Brevkassen uge 11

Kære Anja.

Jeg vil gerne spørge til min arbejdssituation.
Jeg har været rundt omkring hvilken vej jeg skal gå, jeg er dog ikke i tvivl om at jeg skal gå den spirituelle vej, men jeg har brug for noget basis job, så der er ro på økonomien og jeg er i ro med det.
Jeg er gået i gang igen med mit gamle erhverv som freelance, så jeg har mulighed for stadig at arbejde med det spirituelle, men også at der kommer mere ro på økonomi.
Mit spørgsmål er, hvornår kommer der ro i mit økonomiske tryghed? Og det at arbejde med det freelance er det vejen for mig?

Tak og knus

P.

Kære P.

Nu har jeg jo lavet en læsning af dig før og det der først slår mig, hvor jeg møder dig nu i læsningen, er at du er meget mere groundet end du har været tidligere. Det er rigtig godt. Det føles som om du er i ro med at der er nogle mere jordnære ting du skal forholde dig til, det praktiske som økonomi og den slags, at det er okay for dig, at tage dig af den side i dit liv.

Den flyvskhed, der har været tidligere, er ligesom rodfæstet på en helt anden måde i dig nu, den er blevet trukket ud af luften og ind i det materielle. Med det mener jeg, at du har fået en anden realisme på dit spirituelle virke. Fra at være noget luftigt, måske lidt uhåndgibeligt, så har det nu fået substans og meget mere vægt i dig og dit liv. Samtidig har du så fundet overskuddet til at begynde at se mere på hvordan du kan kombinere et mere praktisk arbejde og dermed en mere stabil økonomi, med det at arbejde spirituelt. Det er meget meget fint og gør mig helt rolig og glad at mærke.

I det hele taget P så er der kommet så meget ro ind i dit liv. Hvor jeg før anbefalede en masse renselsesøvelser og jordforbindelsesøvelser, så har du arbejdet så mange ting igennem i dig selv, så den uro og usikkerhed der var i dig før, den føles som om den er forsvundet. Der er kommet en tillid ind i dig, en tillid til livet, en følelse af at alt er godt og at alt er som det skal være. Det er virkelig fint og meget rørende at mærke.

Det er sjovt at du spørger hvornår der kommer ro i din økonomi og ro i din følelse omkring den, for det mærkes som om du selv er meget i ro med din nuværende situation. Kan det være en gammel idé du har, om at tingene skal være på en bestemt måde før at du føler ro? For det mærkes lidt som om det faktisk ikke helt er sådan du har det mere.

Lige en sidebemærkning, det er sådan en fornøjelse at se dig i den her læsning. Der er så meget ro og lys og luft omkring dig, rigtig mange forskellige dyr kommer ind og hilser på, de er alle sammen meget rolige og tilpasse, det er rigtig dejligt at se P.

Det føles ikke som om din situation kommer til at ændre sig synderligt meget de næste par år. Det er som om du stadigvæk arbejder igennem nogle ting med at finde din egen plads i dit spirituelle virke og det kan for en del af dig føles lidt kaotisk. Men det er altså som om det er ”gamle” P der har det sådan, for nye P er helt med på at sådan her er livet og nye P ved også, at ved at åbne den her dør med det her freelance arbejde, så kommer der til at ske mange andre bevægelser på mange andre planer af livet.

Det kan måske føles som en udfordring for dig at få familielivet til at gå op med freelancearbejdet, men når jeg ser på det, så kommer der så mange ind for at hjælpe dig. Det ser faktisk ud som om du vil modtage hjælp fra en uventet kant, eller som om der kommer nogen ind for at hjælpe, som du ikke havde regnet med. Det freelance arbejde kommer til at give dig rigtig meget glæde og faktisk kommer det til at hjælpe dig i dit spirituelle arbejde. Det er meget sjovt at se, at sådan som du måske tænker det, at du tager det her arbejde for at få dit spirituelle arbejde til at flyde mere, så kommer det faktisk til at blive omvendt. Dit freelance arbejde kommer til at åbne op for nye måder du selv tænker om dit spirituelle arbejde på, og du vil faktisk få en masse nye input og redskaber til at komme mere ud over kanten med det du arbejder med spirituelt.

Det hele ser så fint ud P. Det kan godt ske at den ro du måske savner lidt i økonomi og arbejde, den lader vente lidt på sig, men du kommer til at føle at det er okay. For du har ligesom en følelse af at stå overfor en ny begyndelse, du kan mærke hvordan dit liv begynder at åbne sig på en anden måde nu, det føles altså faktisk som et stort skift i dig. Enten står du midt i det nu, eller også er det på vej. Men der er en helt fantastisk tillid i dig, den er ret vild at mærke. En stor tillid til at alt er okay som det er og det er den tillid der kommer til at bære dig igennem den her tid, hvor du ligesom skal finde dine egne fødder i verden af freelancearbejde og dit spirituelle arbejde. Når jeg lige mærker ind i det arbejde du laver med spiritualitet, så er der virkelig meget kraft i det. Men du skal fortsætte med det arbejde du laver nu i dig selv, det arbejde skubber dig rigtig meget i den rigtige retning. Godt hvis du bliver ved med at arbejde med at udtrykke gamle følelser og traumer der ikke er blevet forløst. Der er stadig noget, en blokering, altså noget uforløst i dit halschakra, men det tror jeg godt du selv ved. Du skal bare blive ved med at udtrykke dine følelser, også de gamle, så forsvinder den blokering af sig selv.

Det var det jeg fik af svar til dig. Jeg håber du kunne bruge de svar der kom og hvis der er noget du gerne vil have uddybet, eller andet du vil spørge om, så skriv endelig igen.

Jeg skriver mens informationerne kommer til mig, så det går meget stærkt med at skrive ned, hvis der er noget der virker uklart, så er du meget velkommen til at kontakte mig.

Alt er skrevet så rent og hurtigt som det er set og uden antagelser af nogen slags. Mange tusind tak til dine og mine hjælpere.

Kærlig hilsen

Anja

Feedback på Brevkassen Uge 11: “Du har igen ramt spot on i din læsning af mig. Du har også givet mig ro ved at se længere frem i tiden, hvilken er en stor støtte og en styrke for mig. Du er en fantastisk formidler. Knus P.”

PS. Spørgsmål du gerne vil have svar på via dine og mine åndelige hjælpere, kan sendes her i Brevkassen.

Hvis du ønsker en længere, større og meget mere uddybende læsning, en læsning hvor du som person også bliver meget mere beskrevet, så kan den bestilles her.

2 Comments

  1. Cecilie helgogaard
    4. juli 2015 / 16:03

    jeg har et spørgsmål jeg har tabt mig guld hestevedhæng til min halskæde i nærheden af min moster campingvogn på Hillerød camping jeg har selv evnerne men syndes ikke jeg få et svar det eneste jeg er sikker på er at den er tabt på vej op fra massage på pladsen andet ved jeg men ved stå ved campingvognen vil så kunne få et syn hvis jeg holder halskden

    • Anja Dalby
      Forfatter
      6. juli 2015 / 14:41

      Hej Cecilie, Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med at finde din halskæde, det er ikke den type arbejde jeg laver. Held og lykke med at finde den, Anja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.