I mange år, troede jeg at arbejdet med egoet var en konstant kamp. Jeg så egoet som en vild hund. En vild og total uopdragen hund, som jeg resten af mit liv skulle kæmpe med. Som jeg for altid skulle holde i en kort stram snor, for at den ikke røg ud og gøede vildt af en eller anden uskyldig forbipasserende.

Min erfaring dengang, var at hver gang jeg lige tog det lidt roligt, så blev snoren for slap og egoet, aka den vilde hund, fløj ud i linen og bed folk i benet.

Egoet var ikke kun en stor voldsom hund med fråde om munden. Det kunne også være en lille irriterende tæppetisser, som gjæffede af folk, så snart de vendte ryggen til. Men som ikke turde sige noget, når de vendte sig om for at se, hvor det var postyret kom fra.

Eller egoet viste sig ved at parre sig med andre menneskers ben, for at prøve at dominere dem, men på en virkelig nedladende måde. Uanset alle de måder egoet i mig dukkede op, om det måske bed folk i hånden når de nussede dets mave, så var det min overbevisning, at egoarbejdet for altid ville være en kamp.

Jeg så for mig, hvordan jeg resten af mit liv skulle samle lort op efter egoet. Hvordan jeg altid skulle undskylde, at det igen havde gravet et tulipanbed op. At det altid ville prøve at dominere dem der var svagere eller konstant kæmpe mod dem der var større eller stærkere, i egoets optik. Den overbevisning har faktisk ofte givet mig lyst til at give op i selvudviklingsarbejdet. For hvem ønsker at skulle kæmpe resten af deres liv.

Så ville tanken om bare at give efter og lade egoet hærge løs, næsten være mere tiltalende. Bare lade mig selv opsluge i mine følelser af mindreværd, som igen og igen gav sig udslag i jalousi, misundelse, irritation, arrogance, vrede, depression og melankoli.

På et tidspunkt skete der et skift i mig. Jeg kom til at se, at egoet bare var megabange. Hvis jeg kunne gøre egoet trygt gennem min forståelse af mekanismerne i det, så ville jeg helt kunne slippe angsten for hvad det fandt på. Jeg kunne også slappe af i armen der holdt snoren til egoet, for jeg kunne se at egoet intet længere kunne gøre.

Egoet mistede magten, fordi jeg så at det i virkeligheden ingen magt havde over mig.

Det første store skift skete i mig da jeg virkelig sådan grund-forstod, at jeg ikke er egoet. Jeg har et ego. Da jeg så separationen mellem mig og brøleaben i snoren, så slap jeg snoren og kunne se egoet som noget udenfor mig. Som jeg godt nok havde historier knyttet til, men som i virkeligheden intet havde med min kerne at gøre.

Kernen i mig er ikke egoet.

Det var ved at styrke min egen kerne, den del af mig som har med min intuition, min sjæl, min kontakt med det Guddommelige at gøre, at egoet ikke længere havde noget at skulle sige over mig. Det var ikke en kamp, mellem min kerne og egoet. Jeg styrkede bare kernen og egoet holdt op med at bekymre mig.

Så egoet blev til noget jeg følte omsorg for, gennem min forståelse af det.

Det er nu sådan, at hvis egoet gakker ud, så ved jeg at der er noget jeg har overhørt eller overset. Så ved jeg, at der er nogle helt basale/banale ting jeg skal gøre, for at få det i ro igen. Egoet følges roligt med mig nu, uden snor og lænker. Med det samme det føler uro og begynder at knurre lidt, så opdager jeg det med det samme og jeg får lige taget en timeout til at undersøge hvad der skete.

Jeg er ikke længere bange for hvad det kan finde på og det er en kæmpe lettelse. At slippe frygten for frygten føles så vanvittigt befriende.

Hvis du vil vide mere om egoet og mekanismerne i det og hvordan du styrker din egen kerne af intuition, så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev og ganske gratis få tilsendt Ego og Intuitionsguiden.

Eller du kan melde dig til kurset Den Stille Vej, hvor vi i et år, arbejder med at lære egoet at kende. Hvor vi finder ind til hvad det er vores kerne består af og så fordufter egoet helt af sig selv.

Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!