Det du oplever i dit ydre liv er en reflektion af det der foregår i dit indre. Det kan være en ret irriterende ting at høre hvis man er et sted i sit liv hvor man oplever en masse tænders gnidsel, hænders vriden og ondt i maven over ens livs omstændigheder. For hvor skal man starte, hvis alt det modstand man møder i det ydre er et billede på noget i en selv, hvordan regner man så ud hvad der hører til hvad og hvordan får man ryddet op i det hele?

Den absolut nemmeste måde at transformere kedelige situationer er ved at øve taknemmelighed. Med følelsen af taknemmelighed kommer også en naturlig ydmyghed, respekt og ynde. Ved at være taknemmelig for det du har og det du er, så åbner livet sig for dig på en måde der kan virke helt magisk. Et magisk liv i overflod er et valg. Vi har vores egen frie vilje og det er vores valg hvordan vi vil reagere på det der foregår i det indre og det ydre.

Hvis du oplever trælse følelser i dig selv, fx misundelse, så kan du i stedet for at enten føle dig skyldig over det eller lade dig rive med af det, takke for at du opdagede den følelse. Den følelse viser dig nemlig at der er noget du gerne vil have, et sted du gerne vil være, en forandring du faktisk ønsker. Så du takker for at den følelse viste dig noget om dig selv, noget du kan handle på og skabe forandringer.

Hvis du oplever vrede i dig selv, så kan du takke for at du fik muligheden for at se på om dine grænser blev overskredet, om du skal passe bedre på dig selv, eller om vreden drejede sig om et kontroltab. Hvis du oplever at andre retter følelser mod dig som ikke er videre behagelige, så se på om de er et spejl på en følelse i dig. Viser den ubehøvlede ekspedient dig hvordan dine egne skjulte følelser er, eller er det personens eget lort som de ikke havde kræfter til at holde inde den dag. Tak uanset for synet som gav dig en mulighed for at se indad og lære dig selv bedre at kende, uanset om det var dit eller deres.

Tag intet for givet i livet. Det kan være ovre om et sekund, alt hvad du har kan du miste så let som ingenting. Vær glad for det du har, ligemeget hvor meget du ville ønske det var anderledes, så har du stadig dit liv og det er så stort at det er tarveligt at brokke sig over en delle, en dårlig kop kaffe eller verdens tilstand generelt. Se neutralt på dine følelser, lær af dem, lad dem fortælle dig hvad du ønsker var anderledes, tak for dem.

En grundfølelse af taknemmelighed leder dig direkte videre til et liv i flow. Tak for alt. For dit åndedrag, din krop, din hjerne, dit hjerte, for endnu en chance til her på jorden. Tak for lortet som lærer dig så meget mere om dig selv, end alverdens selvudviklingskurser nogensinde kunne og tak for lagkagen når den kommer og vid at den også er dig. Faktisk findes der slet ikke lort, der findes kun muligheder for at lære, når du lever dit liv med taknemmelighed i hjertet vil du se at alt er lagkage.

Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!