Nu ved jeg ikke hvordan du har det, dig som læser med her, men jeg er personligt rimelig træt af egoet. Andres egoer er deres egen sag og de generer mig sjovt nok ikke så meget. På en måde er der opstået en form for overbærenhed i mig, overfor de egoer jeg støder på rundt omkring. Det er ikke på en arrogant måde, for egentligt har jeg masser af omsorg for de situationer folk sidder i pga deres ego, men omsorgen for mit eget egos ramasjang, kan efterhånden ligge et meget lille sted. Andre mennesker må bruge deres liv som de vil og hvis de gerne vil leve i skyggen af deres ego, så er det helt fint for mig. Jeg gider bare ikke. Som i overhovedet ikke.

Indenfor de sidste par måneder er der kommet en ny nul-tolerance ind i mit liv, overfor mit egos luner. Sagt meget firkantet, så gider jeg ikke så meget pis med det mere. Jeg har helt bestemt kysset og krammet det, jeg har rummet det og forstået det, jeg har lavet utallige øvelser som skulle kunne elske mit ego i ro. Og de har været gode, de har givet mig en styrke til at være i stand til, for alvor at sætte foden ned for det nu.

Igennem mit liv, har jeg set på alle nuancerne af smerte i egoet, set på hvor smerten kommer fra, forstået hvorfor den smerte nogle gange bliver valgt, frem for at vælge en glæde og lethed der kunne få tingene til at gå tusind gange nemmere. Jeg har forstået og forstået, rummet og rummet og så fik jeg altså pludselig nok.

På samme måde, som når nogen har overskredet vores grænser længe. Det har måske ikke været store ting, men bare små konstante ryk hele tiden. Lige pludselig kan vi opdage at have rykket helt vildt på vores egne grænser, på en næsten umærkelig måde og så kan det være godt at sige fra med store bogstaver, for at de små ryk ikke sker igen. Det er de store bogstaver jeg har haft fremme nu.

Egoet er ikke ondt. Men egoet er bange og frygt er noget af det, vi skal være allermest varsomme med. Bange mennesker er de farligste i hele verden og frygt smitter, det smitter i tale, i væremåde, i energi. Det er klart, at det kan hjælpe at kramme det stakkels ego, for at det holder op med at være bange. Men problemet er, at det skal være et konstant kram, for at holde egoet trygt. Så det ikke selv gør ting, som det ved virker til at dulme smerten fra frygten. Så vi skal hele tiden være over det, for at det ikke spiser en othellolagkage alene under dynen fredag, drikker 10 drinks lørdag og skaber drama søndag, over en opvask som vores partner ikke har taget.

En anden mulighed, i stedet for konstant at gå og rydde op efter vores ego og sige undskyld til andre det har gakket ud på, sige undskyld til vores krop som det har mishandlet med dårlig mad og alkohol, undskyld til vores sjæl for ikke at gå den vej hvor vi kan udvikle os bedst spirituelt, det er bare at stoppe det. Så de seneste par måneder har jeg lagt mit liv ret meget om og jeg har en liste med skumle planer, som jeg vil bruge til at overrumple mit ego med, så snart det har vænnet sig til de første nye tiltag.

Du kan også lave sådan en liste. Du kan starte med at skrive alle de ting på, som du har lyst til, men som du ikke tør gøre. Fordi du er for gammel, for tyk, for tynd, for kvinde, for mand, for pæn, for grim. Dernæst kan du lave din kost om. Hvordan tror du egentligt du skal spise? Sådan helt ærligt, udenom alle mulige diller der lokker dig til at spise mere bacon og smør? Hvad giver mest mening? Helt ærligt? Hvor meget alkohol tror du, sådan hånden på hjertet vi skal drikke? Uanset hvor moderne cocktails er lige nu, hvor meget alkohol tror du faktisk vi skal drikke? Er det 0% måske? Undersøg det i dig selv. Hvor meget tid skal vi bruge foran en skærm? Hvad kan du gøre i stedet? Gå ind alle steder i dit liv og sæt en ærlig lup på. Du må selv bestemme hvor meget bullshit og hvor mange mystiske historier fra egoet, du gider blive ved med at leve under, men hvis du har nået grænsen som mig, så er det ikke noget problem at gennemskue alle de løgne det har fundet på, for at leve et liv i en mærkelig frygtsom komfort, som ikke gavner nogen og mindst af alt mig, min sjæl og min sjæls udvikling.

Det her arbejde, det er det vi laver på Den Stille Vej. Derudover kommer en masse metafysiske øvelser oveni. Men ego-arbejet kører hele tiden på sidelinjen, for det er altså det eneste arbejde som kan rykke noget som helst. Du skal lave dit ego-arbejde først, for ellers bliver egoet ved med at ødelægge tingene for dig og det kan være derfor, at der ikke er nogle af det nye New Age-filosofier der virker for dig, for først, så skal det gøre meganas på egoet, sådan er det bare. Men bare rolig, den smerte og det piveri fra egoet, bliver så hurtig overskygget af din glæde og kriller i maven over et nyt liv i frihed. Det her liv er fuldstændig fantastisk. Hvor længe vil du blive ved med at lade dit ego spolere det for dig?

Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!