Kære Anja,

Jeg vil gerne vide om du kan se en flytning fra Grønland til Danmark i nærmeste fremtid.

Kærligst S.

Kære S.

Der er nogle bekymringer i dig over det at skulle flytte fra Grønland til Danmark. Det er som om du selv har en blokering på det at skulle flytte land. Du skal tage kontakt med den meget gamle del i dig, som er meget knyttet til Grønland. Det mærkes som om du kommer fra en familie med meget dybe traditioner og dybe rødder i Grønland. Faktisk mærkede jeg til at starte med i læsningen, en masse med dybe shamanistiske rødder, men det ved jeg ikke om det er dine forfædre eller fordi du selv er dybt knyttet til den jord du bor på.

Jeg kan godt mærke at du gerne vil til Danmark, altså at en del af dig gerne vil være sammen med din familie hernede. Men en del af dig sørger også over at skulle forlade det land som du er så meget en del af.

Det du skal gøre S, det er at slutte fred med en flytning i dig selv. Gå ud og sid i naturen og mærk hvordan den altid vil være en del af dig og af dit hjerte. Vid med dig selv at du altid kan tage hjem igen, hvis længslen bliver for stor. For du føler dig meget som grønlænder og ikke som dansker. Der er ikke noget som helst der står i vejen for at du kan flytte herned med din mand. Og det er jeg ret sikker på at du kommer til. Når du gør det, når du flytter til Danmark, så kan det godt ske at det bliver lidt svært for dig. Men det er kun hvis du tror, at du skal elske Danmark så meget som du elsker Grønland. Du kan finde ro i Danmark hvis du tager Grønland med herned i dit hjerte og sørger for at holde dine grønlandske traditioner i hævd.

Jeg bliver ved med at høre et stort JA når jeg stiller dit spørgsmål om du kan flytte herned. Men tænk over hvad det er som har forhindret dig i at gøre det indtil nu, for det mærkes ikke kun som om det har været af praktiske årsager, det mærkes mest som om de praktiske årsager er blevet til på baggrund af en egentlig ulyst mod at forlade Grønland, men stadig at ønske at være sammen med familien i Danmark.

Kære S, der er en meget fin energi i dig. Der er utrolig meget kraft i dig. Der er sådan en smuk naturlig uskyld i dig, men også en rigtig god evne til at se igennem tingene. Det er en sjov oplevelse at sidde og se på dit foto og bare tænke at dig kan jeg instinktivt godt lide. Du mærkes som et meget særligt menneske og jeg håber for dig og din mand at I finder en løsning på at komme til Danmark når det er det I gerne vil. Jeg kan ikke se præcis hvornår det kommer til at ske, det mærkes som om det kan blive til foråret, for det ser ud som om julen bliver lidt lang for dig. Og det kan være fordi du savner din familie hernede. Men tingene kan ændre sig hurtigt, og tiden er så svær at fastsætte i læsninger fordi alting kan ske og gør det hele tiden.

Jeg håber du kunne bruge læsningen S. Det var en stor fornøjelse for mig at sætte mig i kontakt med dig. Tak.

Tak til dine og mine hjælpere.

Kærlig hilsen

Anja

Feedback fra S:

kære anja tak for en god læsning.
Jeg bliver meget overrasket, jeg elsker danmark, har altid en gode minde når jeg flytter tilbage til grønland, føler altid at jeg fået en dejlig pust med dejlig god energi, og jeg osse en grønlænder med stort plus, men jeg kender osse dansk kultur ligeså meget jeg kender min kultur.
Kærlige hilsen s. og tusinde tak for smuk gave
PS. fra Anja: Noget af S´s feedback er redigeret ud, da det ville blive for privat at poste det her på hjemmesiden.
Kraftdyrstegning

Få guide til ego og intuition

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, vil du modtage 5 mails, hvori du lærer hvordan du nemmere kan skelne mellem hvad der er dit ego der taler i dig og hvad der er din intuition.

You have Successfully Subscribed!