde af den. Det er kommet helt af sig selv, at jeg føler sådan en ægte omsorg for den. Jeg føler mig som ét med min krop og ikke som om at den er sådan en underlig fjende der modarbejder mig, sådan som jeg ellers har følt størstedelen af mit liv.
Nu kan jeg mærke at min krop ikke er udenfor mig, men at jeg også er min krop. Så min lyst til at passe på den og dermed mig selv, stiger endnu mere. Min rå rejse er lige begyndt og jeg glæder mig til at se på hvad den indeholder af flere positive overraskelser.
