Hvis man forestiller sig vores kerne, vores sjæl, den vi er inderst inde, så svæver vores identitet ligesom rundt om kernen som en sky. Det er den sky som man kan som clairvoyant kan tappe ind i og få informationer om personen. Hvad er deres job, interesser, hvordan er deres familierelationer, hvilke drømme og ambitioner har personen. Det er ikke specielt svært at tappe ind i identiteten, det er noget vi alle sammen gør hele tiden, mere eller mindre ubevidst. Det som jeg synes er interessant er at høre hvad sjælen har at sige. Kernen som er inde bag identiteten. Hvad er vores virkelige formål her, se det store potentiale, mærke sjælens kraft og den umådelige store mængde kærlighed vi alle sammen indeholder.

Når jeg laver læsninger, så taler jeg ikke så tit om identiteten. Identiteten får kun plads hvis den giver mening i forhold til at komme til bunds i nogle mønstre og problematikker som er direkte forbundet med sjælen. For vores identitet er så flygtig. Identiteten er som en sky der lynhurtigt kan skifte form og farve og retning.

Når vi oplever store forandringer i vores liv, så er det vores identitet som lider. Det er aldrig vores sjæl. Vores sjæl synes at alle forandringer er fantastiske, uanset omfanget af størrelsen på udfordringen. Alle vores udfordringer er fra sjælens perspektiv nemlig en mulighed for at blive klogere på hvad det vil sige at være menneske på jorden. Når alt bliver set på den måde, at alt hvad der sker er en erfaring, hverken negativ eller positiv for det findes ikke, så er det nemmere at forstå hvordan vores sjæl jubler når der hænder os ting som vores ego ikke umiddelbart er helt okay med.

Vi lider når der sker forandringer fordi vi tror at vi er vores identitet. Og det er jo klart nok. For hvis vi tror at vi er identiteten, så giver det meget god mening at gå i panik når vores identitet skifter. Vi kalder det kriser og vi kan blive så stressede over de kriser at vi kan få det meget skidt psykisk. Vi tror vi mister os selv når vi bliver skilt, når vi bliver fyret, når huset brænder, når nogen tæt på os dør, når kroppen pludselig opfører sig anderledes og bliver syg fx. For hvem er vi så? Hvem er vi uden job, partner, forældre, en rask krop, et helt hus? Vi er dem vi altid har været, det er bare identitets-skyen udenom os som skifter form.

Det er meget meget sundt når skyen gør det. Når vi mister alt det vi troede vi var. Når vi skal til at se på hvem vi er hvis vi ikke længere er en ansat, en med en rask krop, en med en ægtefælle og et smukt hus i et attraktivt kvarter. Vores ego lider måske og egoet får os til at hoppe under dynen i et halvt år og prøve at finde frem til hvem vi så er, men det behøver vi slet ikke. Vi kan “bare” lytte på vores sjæl og høre hvordan den sprudler af glæde over erfaringerne, så bliver det så meget nemmere at gå igennem identitetskriser.

Når jeg skriver bare i anførelsestegn, så er det naturligvis fordi jeg godt ved at det ikke altid er så nemt at undgå at falde ned i identitetskrisens mudder. Jeg ved godt at det kræver noget lidt ud over det sædvanlige at kunne se en krisesituation oppefra og more sig over ens hylen og skrigen og ikke kun se det ud fra det perspektiv at den her lortesituation er god for min sjæls udvikling. Når jeg hjælper i clairvoyancer, så er det ofte netop for at få et andet perspektiv på en potentiel identitetskrise, det er for at hjælpe til at forstå hvorfor det her sker og hvorfor det faktisk er en god situation, selvom det ikke umiddelbart ser sådan ud.

Du skal vide at alt er ligesom det skal være. Alt er virkelig godt. Alt det der sker skal ske. Slap af og nyd det, spis en is og grin, livet er vidunderligt magisk og utroligt eventyrligt og ingen behøver tage det særligt alvorligt. Vi bestemmer selv om denne drøm er et mareridt eller en glædesfyldt rejse, det hele handler om perspektivet.