Brevkassen uge 23

Hej Anja,

Helt kort, jeg føler ikke at jeg lever mit fulde potentiale ud. Hvordan kommer jeg til at gøre det, både privat og arbejdsmæssigt? Nogle bliver ledt/guidet – er på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter, møder de rigtige mennesker. Uden at have en egentlig plan, ender de der, hvor de gerne vil være. Andre har meget tidligt en plan, følger den og opnår dermed de ting, de gerne vil. Det er med andre ord som om, at deres livsformål finder dem på den ene eller anden måde. Jeg er glad for mit liv, men det er ikke lykkedes mig at finde min vej endnu. Og selvom jeg ikke er i tvivl om, at der er en mening med og læring i det liv, jeg har levet indtil nu, så ved jeg også, at det ikke er dét her, jeg skal. Så hvordan og hvornår? :)
Vh. M.

Kære M.

Læsningen starter med at jeg går ind i det rum hvor jeg møder den person der skal læses. Jeg ser mig rundt og kan ikke få øje på dig, men efter lidt tid kan jeg mærke dig, men altså ikke se dig endnu. Nogle gange kan det være lidt sværere at få kontakt med den som skal læses, jeg prøver lige at se hvad det siger om dig. Du gemmer dig lidt for mig, eller meget faktisk. Du tør ikke rigtig træde frem som dig. Det her kan måske lyde lidt hårdt, men det er som om du har en facade på, som om du lader som om du er noget, du ikke tror på du er. Det mærkes som om du lader som om du er et spirituelt menneske, men at du ikke tror på det i dig selv. Det mærkes som om din spiritualitet kommer fra dit ego, altså som om det er en rolle du har valgt, en facade, som du viser verden udadtil, men som ikke stikker så dybt i dig. Det er slet slet ikke unormalt at have det sådan og det er overhovedet ikke dårligt, selvom det kan lyde lidt hårdt. Du tror på spiritualiteten med din hjerne, men dit hjerte er ikke med i det og derfor har du svært ved at mærke hvor du skal hen og hvor du skal være. Så der er altså ikke noget ”galt”, det får jeg lidt en følelse af at du tror at der er, fordi du kender til alle de spirituelle begreber med din hjerne, men du har bare ikke fået det integreret i dine følelser endnu.

Nu træder du tydeligere frem for mig i læsningen. Du er klædt helt i gult. Gult hører til solar plexus chakraet og jeg skal lige mærke hvorfor det chakra bliver fremhævet hos dig. Jeg får også rigtig meget uro i mit solar plexus lige nu, så der er noget der skal ses på her. Du kan være ret hård ved dig selv. Det er altså som om du ikke helt tror på dig selv, hvem du er og hvad du kan. Du har en rigtigt god og skarp hjerne, du er meget intelligent, men du mangler altså at få noget kontakt med dit hjerte.

Der er en usikkerhed i dig. Det er som om du ret tidligt i dit liv har lært ikke at kunne stole på hvad dit hjerte sagde. Måske er du vokset op i et hjem hvor intellektet havde en stor plads, eller det kan være at du er vokset op i et miljø med store følelser af usikkerheder og det kan være hårdt for hjertet at føle den usikkerhed hele tiden og derfor kan vi sætte et forsvar op, hvor vi prøver at bruge hjernen og regne ting ud med den hele tiden.

Jeg får af vide at du er lige der hvor du skal være, du ved det bare ikke. Det er jo et lidt nemt svar at give, jeg vil lige se om jeg kan få det uddybet. Du tror ikke med hjertet på det du laver, du tror på det med din hjerne og derfor føles det heller ikke for dig som om du er på rette plads. Der er en længsel i dig, efter at miste dig selv. Det skal forstås sådan, at du inderst inde længes efter at slå hjernen fra og gøre de ting der kommer fra dit hjerte. Nu begynder der at pulsere grønt ud fra dit hjerte chakra. Du begynder at overgive dig til læsningen. Rummet du står i, er helt hvidt. Du står op og har dine arme lidt ud til siden, du vender nu håndfladerne hen mod mig og lægger dit hoved bagover. Ud af dine håndflader og ud af dine øjne og din mund, kommer der et kæmpestort hvidt lys. Også ud af dine fodsåler nu. Der er en kølighed over dig, som også kommer fra dit intellekt, det føles altså som om du ikke har vildt meget tilovers for alt det ”føleri”. Du gemmer på dig selv. I morges fik jeg ordet karikatur ind og det kan jo lyde ret træls. Men det er altså som om du spiller en rolle, du er ikke dig selv. Det er en rolle du har spillet det meste af dit liv, så du er måske ikke engang selv bevidst om den.

Lyset der kom ud af dig, det har nu åbnet dig på sådan en måde at du er flækket, som en skal der er gået i stykket. Skallen er faldet til jorden i små stykker og indeni sidder en lille pige og aer en hundehvalp. Hun sidder på gulvet i en blå kjole og viser mig at hun er glad for dyr og er blød om hjertet.

Der er intet som helst galt i at være i sit hoved på den måde som du er det, men jeg kan godt forstå hvis du føler at du ikke lever dit fulde potentiale ud, fordi du kan ikke mærke hvad det er du skal. Du skal arbejde med at få kontakt med dit hjerte. Du skal nusse nogle dyrebørn, blive rørt, tage bevidst kontakt til dit hjerte og få åbnet det chakra op. Du kan lave meditationer hvor du bevidst går ind og arbejder med at få kontakt med dit hjerte, arbejd med farven grøn. Hvis der kommer sorg op som vil forløses, så lader du det bare komme og græder det ud.

Nu bliver der helt lavendelfarvet omkring dig. Du sidder stadig som barn på gulvet, men nu står du også som voksen kvinde bagved barnet. Du sætter dig ned på gulvet og tager dine ben rundt om barnet og holder også om det med dine arme nu. Nu smiler du som voksen kvinde og du tager barnet ind i dit hjerte. Du skal åbne op for din varme for dig selv. Du har faktisk en virkelig god intuition, du skal bare arbejde med dit hjerte, især altså åbne det op for dig selv.

Det føles som om du egentligt ikke tror i dit hjerte på den her slags arbejde som jeg laver her, men du skal vide, at siden du skrev til mig, så er det fordi du er klar til at rykke dig nu, ellers ville du ikke have skrevet, men ville have blevet ved med at være i dit intellekt. Så når du spørger til hvornår, så er det altså nu, for det er nu du har længslen i dig efter at udfolde dig og smide din skal. Så hvem er du M? Hvem er du virkelig, inderst inde? Det er kun dig der kan vide det og måske er det lige præcis det du skal i det her liv, måske er det i det her liv at du skal arbejde med at finde ud af hvor dit potentiale virkelig ligger, der er intet som helst galt i den rejse du er ude på og du skal huske at der ikke findes mål, der findes kun udvikling, så det der kan se udefra, som om andre er i ”mål”, det er ikke sandt, for de kan blive rykket om 2 minutter for at skulle tage en helt anden vej.

Det kan godt ske at du skal tage et karriere skift, og vælge noget hvor dit hoved slet ikke er med i beslutningen, for at gå den vej som dit hjerte vil have. Det kan også være at du kan mærke i dit hjerte at du laver, det er det du har mest lyst til lige nu, men under alle omstændigheder er det dit hjerte du skal have kontakt med og åbne op for først, så kommer det andet senere.

Du må meget gerne kontakte mig når du har læst og fordøjet den her læsning. Hvis noget lyder lidt hårdt, så er det kun fordi at du skal vækkes og træde ind i din forandring. Dine hjælpere er kun ude på at hjælpe dig og der er så stor omsorg omkring dig, for dig og din rejse her, alt er som altid kun sagt med kærlighed og for at du kan udvikle dig bedst muligt i det her liv.

Jeg skriver mens informationerne kommer til mig, så det går meget stærkt med at skrive ned, hvis der er noget der virker uklart, så er du meget velkommen til at kontakte mig.

Alt er skrevet så rent som muligt og uden antagelser af nogen slags. Mange tusind tak til dine hjælpere og mine.

Kærlig hilsen

Anja

Feedback på Brevkassen Uge 23: “Umiddelbart synes jeg ikke, at jeg har en facade på. Det jeg måske kan genkende, er at jeg har en tvivl i mig om det mere spirituelle. Men jeg føler nok mere, at jeg tror på det med hjertet, men at min hjerne derimod stiller kritiske spørgsmål, og gerne vil have beviser. Jeg er lidt bange for at være for naiv. Og eftersom jeg har bedt om at blive ledt, at få tegn, at finde ro mm. – og føler jeg ikke bliver hørt og stadig kæmper med en form for tilfredsstillelse med mit liv. Ja, så begynder min “tro” nok at vakle lidt. Så jeg kan godt forstå, hvis du føler at jeg siger de rigtige ting, men ikke rigtig tror helt på det – omend jeg tænker det omvendt i forhold til hjerne og hjerte.
Jeg er hård ved mig selv. Dét er helt rigtig. Har svært ved at tilgive mig selv for de fejl jeg har begået – og som stadig hænger fast som mønstre, jeg ikke kan slippe – fordi de også har indvirkning på mit liv i dag. Og nej, jeg tror grundet mine fejl, ikke rigtig længere på mig selv, og hvad jeg kan.
Jeg kan ikke umiddelbart erindre, at jeg har lært ikke at stole på mit hjerte, men har oplevet nogle svigt som har påvirket mig.
Må indrømme at jeg er ked af, hvis jeg er der, hvor jeg skal være. For der MÅ være mere til mig end det her.
Jeg er egentlig meget følsom – græder over film i tv og bøger jeg læser, men lukker til tider lidt af, for ikke at bliver overfølsom, og ikke tage ting alt for personligt, hvilket jeg tidligere har haft tendens til. Indimellem har jeg i virkeligheden nok været for følsom, og har dermed ladet mig udnytte. Så jeg føler egentlig, jeg har fundet et bedre niveau nu, hvor jeg elsker, uden at elske for meget.
Jeg føler jeg er “meget mere” end det jeg er nu, (jvf. lever ikke mit fulde potentiale) så i den forstand, lever jeg sikkert en rolle, uden at vide hvad det så er for en rolle. – M.”

PS. Hvis du har et spørgsmål du gerne vil have svar på via dine og mine åndelige hjælpere, så kan det sendes her i Brevkassen.

Hvis du ønsker en længere, større og meget mere uddybende læsning, en læsning hvor du som person også bliver meget mere beskrevet, så kan den bestilles her.

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.