Dette er blot ment som en opdatering på hvorfor der er så stille på min hjemmeside lige nu. Min mand, David, gik pludselig bort d. 9. februar. Lige nu ved jeg ikke hvad der kommer til at ske herinde, og med mit arbejde i det hele taget. Jeg skriver ud via nyhedsbrevet når jeg ved mere, og ellers laver jeg en lille smule opdateringer på Instagram. Anja Dalby

I morgen er det nymåne, og traditionen tro sover jeg ikke vanvittigt godt hverken omkring ny – eller fuldmåne. Så jeg har haft god tid til at ligge og lytte på koret af fugle som sang godmorgen i nat. Jeg havde også tid til at ligge og tænke på hvad jeg kunne tænke mig at slippe til denne nymåne, og hvad jeg ønsker manifesteret i mit liv. Det kan nemt blive noget rod (for mig) at spekulere over den slags om natten. Jeg kan lave mange planer i mørket. Planer som ikke altid virker ligeså relevante når de møder dagslyset.  Jeg kan også ligge og blive underligt bekymret over små og store ting om natten. I nat blev jeg f.eks. helt skidt tilpas over at jeg synes at jeg kunne fornemme at mine indendørs planter trænger til gødning. Jeg var meget tæt på at stå op og gå ud i mørket…

Jeg skriver for at fortælle at min mand, David, fik en blodprop i hjertet torsdag d. 12. maj. Mange af jer som læser med her, har været på udesidninger hos os og været i healinggrupper i vores hjem hvor I har mødt David. Jeg ved at mange af jer også holder af ham. David overlevede blodproppen. Han fik lavet to ballonudvidelser i blodåren hvor blodproppen havde sat sig. Det var og er en ordentlig omgang. David er, efter 8 dage på sygehuset, hjemme igen. Men vi får stadig besøg af hjemmesygeplejersker 3 gange om dagen, og det fortsætter i et stykke tid endnu. Vi er stadigvæk i chok. Og som jeg skriver dette kommer jeg også til at græde. Det er stadig meget tæt på.  Jeg ved at der ikke sker fejl i universet. At intet er tilfældigt. At alt der sker her er skabt for at vække os. At vække os til at…

Mail fra en læser, Ole: Jeg læste tilfældigt dit indlæg om at få jordforbindelse ved at gå udendørs med bare fødder og blive groundet. Jeg har praktiseret at gå barfodet på bl.a. skovstier i de seneste år og kan kun sige at det er en god fornemmelse at mærke forskellighederne af underlaget under de bare fødder. Det er dog kun blevet til Earthing/Grounding om sommeren. Jeg har dog en intention om at komme i gang tidligere i år da jeg føler at mangle den gode barfods-fornemmelse på gåture. Har du er et godt råd til at starte med at gå barfodet udendørs selv om det er kølige temperaturer lige nu og også fastholde det i efteråret? Det er vel korrekt at man bliver bedst groundet ved at gå barfodet direkte på jorden eller græs og ikke på fliser, asfalt eller for den sags skyld gulve indendørs eller tager jeg fejl?…

Der er lidt stille på bloggen for øjeblikket, så her kommer en kort update på hvad jeg arbejder med for tiden. Jeg har åbnet op for læsninger igen. De foregår over Zoom. Du er velkommen til at læse mere om dem lige her hvis du kan mærke, at det er noget der kalder. Derudover skriver jeg på en ny e-bog om trommerejser. Om hvordan man kan bruge det redskab til at skabe kontakt til sine åndelige vejledere og kraftdyr. Bogen er i redigeringsprocessen lige nu og er forhåbentligt klar om et par måneder. At lave trommerejser har gjort en stor forskel i mit spirituelle arbejde. Trommerejser og plantemedicin Gennem trommerejserne har jeg (og alle andre som praktiserer dem) en direkte adgang til det som skal åbenbares fra vores åndefæller. Jeg deltager normalt i en ceremoni med plantemedicin i forskellig form omkring hver anden måned. Men plantemedicinarbejdet kan ikke stå alene…

Kurt Vonnegut tells his wife he’s going out to buy an envelope: “Oh, she says, well, you’re not a poor man. You know, why don’t you go online and buy a hundred envelopes and put them in the closet? And so I pretend not to hear her. And go out to get an envelope because I’m going to have a hell of a good time in the process of buying one envelope. I meet a lot of people. And see some great looking babies. And a fire engine goes by. And I give them the thumbs up. And I’ll ask a woman what kind of dog that is. And, and I don’t know. The moral of the story is – we’re here on Earth to fart around. And, of course, the computers will do us out of that. And what the computer people don’t realize, or they don’t care, is…

I efteråret 2021 faciliterede jeg en shamanistisk udviklingsgruppe, hvor vi mødtes i mit hjem. Vi arbejdede med trommerejser og med elementernes betydning i vores liv. Vi var 6 kvinder samlet som mødtes 6 gange i alt. Den ældste kvinde, *Elin på 78 år, var vant til at rejse med trommen og havde en del erfaring i det shamanistiske felt. Det var en stor fornøjelse at have hende med i gruppen. Hendes øjne lyste når hun så ind i mine og jeg følte en genkendelse i hende, som jeg tror hun også mærkede. Sidste gang vi skulle mødes i den shamanistiske udviklingsgruppe var torsdag d. 9.12.2021. Dagen før, onsdag d. 8.12.2021 modtog Elin sit 3. stik mod coronavirussen. Da Elin kom torsdag aften til vores sidste møde var hun markant anderledes. Hun var konfus og svimmel. Hun frøs på en måde jeg kun har set mennesker med meget høj feber fryse.…

Her følger fortsættelsen på første indlæg om inspirerende podcasts. Hvis du kender til nogle gode, opmuntrende og motiverende podcasts, så må du endelig dele dem i kommentarfeltet herunder. Jeg søger altid nye podcasts at lytte på. Campfire stories med Mattias Olsson Mattias Olsson er en utrolig behagelig og dygtig interviewer. Det er en stor fornøjelse at lytte på hans podcasts, som haft gæster som f.eks. Charles Eisenstein. Derudover har Stephen Jenkinson også beriget ham med sine ord og Rune Hjarnø Rasmussen, som også har en virkelig inspirerende youtube-kanal. Afsnittet herunder fik jeg anbefalet af min mand, selvom det måske ikke er et oplagt ‘mande-emne’. Men jordemoder Kristina Turner har mange smukke, provokerende og vigtige tanker omkring fødslen. Hvad fødslen af vores børn betyder for vores samfund og måde at være i verden på. Det er en meget inspirerende podcast, også for mænd! The outer limits of inner truth med Ryan…

Det er helt klart i petitesseafdelingen, at jeg går sådan op i de små ord for tiden. I dette indlæg fortæller jeg om hvor nervøs jeg blev over ordene ‘NÅR’ og ‘HVIS’. Men der er også to andre små ord er bliver ved med at rumstere i mig. Det er ordene ‘MED’ og ‘AF’. De lyder jo umiddelbart ikke af noget særligt, men alligevel har de en stor betydning i måden de bliver brugt på. MED er sådan et slags ledsager-ord kan man kalde det. Jeg cykler i Brugsen MED mit indkøbsnet. Jeg går MED min taske. AF er et ord, som kan bringe en afslutning med sig, eller AF handler om at gøre noget, på grund af noget andet. Jeg cykler i Brugsen AF sult. Jeg har min taske med AF nødvendighed. Jeg synes der er stor forskel på de to små ord. Men lige for tiden er der…

Da jeg voksede op i 70’erne og 80’erne var det normalt, at børn (og voksne) var bange for atomkrig. Jeg husker hvordan jeg nogle gange græd mig i søvn om aftenen, ved tanken om den forestående trussel, om at vores verden ville forsvinde i et altopslugende lysglimt. Det hjalp naturligvis heller ikke på sagen, at der blev lavet børnefilm som den her. Senere blev jeg bange for at få AIDS, som jeg kunne forstå på de andre børn, var noget der kunne smitte gennem myg. Eller hvis man var underlig og anderledes, så havde man også automatisk AIDS i skolegården. I 1990’erne var jeg ikke rigtig bange for noget, udover at jeg bare var bange. Jeg fik daglige angstanfald. Men dengang troede jeg, at det var mig der var mærkelig. Jeg var ikke engang klar over, at det jeg følte havde et navn. At det nærmest var en diagnose. Frygten…

Perception er ægte, sandheden er ikke – disse ord kommer fra Imelda Marcos i en dokumentar jeg så om hende forleden aften. Det er en fantastisk film, som viser hvor nemt folk glemmer fortidens synder og er villige til at tilgive i håbet om en ny fremtid. Filmen kan du se ganske gratis på Filmstriben.dk. Den er fyldt med optagelser af underskønne Imelda i hendes ungdom. Det er nemt at forstå hvordan den dannede og smukke kvinde blev så feteret som hun gjorde. Filmen viser hvordan hun er i stand, til at mødes med mange forskellige statsoverhoveder gennem tiderne og det er virkelig interessant, at høre hende reflektere over den tid hvor hun var første dame i diktaturet på Filippinerne. Hvordan hendes historie er så markant anderledes fra mange af hendes landsmænds-og kvinders. Hun lever i sandhed i sin egen version af verdenen, præcis som vi alle sammen gør det.…

Kære Anja Jeg savner at kunne følge dig på de sociale medier (selvom jeg godt forstår at du er hoppet af) men særligt i denne tid hvor jeg faktisk synes det er lidt svært, at finde mennesker som jeg kan finde et fællesskab med omkring det at være i verden i den mærkelige tid vi lever. Jeg oplever, som sagt, at det er svært at finde nogen hvor jeg føler at jeg passer ind i måden at tackle og være i verden på i denne tid (Corona). Jeg ved egentlig ikke så meget, er næsten hverken helt for eller imod. Synes at flere “eksperter” siger både noget klogt og samtidig begge noget “dumt”. Jeg ved kun at det føles forkert for mig. Forkert at være bange. Forkert at blive vaccineret. Forkert at være vred og forkert lave modstand. Jeg har bare lyst til at kunne fastholde kærligheden og glæden i mit…

Fredag aften skulle jeg en tur i Brugsen. Foran mig i køen stod en mand, en håndværker, som stadig var i sit arbejdstøj. Han læssede chipspose efter chipspose op på indkøbsbåndet. Imellem poserne af chips, var der store poser Matadormix. Bøtter med creme fraiche og poser med dip. Jeg stod med min flaske tamari og sendte ham misundelige blikke. Gid det var mig som kunne gå sådan amok en fredag aften. Gid det var mig som kunne tillade mig selv, at inhalere pose efter pose af peanutrejer, som jeg har en virkelig sær svaghed for. Gid det var mig som kunne spise bøtter af dip. Og måske endda skylle det hele ned med sodavand eller alkohol. Manden fyldte en helt indkøbspose til randen, så han næsten ikke kunne lukke håndtagene. Det blev 200 kr lige ud. Årh, vildt nok, tænkte jeg. Hvis jeg havde købt så meget økologisk frugt, så…

Mit forhold til de sociale medier, har som mange andres, været meget ambivalent. Men fordi jeg har et (lille) firma, så var jeg af den overbevisning, at det var strengt nødvendigt for mig, at være tilstede på Facebook og Instagram. Hvis jeg ikke var tilstede på de platforme troede jeg, at jeg ikke ville jeg kunne gøre opmærksom på mit firmas eksistens. Igennem længere tid har jeg dog følt disharmonien mellem, at jeg i mit liv i det hele taget øver mig i at blive bedre til at lytte på (og følge) min intuition og min tilstedeværelse på de sociale medier. For min intuition har været meget tydelig omkring, at det ikke føltes fedt at være på FB eller IG. Jeg har haft en indre kamp imellem hvad min intuition sagde mig og hvad jeg rationelt og forretningsmæssigt synes var klogt at gøre. I foråret 2021 kunne jeg dog ikke…

En varm dag i juli kørte min mand og jeg til Bulbjerg Klint. Vores plan var at bade og snorkle ved klinten som vi aldrig har besøgt før. Men til vores store overraskelse, så var vi ikke de eneste mennesker der havde haft samme tanke. Der var ret mange turister (som os selv) og vi endte med at køre længere ned af kysten, og vi fandt et roligere sted hvor vi kunne boltre os i de vestjyske bølger. Jeg bliver ofte ret forbløffet, over at der er andre mennesker i verden. Især når jeg kører ud til attraktioner og forventer, at finde dem ligeså øde som de så ud i turistbrochuren. En måde jeg kan mærke på, at jeg har fået det bedre med mig selv, er at andre mennesker ikke længere generer mig så meget … Jeg bliver ikke længere irriteret, over at de overhovedet eksisterer og at de endda tillader sig,…

Kroppens kraft For nylig fik min mand David og jeg besøg af en af hans venner. Min mands ven, lad os kalde ham Knud, er kommet i den alder, hvor han fik tilbudt en tarmundersøgelse for at se om han skulle være så uheldig at have tarmkræft uden at vide det. Knud fortalte, at han til undersøgelsen havde fået en kikkert op i rumpen og samtidig kunne følge med på en skærm, hvor han kunne se, hvordan der så ud inden i ham. Han havde naturligvis fået diverse medikamenter til at tømme tarmen, og en ordentlig tarmskylning også, før det kunne lade sig gøre. Knud var bekymret for, hvordan hans krop egentligt havde det. Det var også derfor han havde takket ja til tarmkræftundersøgelsen. Knud spiser lige så sundt/usundt som alle andre. Han spiser rødt kød, drikker alkohol og var endda også ryger i sine unge dage. Han havde en…

Det guddommelige i naturen Det var i naturen, at jeg som barn havde mine første oplevelser af det, vi kan kalde for Gud. Der var ingen tvivl i mig om, at den tilstedeværelse jeg følte i naturen var det guddommelige. At Gud var i alt jeg så og mærkede. Den følelse af at blive holdt om og af. Elsket i naturen. At føle mig hjemme og accepteret som den jeg var og er. Den fandt jeg f.eks. ikke i folkekirken hvor jeg ellers tilbragte hver søndag i søndagsskole. Det var også mit savn efter kontakten til det guddommelige, der gjorde at jeg søgte ud i naturen igen som voksen. Som et instinkt, uden at vide hvorfor. Indtil jeg var der og igen mærkede forbindelsen til kraften, der er i og omkring alting her. Det er ret nemt for de fleste mennesker at mærke den healing der sker, når vi tilbringer…

Hvem tager ansvar for vaccineskader? I går aftes så jeg en film som Vaccinationsforum har lavet. Filmen hedder SVIGTET, og viser tre familier, som har oplevet at have et barn, der blev skadet af en vaccine. Filmen handler om, hvor svært det har været for familierne at få anerkendt disse vaccineskader. Det er nemlig sådan, at producenterne af vaccinerne ikke kan stilles til ansvar for dem. Det kan man gøre med alle andre medicinalprodukter og alt andet i øvrigt, som nogen producerer. Men bare ikke med vacciner. I forhold til vacciner, så er det staten, der er ansvarlig. Også selvom det ikke er staten, der har produceret vaccinen, men en privat virksomhed. Det betyder, at hvis der skal gives erstatning til de familier og børn, der har ‘taget en for holdet’ og altså er en af de få, der bliver skadet af en vaccine, så er det os som samfund…

En tidlig morgen … I dag stod jeg tidligt op med min mand David. Han arbejder som freelancepædagog og havde fået en vagt langt væk. Så vores dag begyndte, mens det stadig nærmest var nat. Efter David var kørt på arbejde, tænkte jeg, at jeg ville hoppe tilbage i seng og rigtigt hygge mig. Jeg smurte mig et par riskiks med marmelade og lavede en stor kop fussite. Imens smilede jeg stort over hele hovedet over, hvor hyggeligt det hele var. Vores seng var stadig varm, jeg var ikke kommet i tøjet endnu. Det var mørkt udenfor, og vores kat Jonna havde endda lagt sig rigtig godt tilrette i sengen til en virkelig god hyggeseance. Mens jeg balancerede min kop, mine riskiks og min telefon i hænderne, kom jeg til at sætte mig på mine forholdsvis nye briller. De knækkede og er nu lige til at smide ud. Det næste…

Røgelsesholdere i keramik I starten af 1990’erne var jeg så heldig at gå på efterskole med Marguerite, der er uddannet keramiker fra Designskolen Kolding. Og derudover så sød, rolig og naturligt groundet på en virkelig dejlig måde – man kan godt mærke, at hun arbejder med jord/ler. Efter efterskolen tog Marguerite videre til Kolding Designskole for at uddanne sig i lerets verden. I dag sælger hun blandt andet sit smukke keramik hjemmefra, men også fra butik nr. 4 i Jægergårdsgade i Aarhus. Marguerite har rejst i Japan og det afspejler sig i hendes keramik. Om den japanske indflydelse på hendes tilgang til keramikken, siger hun selv: Japanernes kærlighed til keramik og kunsthåndværk, til det gode håndværk og til også at omfavne råvarernes og ildens aftryk på de færdige keramikting er meget inspirerende – og er i øvrigt noget som er vokset på mig. I min butik her på hjemmesiden kan…

Det gode liv Det er ret underligt at skrive det her, men jeg har det virkelig godt. Jeg har det godt, på trods af alt det der sker i verden lige nu. Jeg har det sidste års tid for alvor kunne mærke frugten af alt det selvudviklingsarbejde, jeg går og laver. Endelig! Puh hvor har jeg også været ved at miste modet mange gange undervejs. Selvudviklingsarbejde kan i høj grad føles som et skridt frem og to tilbage. Igen og igen og igen. Men det sidste års tid kan jeg altså mærke, at der er sket noget. Jeg er glad. Uden nogen særlig grund. Jeg vågner og er glad om morgenen, og jeg går glad i seng om aftenen. Jeg kan sagtens opleve momenter af stress, sorg eller frygt, men det glider ret hurtigt af igen. Jeg tør godt at dele det her med jer, selvom jeg næsten kan være…

Alt du skal vide, trin for trin Der har været meget stor interesse for at læse om min erfaring med kambo i dette indlæg. Derfor har jeg lavet et indlæg, hvor jeg grundigt beskriver trin for trin, hvad der er vigtigt at vide, hvis du har lyst til at prøve kambo. Før jeg ankom til kambosessionen var jeg emotionel og grådlabil. Jeg var meget nervøs for oplevelsen, selvom jeg har prøvet det en del gange før. Jeg kunne mærke, at alt det der sker i verden gør mig meget sorgfuld. Jeg følte en stor magtesløshed, håbløshed, som lammede mig og gjorde mig helt vildt ked af det. Min intention var at arbejde med den følelse. Følelsen af at være alt for lille, til at kunne gøre en forskel. At det hele er et forudbestemt spil, som jeg aldrig kan få indflydelse på. 1. Faste i 10 timer Før en kambosession…

Min trommegruppe En gang om måneden går jeg i trommegruppe. Det har jeg gjort i mere end seks år nu, og vi har en virkelig fin og fasttømret, lille gruppe, som jeg er meget glad og taknemmelig over at være en del af. Normalt laver vi vores trommerejser hjemme hos hende, der faciliterer os. Men på grund af coronaudbrud i Aarhus og fordi vejret har været så dejligt det sidste stykke tid mødtes vi sidst i Mollerup skov lidt nord for Aarhus. Vi sad i vores cirkel i skoven, omkring vores alter og delte vores intentioner for aftenens trommerejse. Derefter skulle vi hver især gå ud i skoven og finde os et kraftsted. Dem der havde lyst, kunne så blive siddende der og lave deres trommerejse alene, med rasle eller tromme. Dem der ikke havde mod på det kunne vende tilbage til cirklen, hvor vores facilitator ville stå for trommerejsen…

Vores bryllupsrejse Den 11. august 2018 blev David og jeg gift på Ebeltoft rådhus. Det var en meget dejlig dag med kun nogle få inviterede af vores familie og vores venner. Den dag passede det næsten præcis med, at det var 4 år siden, vi var blevet kærester. Da vi mødte hinanden var jeg blevet skilt kun 6 måneder forinden. Fra min eks-mand som jeg havde været sammen med i 11 år. Jeg følte mig på ingen måde klar eller havde lyst til at gå ind i et nyt forhold. Men over for forelskelse har de færreste et valg, og jeg blev bragende forelsket i David som heldigvis gengældte mine følelser. Efter at have været sammen i 4 år og vi begge havde brugt rigtig meget energi (og penge) på at rydde op i den fortid, vi begge havde med os, så følte vi efter vores bryllup, at nu var…

Imellem historier I dette indlæg om mit håb for en ny verden skrev jeg, at jeg heldigvis havde opdaget i mig selv, at jeg ikke kunne finde en ny positiv historie for fremtiden som jeg troede på. At alle de historier jeg havde i mig var meget dystopiske, og det gjorde mig bekymret. Heldigvis! For hvis jeg ikke havde opdaget det, så ville jeg blive ved med at tro på i mig selv, at verden ikke kan se anderledes ud end end den gør. Siden jeg skrev det indlæg, har jeg hørt mange spirituelle inspiratorer, blandt andet Charles Eisenstein, tale om at vi er ‘in between stories’. Lige nu er vi et sted som menneskehed, hvor mange af os godt kan se, at den måde vi er gået frem indtil nu, har en udløbsdato. Der desværre kommer tættere og tættere på. Tanken om at være ‘imellem historier’ gør mig glad.…

Verden udenfor Måske er der også nogle af jer læsere, der som mig hurtigt går kold i Netflix og almindeligt TV. Jeg synes, det kan være meget svært at finde nogle inspirerende film. I lang tid lod jeg så bare være med at se noget fordi intet, af det jeg kunne finde, som var tilgængeligt inspirerede mig. Faktisk følte jeg mig ofte mere modløs af at bruge timer (uden held) på YouTube. I et forsøg på at finde alternative historier til dem, der ellers bliver præsenteret for os gennem de etablerede medier. Mine hverdage går med at lave læsninger og at skrive her på bloggen. Derudover er jeg også beriget af, at mange skriver e-mails til mig om stort og småt. Jeg er meget glad for at få lov til at have den dialog med mange af jer, der læser med her på min blog. Når jeg ikke sidder ved…

Barbara Bergers bog ‘Vejen til kraft’ var en af de første selvudviklingsbøger, jeg læste. Jeg var på det tidspunkt i gang med at finde lærere, som talte i et sprog jeg kunne forstå. Rigtig meget af den litteratur jeg kunne finde om emnet talte på måder, der var uforståelige for mig. Barbara skrev jordnært, og på en måde så jeg følte mig inkluderet og ikke ekskluderet.  For et par år siden dukkede Barbara dukkede op i mit Instagram feed, og jeg begyndte at følge hende igen. Jeg fik samme følelse her efter mange år, da jeg mødte Barbara på de sociale medier. En følelse af at møde en, der forstår verden som jeg selv gør det, men som kan sætte ord på og gøre det meget mere tilgængeligt.  Kan du kort sige noget om hvornår du vidste, at du var interesseret i spiritualitet og selvudvikling? Havde du en oplevelse som…

Lokalisering vs. globalisering Hvor er det heldigt, at denne film er gratis at se lige midt i vores corona-krise og karantæne. Det er nemlig en virkelig inspirerende film, som byder på mange nye måder at se frem i tiden og at se på vores historie her på jorden. Filmen inviterer til at se mere kritisk på globalisering og foreslår begrebet ‘lokalisering’ som en ny måde (eller oprindelig måde jo) at gå frem i verden på. Filmen starter med at fortælle otte ret triste facts om, hvad globaliseringen gør ved verden. Men selv hvis du allerede kender til dem eller føler, at det gør for ondt i maven at blive ved med at se på, hvad der sker ude i verden, så se endelig filmen til ende. Filmen tilbyder nemlig håb. Og håb kan vi ikke få nok af lige nu. Som jeg har skrevet om før, så ender vi med…

Intention str XS Da jeg sidst var afsted på ayahuasca-weekend var det min fødselsdag, og jeg var meget spændt på, om jeg ville mærke forskel i måden medicinen virkede i mig på. Jeg føler altid, at medicinen arbejder synkront med alt det andet, der sker i mit liv. Alt bliver vævet sammen. Mellem, under og efter ceremonierne. Kan medicinen vide at jeg fylder år? Hvordan ville det overhovedet fungere? Og hvordan ville mine rejser så blive? Jeg havde en intention på forhånd før jeg gik ind i ceremonierne. Min intention handlede om forfængelighed. Jeg ville gerne se nærmere på den kraft i mig. For ja, den forfængelighed kan nærmest føles som en kraft, jeg ikke selv er Frue over. For det generede mig, at den kan fylde så meget og ofte også hæmme mig, så jeg ikke gør det, jeg rent faktisk har lyst til at gøre. Min intention blev…

Har jeg ret? Jeg er så heldig at have flere mennesker omkring mig, som gerne vil udfordre mig på mine meninger og overbevisninger. Flere af jer, der læser med her konfronterer mig ofte. F.eks. når jeg skriver om, at jeg (mildest talt) ikke er vild med kapitalismen, og de problemer den skaber for mennesker og dyr i verden. Jeg bliver konfronteret på min modvilje og bliver tit stillet spørgsmålet: ‘Hvordan kan du være så vred på noget, som eksisterer her i verden? Uanset hvordan vi vender og drejer det, så lever vi en kapitalistisk verden. Hvis du tror på at alt er skabt af Gud eller af en eller anden Kraft, så må du også tro på at kapitalismen også er det. Og hvis du tror på at der ikke findes fejl i universet, hvordan kan kapitalismen så være det? Og hvis du tror på at verden kan forandres gennem…

Minimalisme som default Det er ikke svært for mig at leve minimalistisk. Nu. Men sådan har det ikke altid været. Jeg har været heldig, at jeg aldrig har tjent særlig mange penge. Det betød i nogle år (en del), at mine udgifter var højere end mine indtægter. Det var sindssygt stressende. Så jeg blev tvunget af omstændighederne til at sætte mit eget forbrug ned. Det betød, at jeg begyndte at handle i genbrugs-butikker efter tøj og møbler som jeg havde gjort, da jeg var ung. Det betød, at jeg begyndte at tænke over hvert eneste lille små-indkøb, jeg lavede. Lige fra bøger til mig selv til legetøj til min søn. Til make-up og dullegrej og almindeligt tingeltangel. Det betød også, at jeg måtte træffe valg om at fravælge licens, a-kasse, fagforeninger, forsikringer osv. At lære at hylde nøjsomheden Samtidig var der begyndt at spire en ny bevidsthed i mig. En…

Jo, ind imellem bliver jeg rædselsslagen Her efter jeg har skrevet alle de indlæg om kræft (læs del 1, del 2, del 3, del 4, del 5, del 6, og del 7 her), så kunne jeg mærke, at der var noget i den optimisme og taknemmelighed jeg deler over at have haft kræft, som føltes forkert i mig. Det er ikke fordi det er løgn, at jeg har det på den måde. At jeg virkelig er taknemmelig for kræften, jeg havde da jeg var ung. Men der er også en anden side i mig, og den side synes jeg også fortjener at blive hørt. Der er siden i mig, som bliver fuldstændig rædselsslagen, hvis jeg oplever at have udefinerbart ondt et sted. Den side, som har gjort, at jeg har siddet stortudende hos min læge og hos sekretæren i telefonen mange gange. Som har gjort, at jeg har fået en…

The Badger Fra: Llewellyn’s Little Book of Spirit Animals af Melissa Alvarez ‘Element: Earth / Primary Color: Black, Grey, White Badger symbolizes a fearless, persistent, and fierce nature. Badger is independent, self-reliant, and, prefers to be left alone. It doesn’t hesitate in its actions if confronted. Badger means ‘to never give up’. Decide what you want and go for it without delay, pursuing it until the goal is accomplished. Be persistent and fierce in your drive to obtain what you want. This isn’t a time to be soft, complacent, or let others fight your battles for you. Be firm, direct, and strong while standing on your own two feet. Badger encourages you to fight for what you desire through courageous determination. You have excellent communication skills, so use your words; they hold great power. This not only applies to goals you’ve set for yourself but in defending those you believe…

Mød Maria fra Hyldemors Have Jeg vil gerne bringe samtaler på min blog. Med mennesker, som kan inspirere dig til at arbejde på forskellige måder med spiritualitet. Mennesker som inspirerer og udfordrer os andre til at tænkenye tanker. I dag vil jeg spørge Maria Lisette Jacobsen fra Hyldemors Have, hvad der fik hende til at starte på sin spirituelle rejse. Hvordan hun bruger spiritualitet i hverdagen, og hvordan hun bruger naturen i sit eget arbejde, både privat og professionelt. Maria er uddannet arkæolog og har arbejdet som museumsinspektør de sidste 10 år på et mindre museum på Vestegnen. Ved siden af sin faglige uddannelse, har hun siden 2003 fulgt Annette Høst og Jonathan Horwitz i deres udlægning af den klassiske og den nordiske shamanisme. Her opererer man ikke med egentlig uddannelser, men man kan dygtiggøre sig inden for forskellige grene af det shamanistiske arbejde. Sideløbende med sin shamanistiske ‘dannelsesrejse’ har…

Kronhjortens brøl Jeg forstår godt, hvorfor man vil tage fra Jorden. Jeg forstår følelsen af separation. Jeg forstår, at når man ikke føler sig som ét med Jorden, så er det nemmere at tage fra hende. Når jeg er i den følelse, så forstår jeg menneskets lyst til at udnytte hende. Jeg forstår følelsen af respektløs grådighed. Hvorfor skulle jeg have lyst til at passe på noget som er uden for mig og som jeg ikke er en del af? Når jeg her i oktober måned hører kronhjortene brøle om natten, så forstår jeg angsten det brøl må have vækket i mennesket i tidernes morgen. Det brøl er så råt og dyrisk, at uanset hvor meget jeg ellers føler mig dus med himlens fugle og skovens grønne træer, så føler jeg frygten. Og med frygten kommer følelsen af separation. Og det er bare en kronhjort. Den kan ikke gøre mig…

Læs del 1, del 2, del 3, del 4, del 5 og del 6 her. Hvis jeg får kræft igen … Hvis jeg får kræft igen, så har jeg nu et helt arsenal af redskaber med i min rygsæk, som vil ruste mig igennem sådan et forløb. Og jeg er stadig ret sikker på, endnu mere end sidst, at hvis jeg får kræft igen, så vil jeg i endnu højere grad se om jeg kan helbrede mig selv før jeg tager imod nogle operationer eller behandlinger fra det offentlige. Udover de ting jeg har skrevet om i de indlæg, jeg har postet i denne serie om kræft, så vil jeg her nævne, hvad jeg ellers har undersøgt i tiden, der er gået, og hvad jeg er ret sikker på også kan hjælpe på kræft. Jordens elektromagnetiske felt Jorden healer og helbreder. Og det er jeg helt sikker på. Jeg hørte forleden om en kvinde, som…

Læs del 1, del 2, del 3, del 4, og del 5 her. Lymfødem over natten Det er med stor varsomhed, at jeg vil prøve at beskrive, hvordan jeg faktisk blev taknemmelig for, at jeg havde haft kræft. For jeg er klar over, at det udsagn kan virke meget provokerende på mange mennesker, men kræft er også udvikling. Men først vil jeg lige vende tilbage til tiden lige efter, jeg var blevet færdigopereret i foråret 2004. En morgen i maj, vågnede jeg ved at mine ben gjorde meget ondt. De var hævet helt vanvittigt meget og lignede de der store tykke elefantben som nogle mennesker får når de bliver ældre. Jeg havde lår og deller helt ned over mine ankler, og mine fødder var to store blå klumper med opsvulmede tæer ploppet på ude i spidsen. Det så fuldstændigt bindegalt ud, og jeg tog en taxa på skadestuen med det…

Vi køber stort set alt brugt I går kom jeg til at sidde og se rundt i vores stue, og det gik op for mig, at intet af det vi ejer, har vi købt fra ny. Det samme gør sig gældende i køkkenet, lige med undtagelse af en ny vandkedel til vores gaskomfur, så har vi købt alting brugt. Hele vores køkken har vi endda bygget op af brugte elementer, efter at vi hev det køkken ud der var her i huset, da vi flyttede ind. Det meste af det tøj jeg har, det har jeg købt brugt. Det er meget sjældent, jeg køber helt nyt tøj og hvis jeg gør, så er det altid produceret økologisk. Sko og støvler har jeg svært ved at finde brugt, men så har jeg til gengæld kun meget få par som jeg så bruger til de er helt slidt oppe. Det er adskillige…

Læs del 1, del 2, del 3, og del 4, her. Jo, jeg vidste godt noget var galt Efter at jeg havde fået den gode nyhed om, at mine lymfer var fri for kræft, så var jeg så fra den ene dag til den anden rask igen. Det var en virkelig underlig oplevelse. Ligeså underligt som da jeg fra den ene dag til den anden pludselig var alvorlig syg. Når jeg taler med andre kvinder om dengang jeg havde kræft, så spørger de altid (lidt nervøst) om jeg virkelig ikke var klar over, at jeg var syg, før jeg fik det konstateret af lægerne. I mange år sagde jeg nej, at jeg havde ingen idé. Men faktisk er det ikke sandt. For jeg er kommet i tanke om, at jeg egentligt gik i et par måneder før jeg tog til lægen med min søn, og min kræft blev opdaget ved…

Læs del 1, del 2 og del 3 her Ud og se med DSB :-( Turen hjem fra Rigshospitalet til Aarhus, efter jeg havde fået fjernet min livmoder, foregik med tog. Det er stadig en rejse, jeg i al tydelighed husker. Jeg havde stadig det store hæmatom på maven, og jeg havde voldsomme smerter efter endnu en operation. Jeg var fyldt med morfin og lå halvt ned over togsædet på turen til Aarhus og faldt ud og ind af søvn og min morfinrus. Jeg havde prøvet at få noget transport via Rigshospitalet til Aarhus, men det var ikke en mulighed. Det var en hæslig rejse. Nu var det hele ligesom virkeligt. Operationerne, at der kunne ske uheld under dem, som f.eks. gjorde at jeg fik indre blødninger. Jeg var i store smerter og blødningen, hæmatomet på min mave, pressede på mine lunger og indre organer i mange måneder. Det var…

Skal vi have fællesøkonomi? For et par uger siden stillede David det store spørgsmål. Spørgsmålet over alle spørgsmål: Skal vi ikke prøve at have 100% fællesøkonomi? Før jeg fortæller om, hvad det rejste af interessante reaktioner i mig, så kan jeg fortælle lidt om, hvordan vi gør med vores penge nu (Og jeg har også tidligere fortalt om hvordan vi lever for 3.000 kr. om måneden). Lige nu sætter vi hvert et beløb ind på vores budgetkonto (som er i min bank), og så har vi hver vores egen konto med vores egne penge på tilbage. De penge der er tilbage, dem administrerer vi selv. De penge bestemmer vi selv suverænt over, og hvad de bliver brugt på. Vi kan i fællesskab blive enige om at tage nogle af vores egne penge og lægge dem til side til noget fælles, men som udgangspunkt bestemmer vi selv. Det David foreslog var,…

Læs del 1 og del 2 her. En antroposofisk læges råd Efter jeg fik fjernet min livmoder energetisk hos en healer, og imens jeg gik hos alle mulige forskellige alternative behandlere for at se om jeg ikke kunne fjerne min kræft af den vej, så var jeg meget ofte også i konsultation hos Elisabeth Møller Hansen. Jeg havde som sagt fået min søn alene, og havde bestemt mig for at han ikke skulle vaccineres. Ikke så længe jeg ikke kunne komme til at tale med en læge, som kunne give mig en ordentlig grund til at gøre det. Jeg kunne til gengæld tale med en læge, nemlig Elisabeth, som kunne give mig mange gode grunde til ikke at vaccinere min søn. Jeg stolede (og stoler) på Elisabeth, og hun gik straks i gang med at behandle mig med mistelten. Elisabeth Møller Hansen er en antroposofisk læge, altså en læge, som…

Læs del 1 her. Når man ikke vil forberede sig på at dø af kræft For de 80.000 kr. jeg havde lånt til min uddannelse, gik jeg i gang med at opsøge alle de alternative behandlere, jeg overhovedet kunne komme i tanke om. For at se om jeg kunne helbrede mig selv for kræft. Jeg prøvede SÅ mange ting af i de måneder. Jeg tog store håndfulde vitaminer og kosttilskud mange gange om dagen. Faktisk kan jeg stadig ikke rigtig se en vitaminpille nu uden at gyse, for jeg hældte dem virkelig indenbords. Alt hvad jeg overhovedet kunne opstøve eller fik anbefalet af alternativ medicin, tinkturer, teer, osv. det prøvede jeg. Alle de alternative behandlere jeg gik til, sagde, at jeg skulle tage imod operationen. Dem der også var clairvoyante sagde endda, at jeg skulle forberede mig på måske ikke at overleve. Men det var ikke fordi de ikke gerne…

Kræft i underlivet I 2003, da jeg var 28 år, fik jeg konstateret kræft i underlivet. Opdagelsen af kræften skete ved et tilfælde. Jeg var ved læge med min søn, som dengang var 3 år gammel, og min læge mindede mig om, at jeg iøvrigt også lige skulle have tjekket op på mine celleskrabstal. Sidst jeg havde fået lavet et celleskrab var lige efter min søns fødsel, og dengang var mine tal ikke gode. Men min læge afskrev det på det tidspunkt med, at det nok var på grund af hormonforandringerne efter graviditeten, at de ikke var helt i orden. Efter et nyt celleskrab og efterfølgende undersøgelser hos gynækologer blev det konstateret, at jeg skulle have en kegleoperation. Mine celletal var blevet meget værre i de 3 år, der var gået fra jeg havde født min søn. Efter kegleoperationen fik jeg så at vide, at ‘snittet’, der var lavet op…

Praktisk, kvadratisk og godt Det jeg gerne vil fortælle om her, det er megalavpraktisk. Ikke desto mindre, så hænger det helt sammen med den måde jeg ellers lever et liv, hvor jeg styrker min ånd og ikke mit ego. Da jeg flyttede sammen med min mand (dengang kæreste) David for 4 år siden, var min (og hans) økonomi mildest talt temmelig katastrofal. Jeg var næsten lige blevet skilt, havde en meget stor gæld jeg skulle forholde mig til, og min mand var lige begyndt at arbejde igen efter en periode med sygdom. Tilsammen har vi 3 børn. De er (og var) teenagere. Ret hurtigt erfarede David og jeg, at vi var nødt til at gøre noget virkelig drastisk for, at vi ikke druknede vores sparsomme økonomi i daglige indkøb og hurtige, ufornuftige beslutninger. David fandt på et virkelig godt system, som vi stadigvæk bruger, selvom vi ikke har børn til…

Når praktikken blomstrer Der er en side i mig som jeg skal holde meget øje med. Det er en side som meget nemt kommer til at sabotere det som min intuition fortæller mig. Det er min praktiske side. Den side af mig, som jeg også i høj grad bruger i mit job som mor. Derfor kalder jeg den min mor-side. Jeg er vokset op i en familie med mange børn. Jeg er den ældste i flokken og da vi voksede op havde vores forældre meget få penge. De havde ikke kun ét job hvert, men i perioder to eller tre jobs. Det var svært at få tingene til at hænge sammen økonomisk i mit barndomshjem. Derfor blev jeg ret hurtigt vant til at skulle passe ‘de små’ (altså mine mindre søstre), så mine forældre kunne skaffe pengene hjem til familien. Da jeg blev mor som 24-årig, blev jeg det alene.…

Vi er allesammen forbundet Den historie vi hidtil har troet på her i verden, er historien om separation. Det er historien om, at vi ikke har noget med hinanden at gøre, at vi hver og især er alene og med den historie, så kommer også en fortvivlelse, når vi ser ud på verden vi er i. For hvad kan jeg, lille mig, gøre. Når jeg tror på, at jeg sidder her alene i skoven, og at alle I andre også sidder alene der, hvor I nu er placeret i verden, så føler jeg mig magtesløs. Jeg føler mig magtesløs over for klimaforandringer, over for det politiske system, overfor dem der lyder som om de ikke vil det gode for verden. I den her vidunderlige TED Talk med Charles Eisenstein præsenterer han en anden mulighed. Nemlig at vi allesammen er forbundet. Vi er forbundet energetisk igennem ‘the morphic field’ og alt…

Skrig uden lyd Vi bor i et sommerhusområde inde i landet på Djursland. Det er en gammel plantage som for lang tid siden er blevet omlagt til sommerhusgrunde. Der er regler om, hvor mange træer man må fælde på sin grund. Jeg mener, det er omkring 25% af grunden, der skal vedblive med at have store træer på sig. Det kan jeg se rundt omkring, at det tager folk rimeligt let på. Kæmpestore træer bliver pløjet ned og ligger kastet skødesløst rundt i bunker. Eller næsten endnu værre, de bliver topkappet og står hovedløse tilbage. Det ser fuldstændigt rædselsfuldt ud, uanset hvad folk vælger at gøre ved dem. Jeg er IKKE neutral når det kommer til træer. Jeg er ikke kærlig. Jeg er ikke venlig. Jeg er ikke forstående. Jeg bliver rasende og kommer til at græde. Jeg føler mig magtesløs og får følelsen af at stå i et lydtomt…

Jeg holdt op med at stemme Det er mange år siden, jeg sidst har stemt. Jeg holdt op med at stemme fordi jeg ikke længere troede på demokratiet i den form det havde/har. Fordi jeg havde følelsen af, at uanset hvor jeg så hen i vores politikere, så jeg store egoer. Uanset om det ego bærer kommunismen eller fascismen som et skjold. Uanset om det plæderer for mere økologi eller for mere svineproduktion. Eller nedrustning og oprustning, så jeg begæret efter magt. Egoer kan forføres og selv mennesker med de bedste intentioner kan meget nemt falde for muligheden for at sælge sin sjæl. Bare en lille smule for at få en lidt af sin sag igennem. Problemet med den måde at drive et demokrati på er, at så længe de gode bliver ved med at sælge ud af sig selv, bare for at få lov til at få en lille…

Det onde breder sig Det kan føles som en noget håbløs affære, at stå som et lille menneske og se ud på verden, og det som foregår i den nu. Det føles som om jeg står på tilskuerpladserne til den endelige kamp. Den ultimative, kampen der skal ende alle kampe, kampen mellem det gode og det onde. Det onde i verden er blevet så karikeret og skingert, at det kan være svært at tage det alvorligt. Igennem historien er der mange gange blevet leet af det onde, fordi det har taget så groteske former, at det har været nærmest umuligt at tage det seriøst. Og alligevel har det haft magt til at skabe masseødelæggelser og traumer i menneskets historie. Det gode ved, at det onde vokser med sådan en kraft som vi oplever det nu er, at det gode ikke længere kan le af det. Det gode er nødt til…

Det store i det små Nogle gange er det de mest besynderlige ting, der kan inspirere mig. Sådan har du det sikkert også. Jeg kan sidde i bøn og gå i naturen, læse hellige tekster og se film om store personer og stadig være sådan lidt ‘meh’ indeni. Men pludselig støder jeg på en historie om en lille hund, og jeg føler mig helt rundtosset af glæde og meningen med livet. Ånden taler til os igennem alt. Din intuition viser dig ikke kun meditationskurser, bladsellerijuicekure eller lader himlen åbne sig med engle og blæserinstrumenter for fulde gardiner. Intuitionen lader dig også få øjenkontakt med en lille fugl i busken, og du føler i det øjeblik, at du forstår alt, og du bliver fyldt med en kæmpe følelse af taknemmelighed og ærefrygt over, hvor vidunderligt livet er. Sådan havde jeg det da jeg læste om Smoky, og det var endda på…

Et hovedspring ned i din kreativitet Du behøver ikke være vild med Elizabeth Gilberts bog Eat, Pray, Love for at dykke ned i hendes mesterværk om kreativitet: Big Magic. Eat, Pray, Love er for sødsuppet for mig, så hvis du havde det lidt på samme måde, så bare rolig, ‘Big Magic’ er noget helt andet. Og hvis du var helt pjattet med Eat, Pray, Love, så kan jeg berolige dig med at denne bog også er gennemsyret af Elizabeths helt særlige humor, hendes dejlige stringente sætninger og vidunderlige, sproglige finesser. At skabe livet vidunderligt og eventyrligt Big Magic er intet mindre end verdens bedste bog! Det er i hvert tilfælde den bedste bog, jeg nogensinde har læst om kreativitet, om nødvendigheden af at skabe. Og så har den nogle virkelig morsomme passager om martyren/offeret i os som jeg ikke føler så mange andre har italesat. Jeg er en stor stor…

Syg i går, rask i dag Jeg er i skrivende stund godt i gang med min 4. uge med pandehulebetændelse koblet med influenza. Eller det vil sige, i går havde jeg det helt forfærdeligt, i dag er jeg stort set rask. I går kunne jeg ikke se ud af øjnene for snot og hovedpine. Min næse løb konstant, og jeg havde vilde nyseanfald. I dag er der ikke skyggen af irritation i min næse, og jeg har på ingen måde ondt i hovedet, panden eller henover kinderne som jeg virkelig også havde i går. Det der skete i går var, at jeg gik en tur. Jeg gik og tænkte på, hvorfor jeg mon var syg, nu på 4. uge, for det ligner mig altså ikke. Jeg går som regel fri fra hver eneste influenzaepidemi og der kan gå mange år, hvor jeg ikke fejler det mindste. Gevinsten ved at være…

Røde og hvide hønserier Herude hvor vi bor i skoven, der er vi nabo til en stor ejendom med masser af jord og dyr. Vores naboer er stort set selvforsynende, og det er meget inspirerende, at være vidne til hvordan et ‘rigtigt’ gårdmandsted må have fungeret i gamle dage, men som alligevel ikke er for så længe siden. Vores naboer har mange høns. De har røde høns, som er meget tamme og snakkesaglige. De røde er blide i deres temperament, og det er muligt at nusse dem igennem hegnet, hvis jeg lokker dem med frisk skvalderkål. De røde høns er dog blevet flyttet nu. Så de har ikke længere hønsegård direkte op mod vores grund. De rødes hønsegård er blevet overtaget af 10 hvide høns, og de hvide høns har en helt anden karakter. De er noget mere bryske i deres attitude, og de har sådan en nervøs energi. Modsat…

Nytår og nye traditioner Som jeg har skrevet om her, så er vi i gang med at finde på nye traditioner i vores familie. Traditioner som passer os i stemning, er i overensstemmelse med vores idealer og med hvad vi tror på som mennesker. Nytårsaften 2018 havde vi således planlagt at fejre med vores egne nye ritualer. Vi ville tage en tur i skoven med madpakke, og mærke hvordan overgangen til det nye år føltes ude i naturen den dag. Mens vi gik i skoven, talte vi om det liv, der er gået og alt det nye der kommer. Og ikke mindst alt det nye, vi kunne tænke os, der skulle komme. Vi gik og drømte om egne og fælles projekter. Fik os sporet ind på, hvor hinanden er i vores eget og fælles liv. Det var rigtig godt at gå og tale med et formål at få set hinanden…

Dengang jeg i en kort periode havde et tv (it wasn’t pretty) Jeg er så heldig, at jeg kun i en kort periode har haft et tv. Det har altid været et bevidst valg fra min side, at jeg ikke ville have det inden for mine døre. Sådan som jeg så på tv, så ville det være ligesom at invitere en afhængighed ind i mit liv. For jeg er ligesom alle andre, jeg bliver præcis ligeså opslugt og manipuleret af fjernsynsprogrammer. Så jeg vidste tidligt, at hvis jeg skulle bruge mit liv på andre ting, så krævede det at et tv slet ikke fik lov at flytte ind. Min far forærede mig et tv da min søn var lille og jeg var alene med ham. Jeg tænkte dengang, at nu ville jeg give det en chance, måske var det ikke så slemt at bo med et tv som jeg forestillede…

På hovedet i skovbunden Det er ikke fordi at alle mine natur-venner er lavet af sten, men tilfældigvis er den næste, jeg vil introducere jer for lavet af flint. Jeg så hende først oppe i skoven, hvor hun lå med ryggen opad og ansigtet ned i jorden. Jeg vendte hende om og blev noget overrasket over hendes ansigtsudtryk. I skoven satte jeg hende op og tænkte, at hun måske blev mildere stemt, hvis hun fik muligheden for at stå og skue ud over den lille lund med de gamle ege-træer. Min indre sure dame Det skete ikke. Faktisk synes jeg nærmest hun så surere og surere ud for hver gang, jeg gik op i skoven til hende. Så en dag bestemte jeg mig for at bære hende med hjem. Jeg har en følelse af, at hun gerne vil være tæt på andre, så jeg satte hende op af et af…

Min dag og Valentine’s I dag er det min fødselsdag! Det er det hvert år 14. februar. I år bliver jeg 44 år. Det er også Valentinesdag i dag. Jeg har joket over for min søn med, at han resten af sit liv skal trækkes med at have MOR med på sin Valentinesdate. Når det nu også er mors fødselsdag. Min søn har ikke grint ligeså meget af de udsigter som jeg har … Heldigvis har jeg jo min egen valentine, David, så min søn slipper. David var nødt til at rejse til Skotland i år på min fødselsdag, men han efterlod sig en gave som jeg åbnede i morges. Gaven er morgenkåben som jeg har på, på billederne herunder. Jeg ville tage en fødselsdagselfie. Hvor jeg sad i min nye kåbe. Med Jonna og med min yndlingsbog, Big Magic af Elizabeth Gilbert, som jeg er ved at læse igen-igen…

Carl Safina og dyrenes ‘hemmelige’ verden Denne video er stærkt anbefalelsesværdig. Carl Safina er forfatter og “conservationist”, et ord jeg lige måtte slå op: ‘a person who advocates or acts for the protection and preservation of the environment and wildlife’. I denne video fortæller han humoristisk og levende om menneskets syn på dyrene, og stiller spørgsmålstegn ved om vi virkelig ved, hvad der foregår i dyr. Har dyr i virkeligheden en bevidsthed? Noget vi ofte siger, at vi ikke har nogen som helst idé om. Men måske er dyr ikke så svære at regne ud som vi hidtil har antaget. Måske har vores holdning til dyrene også været en bekvem holdning, altså at tro at de ikke har en bevidsthed. For det gør det på den måde så meget nemmere at bruge og misbruge dem i industrien, i jagt og i vores ødelæggelse af miljøet og Jorden. Carl Safina har…

Kunsten at læse BOGHYLDEN er stedet hvor jeg vil præsentere et udvalg af de bøger som inspirerer, udvikler og åbner mig. Bøger, som jeg elsker at læse, men som jeg alligevel skal træffe en bevidst beslutning om at lukke op. Der er altid så meget andet at lave end at læse. Men det at læse er så givende for mig, at jeg har bestemt mig for at være mere systematisk omkring det. Det bliver jeg blandt andet ved at præsentere bøgerne her på bloggen. BOGHYLDEN er altså både til for min egen skyld. Så har jeg nemlig en aftale med mig selv om at læse med et andet formål end at det er hyggeligt. Jeg håber også at kunne inspirere med de bøger, jeg læser og måske give dig lyst til selv at være mere disciplineret omkring den fine kunst at læse. En moppedreng fra 1854 Den første bog jeg har valgt at fortælle om…

Nyt på bloggen hver måned ‘Månedens Gæst’ er et nyt tiltag her på bloggen, hvor jeg gerne vil præsentere jer for nogle af mine venner herude fra skoven. De venner jeg vil fortælle om her er venner, som har antaget en anden form end menneske. Det er venner, jeg har mødt, og som jeg har opbygget en relation til igennem det år, jeg har boet her i skoven. Det er venner, jeg har på lige fod med mine menneske-venner med en lige så stærk forbindelse. Ligesom jeg kan fornemme, når en af mine menneske-venner ønsker kontakt med mig, så mærker jeg også de venner, jeg har her i skoven. For eksempel min veninde her: Syngende Sten. Når hun kalder på mig, så føler jeg det helt fysisk i min krop. Jeg kan mærke, hvordan hun trækker i mig, det hiver i mit bryst og sjovt nok i mine lunger, luftrøret…

For dyrene, klimaet, sundheden – og min skotske mand Hjemme hos os spiser vi plantebaseret. Egentligt spiser vi vegansk, og der er en forskel selvom det også er det samme. At være veganer er nemlig et valg, man træffer af hensyn til dyrene, hvor det at spise plantebaseret som regel er et valg, man træffer for klimaet og sundhedens skyld. Jeg bliver ofte spurgt, hvad vi spiser juleaften. Og det vil jeg rigtig gerne dele. Hvem ved, måske kan du endda blive inspireret til at prøve nye retter til din julemiddag, som både er bedre for din krop, klimaet og helt sikkert bedre for dyrene. Min mand David er fra Skotland, så vi laver altid en julemiddag, hvor alles ønsker bliver tilgodeset. Vi laver mange retter, men vi laver dem i meget små portioner. Så er vi nemlig sikre på, at de bliver spist op i dagene efter juleaften, og…

Jeg vælger fra. Ikke til. ‘Monthly Unwanted’ er mit bidrag til blogverdenens sædvanlige ‘Monthly (eller Weekly) Wanted’. Med Unwanted vil jeg gerne sætte fokus på alt det, vi også kan vælge fra. Jeg har nemlig opdaget, at der er en stor frihed i alt det, jeg ikke vil, ikke vil have eller ikke vil bruge tid på eller ikke vil bidrage med energi til. Den frihed gør mig grundglad og giver mig nemlig følelsen af at være fri (surprise). Modsat alt det, jeg er programmeret til at ville have, som sætter sig som tungere og tungere lænker om mig. Da julen begyndte at gå mig på Før jeg blev mor, som jeg gjorde da jeg var 24 år, var jeg allerede begyndt at blive noget lunken ved alt det her julehalløj. Faktisk startede det i min barndom, hvor jeg blev skidt tilpas og kastede op i julen, fordi der var…