En af grundene, til at det kan være en god idé at mødes med andre og lave spirituelt arbejde, eller arbejde med selvudvikling, er at der rent energetisk bliver skabt et rum, hvor du har mulighed for at dykke længere ned i dig selv, end du måske kan alene.

En facilitator af en gruppe, holder rummet, energien, for de andre deltagere. Det vil sige, at i tilfældet med meditationsgrupperne (link), så sørger jeg for at holde energien stabil under meditationen.

Det betyder, at det kan være nemmere at dykke ned i andre lag af bevidstheden, under meditationen. Så dem der sidder og mediterer erfarer, at de rent faktisk når et skridt længere ned, end de måske gør når de sidder alene. For rummet bliver holdt for dem, imens de sidder.

Modsat når vi sidder alene og måske først skal til at bruge tid på at få os selv i ro. For derefter først at komme til selve meditationen, og så kan der nogle gange næsten allerede være gået 30 minutter bare der…

Den erfaring vi får fra en gruppemeditation, hvor rummet bliver holdt for os, med at vi rent faktisk godt kan nå ned under det vi kan kalde for tankelaget. At vi faktisk godt kan nå derned hvor vi bare er, uden tanker eller følelser. Den erfaring gør, at det går meget nemmere, med at nå ned i de lag når vi fx efterfølgende sidder alene hjemme og mediterer.

Ligesom hvis du går til yoga, eller en anden kropslig udfoldelse, og mærker at henne hos din underviser, der kunne du strække dig endnu mere end du plejer derhjemme. Når du så kommer hjem, så har du erfaringen af at det kunne du. Du kunne godt gå i spagat. Du kunne godt få din hjerne helt i ro. Så derfor er det meget nemmere at gøre det igen hjemme. Du har strakt din krop, eller bevidsthed, til et andet sted og derfor kan du nemmere strække dig dertil igen.

I meditation, bliver der skabt et rum af nærvær i dig. Det nærvær kan du tage med dig ud alle steder. I alle dine relationer. Det er ikke kun i meditationen det nærvær bliver brugt. Det er det nærvær, som også så populært bliver kaldt, at være tilstede i nuet.

Så du træner dig selv i nærvær, vil du opdage, at du også begynder at holde rummet for andre. Med dit nærvær, med din opmærksomhed. Ligesom du vil opdage, når du ikke gør det, så ryger du ud i dine tanker og ikke er tilstede i det nu du er i.

Nærvær er noget vi dyrker konstant hele dagen. Når vi er opmærksomme på hvad en kollega siger. Når vi arbejder koncentreret på en opgave. Når vi ser vores partner dybt i øjnene. Når vi er sammen med vores børn. Når en ven eller veninde åbner op for et sårbart rum. Der er ikke noget mystisk i det nærvær. Men prøv at blive opmærksom på det, så vil du kunne mærke når du er i det og når du ikke er.

Vi træner nærvær i meditation. Nærvær overfor andre, livet og os selv. Meditation skærper sanserne. Det skærper evnen til at kunne holde rummet, både dit eget og når andre har brug for at du gør det for dem. Meditation gør dig stærk energetisk, så egoet får også sværere og sværere ved at trampe igennem med sine besynderlige idéer. For du holder rummet for dig selv, med din rolige, nærværende og kraftfulde energi.

 

Vil du læse mere om meditationerne jeg faciliterer i Aarhus så se her: http://anjadalby.dk/meditation/. Der er intet mystisk ved dem, de kræver ingen bestemt religiøs eller spirituel overbevisning. Vi sidder bare stille sammen, for at skærpe nærværet i os selv og dermed overfor andre. Et roligt menneske af gangen, ændrer vi verden.

Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!