I meditation er det et almindeligt brugt billede, at forestille sig at man er et bjerg og at tankerne der opstår i en selv mens man sidder der, er skyer som blot skal have lov til at drive forbi bjerget. Men det er ikke kun i meditation vi kan bruge det billede. Det er nemlig ret nemt at tage bjerg og skybilledet med sig ud i livet og på den måde give slip på rigtig mange tanker, inden de når at hæfte sig i os med en følelse.

Det kræver naturligvis lidt øvelse, som alt andet gør, men det her er ikke svært.

Når der opstår tanker, som i virkeligheden kan komme alle steder fra, for sandheden er jo at de ikke engang alle sammen behøver at opstå i os selv, tanker springer nemlig med energien rundt imellem mennesker, men altså når der opstår en tanke; så øver jeg mig i at se den drive væk med det samme og ligesom skyer gør det til sidst, blive opløst på en blå himmel.

I starten var jeg mest opmærksom på de tanker som førte en ubehagelig følelse med sig. Lad os sige at en tanke kom om noget der bekymrede mig, så koncentrerede jeg mig for at se den udenfor mig selv, oppe i himlen og lod den drive væk igen. I starten blev den tanke hurtigt erstattet af en anden tanke og billedet der bliver brugt i tegneserier med en mørk sky over hovedet på bekymrede mennesker, virkede pludselig helt virkelig.

Men den her øvelse blev hurtig rigtig nem da jeg forstod, at jeg altså virkelig ikke er mine tanker. Da jeg først fattede det, sådan helt indeni, så blev det så nemt at se dem udenfor mig og virkelig nemt at se dem suse sin vej igen, uden at have efterladt en følelse bag sig.

Da jeg havde gjort sådan med de tanker som ikke var vildt tosset med, så gjorde jeg det med dem som jeg egentligt godt kunne lide. For tanker er bare tanker. Og selvom det kan være godt at bruge ord og tanker til at bekræfte en positiv følelse i sig selv, så er absolut stilhed også virkelig dejligt. For det der jo så er, det er det der eftertragtede nu og ikke andet. I det nu, der er det ikke nødvendigt at bekræfte at alt er godt, for det der er, er det der er og det kan ikke være andet end godt. At bekræfte det med tanker, er som udføre en handling og så hele tiden sætte ord på den. At spise en kage og så hele tiden sidde og sige “jeg spiser en kage”. Det virker unødvendigt.

Du er et bjerg og alle de tanker som kommer til dig, de er skyer som bare glider forbi dig. Nogle gange rumler de lidt og er mørke og tunge, andre gange er de lyse og lette. Du lader dem bare glide forbi dig. Du dømmer dem ikke. Du observerer dem bare og accepterer at din himmel ikke er skyfri. Ingen menneskers himmel er helt skyfri, at acceptere det kan være første og vigtige skridt til at lade lade tankerne slippe igen.

Når jeg tænker på tankerne som skyer, så føles det også forkert at fange dem ind og undersøge dem og vende dem op og ned og dvæle rigtig længe ved dem. For skyer skal være på himlen hvor de hører hjemme. De skal være fri til at flyde derhen hvor de har lyst til og måske har de nok allermest brug for at blive opløst og blive til ingenting og klar luft igen.

Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!