Jeg har tidligere skrevet om, hvor virkeligheden i virkeligheden befinder sig. Befinder den sig andre steder end i min bevidsthed? Er der en virkelighed udenfor mig? Laver træet i skoven i lyd når det falder hvis der ikke er nogen, til at høre at det vælter?

Hvor er verden henne? Er den udenfor min bevidsthed eller indenfor? Hvordan kan den være indenfor, hvis vi alle ser de samme ting? Hvor går verdenen så hen når jeg forlader den?

Når jeg går ud af et rum og ind i et andet, hvor er det rum så som jeg forlod? Forsvandt det med mig, eller blev det holdt fast i form, af andre bevidstheder som eventuelt var tilstede til at observere det?

Hvad nu hvis vi ikke består af mange forskellige bevidstheder, som oplever den her planet som vi kalder for jorden. Hvad nu hvis vi virkelig kun er én bevidsthed? Så giver det også mening, at “det fysiske” ikke forsvinder i det øjeblik vi forlader det, for der er stadig én stor bevidsthed som er i gang med at drømme eller tænke det hele.

Hvor meget fylder den vågne bevidsthed i dig? Ikke så meget vil jeg påstå. For du har også en bevidsthed du træder ind i når du sover og drømmer. En bevidsthed der er tilstede når du mediterer. En bevidsthed der åbner sig hvis du bruger ayahuasca eller andre bevidsthedsudvidende midler. Hvor er alt det tilstede henne?

En måde at forstå bevidsthed eller tanken, om at her kun er én bevidsthed på, er at tænke på hver vores sind, hver vores bevidsthed, som et slags vindue hvorigennem Den Store Bevidsthed, kan se og opleve sig selv.

At tro på at der er en fysisk verden udenfor os selv, er en tro, ligesom alle andre former for religioner. For der er endnu ikke fundet nogle ægte beviser, på at verden eksisterer udenfor vores egen bevidsthed. Hvordan skulle man kunne finde dem?

At tro at der findes noget fysisk er en fortolkning, ikke et fact.

Du kan ikke tage noget udenfor din bevidsthed og flytte det ind i den. Alt er og eksisterer i din bevidsthed. Så hvad er din bevidsthed så? Din bevidsthed er ikke din, men er en del af en større bevidsthed som er i gang med at opleve alt det her vi kalder for verden. Alt det vi kalder for verden er altså bevidsthed, så i virkeligheden er det der udfolder sig her, bevidsthed som oplever bevidsthed (sig selv der oplever sig selv.)

Overvejelser omkring hvad der er hvad, om der findes noget fysisk her, om vi egentligt selv eksisterer som selvstændige bevidstheder, eller om der kun er én bevidsthed som oplever sig selv, er sjove fordi livet åbner sig. Det åbner sig og bliver helligt og ikkehelligt på samme tid. Det giver mening og ikke.

Mit humør, eller humøret i “mig” bliver bedre når jeg tænker den slags tanker. Jeg får mere lyst til at opleve hvad det vil sige at være her, uanset i hvilken form det så er i.

Når jeg tænker den slags tanker, så får jeg travlt med at tage gummistøvler på og skynde mig ud for at gå tur i regnen. Jeg får lyst til at opleve regn i ansigtet, vind i håret og mærke mine ben bevæge sig med mig. Jeg føler mig levende og får lyst til at leve og opleve endnu mere. Jeg kan godt lide at være her. Selvom der hverken er et “jeg” eller et “her”.

Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!