At verden udenfor os, er noget vi skaber indeni os, det synes jeg er en virkelig fascinerende tanke. At det vi tror vi ser, det er det vi ser og at vi kan ændre det vi tror på og så se noget andet. Det er jo næsten ikke til at rumme i hovedet.

Det vil sige, at der er lige så mange virkeligheder her, som der er mennesker og det er ikke engang fordi det egentligt er noget vi er fremmed for, for vi oplever alle sammen hele tiden, at være i situationer med andre, hvor vi har oplevet det tilsyneladende samme og det som vi så hver især gengiver fra oplevelsen, er så forskelligt som sort og hvidt.

Det skaber rum til at “ret” ikke findes, at der ikke findes godt eller skidt, for alt afhænger af hjertet der ser og oplever. Af de filtre vi hver især ser igennem, de filtre vi har med os, fra vores opvækst, vores programmeringer i samfundet, dem vi har skabt selv i vores identitet og masser af andre.

Når jeg fx ser på en rød bold, så ser min hjerne i virkeligheden ikke den røde farve. Min hjerne accepterer en bølgesvingning af lys som kastes tilbage fra boldens overflade og ind i øjet. Dette lys indeholder alle farver på nær rød. Den svingning vi kalder rød, modtages ikke af hjernen. Det er med andre ord røds fravær der får bolden til at se rød ud.

Så når du kigger på virkeligheden, kigger du på alt det som netop ikke er der. Ved at se alt lys, og så udelukke det som ikke er der, så ser og opfatter du det som er der, altså en rød bold.

Hvad sker der med det lys der kastes tilbage fra bolden du kigger på? Faktisk er hjernen heller ikke rigtig i stand til at se det lys. Lysindtrykket rammer hjernen på hovedet og frembringer en svingning af synsnerver og det er denne svingning der sendes videre til hjernen og altså ikke farven rød. Svingninger indeholder ikke noget af den oprindelige farve eller lys. Den er blot en kode der repræsenterer lyset/farven. Koden når frem til hjernen, hvor der er en mekanisme der viderebehandler den, omvender billedet så det vender rigtigt og tolker svingningen så resultatet bliver en farvekode som hjernen er vant til at forstå. Men virkeligheden har aldrig set den.

Det vi tror er sand virkelighed, er faktisk virkelighedens fravær, vendt på hovedet og oversat af vores hjerner fra en bølgelængde til at være den rene skære sande virkelighed. Virkeligheden må være en indre erfaring. At diskutere hvad der er rigtigt og forkert, er derfor ligeså omsonst som at tro på farven rød.

Så hvis alt hvad der er, alligevel er lys og farves fravær, ovenikøbet vendt på hovedet, så kan vi skabe det vi vil. Vi kan tro på at livet er magisk og at ønsker bliver opfyldt. Vi kan tro på at kærligheden vinder, at der er mere godt end skidt, vi kan endda helt vælge at lade være med at tro på at der findes skidt.

Vi kan vælge at tro på at vores liv er en hellige færd. At vi kan gøre en forskel, for os selv, for andre, for os alle. At livet er smukt, at der findes alfer og smølfer, at vi kan trylle og at det der er til os her på jorden, kun er gaver, kun er skønhed og kun er den virkelighed vi vælger at være i. Og lige der, der eksploderer min hjerne, men nu er jeg fri til selv at bestemme hvordan mit liv skal være, så det gør ikke så meget.

Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!