Hvordan du bruger din intuition til at tage beslutninger

Første skridt i at begynde at tage kraften tilbage i dig selv, tage den tilbage fra egoet og andre du måtte have uddelegeret den til, det er at forstå at det at lytte på intuitionen ikke er en kompliceret affære. Hvis noget virker rigtigt og så samtidig er let og totalt oplagt, så er det naturligvis fordi det er rigtigt. At det ikke må være let er en helt tosset tanke.

Det er ikke meningen at tingene skal være bøvlede. Det er ikke meningen at vi skal kæmpe. Det er slet ikke meningen at åndelig eller spirituel udvikling, skal være så kompliceret at det kun er for de få udvalgte. Tænk over det. Det giver ingen mening overhovedet, at det skulle være sådan.

Så gad vide hvem det er der har fundet på at åndelig udvikling skulle være en svær og tung affære? Gade vide hvem det er der har bildt os ind, at det at lytte på intuitionen, kræver mange års stilhed i en grotte i Tibet? Det er bare egoet. Ikke andet. Egoet er naturligvis ikke interesseret i at vi begynder at stole på vores intuition, for så dør egoet stille og roligt og det er det mildest talt ikke pjattet med.

Så nu ved du det. Egoet vil selvfølgelig gøre hvad det kan for at spænde ben for at du ikke begynder at stole på intuitionen. Hvilket også inkluderer at fortælle os, at alt i den her genre med intuition, spiritualitet og åndelighed er svært og for de særligt indviede. Det er selvfølgelig ikke sandt.

Det næste du så skal vide, det er at intuitionens beskeder til dig, de kommer ikke pakket ind i kryptiske billeder, i mystiske fornemmelser eller følelser du ikke kan regne ud. Intuitionen er lige ud af landevejen, det er altid egoet der prøver at gøre tingene komplicerede ved at skrive for og imod lister, vente på det ene og det andet tegn, og tolke og tolke i banaliteter i det uendelige.

Hvis vi accepterer at der er en kraft her, lad os kalde den kraft for det Guddommelige (du bestemmer helt selv hvad den kraft hedder for dig), hvorfor i alverden skulle den så gøre det så svært for os at komme i kontakt med den del af os, som er en del af den? Det giver ingen mening.

Det er kun egoet der kan komme op med den form for logik som slet ikke er logisk. Intuitionens sprog er derimod sådan helt goddaw-jysk-logisk. Ikke mærkelig kryptisk som egoet har bildt os ind. Tingene er ikke svære her. De er lige ud af landevejen, det gælder altså også for spiritualitet.

Men i forhold til beslutninger. For det første, så lad være med at gå og diskutere i dig selv, hvad du skal gøre. Det er kun egoet der vil det. Lad os sige at du lige nu ikke ved, hvad I skal have til aftensmad i dag. Så du går og taler lidt frem og tilbage med dig selv om det, måske går du det meste af dagen og har en samtale i dit hoved om det. Måske spørger du kollegaer til råds, laver et opslag på Facebook, bruger tid på at søge efter opskrifter på nettet.

En anden og meget mindre energikrævende måde at løse det på, er at lade være med at tænke på det. Lad være med overhovedet at skænke den aftensmad en tanke. Når du så skal ud at handle, så stoler du på at det I skal spise, det er det du køber. På intet tidspunkt har du diskuteret det med dig selv, eller andre. Du har haft din hjerne fri til at gøre alle mulige andre ting hele dagen. Og lige inden du fik fri, så du et opslag på FB med en pastaret som du hurtigt noterer dig, eller der kører en lastbil med rugbrød forbi dig på vej ud, eller i Brugsen ser du nogle meget smukke grøntsager du ikke kan stå for. Og så gør du bare det. Spiser noget pasta, rugbrød, grøntsager.

Du tager altså beslutningen når du tager beslutningen. I skal nok få aftensmad. Den bliver ikke bedre af at du går i panik over den hver dag. Og hvis der går en uge hvor I spiser rugbrød med avokado, så sker der for det første intet ved det og for det andet, så styrker du kontakten med intuitionen, ved at lade være med at mindfucke dig selv med egoet. Efter den uge med rugbrød, så kan du være ret sikker på at der begynder at poppe opskrifter op i dit hoved, helt af sig selv og så bliver det dem du handler ind til.

Alle de spekulationer som egoet begiver sig ud i hver eneste dag, de blokerer for intuitionen. Tankerne skal ikke stoppes, men se bare på dem og giv slip. Det er dig der bestemmer, selvom jeg godt ved at det ikke altid mærkes sådan. Men du bestemmer om du vil se på en tanke og sige: Halløj aftensmadsbekymring, du får lige lov til at gå ud og spise pandekager, mens jeg nyder mit arbejde og joker med min kollega. Når det er tid til at jeg skal handle ind, så stoler jeg på at jeg har fået den nødvendige information, så jeg til den tid ved hvad jeg skal købe.

Aftensmadseksemplet er naturligvis meget forenklet. Er der noget i dit liv, som du går og bruger krudt på at tænke på, så skriv endelig til mig herunder i kommentarsporet. Det er ikke svært at bruge intuitionen, men det kan sagtens kræve at vi lige vender tingene lidt på hovedet nogle gange og det vil jeg gerne hjælpe dig med hvis jeg kan.

Er du interesseret i at vide mere om hvordan du skelner mellem egoet og intuitionen, så kan du få min guide til netop det emne, ganske gratis. Bare skriv dig op her.

4 Comments

  1. Maja
    7. juni 2016 / 22:28

    Jeg er helt med på hvad du beskriver og du beskriver det let fordøjeligt.
    Men igen- jeg finder det meget meget svært bare at slippe og lade tingene komme til mig- så ja, livet bliver en kamp. Men hvordan lære man at “vende” og ikke længere “vente”?
    De bedste hilsner

    • Anja Dalby
      Forfatter
      8. juni 2016 / 06:17

      Kære Maja

      Det er bestemt heller ikke altid lige let, det har du fuldstændig ret i. Jeg tror for mig, der skete der et skift i mig, da jeg virkelig forstod, at min glæde aldrig kan være afhængig af ydre omstændigheder. Det kan jo næsten lyde helt barsk når jeg skriver det sådan.

      Men jeg begyndte at tænke på, at hvad nu hvis de ting, eller skift, jeg ventede på, aldrig indfandt sig. Så ville jeg have brugt mit liv på at vente på noget der aldrig skete. Så jeg begyndte at arbejde koncentreret med at være her i nuet. Bare at være her i mig, og ikke ude i en fremtid jeg alligevel ingen indflydelse havde på. Og så tænker jeg meget på at fordi fremtiden ikke eksisterer, så vil den altid bare være endnu et nu jeg kan opleve på et tidspunkt. Uanset hvad der dukker op i mit liv nu, så håndterer jeg det jo. Fordi det gør vi. Vi møder mange forskellige emner og vi håndterer dem. Måske ikke altid lige elegant, men så kan vi lære af det. På den måde begyndte jeg at slippe bekymringerne for hvad der måtte ske. Og som sagt, så arbejder jeg med at slippe de ting jeg venter på, fordi mit liv er lige nu og lur mig om der ikke sker det, at når det jeg har ventet på endelig indtræffer (hvis det altså gør det), så vil mit ego finde på noget andet at vente på, for at holde det beskæftiget og slippe for at mærke det nu der er. Er det svar på dit spørgsmål Maja?

      Ha en dejlig dag

      Kærlig hilsen

      Anja

  2. 6. juni 2016 / 13:37

    Hejsa. Det der dukker op hos mig er skal/skal ikke skrive den bog jeg mener mangler med dansk tekst.

    • Anja Dalby
      Forfatter
      6. juni 2016 / 14:02

      Aahh. Spændende Lone… Prøv at lade være med at tænke på den bog. Prøv at slippe at den skal skrives og at den skal skrives af dig. Selvom du har fået tanken om bogen, så er det ikke sikkert at det er dig der skal skrive den. Vi må gerne få idéer, som vi slipper igen og lader andre tage sig af at udføre. Hvis de skal udføres, så skal de nok finde en anden kanal, hvis det ikke er igennem os de skal ud.

      Hvordan føles det at slippe den bog? Er det en lettelse? Eller er det sorgfuldt? Hvis det er sorgfuldt, er det så fordi du et eller andet sted havde set frem til selve processen med at skrive bogen? Hvis det er tilfældet, så kan du vel nærmest ikke lade være med at skrive den, så skriver du den af lyst og ikke fordi den mangler. Eller er det sorgfuldt at slippe den, fordi dit ego gerne ville være forfatter? Det er ikke forkert at gå med det egoet vil, slet ikke, men det er godt at gøre sig bevidst inden, hvad det er der er på spil.

      Når du slipper noget i dig selv, så er det at intuitionen får plads. Så du får egoet til at slippe den her bog og alle tankerne om den og så kan det være at du en dag lige pludselig sidder og skriver den, fordi du ikke kunne lade være. Hvis du kunne lade være, ja så var det sådan det var. Du så at bogen manglede, men du kunne godt lade være med at skrive den, måske er der en anden som ikke kan. Alt er i den skønneste orden. Giver det mening?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.