DET ER SYND FOR MIG

Min opdagelse

For nogle år siden opdagede jeg noget meget interessant i mig. Jeg opdagede at det var synd for mig. Stort set altid. Der kunne være tidspunkter hvor det ikke var 100% synd for mig, men der skulle ikke meget til før end det var virkelig synd for mig igen og jeg følte mig som et offer. Det kunne være at jeg havde været vågen om natten, at min kæreste havde misforstået mig, at jeg havde opdaget en ny delle, et gråt hår, at jeg fik bumser efter at have spist chips, hvad som helst var synd for mig og det var det hele tiden.

 

Gemmer du også et offer i dig?

Selvfølgelig var det ikke noget jeg udtrykte til nogen, hvor synd det egentligt var for mig. Det er ikke sexet at være et offer, det havde jeg alligevel luret. Det var mere min egen private smerte, mit eget hemmelige mindreværd, jeg gik med, et lod jeg måtte bære her i denne verden. Jeg fortalte ikke nogen om, hvor synd det egentligt var for mig.

Jeg følte, det bare var fordi jeg var født som mig, hvor der ikke skulle så meget til at læssede væltede fuldstændig. En lille smule modstand fik mig til at krakelere totalt. Hvis der var nogen, der tog pis på mig, så døde jeg fuldstændig indeni. Selvironi (eller mangel på samme) er det bedste barometer på, hvor synd man egentligt synes det er for en selv.

Men en ting er jo at opdage, at stort set under hver eneste lille konflikt, hver eneste lille problem (og de større også) der lå offeret lige bag overfladen og var skylden i al ravagen. For noget helt andet er jo så at finde ud af, hvordan man holder op med at være et offer igen.

 

Det begrænser dig, når du har ondt af dig selv

At synes at det er synd for en selv, det er virkelig en meget heftig afhængighed som kan ødelægge rigtig meget i livet. Så jeg gik på opdagelse i mig selv. Siden “det er synd for mig” følelsen eksisterer i mig, så må der også være en gevinst ved at have den følelse. For der er en gevinst bag alle følelser i os, uanset hvor tosset det virker. Men på et tidspunkt har vi i vores liv lært at hvis jeg gør sådan og sådan, så sker der det og det og det er positivt.

Så jeg måtte finde ud af hvordan det kunne være, at det var positivt i mig, at det var synd for mig, for ellers ville jeg ikke have “valgt” den mekanisme. Ved at jeg spurgte mig selv hvad jeg fik ud af at det var så synd for mig, hvilken gevinst der var i det for mig at være et offer, så fandt jeg stille og roligt ud af det.

 

  • Når det var synd for mig, så behøvede jeg jo ikke give den 100% i mit liv. Hverken med det jeg gjorde eller udførte, men heller ikke med mig selv som person. Så måtte jeg gerne gemme mig.

 

  • Når det var synd for mig, så valgte jeg altid nr. 2 og aldrig nr. 1.

 

  • Når det var synd for mig, så nøjes jeg og nedgjorde mig selv.

 

  • Når det var synd for mig så var det altid en stemme der kom fra mit mindreværd – det var en ret stor ting at opdage. At offerets stemme kom inde fra mindreværdsmonsteret.

 

Anja Dalby Synd

 

Elsk mindreværdet væk

Igennem offeret fik mindreværdet en stemme. For selvfølglig er det da synd for mindreværdet! Pyh når jeg tænker på de tanker og følelser det kan kaste op i mig, så er det da vildt synd for mindreværdet i mig, at det har det på den måde. Det var stort at opdage, for så kunne jeg gøre noget ved det. Mindreværd kan nemlig elskes væk.

Som det første begyndte jeg at tage bevidste valg, i situationer, hvor jeg ellers ville være ved at gå i stykker af smerte over at være Anja Dalby (lad os sige hvis jeg havde været vågen flere gange på én nat). Så sagde jeg til mig selv at det ikke var synd for mig, at jeg var træt. Jeg var bare træt. Ikke andet. Jeg havde hverken brækket benet eller mistet min kæreste, jeg var bare træt. Men jeg gjorde det med omsorg for mig selv, på en kærlig måde. For mindreværd er oftest bygget af skam, så den mindste hårde, spydige tone og mindreværdet kravler tilbage i mørket.

Det er med at få mindreværdet i tale. Høre på hvad det har at sige, holde det ude i lyset længe nok til at det er til at se hvad det består af, så det ad den vej mister sin magt. Alt hvad vi ser på kan forløses. Det er alt det gemte i os, som ender med at styre os. Derfor er det så vigtigt, at vi ser alt hvad vi indeholder i øjnene, selv sådan en styg fætter som mindreværdet.

For det andet, når jeg taler til mindreværdet i mig, så gør jeg det altså virkelig kærligt. Og jeg roser det for at være fremme og lade sig se. Man skal huske at mindreværd består næsten helt af skam, så det er klart, at det ikke er noget, der er vild med at blive set på.

 

Anja Dalby Synd

 

Gør dit offer og mindreværd trygt

Ved at være kærlig, åben og venlig overfor mit mindreværd, så blev det mere og mere trygt og er stille og roligt blevet mindre. Det er ikke så tit jeg hører offerets stemme i mig nu, men når jeg gør, så ved jeg med det samme hvad jeg skal gøre.

Så skal jeg spørge mit mindreværd hvordan det har det? Hvad den virkelige grund er til at det er synd for mig lige nu og så kan jeg altid fixe det, ved selv at give mig den kærlighed jeg i virkeligheden efterspørger gennem offerets klynkende stemme …

2 Comments

  1. Flore Gretha Petersen
    7. november 2018 / 08:45

    Tak for kloge ord ! Jeg tegnede engang for en del år siden mit mindreværd (66år nu )en med tykke lår og smal overkrop og armene meget lange strakt ud og der stod så stort er mit mindreværd 🤗😜😍

    • Anja Dalby
      Forfatter
      8. november 2018 / 13:26

      Haha, det er også noget af et billede at have af mindreværdet! Faktisk kan jeg godt forestille mig at jeg ville tegne mit på samme måde :) Heldigvis er det jo ikke en konstant, så måske ville din tegning faktisk se ret anderledes ud hvis du tegnede det i dag? Og tak for din kommentar, den fik mig til at smile stort! Kh Anja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.