Når det virkelig går op for dig, at ingen andre kunne være dig, så indser du også, at ingen andre kunne være andre end dem de er og så forstår du at Verden i sandhed er Venlig.

Når du ser på andre mennesker og du ved, at de ikke kan være på andre måder end de er, fordi de er dem de er, så slipper du for at gå og længes efter at verden ville være anderledes end den er. Det giver dig en øjeblikkelig ro, en konstant tillid til livet, en uvurderlig følelse af tryghed i dig selv og i samspillet med andre.

Hvem har levet dit liv? Haft din bevidsthed? Det har du, ingen andre. Det samme gælder for hvert eneste menneske omkring dig. Der er ingen mennesker der kan være forkerte. Du kan ikke være forkert. Det ville betyde at du kunne have handlet anderledes, end du gjorde på det pågældende tidspunkt, med den bevidsthed og forståelse af livet som du havde dengang, og det er ikke muligt.

Det svarer til at gøre et lille barn forkert, fordi det ikke kan gå, eller spise med kniv og gaffel. Ingen skælder det ud, fordi det bare ligger der og gylper. Eller splatter kartoffelmos ud over bordet. Det gør det som det kan, med den bevidsthed som det har på det gældende tidspunkt. Det samme gælder alle os andre. Ingen gør noget forkert. Det er ikke muligt.

Det betyder ikke at vi ikke kan bevæge os væk fra det, som vi ikke føler er i overensstemmelse med dem vi er. Selvfølgelig ikke. Eller at vi ikke kan fortælle andre, at der er andre måder at gøre tingene på, hvis vi kan se at det er muligt at handle kærligere eller venligere overfor andre mennesker, dyrene, planeten. Men at råbe harmfuldt ud over verden, at den er forkert og at vi synes den er dum fordi den er som den er, giver ligeså meget mening som at prøve at tvinge et spædbarn til at rejse sig og gå. Det går når det er klar til det. Ikke et minut før.

Prøv at mærke ind i den frihed, der ligger i accepten af at du er dig og at det er den opgave du har her. At være dig. Bare dig. Hvordan ser du så på dig selv? Ser du så på dig selv med mildere øjne? Vil du så ikke også se på andre, med samme venlighed som du begynder at se dig selv?

Hvordan ser din krop ud nu? Hvad med din personlighed? Hvordan ser dit liv i det hele taget ud, når du virkelig forstår, at det ikke kan være anderledes end at du er dig, og at alle andre er dem de er?

Jeg har i lang tid haft lukket for læsninger. Lige nu og til og med d. 15. juli, er det dog muligt at bestille læsninger igen. I en læsning får du et andet syn på dig selv. I en læsning er det informationer fra dine åndelige hjælpere der bliver givet videre til dig, og de har om nogen forstået storheden af dit liv og din færd her på jorden.

Du kan læse mere om bestillinger af læsningerne her og læse anbefalinger af dem her.

Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!