Jeg bærer med smil min byrde?

Det er altid meget interessant at observere de bølger vi energetisk står i. Der er en sjov synkronisitet i de ting vi oplever, ting der opleves meget personligt men som alligevel er et fælles tema for mange.

Her omkring årsskiftet, dykkede mange af os ned i gamle barndomstemaer som skulle op i lyset og slippes. Det er stadig en proces der foregår og det kan føles som om man er ved at drukne i alt det gamle mudder.

Mudderet indeholder alt det man gerne vil slippe. Det indeholder hele barndommen, alle de måder hvorpå den har præget en. Det indholder alle de måder man føler man er blevet forkrøblet på og man kan få tanker om hvad hele meningen med livet mon er. At man bliver født ind i nogle bestemte omstændigheder, som man så derefter kan bruge resten af sit liv på at prøve at bearbejde. Det kan virke ret omsonst og ret meningsløst når man står midt i det og gisper efter vejret.

Mudderet er der, mudderet er et vilkår vi har som mennesker, et vilkår vi er nødt til at acceptere så godt som vi kan. Nogle gange føles det let, nærmest usynlig og vi kan bevæge os frit og legende rundt. Og andre gange, sådan som tiden er nu, så er det altså en virkelig irriterende byrde at skulle mosle rundt med og man kan tænke på om det dog aldrig stopper. Men det gør det ikke.

Arbejdet med at se på hvem man er og hvad man indeholder, stopper aldrig. Og det er faktisk okay at synes at det er noget lort nogle gange. At man får lyst til putte sig under tæppet på sofaen og håbe på at resten af verden går væk, imens man dulmer med Netflix og kage. At føle det som om ens eget mudder af barndomstraumer og ar, det må være verdens største og klammeste, at det er pissesynd og træls for en selv. Det er okay.

For du rejser dig altid igen. Det er faktisk muligt at træde op af mudderet og trække vejret, få noget lys og luft inden man lader sig synke igen, til næste nytår måske.

Du kan hjælpe dig selv, ved at blive bedre til at lære mudderet at kende. Finde ud af hvordan du kan bevæge dig i det. Man kan faktisk godt blive god til at bevæge sig i mudder. Men det kræver at man accepterer at det er der og at man ikke går i panik når man begynder at synke.

Og nogle gange kan det hjælpe at andre synker ned med en selv og ser hvad mudderet indeholder. At man får hjælp til at tackle det og til at finde ud af hvordan man navigerer i det man har med sig. Hvis du vil have hjælp af mig til at se på dit mudder, så kan du bestille en læsning her og her kan du læse andres anbefalinger af mit arbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.