Når jeg sidder og tegner, så ser jeg ofte YouTube videoer samtidig. Det er meget forskelligt hvad jeg ser/eller lytter på er det nok nærmere. Lige for tiden ser jeg dog en del videoer om fysik, som jeg af en eller anden underlig grund altid har haft, et meget stort blødt punkt for.

Det kommer sig nemlig af, at jeg på det sidste har set verden smelte. Den har både smeltet for øjnene af mig, den har bøjet sig på måder som det ikke forventes at den bøjer på og jeg har set mennesker ligesom “blibbe” ud lige foran mig. Forleden dag forsvandt min fod fx. Altså der hvor det var meningen den skulle være, for enden af mit ben, var der bare sofa. Min fod var væk. Lykkeligvis kom den tilbage igen.

Det er naturligvis ikke noget nyt, at mange mener at verden her er en illusion. Hvordan den er det, det er der også rigtig mange bud på, alt efter hvor folk har deres baggrund. Om det er i spiritualitet og i hvilken retning den er i, eller om det er i fysik. Shamaner fra hele verden, har altid omtalt livet her på jorden som en drøm, hvilket er det samme som en illusion.

Når jeg har set verden smelte, altså forsvinde for øjnene af mig, så har den efterladt et stort tomt rum. Det har ikke været skræmmende på nogen måde. Der har bare været tomhed. Jeg vil naturligvis gerne indrømme, at det føles specielt at sidde på toilet og så bøjer væggene ind og gulvet smelter og pludselig sidder jeg i åbent rum. Heldigvis er denne 3D verden vendt tilbage igen ret hurtigt, så jeg har ikke nået at gå i panik.

De videoer jeg har set på det sidste, handler om fysikere som forklarer deres teori om at verden er et hologram. Og det giver egentlig god mening, når jeg tænker på det jeg ser. For det er som om det jeg ser, ikke kan holde sin form og derfor ligesom blibber ud.

Idéen om hologrammet, kom blandt andet efter at Stephen Hawkings fremlagde sin teori i 1976, om at alt kan forsvinde i sorte huller. Den tanke er nemlig i direkte modstrid med alt hvad fysikere ellers tror på, nemlig at information aldrig kan forsvinde. Altså heller ikke i et sort hul. Så en del fysikere satte sig for at modbevise Stephen Hawkings og det de så kom frem til, var teorien om at verden er et hologram.

Det de fandt ud af sker i hjernen er, at det er hjernen der sender signaler ud om hvordan vores verden skal se ud. Det er altså lige omvendt af hvad vi tror. Vi tror at verden sender signaler ind igennem vores sanser og så opfatter vores hjerne den. Men det der sker, er at i vores visuelle cortex i hjernen, bliver vores verden skabt. Så bliver den sendt ud via vores sanser og først der, når vi så “ser” med vores øjne det som vores hjerne har sendt ud, sanser vi verden via syn, hørelse, følelse osv.

Det svarer til at sidde en biograf med et lærred 360 grader omkring dig, men den film du ser, det er den der bliver projekteret ud fra din egen hjerne. Hjernen er altså film projektoren. Så hvor kommer filmen mon fra? Er det her vi begynder at tale om Gud? Om et højere selv? Om sjæl o.s.v? Det er megaspændende!

Alt det lyder jo totalt underligt og noget vi kan “vælge” at tro på. For mit vedkommende, så tror jeg at når jeg har set verden ligesom “blibbe” ud af sin form. Så kan det enten være, at min hjerne gerne vil vise at verden ikke er solid, eller det kan være at det er hologrammet som ikke kan holde sin form. Altså vel nærmest at lærredet går i stykker.

Jeg får det som om jeg er barn igen. Jeg får kriller i maven af glæde over at der er endnu mere at gå på opdagelse i. Jeg skal nok holde jer opdateret her på bloggen, fra Moster Rejsende Mac udi udforskningen af det store, måske ingenting.

Hvis du har haft lignende oplevelser eller gjort dig nogle tanker om det her, så vil jeg meget gerne høre fra dig i en kommentar herunder.

Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!