Herude i skoven hvor jeg er flyttet hen, mister jeg mig selv. Jeg kan høre historierne blive skrællet af mig. Jeg kan mærke hvordan naturen absorberer alt det jeg ikke længere behøver bære rundt på.

Til min store overraskelse har jeg grædt rigtig meget. Efter fjorten dage stoppede jeg igen og gråden blev erstattet af rene rum hvor der ikke er plads til andet end nu. Og nu. Og nu…

Der er forlemper og udele ved alt. Der er også fordele og ulemper ved en masse. Alt hvad vi kan gøre, er at være i nuet og mærke hvad vores næste bevægelse skal være. Ingen af os kan regne noget ud alligevel og derfor bliver bekymringer overflødige når vi lader os opsluge af nærværet overfor nuet.

Intet betyder noget og derfor betyder alting det hele. Alt bliver helligt og optaget i det ordløse nu, hvor alt der er, er tilstedeværelse.

Da jeg var i lære som clairvoyant var min største frygt at egoet i mig, skulle få opsnappet hvad det var jeg havde gang i. Egoer kan have mange uklædelige kapper, men især egoer i hvide spirituelle kapper, har jeg altid haft det ekstra svært med. I min læretid mødte jeg en del af den type egoer og det fik mig af flere omgange til fuldstændig at forsage det her clairvoyante fag. Grunden til at jeg blev ved, var fordi jeg blev ved med at blive bedt om det. Af kunder og af mine åndelige vejledere.

Min søn er næsten voksen og besluttede sig for at blive i byen, mens min kæreste og jeg flyttede i skoven. Jeg vil altid være mor, men nu oplever jeg at være mor på en ny måde. Jeg oplever en ny hverdag, både i forhold til min søn, mit arbejde og i forhold til min kæreste.

Hvem er jeg nu? Ingenting og alting. Årstiden er perfekt i forhold til at være i bevægelsen med at give slip. Jeg er flyttet ud i den skov jeg voksede op i, og alt det jeg var og alt det mit liv indeholdt som barn, bliver jeg konfronteret med dagligt.

Når jeg laver clairvoyancer eller læsninger, er en del af jobbet at jeg fjerner Anja ud af ligningen. Ingen behøver høre hvad Anja har at sige, når det er muligt at få rådgivning og vejledning fra de andre verdener der omgiver os. Jeg laver forlemper og udele udsagn i mig selv, for at være sikker på at egoet i mig ikke blander sig.

Jeg vender alting på hovedet i mig. Jeg slipper det hele, og i det slip så venter jeg. For i det slip, opstår det rene nærvær overfor nuet og så kan jeg lave læsningen. Så er jeg ikke andet end en megafon for det der skal siges til den der skal høre det.

Kraften føles renere og lettere tilgængelig i skoven. Det er ikke engang nødvendigt for mig at gå ud af min dør for at opleve den. Hvert eneste vindue i huset vender ud mod store, levende, vibrerende træer.

Ligeså fragmenteret som det her skriv er, ligeså fragmenteret føler jeg mig. Et puslespil hvor brikkerne ikke bare har løsnet sig, men en del af dem er blevet helt væk. Måske samler der sig et nyt billede, måske gør der ikke.

Der er forlemper og udele ved det hele og jeg elsker at være en del af alt og ingenting overhovedet.

Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!