Hej Anja,

jeg står i den situation, at jeg skal til at vælge hvilken vej jeg skal gå. Og jeg er helt lost.

I foråret gik min kæreste fra mig, fordi jeg blev syg med depression. Jeg var ellers lige startet som selvstændig kunstner, selvom vores økonomi hang (delvis) på min kæreste, da jeg var i min spæde opstart. Min passion for kunsten forsvandt. Mine børn og jeg fik en ny lejlighed i sommer. Jeg er lige startet på VUC for at afslutte min HF. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal bruge den til.

Så mit spørgsmål er: Hvad skal jeg? – K.

Kære K

Inden læsningen rigtig gik i gang, fik jeg af vide at du meget gerne vil være på forkant. Jeg så et billede, af at du gik rundt med dine arme strakt ud foran dig, som om du gerne vil løse ting inden de opstår. Jeg spørger lige ind til hvad det drejer sig om når jeg har åbnet læsningen rigtig.

Det er dejligt at se at der er så meget liv og energi i dig K. Men du kan også godt virke som lidt af et air head nogle gange :) Det er naturligvis kærligt ment. Og den der lidt hektiske energi jeg så i starten, hvor du lidt løber rundt for at fikse ting, den kan du helt sikkert kanalisere et andet sted hen og så få meget mere gavn af den.

Det med at ville fikse eller ordne ting, det handler naturligvis ikke kun om praktiske ting, men også om relationer og andre mennesker. Du skal blive i dig selv og arbejde med din egen energi, så kan du manifestere nogle af de fysiske ting du gerne vil, for det er jo helt bestemt ikke energi du mangler.

Når vi tror at vi skal fikse andre, eller verden omkring os, så handler det selvfølgelig om at vi på et tidspunkt har lært at verden ikke er perfekt som den er og at den så nødvendigvis heller ikke er så tryg som vi kunne ønske os. Hvis vi var trygge og i tillid til at alt er som det skal være, så ville behovet for at skulle ordne verden eller andre mennesker, heller ikke være tilstede. Du kan eventuelt se på hvornår det er opstået i dig, måske en følelse af angst, af utryghed. Det er ikke sikkert at det er muligt at finde roden til det, noget er også bare vilkår vi har med os i vores person. Men du kan arbejde på at være rigtig sød og omsorgsfuld overfor dig selv. Træk din energi helt hjem i dig selv og vær virkelig meget meget kærlig overfor dig. Det kan heale rigtig meget af den lidt urolige energi der er i dig.

Du kan få lysten til kunst tilbage på den måde også. Træk dig hjem i dig selv igen. Vær i dig. Mærk dig. Så bliver din kreativitet igen til en kraft, du kan bruge til at udtrykke dig med på et dybere plan og ikke som det er nu, hvor den bidrager til din følelse af at være lidt udenfor dig selv og altså skabe den her lidt ”air head” energi.

Du skal altså trække dig selv lidt sammen og ikke være så udfarende. Når du gør det, så vil du opleve at få en ro, som gør at du kan være i den situation lige nu. Med ny bolig og HF på en helt anden måde.

Jeg ser dig simpelthen sidde helt roligt i et klasselokale, og hvor du nu har virkelig mange luftige tanker om hvad du skal og hvad du skal bruge det til, så ser jeg din energi er helt fokuseret og målrettet på undervisningen. Der sker nemlig det, at når vi flytter fokus, så kommer løsningen. Så du vil opleve, at når du har arbejdet med at vende hjem til dig selv og være mere i din feminine modtagende energi, så kan du være i ro i det du gør. Når du er i ro og er tilstede i det du laver, så vil du en dag også se hvad det er du skal bruge det til.

Lige nu er det ikke muligt for mig at se hvad du skal med den HF. For der er rigtig mange muligheder for dig. De muligheder vil stille og roligt åbne sig for dig og hvis du har fået din energi i ro, så vil du sagtens selv kunne mærke hvor du så går hen.

Du skal ikke bekymre dig. Det er den sidste besked jeg får til dig. Den er meget tydelig og står helt klar. Så det skal du naturligvis bare lade være med… Hvis du arbejder med de ting her, så vil du også kunne trække din energi hjem på det felt og al den energi du nu bruger udenfor dig selv, den kan du så målrette på dig selv og din egen kraft.

Det giver et billede af en lille raket der sidder på en stol i et klasselokale og er klar til at blive fyret ud i rummet når tiden er til det. Du skal bare holde dig i sædet og holde din energi der i dig selv, så skal du nok suse ud når det er tid til det.

Jeg håber du fik svar på det du spurgte efter K. Det er desværre ikke muligt at gå mere i dybden med svaret i en brevkasselæsning, men skriv til mig hvis der er noget jeg ikke har beskrevet klart nok.

Jeg lukker læsningen nu og siger tak til dine og mine hjælpere.

Kærlig hilsen og alt det bedste

Anja

Feedback på læsningen fra K. :

Kære Anja,

hold da op, hvor er det spot on! Ja det er så mig der flakser rundt dér og prøver at fikse og ordne alt. Også inden det sker. Med bekymringer om fremtiden, hektisk energi og ja…air head :-) Det med at verden ikke er tryg, ved jeg godt hvor kommer fra i min barndom og har længe været bevidst om det. Jeg har bare ikke fundet tilliden til at ‘alt er godt’ endnu. Jeg havde ikke forventet, at du så hvad jeg skulle. Om jeg skal være frisør eller socialrådgiver eller noget tredje. Jeg havde faktisk forestillet mig det her. At jeg skal ind i mig selv. I ro. Og så skal svaret nok komme af sig selv. )

Tusind tak for hjælpen Anja. Det har været fantastisk at prøve. -K.
Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!