Kapitalismen sidder i egoet

På en eller anden måde er kapitalismen blevet så meget en del af os, at vi slet ikke længere stiller spørgsmålstegn ved den. Selv det der skulle handle om spiritualitet og åndelig udvikling, er i Vesten flere steder blevet oversat til at blive bedre til at tjene mange penge. Det der bliver modsatrettet i det arbejde, er at alt hvad der handler om at ville have, om at eje, om en eller anden form for grådighed, lille eller stor, altid kun kan komme fra egoet. Det er ikke sjælearbejde.

Det gør det naturligvis også nemmere at sælge kurser der handler om hvordan vi tiltrækker alt det ydre, om det så drejer sig om krop eller kongeligt porcelæn, for egoets ønsker er ganske nemme at komme i kontakt med for de fleste af os.

Et kapitalistisk samfund som det vi bor i i Danmark, kan kun være et samfund styret af egoet. Det er et samfund der er bundet op på at mennesker vil have. Fysiske ting, oplevelser, velvære. Prøv at mærke i dig selv lige nu hvad det er du går og vil eje. Hvad har du af ønsker. Er det ting? En lønstigning? En anden krop? Hvad er det i dig som vil have de ønsker opfyldt? Det kan aldrig nogensinde være din sjæl. Det vil altid være egoet.

Kan du holde op med at købe?

En stor del af verdens problemer stammer fra kapitalismen som taler så grimt i egoet. De mennesker der ikke har midler at købe for, de ønsker sig det. Mens dem der har midlerne vil have mere. Det ødelægger ikke kun planeten, men også menneskenes sjæl. Det er ikke for sjov, at grådighed er på listen over de 7 dødssynder.

Nu er vi nået til et punkt i vores historie her på jorden, hvor kapitalismen snart har overtaget alle samfund. Selvom der aldrig har været fredeligere på jorden end der er lige nu, så lider rigtig mange mennesker og interessant nok, så er dem der lider mest i deres sjæleliv, dem der har flest penge. Det er da et vink med en vognstang der vil noget. Men egoet vil aldrig nogensinde indrømme at kapitalismen ikke virker. Eller selvfølgelig virker den. Det er der rigtig mange ubehagelige ting der gør. Dødsstraf “virker” også. Men det hjælper ingen.

Hvad er det du vil ha? Hvad er det der du bare lige går og venter på lander hos dig, for så kan du rigtig være glad og nyde dit liv?

Har du styr på din økonomi eller styrer den dig?

Kapitalismen gør dig blind for alt det smukke på jorden. Alt det der bare er. For den krop der faktisk virker rigtigt fint, selvom den har været så nederdrægtig at skabe appelsinhud på dine lår.

Kapitalismen gør dig blind for solen, for vinden, for regnen, for træerne. Den gør dig blind for at nyde alt det vi bliver givet af den gavmilde jord. Alt det vi for foræret fordi vi er og ikke af andre grunde. Kapitalismen lægger sig som en grådig skygge hen over dine øjne, så du kun kan styre efter en større bil, nye sko, en pænere partner, nye babser der sidder oppe under hagen.

Prøv som en spirituel øvelse at trække det slør væk fra dine øjne. Når dit ego nu går total i panik over den tanke, så aftal med dig selv at det kun er i en måned. En måned hvor du ved hvor meget mad du handler ind. Hvor du holder øje med hvor mange indkøb af dagligvarer der egentligt er nødvendige. Du kan også lege med at spise det du har i dine køkkenskabe og fryseren før du handler igen.

Prøv i den måned ikke at købe mere tøj, flere sko, flere gadgets. Altså du lader helt være med at handle alt udover det allerhøjest nødvendige. Prøv i den måned at se hvor mange penge du bruger på ting der ikke var nødvendige. Og se så hvordan det føles. Hvad oplever du?

Hvis du synes det er helt forfærdenligt ikke forbruge, så vil jeg vove at påstå at du er mere fanget af dit ego end du måske er bevidst om. Men måske opdager du at det at lade være med at handle, giver dig en frihed du egentligt troede du fandt i kapitalismen, men som istedet holder dig fanget i det evige hamsterhjul.

Frihed er ikke at kunne købe. Det er et fængsel som egoet skaber. Frihed er at kunne lade være. At kunne være upåvirket af hvad andres kapitalistiske egoer dikterer er der skal handles. Det er ægte frihed.

Et sundt, stærkt, smukt og sjælfuldt menneske sidder ikke bag egoets tremmer af grådig konsumeren.

Det menneske står lysende og rank i sin egen værdighed fordi det er menneske, ikke fordi det er forbruger.

Gå til Stilhed og Mirakler i Aarhus

Som du måske ved, så bor jeg for øjeblikket i Aarhus i en lejlighed med min store søn på 17 år, min kæreste og min kærestes teenagebørn sådan on and off. Det har været og er dejligt. Teenagehumør og hormoner i udvikling, er fantastisk at være vidne til.

At se egoet puste sig op i den alder er et utroligt teater. Og det er ligeså vidunderligt at opleve når egoet erfarer, at det alligevel ikke var Kongen eller Dronningen af hele verden. En realitet begynder at dukke op i den unge. Man kan se glimt af ydmyghed, taknemmelighed og øjnene begynder at se udover den næse de sidder bag. Det er meget fascinerende at være vidne til.

Men selvom vi har “hygget” os med at sidde på første række til Cirkus Teenage-ego, så har min kæreste og jeg længe ønsket os at flytte på landet. Lejligheden er blevet mindre i takt med at børnene er blevet større og vi har længe følt os helt færdige med at bo i Aarhus. Det har bare ikke set ud som om det var en mulighed, at finde noget tæt på Aarhus og vores børn er alligevel ikke helt store nok, til at vi kan rykke rigtig langt væk lige nu.

meditationsgruppen sidste efterår, guidede jeg deltagerne (og mig selv) igennem en visualiseringsøvelse. En øvelse hvor man meget simpelt ser sig selv gå hen af en vej og ser de ting man ønsker sig. Dem bruger man så noget tid på at mærke og derefter går man forbi dem og går videre af vejen. Det er en meget kraftfuld øvelse og udført i den rigtige ro, med en åben energi, kan den udrette det vi populært kalder for mirakler.

Jeg ønskede mig et lille hus i en skov, da vi lavede den øvelse. Jeg gik rundt i huset, så på haven, mærkede træerne, lagde mig i græsset, varmede mig ved brændeovnen indenfor. Og så gik jeg videre af vejen. Velvidende at nu var ønsket sendt ud og fordi jeg går videre af vejen, så er det allerede en del af min energi og så er det bare et spørgsmål om hvornår det manifesterer sig her i denne verden af 3D.

For ca. to måneder siden, skete der så det, at en veninde til min kæreste og mig, spurgte om hendes mand og hende ikke skulle købe et hus til os som vi kunne leje…

Det er aldrig sket for mig før, at jeg er blevet tilbudt at nogen vil købe et hus som jeg så kan leje. Jeg har aldrig før været ude og vælge et hus som andre skal købe for mig, så jeg kan bo der. Jeg er ikke klar over hvor ofte den slags sker, men i min virkelighed bevæger vi os på sandsynlighedsskalaen i nærheden af at vinde i Lotto eller i altså i mirakelfeltet.

Så om ikke så længe flytter min kæreste og jeg fra Aarhus, ud i et lille brunt træhus midt i en skov. Min søn benytter sig af muligheden for at flytte hjemmefra. Vi er stadig tæt på alle og i offentlig transport afstand. Det er sådan set intet mindre end helt perfekt.

Vi er helt rundt på gulvet af glæde og taknemmelighed. Vi kan slet ikke vente med at komme ud og bo i naturen igen. Dyrke grøntsager, fodre egern, plukke brombær…

Du kan også gå til Stilhed eller til Meditation eller til Mirakler. I Aarhus starter Meditationsgruppen op igen d. 31. august og der er også plads til dig.

Ild meditation – Sommersolhvervs Video

I anledningen af sommersolhverv i morgen d. 21. juni, vil jeg gerne invitere dig til at lave denne meditation, eller visualiserings øvelse

Øvelsen behøver ikke tage lang tid. Du kan selv bestemme hvor længe den skal vare, men sæt gerne minimum 10 minutter af til den. Du lukker selv meditationen, når du føler at den har udspillet det for dig, som den gerne vil udspille.

Det er et rum du træder ind i, som det jeg træder ind i, i læsningerne, hvor rummet sådan set bestemmer over dig. Det du bestemmer er hvordan landskabet ser ud og du ser ilden for dig.

Resten lader du være op til dine hjælpere og den energi der er tilstede.

I øvelsen her, der træder du ind i ilden og du lader dig brænde op på den ene eller anden måde. Du træder altså villigt og med kraft ind i en transformation.

Det der er tilbage er dig. Det sande, det gode, det der nærer andre og verden.

Det der er kraft og rent liv.

Jeg er blevet spurgt om vi også brænder alt det af som vi måske gerne vil beholde, men vi brænder kun det af, giver altså kun slip på de ting, som ikke længere støtter os og giver os kraft. Det futter af med ilden.

Alt det som vi skal bruge i os til at bevæge os fremad i en forandring, det beholder vi naturligvis. Det er ikke noget du bevidst behøver tænke på i meditationen, det har dine åndelige hjælpere helt styr på.

Rigtig god fornøjelse med øvelsen og skriv endelig til mig, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller andet til videoen. . Du er også meget velkommen til at kommentere på Youtube hvis du hellere vil det.

MEDITATION I AARHUS

På torsdag har vi sidste møde i meditationsgruppen i denne sæson. Vi skal blandt andet lave Ild meditationen som du bliver præsenteret for i videoen ovenover.

Til efteråret starter gruppen op igen og den er åben for alle, som måtte have interesse i at arbejde energetisk i en gruppe.

Eller som måske bare har lyst, til at have et rum for dem selv en gang om måneden, hvor de kan meditere og komme helt ned og mærke hvad der sker i dem inderst inde.

Du er også meget velkommen og du kan læse mere om gruppen lige her.

Kan du være bekendt at holde dig selv tilbage?

Det er interessant som der er en bestemt energi i det at holde sig selv, fra at træde ud i det lys som man er. Der er knyttet en bestemt følelse på det med at fedtspille med sin egen kraft, som nærmest har en lille smag af martyrium.

Der er noget i det med ikke at ville fylde for meget. Ikke at skulle tro at man er noget. Som også er trygt. Som giver en lille sød følelse af offer. Som nemlig også kan dækkes ind over, at ville være venlig og give plads til andre. Der er en gevaldig tryghed for egoet, i at blive siddende i skyggen og vente på at andre gør de ting det er meningen de skal gøre.

Hvis du vil være sød overfor os andre, ved ikke at gøre det som gør dig glad, fordi du tror at du så giver os mere plads, så please lad være.

Vær sød at lade være med at være sød med det.

For egentligt kan du ikke være bekendt overfor alle os andre, IKKE at gøre det som gør dig glad langt ind i maven. Det er faktisk tarveligt overfor os andre, at du ikke gør de ting som du er god til og glad for.

Du vil vel ikke være tarvelig overfor os?

Det er faktisk ikke i orden, hvis du holder dig selv tilbage, fordi du ikke tror at du er værdig nok – god nok – klar nok – whatever. De udsagn eksisterer kun i egoet. For her er kun lige nu.

Du bliver aldrig mere klar end du er, i det nu der er.

Vi er mange som ville elske at blive løftet og næret af dit digt. Af dine idéer. Af din musik. Af din latter, af dit lys, af dig.

Tænk på alle de mennesker i verden som vi ser op til, som vi ser som noget særligt. Alle dem der har gjort en forskel. Måske ikke engang for mange mennesker, men bare en forskel fordi de var ægte og vi kunne mærke deres ærlighed skinne igennem alle lagene af egoet i verden.

De mennesker som strakte sig en lille smule ud over deres egos komfortzone og som blev hvirvlet med af livet. Livet som bare så gerne vil leves gennem os.

Ingen af os får noget som helst ud af, at vi ikke tør. At vi er bange for andre egoers domme. For vores eget egos dom i allerhøjeste grad også.

Jo mere du arbejder med at slippe dit ego fri, så du har plads til at være dig, jo mindre betyder andres egoer. Deres domme og meninger. Det kan ikke engang rigtig hægte sig på din energi længere.

Tilbage er der mest af alt en omsorg for de egoer der vil dømme. For det er skide ærgerligt, at de ikke bruger deres energi på selv at male billeder, bestige bjerge, grave brønde, cykle jorden rundt. Hvad som helst, bare det er fra et ærligt hjerte.

Vi er alle forbundet og vi er alle et. Når du træder ind i det lys der er dig, så lyser du automatisk på os andre. Andre vil blive inspireret af dig og din bevægelse. Og eftersom vi virkelig alle sammen er ét, så løfter du energetisk også os andre, når du tillader dig selv, at lade dig blive løftet.

På en måde er vi for voksne nu, til at blive ved med at lade egoets mindreværd holde os tilbage.

For det er faktisk ikke i orden, ikke at træde frem i den voksne energi der er i, at tage sig selv og sine drømme alvorligt. Det er ikke i orden overfor os andre, så hvis du for vores skyld holder dig selv tilbage, så lad venligst være.

Det er nemlig meget nemmere for os alle sammen, at være dem livet venter på at vi er, når vi samlet træder ud af egoets skygge og ind i det rene lys der skinner fra den Kraft vi alle er en del af.

Det er dårlig stil overfor den Kraft der har placeret os her, at blive siddende på Instagram og drømme sig til et mere kreativt og spændende liv. Det er faktisk virkelig usselt at bruge livet på at tale om alt det der kunne have været, i stedet for at leve det. Det kan du og vi ikke være bekendt.

Vær sød at være sød overfor dig selv og gør det som du gerne vil. Det vil altid være det som er godt for os andre også.

Forleden dag slog jeg mit knæ og senere min tå

Forleden dag var jeg sent om aftenen blevet hentet af min kæreste i bil. Min kæreste parkerede her i Aarhus hvor vi bor, foran en café som på det tidspunkt havde ret mange gæster.

Da jeg stod ud af bilen, havde min taskes rem viklet sig rundt om mit ene ben og mit ben var på den måde egentligt fanget i bilen. Resten af min krop var dog stadig på vej ud af den. Det foranledigede, at jeg faldt pladask ned på fortovet og slog mit venstre knæ ret meget.

En del af mig skulle virkelig koncentrere sig for ikke at tudbrøle af træthed og smerte der foran caféen. En anden del af mig, skulle holde øje med hvor mange mennesker der så mig. Samtidig skulle jeg hvisle et eller andet til min kæreste, med at jeg ikke var klar til at høre hvor sjovt det havde set ud inde fra forsædet, hvorfra han så mig forsvinde ned på siden af bilen.

Da jeg skulle sove den aften var jeg stadig meget fornærmet over at det var sket, altså at jeg, JEG, var faldet på fortorvet. Jeg var i gang med en historie indeni, om at jeg nok ret sandsynligt havde brækket hoften, så min kæreste kunne altså stadig ikke tillade sig at grine. Han fik allernådigst tilladelse til at holde om mig, så jeg kunne modtage en smule trøst trods alt.

To dage senere rejste jeg mig og stødte en tå ind i benet på min stuetrampolin. Det tog jeg ikke pænt. Og fordi der ikke var andre tilskuere end min søn og kæreste (altså ingen fyldt café), fik jeg brølet noget med at det IKKE VAR TILLADT AT GRINE! Hvilket udløste en del spruttende fnisen hos min søde familie.

Det blev ikke mødt så smukt i mig, at jeg slog min tå. Ligesom jeg ikke tog faldet ud af bilen så pænt. Jeg var helt sikker på at min tå var brækket. Så jeg lavede lynhurtigt et billede, af at jeg måtte ligge på langs i mindst 4 uger. Med min sortblå tå stablet op på puder til skue for alle, der måtte have audiens hos den lidende dronning Anja.

Jeg var i gang med at aflyse alle aftaler det næste lange stykke tid, fordi jeg nok hellere måtte erkende, at jeg højst sandsynligt aldrig kom til at gå rigtig godt igen.

Dagen efter gik jeg til min egen store overraskelse hen til helsekosten og købte en chokoladebolle.

Utroligt nok kunne jeg ikke mærke noget som helst i min tå, som jeg også havde forestillet mig nok måtte blive amputeret så slemt stod det sandsynligvis til med den. Mit ego krympede sig dog over, at jeg nok igen måtte blive mødt med udsagnet “dramaqueen” fra min kæreste.

Et par dage efter sad jeg og ventede på bussen her i Aarhus. Fortorvet var fyldt med flotte stykker orange papir fra cigaretternes filter. Der duftede sødt af skodderne. En stor klat på fortorvet var rød og tyk og måske var det blod fra aftenen før, måske var det smoothie fra samme morgen.

Jeg glemte lige der mine historier om cigaretskodder, blod, lugten af by og fest. Jeg kunne mærke noget i mit knæ og i min tå. Jeg glemte, at det jeg kunne mærke, var det vi kalder smerte, for det jeg mærkede, var en kilden. En sjov fornemmelse af at have glemt historien om smerte og jeg oplevede rent i min krop, hvordan det føles at have glemt historien om at have ondt.

Jeg er den der observerer det hele. Jeg er den voksne som stadig er 5 indeni og har lyst til at råbe og bande og slå på ting når jeg får en hudafskrabning på mit knæ. Jeg er den voksne trætte uden humor som slår sin tå på trampolinen og får lyst til at kyle den ud af vinduet, men som nøjes med at råbe af dem jeg elsker.

Jeg er den der ikke er noget som helst. Som nyder synet af orange skodder, rødt blod, duft af alkohol, tis, cigaretter og lyden af by. Jeg er den der mærker kroppen uden dommen om smerte. Som mærker fornemmelser der kun er fysiske og som kun fylder i mit sind, hvis jeg dømmer dem som dumme. Uden en historie på smerten, er smerten kun en kilden. En kropslig fornemmelse.

Jeg mærker egoet rulle sig frem i mig og jeg sidder inde bagved og griner. Og jeg er fremme og er i egoet og mærker det og jeg trækker mig igen og ser det på afstand og morer mig helt vildt over så skørt det er. Det er en konstant bevægelse. Bølger frem og tilbage i bevidstheden. Skiftet mellem ren væren i det der er og væren i egoet der reagerer på det der er.

Det er skørt og sjovt og det hele er en leg.