Sidste år var jeg så heldig, at blive inviteret til at holde to workshops i intuition og clairvoyance. På henholdsvis Risskov og Gellerup Bibliotek.

Gellerup bibliotek var nr 2 i rækken i af workshops. Lokalet vi skulle være i, fungerer til dagligt som et sundhedslokale for områdets beboere. Det var især rettet på nye mødre og sundhedsplejsker. På væggen var der foldere om fætter/kusine ægteskaber. Tvangsægteskaber. Om hvordan en mødom ikke kan gro tilbage igen. Informationerne i lokalet vidnede om, at vi her befandt os i et område af Aarhus, med en overvægt af andre kulturelle baggrunde end den traditionelle danske.

Det var sjovt at gå og sætte stole og lys op i det her lille rum. Rummet havde lige præcis plads til 12 stole i en rundkreds. Jeg ankom tidligt, for at have ro til at gå og rense ud i lokalet og bringe energien i ro. I mig selv ikke mindst. Jeg følte mig ikke rystende nervøs. Men var naturligvis spændt, og en lille smule skælvende i min energi.

Bibliotekaren som havde lavet arrangementet for mig, gav mig ro og gik ud af døren, for at jeg kunne gå alene og arbejde med rummet. Hun tog sine nøgler med sig og jeg lukkede døren efter hende. Med det klik der kom da døren lukkede, kunne jeg mærke at den ikke bare lukkede. Den smækkede også en lås i. Det ville normalt være okay. Hvis det ikke var fordi døren ikke kunne låses op fra indersiden.

Jeg kunne høre at bibliotekaren var gået ud i det store bibliotek, så lige meget hvor meget jeg stod og sagde: Psst! På indersiden af døren, lige lidt hjalp det. Jeg var låst inde.

Der var ikke andet at gøre, end at jeg måtte sætte mig ned og vente. Jeg sagde tak for at have fået 45 minutter i total ro. Det var jeg ikke helt klar over at jeg havde brug for. Men det havde jeg åbenbart. Jeg lukkede øjnene og lavede et par meditationsøvelser. Jeg åbnede dem igen og så på klokken. Blev lidt rastløs og kiggede i en folder om manglende mødomme.

Udenfor rummet kunne jeg høre deltagerne af workshoppen begynde at komme. De stod og ventede et par meter fra døren. Og jeg kunne høre dem hviske og bibliotekaren hviske. At jeg tydeligvis var i gang med en alvorlig og andægtig forberedelse, siden jeg havde lukket og låst døren.

Jeg råbehviskede “HALLÅ”! Men ingen hørte mig. Jeg bankede på døren og tog i håndtaget, men ingen reagerede. Ingen tænkte på at lytte efter heller. For den meget særlige specielle clairvoyante, havde helt sikkert brug for total stilhed i sin forberedelse af workshoppen. Ingen vidste at jeg stod på indersiden af døren og blev mere og mere rød i hovedet. Fik mere og mere svedige hænder, over at jeg ikke kunne komme i kontakt med dem udenfor. Og at de troede, at de ikke måtte forstyrre mig.

Tankerne drønede rundt i hovedet på mig: Ville de bare gå hjem igen? Ville bibliotekaren gå hjem? Hvor længe ville der gå inden nogen brød ærefrygten og åbnede døren udefra? Kunne jeg kravle ud af et vindue, og gå ind den anden vej og lade som ingenting med deltagerne?

Jeg bestemte mig endelig for at banke hårdt og desperat på døren. For at gøre dem opmærksom, på at her var der noget galt. Men inden jeg nåede det, kom bibliotekaren og hviskede ind af døren; Må vi komme ind nu? Klokken er fem minutter over? Og jeg kunne lettet råbe tilbage: Ja for pokker! Jeg har været låst inde i næsten en time!

Der var ikke meget tilbage af egoet som havde været nervøs i mig, da døren blev åbnet ud til rækken af mennesker der stod og ventede. Jeg var så lettet over at min indespærring var ovre, så alle blev hilst velkommen med store grin og historien om min ufrivillige fængsling.

På den måde røg en del af min præstationsangst lige ud af vinduet. Jeg havde fået et vidunderligt gok i egoet, som gik fra at være underviser i det her emne, som kan virke højtidligt nok i forvejen. Til nu at være en frigivet og meget lettet fange. Vi fik allesammen grinet. Alle de deltagerne som var spændte på workshoppen, fik også leet deres spænding ud af kroppen. Det blev en dejlig let aften.

Ego-gok er rigtig gode og jeg sørger virkelig for at nyde dem når de opstår. De kan opstå rigtig mange gange i løbet af en dag. Hver eneste dag får vi muligheden for at grine højt af os selv og øve os i at rette tæerne hurtigt ud, efter endnu en tåkrummende ego-lektion. Livet er sjovt og så fantastisk komisk! Verden er venlig.

Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!

%d bloggers like this: