Kan du være bekendt at holde dig selv tilbage?

Det er interessant som der er en bestemt energi i det at holde sig selv, fra at træde ud i det lys som man er. Der er knyttet en bestemt følelse på det med at fedtspille med sin egen kraft, som nærmest har en lille smag af martyrium.

Der er noget i det med ikke at ville fylde for meget. Ikke at skulle tro at man er noget. Som også er trygt. Som giver en lille sød følelse af offer. Som nemlig også kan dækkes ind over, at ville være venlig og give plads til andre. Der er en gevaldig tryghed for egoet, i at blive siddende i skyggen og vente på at andre gør de ting det er meningen de skal gøre.

Hvis du vil være sød overfor os andre, ved ikke at gøre det som gør dig glad, fordi du tror at du så giver os mere plads, så please lad være.

Vær sød at lade være med at være sød med det.

For egentligt kan du ikke være bekendt overfor alle os andre, IKKE at gøre det som gør dig glad langt ind i maven. Det er faktisk tarveligt overfor os andre, at du ikke gør de ting som du er god til og glad for.

Du vil vel ikke være tarvelig overfor os?

Det er faktisk ikke i orden, hvis du holder dig selv tilbage, fordi du ikke tror at du er værdig nok – god nok – klar nok – whatever. De udsagn eksisterer kun i egoet. For her er kun lige nu.

Du bliver aldrig mere klar end du er, i det nu der er.

Vi er mange som ville elske at blive løftet og næret af dit digt. Af dine idéer. Af din musik. Af din latter, af dit lys, af dig.

Tænk på alle de mennesker i verden som vi ser op til, som vi ser som noget særligt. Alle dem der har gjort en forskel. Måske ikke engang for mange mennesker, men bare en forskel fordi de var ægte og vi kunne mærke deres ærlighed skinne igennem alle lagene af egoet i verden.

De mennesker som strakte sig en lille smule ud over deres egos komfortzone og som blev hvirvlet med af livet. Livet som bare så gerne vil leves gennem os.

Ingen af os får noget som helst ud af, at vi ikke tør. At vi er bange for andre egoers domme. For vores eget egos dom i allerhøjeste grad også.

Jo mere du arbejder med at slippe dit ego fri, så du har plads til at være dig, jo mindre betyder andres egoer. Deres domme og meninger. Det kan ikke engang rigtig hægte sig på din energi længere.

Tilbage er der mest af alt en omsorg for de egoer der vil dømme. For det er skide ærgerligt, at de ikke bruger deres energi på selv at male billeder, bestige bjerge, grave brønde, cykle jorden rundt. Hvad som helst, bare det er fra et ærligt hjerte.

Vi er alle forbundet og vi er alle et. Når du træder ind i det lys der er dig, så lyser du automatisk på os andre. Andre vil blive inspireret af dig og din bevægelse. Og eftersom vi virkelig alle sammen er ét, så løfter du energetisk også os andre, når du tillader dig selv, at lade dig blive løftet.

På en måde er vi for voksne nu, til at blive ved med at lade egoets mindreværd holde os tilbage.

For det er faktisk ikke i orden, ikke at træde frem i den voksne energi der er i, at tage sig selv og sine drømme alvorligt. Det er ikke i orden overfor os andre, så hvis du for vores skyld holder dig selv tilbage, så lad venligst være.

Det er nemlig meget nemmere for os alle sammen, at være dem livet venter på at vi er, når vi samlet træder ud af egoets skygge og ind i det rene lys der skinner fra den Kraft vi alle er en del af.

Det er dårlig stil overfor den Kraft der har placeret os her, at blive siddende på Instagram og drømme sig til et mere kreativt og spændende liv. Det er faktisk virkelig usselt at bruge livet på at tale om alt det der kunne have været, i stedet for at leve det. Det kan du og vi ikke være bekendt.

Vær sød at være sød overfor dig selv og gør det som du gerne vil. Det vil altid være det som er godt for os andre også.

4 Comments

  1. Marcela
    15. oktober 2017 / 22:28

    Kære Anja,

    Tak for din inspirerende og vel skrevet tekst.
    Ja, det med bare vær sig selv! At turde træde i karakter, altså i sit eget lys, i sin egen “king -Dronningdom”.
    Tak for at minde mig engang til om det!
    Kh,
    Marcela

    • Anja Dalby
      Forfatter
      17. oktober 2017 / 12:06

      Kære Marcela

      Tak fordi du skriver her! For mig er du et af de mennesker som virkelig står i dit eget lys, og du er meget bevidst om hvornår du ryger ud af det og ved hvad der skal til for at komme tilbage. Det er meget inspirerende, at se et så autentisk menneske være nærværende overfor sin egen kraft. Tak Marcela fordi du selv er en inspiration!

      Knus Anja

  2. Laila
    17. juni 2017 / 22:02

    Tak for dit gode indlæg. Jeg er enig med dig, Anja, i det meste. Men jeg er også lidt kritisk overfor den med: Vær venlig at gøre sådan: Vær dig selv – fyld dit rum ud, lev dine drømme ud, nu – for det er det bedste for dig og dermed for os og verden.
    Vi kan ikke være uenige om essensen, og jeg er helt klart i mod undertrykkelse af en selv og andre – selvfølgelig:) Og jeg synes, du beskriver eksempler på det så godt – men jeg synes, der kan ligge et gruppe/ kollektivt pres i tilgangen: Kom nu, vær dig selv. Jeg ved, du ikke mener det sådan. Men jeg kan opleve det sådan, herfra mit læserum. For vi må ha tid her på jorden. Synes jeg. Vi vokser jo lige så stille og roligt, næsten som træer.

    Jeg ved, at der lige er udgivet en spirituel bog af Barbara Berger. Hun er skøn! Synes jeg. Som dig! En af hendes pointer i bogen, er sådan: Vær dig selv (så hurtigt som muligt, læser jeg det som) – for dermed er du god for dig selv, os og verden.
    Igen: Vi kan ikke være uenige i det skønne budskab. Men jeg fornemmer noget i tilgangen, der kan – hvert fald opleves af mig – som et gruppe/kollektivt pres. For jeg kan tænke: Er jeg virkelig helt mig selv – endnu? Fylder jeg godt nok ud? Og hvis ikke, skader jeg så det kollektive flow – og verden?

    Jeg har en ven, en gammel mand, som jeg oplever har nogle ubevidste mønstre. Som vi alle selvfølgelig har. Også jeg. Men han og jeg har forskellige tilgange til at gå til dem. For jeg er fra en anden tid: Hvor vi er blevet dygtige til at bevidstgøre. Så der er en kæmpe kløft – oplever jeg – mellem ham og jeg – og måske generelt mellem generationer og måder at leve på. Og forstå verden på. Og det er helt sikkert naturligt. Og sådan som det altid har været.
    Men hvis det er sådan, at jeg er lidt hurtigere end ham – ud fra mit billede, altså – til at prøve at bevidstgøre de her mønstre – så kan jeg jo ikke dømme ham, for enten ikke at gøre det selv eller leve og forstå verden på en helt anden måde.

    Han har lært mig om nogle gamle værdifulde dyder. Synes jeg. Som er bundet til naturen og historien. Nogle, som måske er forsvundne, i vores enormt hurtige udvikling.

    Jeg håber, du kan bruge mine tanker til noget, Anja. Jeg kunne i hvert fald bruge dine.

    Med tak og varme fra Laila: )

    • Anja Dalby
      Forfatter
      19. juni 2017 / 12:26

      Kære Laila

      Det er så dejligt du skriver og deler dine tanker! Mange tak for det!

      Jeg tror det jeg egentligt mener, udover; Vær dig selv. (Men det er vi jo altid. Uanset hvad vi gør, vi kan aldrig være andet.) Men det jeg mener er at der er så mange mennesker og det er jo slet ikke sikkert at du er et af dem, så mange mennesker som går rundt med uforløste drømme i maven. Og jeg oplever igen og igen, at mange nærmest mener at de giver andre plads og gør andre en tjeneste ved ikke at gøre det som gør dem glade. Så det er nok mere sådan jeg mener det, og ikke fordi der skal være pres på det, men de kreative processer har nogle gange godt af spark. Hvor de indre, selvudviklende kan være langsommere som du skriver (selvom de også godt have glæde af et lille puf i ny og næ).

      Ha en dejlig varm dag!

      Kærlig hilsen og mange tak igen Laila!

      Anja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.