Relationsarbejde med naturen!

Relationsarbejde med naturen!

Teksten herunder er fra det nyhedsbrev jeg sender ud. I det nyhedsbrev har jeg det sidste stykke tid beskrevet hvordan det har føltes for mig, at min søn er flyttet hjemmefra i forbindelse med at jeg er flyttet i skoven.

Derfor virker indledningen måske en lille smule indforstået, men det er det jeg hentyder til når jeg skriver, at jeg har haft det svært. Selvom teksten her allerede er sendt ud på nyhedsbrev, ville jeg dele den her også, da det nok kan være relevant for flere, at arbejde med at styrke deres kontakt med naturen.

 


 

Når jeg har det svært, som jeg har haft det i de sidste par måneder, så arbejder jeg med emnet (i dette tilfælde sorgen) på flere planer. For det første har jeg jo opdaget at The Work virker fremragende på mit ego.

Kærlighed er altid svaret og med The Work får jeg muligheden for at erfare det helt ned på micro-planet. Det er virkelig et redskab jeg kan bruge til at transformere mørke til lys i mig.

Men noget andet jeg også gør, det er at jeg går i Naturen.

Det har været helt oplagt at gå i skoven, nu hvor jeg var flyttet ud i den. Men i de sidste par måneder, har jeg følt mig mærkelig afskåret fra den Natur jeg ellers føler virkelig er mig. Mig på sådan en måde, at det normalt næsten føles som om det er Naturen der trækker vejret i mig og får mit hjerte til at slå.

Når jeg ikke føler mig forbundet, så er jeg klar over at det er mit ego der er på spil. Det er kun egoet der står i vejen for mig og Kraften der er her.

Og jeg var godt klar over, at mit ego havde gang i en voldsom omgang selvynk. Det kunne jeg ligesom fornemme på alle de tanker der fulgte med den helt naturlige sorg der kan opstå i forbindelse med at give slip (i dette tilfælde på min søn).

Egoet benyttede, som jeg også skrev tidligere, lige muligheden for at smide lidt ekstra i puljen med sorg og jeg tog også lige en omgang Skyld, Skam og Svigtfølelser med også. Alle sammen følelser som er ligeså “muntre” at være i selskab med, som en 4-årig på Coca Cola og M&M´s.

Så jeg gjorde det som jeg gør i alle de relationer jeg gerne vil styrke eller genopbygge; Jeg gør mig umage med at være venlig og jeg tager bevidst kontakt.

Så jeg er gået i skoven og har talt med den, også selvom den var tavs. Jeg har talt med svampene, givet bladene et high five når jeg er gået forbi. Hilst på træerne med klap og nus og jeg indledt større samtaler med de træer jeg følte var mest åbne for det. Jeg har siddet og ligget på jorden. Duftet skovbunden og er med alle mine sanser gået på opdagelse i dens uendelige rigdom, i form af en kæmpe diversitet af dyr, planter og svampe.

Efter lidt tid uden svar fra Naturen, blev jeg lidt ked af det og begyndte at tænke på om jeg mon havde mistet min ven for altid. Det er ikke så opmuntrende, at prøve at gøre et forhold godt igen og så blive mødt med koloenorm tavshed.

Men for to dage siden svarede Naturen mig endelig igen.

Jeg kørte i bil gennem skoven og jeg blev fyldt af en taknemmelighed i mig, der var så stor at jeg fysisk kunne mærke mit hjerte og min brystkasse åbne sig.

Taknemmeligheden opstod af ingenting. Af bare at føle at jeg er. At jeg har fået lov at få et liv her. At få lov at opleve det hele. Glæde, sorg, ego og ingenting.

Da jeg sad der i bilen og smilede af lykke over hele hovedet og jeg næsten ikke kunne være i min krop af brølende taknemmelighed, så vinkede et træ til mig fra en mark.

En skovkant gik i selvsving og jublede tilbage til mig. Glenten skreg Velkommen Hjem da jeg åbnede vinduet på bilen og så den svæve lige over mig.

Sådan har det været lige siden. Naturen svarer mig igen og den svarer mig med ligeså stor begejstring og kærlighed som jeg har været vant til fra hele mit liv.

Det var taknemmeligheden der var nøglen, til at jeg kunne åbne op og se at Naturen havde været i kommunikation med mig hele tiden.

Jeg havde bare ikke været været åben for at kunne høre den. Alt for opfyldt af min tristhed, til at jeg kunne mærke den.

Taknemmeligheden åbnede mig op, så jeg igen kunne forstå sproget og mærke den uendelige kærlighed der altid er tilstede, når jeg er åben for at kunne modtage den.

 

May The Force Be With You – Et indlæg om Kraft

May The Force Be With You – Et indlæg om Kraft

Indenfor shamanisme, bliver begrebet Kraft brugt som en måde at beskrive Åndelig Styrke, Åndelig Energi. At være fuld af Liv, fuld af den universelle Kraft vi alle er en del af og kommer fra her.

I vores almindelige sprog bruger vi begreber som at være Kraftfuld, eller indeholde meget Livskraft.

Ordet Kraft er beslægtet med noget åndeligt. En Kraft som er større end f.eks. almindelig styrke eller magt, ord der hører til det fysiske og til egoet.

Når vi skal beskrive det vi kalder for Gud eller Det Guddommelige, bliver ordet Gudskraften også brugt, The Godforce. Altså en allestedsværende energi, en Kraft som er i og omkring alt.

Uanset hvor du kommer fra i din spirituelle eller åndelige overbevisning, kan du bruge begrebet Kraft i din praksis. Kraft er neutralt og er ikke hæftet på nogen bestemt religion eller spirituel retning. Kraft er Kraft, ligesom det Guddommelige er Guddommeligt, uanset om det bliver kaldt for Gud, Allah, Buddha, Krishna o. s. v.

 

Du kan bede om Kraft

 

For nogle mennesker kan det være svært, at finde ud af hvad det er de skal bede om, hvis de føler sig kaldet til at bede en bøn. Enten i svære stunder i livet, eller hvis der er noget de ønsker sig forandret. For hvem ved hvad der er det bedste for alle og hvordan beder man bønner udenom egoet?

Hvis du er i en kompliceret situation med andre, så kan du bede om at den bliver løst på den bedste måde for alle implicerede. Det er en fin neutral måde at bede om god energi på.

Men du kan også bede om at alle får Kraft og bliver styrket bedst muligt. Kraft forstærker ikke negative energier. Kraft er livsenergi og selvom Kraft er “neutral”, så kobler den sig på kærlighed og ikke på vrede.

Så mennesker du måske mener burde opføre sig anderledes end de gør, dem kan du også bede om Kraft til.

Når de mennesker bliver Kraftfulde, så betyder det at det gode i dem vokser og egoet bliver mindre. De får mere energi, overskud og jordforbindelse. Det betyder, at de begynder at handle anderledes og på den måde kan en svær situation med et andet menneske løses med Kraft og ikke magt.

Du kan bede om Kraft til mennesker som lider af Krafttab. Måske er de syge, har det svært psykisk, eller står i en eller anden træls situation i deres liv.

Du kan bede om Kraft til dig selv. Tag hver dag en stille stund hvor du lige mærker ind i hvordan du har det og bed så om at du må få Kraft til dagen i dag.

Bed om at Kraften må være med dig og du kan også bede om at få Kraften bekræftet for dig. Så kan du holde øje med små tegn, der kan vise dig at du er blevet hørt og at Kraften virkelig bliver intensiveret i dig og dit liv.

 

Naturen er Kraft

 

Naturen er Kraft i sin reneste form og er så smukt et eksempel på at Kraften er tilstede alle steder. I fødslen og i døden bliver Kraften brugt til tranformationen på fineste vis.

Kraften er i de nye fine skud på træerne og tilstede når bladene senere på året komposterer og bliver til jord og Kraft til træerne igen.

Når du begynder at se Kraften i naturen, så kan du også åbne for en dialog med den. Du kan bede om Kraft fra Jorden, Luften, Vandet, Ilden, Dyrene, Træerne. Alle former for Planter og Liv.

Du mærker regnen på din kind og du beder stille i dig selv om Kraft fra regnen. Eller vinden rammer din krop, solen stråler på dig, du bliver pludselig bevidst om Jorden du træder på.

At bede naturen om Kraft, er at minde dig selv om at det er det du er. Du er natur og du er Kraft. Når du kontakter Kraften i naturen, så åbner du dig for det Guddommelige.

Du bliver automatisk mere ydmyg, mere taknemmelig, når du åbner dig for at der er større kræfter på spil her, end dem der findes i egoet.

Så mens Kraften styrker alle de gode, smukke kvaliteter i dig, og giver dig mod til at være endnu mere venlig, så bliver egoet automatisk mindre.

Når egoet bliver mindre, bliver du mere taknemmelig og glad og husker nemmere på hvilket vidunder det er at være i live.

Så kommer du i tanke om Kraften og det hele bliver til en smuk spiral mod evig lyksalighed.

Den dag jeg mistede mit navn

Den dag jeg mistede mit navn

En dag da jeg gik ude i den skov jeg er flyttet i, kunne jeg pludselig ikke længere huske mit navn. Jeg tabte det og måtte gå og lede efter det i min bevidsthed. Navnet Anja kom efter lidt tid til mig og jeg havde det som om jeg hørte navnet for første gang i mit liv.

Sikke et besynderligt navn, tænkte jeg. Og jeg tænkte, hvorfor har jeg aldrig tænkt over det navn før. Pludselig var navnet helt fremmed for mig og jeg kunne ligeså godt være kommet i tanke om at jeg hed Giraf, Kurt eller Ingenting.

Navnet var bare et ord som lød helt underligt. Det føles som et badge jeg kunne tage og sætte på mig. Et fremmedlegeme jeg pludselig stod og kunne se fra alle sider. Som jeg holdt ud fra mig og som havde mistet sin betydning, når det blev taget ud af sin normale kontekst.

Måske skulle jeg så skifte det, var min næste tanke. Da jeg stod der og så på navnet Anja og mærkede at det intet betød for mig. At det var blevet reduceret til 4 bogstaver, som i situationen føltes helt tilfældigt sat sammen.

Min yngste søster kaldte mig for Ajna i mange år, indtil hun lærte at bytte rundt på bogstaverne i den rækkefølge mine forældre have bestemt. Ajna betyder også chakraet det tredje øje, men det er måske alligevel lige tykt nok, at hedde det som clairvoyant.

Anja. Naja. Jana. Det er hip som hap. At skulle vælge et nyt navn ville alligevel ikke give mening. Ingen andre navne gav mere mening, bare fordi Anja pludselig ikke føles som mit længere.

Jeg følte mig navnløs og helt tom som jeg stod der i skoven. Noget andet, som var ingenting var vokset frem. Det var meget specielt at stå og mærke at navnet/ordet Anja ingen mening gav længere

På grunden hvor huset jeg bor i ligger, står Gran, Birk, Hassel, Eg, Bøg, Hyld (og mange flere jeg ikke har lært at kende navnene på endnu).

I luften over mig svæver Ravnen, Glenten, Musvågen, Falken, Uglen og Duen.

På Jorden går Ræv, Rådyr og Grævling.

I træerne bor Sort og Rødegern og et vrimmel af fugle og insekter.

Dyrene trives fint uden at blive navngivet. Måske jeg kunne nøjes med at kalde mig for menneske. Men selv menneske er jo en definition, ligesom Ravn og Hassel og i virkeligheden er det lige meget. For vi er alle det samme. Et udtryk for en kraft. En vidunderlig storslået kraft.

En kraft som nogle dage overvælder mig så meget, at jeg helt glemmer Anja. Sikke en befrielse, sikke en frihed der ligger i at være navnløs.

I weekenden skal jeg på kursus og jeg ved at vi i kredsen skal præsentere os for hinanden. Menneske Dalby. Gad vide om jeg kan slippe afsted med at kalde mig for det.

Forlemper og Udele

Forlemper og Udele

Herude i skoven hvor jeg er flyttet hen, mister jeg mig selv. Jeg kan høre historierne blive skrællet af mig. Jeg kan mærke hvordan naturen absorberer alt det jeg ikke længere behøver bære rundt på.

Til min store overraskelse har jeg grædt rigtig meget. Efter fjorten dage stoppede jeg igen og gråden blev erstattet af rene rum hvor der ikke er plads til andet end nu. Og nu. Og nu…

Der er forlemper og udele ved alt. Der er også fordele og ulemper ved en masse. Alt hvad vi kan gøre, er at være i nuet og mærke hvad vores næste bevægelse skal være. Ingen af os kan regne noget ud alligevel og derfor bliver bekymringer overflødige når vi lader os opsluge af nærværet overfor nuet.

Intet betyder noget og derfor betyder alting det hele. Alt bliver helligt og optaget i det ordløse nu, hvor alt der er, er tilstedeværelse.

Da jeg var i lære som clairvoyant var min største frygt at egoet i mig, skulle få opsnappet hvad det var jeg havde gang i. Egoer kan have mange uklædelige kapper, men især egoer i hvide spirituelle kapper, har jeg altid haft det ekstra svært med. I min læretid mødte jeg en del af den type egoer og det fik mig af flere omgange til fuldstændig at forsage det her clairvoyante fag. Grunden til at jeg blev ved, var fordi jeg blev ved med at blive bedt om det. Af kunder og af mine åndelige vejledere.

Min søn er næsten voksen og besluttede sig for at blive i byen, mens min kæreste og jeg flyttede i skoven. Jeg vil altid være mor, men nu oplever jeg at være mor på en ny måde. Jeg oplever en ny hverdag, både i forhold til min søn, mit arbejde og i forhold til min kæreste.

Hvem er jeg nu? Ingenting og alting. Årstiden er perfekt i forhold til at være i bevægelsen med at give slip. Jeg er flyttet ud i den skov jeg voksede op i, og alt det jeg var og alt det mit liv indeholdt som barn, bliver jeg konfronteret med dagligt.

Når jeg laver clairvoyancer eller læsninger, er en del af jobbet at jeg fjerner Anja ud af ligningen. Ingen behøver høre hvad Anja har at sige, når det er muligt at få rådgivning og vejledning fra de andre verdener der omgiver os. Jeg laver forlemper og udele udsagn i mig selv, for at være sikker på at egoet i mig ikke blander sig.

Jeg vender alting på hovedet i mig. Jeg slipper det hele, og i det slip så venter jeg. For i det slip, opstår det rene nærvær overfor nuet og så kan jeg lave læsningen. Så er jeg ikke andet end en megafon for det der skal siges til den der skal høre det.

Kraften føles renere og lettere tilgængelig i skoven. Det er ikke engang nødvendigt for mig at gå ud af min dør for at opleve den. Hvert eneste vindue i huset vender ud mod store, levende, vibrerende træer.

Ligeså fragmenteret som det her skriv er, ligeså fragmenteret føler jeg mig. Et puslespil hvor brikkerne ikke bare har løsnet sig, men en del af dem er blevet helt væk. Måske samler der sig et nyt billede, måske gør der ikke.

Der er forlemper og udele ved det hele og jeg elsker at være en del af alt og ingenting overhovedet.

I am not I

I am not I

I am not I

 

I am this one

walking beside me whom I do not see,

whom at times I manage to visit,

and whom at other times I forget;

who remains calm and silent while I talk,

and forgives, gently, when I hate,

who walks where I am not,

who will remain standing when I die.

 

Juan Ramón Jiménez

 

Vejen ind er vejen ud

Vejen ind er vejen ud

Vejen væk fra et liv i egoets skygge, betyder at turen først går direkte ind i løvens gab. Ind i den store mørke og skræmmende hule og derinde vil du se, at mørket intet kan gøre dig og så vil du opdage at du er fri.

Det er frygten for mørket der er allermest skræmmende. Hvis du har siddet ude i en skov i en nat, vil du også opdage at mørket intet gjorde dig. Men at det var frygten for hvad mørket kunne indeholde, der virkelig fik dig til at skælve.

Egoet har kun den magt over os som vi giver det. Så hvis vi går og er bange for hvad vi egentligt dybest set indeholder inderst inde, så får den del af os lov at bestemme, lige præcis den del vi faktisk ikke ville give magt i første omgang.

Det er alt det uerkendte og ubevidste der får lov til at styre os, når vi ikke tør se på det. Det er meget klogere at åbne døren og lade lyset skinne ind på monsteret, end at vi bruger vores liv og vores energi på at stå og holde døren lukket.

Når du ser på monsteret vil du også opdage, at det ikke indeholder andet end varm luft og masser af bluff. For du er hverken mørkere eller mere forfærdelig end andre mennesker.

Jeg har mødt mange mennesker i de læsninger jeg laver. Jeg ved fra mange der henvender sig, for at spørge til læsningerne, at rigtig mange er bange for hvad de gemmer på inderst inde og de er bange for at de i læsningen, får alt deres mørke, sort på hvidt fra mig.

Jeg har set på masser af mørke, for jeg har set det i mig selv. Så ingen andres mørke kan længere skræmme mig, hverken i læsninger eller her i den virkelighed vi er i nu.

Jeg har mødt masser af mørke i læsningerne, men intet af det har været andet end egoet der var bange og havde taget nogle skræmmende masker på.

Så snart lyset fra de åndelige vejledere skinner i læsningen, forsvinder alt mørket og vi kan begynde at tale om det der virkelig betyder noget.

For vi er alle ens. Vi indeholder det samme frygtindgydende. Det samme hæslige. Og det er ikke andet end egoet der bluffer og puster sig op.

Vi kan i læsningen i stedet tale om lyset. Hvor lyset kan bevæge os hen i vores liv.

Der er ingen grund til at tale om hvor mørket bringer os. Vi kender alle sammen til erkendelsen, af at vi selv indeholder morderen og uhyret.

I læsningen taler vi om hvor styrkerne er, hvor kan vi sætte ind med ekstra kraft, for at give egoet endnu mindre magt.

Vi kan sagtens tale om mørket i læsningerne, men det vil altid kun være ud fra en bevidsthed om at det ikke er forkert og så vi kan lære os selv endnu bedre at kende. Lyset bliver så meget stærkere og nemmere at se, når vi ved præcist hvad mørket indeholder.

Se på dit mørke, med en bevidsthed som en frihedskæmper. Du kæmper for dit lys og dit liv. Når du går ind i dig selv, med mod og et stort hjerte, så gør du det for os alle. Vi er alle en del af det samme og hver gang et menneske bliver befriet fra egoets skygge, så hjælper det os andre til at gøre det samme.

Vejen ind, er vejen ud i lyset og i friheden fra egoet.

Omsorgen for egoet

Omsorgen for egoet

I takt med min egen personlige udforskning og undersøgelse af hvad egoet i mig indeholder, er der vokset en enorm omsorg frem for egoet, ikke bare i mig, men for egoet i os alle.

Selv når egoet skælder mig ud, fordi det mener at jeg er skør, forkert og pinlig, så kan jeg kun se på det med et venligt blik, for jeg ved hvad det stammer fra. Jeg forstår hvorfor egoet tror at det er bedre at skælde ud end at støtte.

Det er ikke nemt at være egoet i mig. I det hele taget er det ikke nemt at være ego i nogen mennesker. Uanset om du arbejder med dig selv og din udvikling, er egoets dna smerte, usikkerhed og frygt. Hvor sjælen, eller åndens dna er kærlighed og intet andet, så er egoet skabt af de ting som gør ondt og skaber krig i og udenfor os selv.

Da jeg voksede op, følte jeg mig ikke bare forkert. Jeg fik også af vide af det omgivende samfund, at det var jeg. Det var hæsligt for egoet, at alt det jeg inderst inde kunne mærke gav mening for mig, skabte en disharmoni med hvad omgivelserne mente var den rigtige ting at gøre.

Men det der var vildt godt ved at opleve den disharmoni, var at det ledte mig ud på en rejse hvor jeg stædigt blev ved med at undersøge hvor smerten stammede fra. Jeg ville forstå egoet. Jeg ville forstå hvad det var der spændte ben i mig, for at jeg kunne være den jeg allerhelst ville være. Den der var fri og ligeglad med andre egoers meninger.

Det er ikke svært at blive vred på synderen når den bliver opdaget. Så da jeg begyndte at kunne skille egoet fra mig selv og jeg begyndte at opdage hvor meget ravage egoet skabte i mig, så blev jeg naturligt nok rasende på det. Det var helt okay at have det sådan, for det gav endnu mere brændstof til at holde ved, at det dælendylme ikke skulle få lov at bestemme over mig.

Men al krig gør ondt. Også krigen mod egoet. Da det gik op for mig, at det jeg var i gang med at bekæmpe i mig selv, ikke var andet end en lille usikker, skælvende og bange version af mig, lagde jeg med det samme alle våben ned.

Når egoet skælder mig ud, så er min erfaring at det er fordi det er bange og så smider jeg alt hvad jeg har i hænderne og giver det omsorg på alle de måder jeg ved virker for mig.

I mange år gav jeg egoet ret i at det var rigtigt, at jeg var forkert og havde fortjent de hårde ord jeg havde til mig selv. Da jeg opdagede, at jeg ikke havde fortjent de hårde ord, så sørgede jeg længe over at de eksisterede i mig og mod mig selv. Og jeg skammede mig, for jeg var åbenbart ikke kommet længere i min selvudvikling, end at egoet med en enkelt bemærkning kunne sende mig fuldstændig til tælling med sug i maven og et sortnende blik.

Skam er fantastisk benzin på egoets evige brændende bål af mindreværd. Det er derfor det er så vigtigt i selvudviklingsverdenen, at komme videre end at opdage at egoet ikke er sandt eller gør os noget særligt godt. For der kan opstå så mange følelser af forkerthed når egoet så stadig dukker op i os. Hvad det altid vil gøre, det er måden vi håndterer det på der er afgørende for vores velbefindende.

Det er nemt at give egoet omsorg, fordi jeg har fat i en del af mig der er meget lille og barnlig, så det er de samme ting der virker som da jeg var barn. Jeg sørger for at få sovet. Jeg sørger for grøntsager og vand. Jeg sørger for at være så megavenlig overfor mig selv, at jeg faktisk tit tilsidesætter andre på den bekostning.

Det der er virkelig vigtigt at vide her er, at hvis jeg ikke tilsidesatte andre når egoet er bange og skælder mig ud, det er at så er det også mit ego andre møder. Så det er aldrig venligt overfor andre, at jeg ikke lytter på behovet for omsorg for mig selv. Det er aldrig venligt at andre skal møde mit ego. Trust me…

Det venlige overfor alle, er at jeg passer på mig. Jeg nærer mig selv på de måder der virker. Jeg tager lange bade. Går en tur i skoven og jeg hviler og hviler og hviler mig og er i stilhed. Indtil jeg har opdaget hvad det var egoet i første omgang blev så bange for, og så kan jeg håndtere det.

Friske og veludhvilede kan vi sammen gå ud i verden igen. Med masser af overskud til bare at være mig og masser af overskud til at være venlig overfor alle de andre egoer jeg møder.

Vær din egen Discipel

Vær din egen Discipel

Når ordet Disciplin bliver nævnt, så er kan det være svært at se de fleste menneskers bagdel for skosåler. Næsten ingen mennesker forbinder disciplin, med at være et frit menneske som kan gøre hvad det har lyst til.

Det er naturligvis det kære ego der krymper sig ved tanken, om at være disciplineret og som vil gemme sin dovenskab bag floskler om frihed (se også tidligere indlæg om kapitalisme…)

At være disciplineret, betyder egentligt at man er sin egen discipel. Det vil sige at du bliver din egen elev eller lærling, af din egen ånd.

At være sin egen discipel betyder, at du holder de ord du lover dig selv. Altså de tanker og idéer, følelser og fornemmelser du får, som du ved er rigtige og gode for dig. Dem ærer du og du ærer dig selv, ved at tage de ønsker ligeså alvorligt som stod de skrevet i det du ville kalde for din Bibel.

Det drejer sig ikke kun om at være disciplineret omkring de ting i din hverdag, som du ved nærer og styrker din ånd. De fleste af os har fanget, at sund, god og frisk mad er godt og bygger mere op end det nedbryder. Vi ved også at en god nattesøvn er vigtigt. At drikke vand kan grounde og fjerne tankemylder på meget kort tid. Tid i stilhed og meditation prøver de fleste af os også at få med, i større eller mindre grad i vores liv.

Men du kan også begynde sådan virkelig at være tro mod dig selv, på måske helt nye måder. Tro mod dig selv på den måde, at du aldrig lader dig selv i stikken. At du virkelig går efter det du ved betyder noget for DIG. Du er din egen disciplin. Din egen følger. Din egen Guru og Mester.

Hvad drømte du om som barn? Er du tro mod de drømme?

Og er du tro mod det barn, som stolede på at som voksen kunne I to, få tingene til at ske?

Det er lige meget hvad alle andre gør. Hvis det der er sandt for dig, er at stå op kl. 03.15 og drikke en rød sodavand mens du står på et ben i haven, så gør endelig det. Der er ingen der takker dig når du skal herfra, for at du lod være med at gøre det der rigtig gør dig godt.

Skriv dine ti eller tyve eller tredive bud ned. Og lev efter dem. Ær det smukke og sande i dig som ved hvad det er du bliver glad af og være disciplineret hver dag omkring at gøre lige præcis det.

Når egoet bliver bange for at du bliver for underlig, at tingene bliver for usikre, at andre vil pege fingre af dig, så vær disciplineret omkring at lytte på hvad det er egoet siger. Tag dig tid til at give egoet omsorg. Anerkend overfor dig selv at det er okay at blive nervøs, men fordi du er din egen discipel, så gør du det du vil gøre alligevel. Din Guru er DIN ånd.

Egoet har ingen magt over dig. Men frygt er så lammende og derfor vinder egoet oftere end ånden eller sjælen gør det. Egoet prøver kun at passe på dig, men hvis du tager styringen og bestemmer dig for at være disciplineret omkring de ting du ved er gode for dig, så begynder egoet at slappe mere af og frygten forsvinder stille og roligt.

Vær disciplineret omkring at være din egen discipel. Det er lige nu du er her, med den bevidsthed du har i dette liv. Sandsynligheden for at dette liv, med den bevidsthed du har lige nu kommer igen, er ret lille.

Spild det ikke ved at være slave af egoet, men find i stedet friheden i disciplinen.

Kapitalismen sidder i egoet

Kapitalismen sidder i egoet

På en eller anden måde er kapitalismen blevet så meget en del af os, at vi slet ikke længere stiller spørgsmålstegn ved den. Selv det der skulle handle om spiritualitet og åndelig udvikling, er i Vesten flere steder blevet oversat til at blive bedre til at tjene mange penge. Det der bliver modsatrettet i det arbejde, er at alt hvad der handler om at ville have, om at eje, om en eller anden form for grådighed, lille eller stor, altid kun kan komme fra egoet. Det er ikke sjælearbejde.

Det gør det naturligvis også nemmere at sælge kurser der handler om hvordan vi tiltrækker alt det ydre, om det så drejer sig om krop eller kongeligt porcelæn, for egoets ønsker er ganske nemme at komme i kontakt med for de fleste af os.

Et kapitalistisk samfund som det vi bor i i Danmark, kan kun være et samfund styret af egoet. Det er et samfund der er bundet op på at mennesker vil have. Fysiske ting, oplevelser, velvære. Prøv at mærke i dig selv lige nu hvad det er du går og vil eje. Hvad har du af ønsker. Er det ting? En lønstigning? En anden krop? Hvad er det i dig som vil have de ønsker opfyldt? Det kan aldrig nogensinde være din sjæl. Det vil altid være egoet.

Kan du holde op med at købe?

En stor del af verdens problemer stammer fra kapitalismen som taler så grimt i egoet. De mennesker der ikke har midler at købe for, de ønsker sig det. Mens dem der har midlerne vil have mere. Det ødelægger ikke kun planeten, men også menneskenes sjæl. Det er ikke for sjov, at grådighed er på listen over de 7 dødssynder.

Nu er vi nået til et punkt i vores historie her på jorden, hvor kapitalismen snart har overtaget alle samfund. Selvom der aldrig har været fredeligere på jorden end der er lige nu, så lider rigtig mange mennesker og interessant nok, så er dem der lider mest i deres sjæleliv, dem der har flest penge. Det er da et vink med en vognstang der vil noget. Men egoet vil aldrig nogensinde indrømme at kapitalismen ikke virker. Eller selvfølgelig virker den. Det er der rigtig mange ubehagelige ting der gør. Dødsstraf “virker” også. Men det hjælper ingen.

Hvad er det du vil ha? Hvad er det der du bare lige går og venter på lander hos dig, for så kan du rigtig være glad og nyde dit liv?

Har du styr på din økonomi eller styrer den dig?

Kapitalismen gør dig blind for alt det smukke på jorden. Alt det der bare er. For den krop der faktisk virker rigtigt fint, selvom den har været så nederdrægtig at skabe appelsinhud på dine lår.

Kapitalismen gør dig blind for solen, for vinden, for regnen, for træerne. Den gør dig blind for at nyde alt det vi bliver givet af den gavmilde jord. Alt det vi for foræret fordi vi er og ikke af andre grunde. Kapitalismen lægger sig som en grådig skygge hen over dine øjne, så du kun kan styre efter en større bil, nye sko, en pænere partner, nye babser der sidder oppe under hagen.

Prøv som en spirituel øvelse at trække det slør væk fra dine øjne. Når dit ego nu går total i panik over den tanke, så aftal med dig selv at det kun er i en måned. En måned hvor du ved hvor meget mad du handler ind. Hvor du holder øje med hvor mange indkøb af dagligvarer der egentligt er nødvendige. Du kan også lege med at spise det du har i dine køkkenskabe og fryseren før du handler igen.

Prøv i den måned ikke at købe mere tøj, flere sko, flere gadgets. Altså du lader helt være med at handle alt udover det allerhøjest nødvendige. Prøv i den måned at se hvor mange penge du bruger på ting der ikke var nødvendige. Og se så hvordan det føles. Hvad oplever du?

Hvis du synes det er helt forfærdenligt ikke forbruge, så vil jeg vove at påstå at du er mere fanget af dit ego end du måske er bevidst om. Men måske opdager du at det at lade være med at handle, giver dig en frihed du egentligt troede du fandt i kapitalismen, men som istedet holder dig fanget i det evige hamsterhjul.

Frihed er ikke at kunne købe. Det er et fængsel som egoet skaber. Frihed er at kunne lade være. At kunne være upåvirket af hvad andres kapitalistiske egoer dikterer er der skal handles. Det er ægte frihed.

Et sundt, stærkt, smukt og sjælfuldt menneske sidder ikke bag egoets tremmer af grådig konsumeren.

Det menneske står lysende og rank i sin egen værdighed fordi det er menneske, ikke fordi det er forbruger.

Gå til Stilhed og Mirakler i Aarhus

Gå til Stilhed og Mirakler i Aarhus

Som du måske ved, så bor jeg for øjeblikket i Aarhus i en lejlighed med min store søn på 17 år, min kæreste og min kærestes teenagebørn sådan on and off. Det har været og er dejligt. Teenagehumør og hormoner i udvikling, er fantastisk at være vidne til.

At se egoet puste sig op i den alder er et utroligt teater. Og det er ligeså vidunderligt at opleve når egoet erfarer, at det alligevel ikke var Kongen eller Dronningen af hele verden. En realitet begynder at dukke op i den unge. Man kan se glimt af ydmyghed, taknemmelighed og øjnene begynder at se udover den næse de sidder bag. Det er meget fascinerende at være vidne til.

Men selvom vi har “hygget” os med at sidde på første række til Cirkus Teenage-ego, så har min kæreste og jeg længe ønsket os at flytte på landet. Lejligheden er blevet mindre i takt med at børnene er blevet større og vi har længe følt os helt færdige med at bo i Aarhus. Det har bare ikke set ud som om det var en mulighed, at finde noget tæt på Aarhus og vores børn er alligevel ikke helt store nok, til at vi kan rykke rigtig langt væk lige nu.

meditationsgruppen sidste efterår, guidede jeg deltagerne (og mig selv) igennem en visualiseringsøvelse. En øvelse hvor man meget simpelt ser sig selv gå hen af en vej og ser de ting man ønsker sig. Dem bruger man så noget tid på at mærke og derefter går man forbi dem og går videre af vejen. Det er en meget kraftfuld øvelse og udført i den rigtige ro, med en åben energi, kan den udrette det vi populært kalder for mirakler.

Jeg ønskede mig et lille hus i en skov, da vi lavede den øvelse. Jeg gik rundt i huset, så på haven, mærkede træerne, lagde mig i græsset, varmede mig ved brændeovnen indenfor. Og så gik jeg videre af vejen. Velvidende at nu var ønsket sendt ud og fordi jeg går videre af vejen, så er det allerede en del af min energi og så er det bare et spørgsmål om hvornår det manifesterer sig her i denne verden af 3D.

For ca. to måneder siden, skete der så det, at en veninde til min kæreste og mig, spurgte om hendes mand og hende ikke skulle købe et hus til os som vi kunne leje…

Det er aldrig sket for mig før, at jeg er blevet tilbudt at nogen vil købe et hus som jeg så kan leje. Jeg har aldrig før været ude og vælge et hus som andre skal købe for mig, så jeg kan bo der. Jeg er ikke klar over hvor ofte den slags sker, men i min virkelighed bevæger vi os på sandsynlighedsskalaen i nærheden af at vinde i Lotto eller i altså i mirakelfeltet.

Så om ikke så længe flytter min kæreste og jeg fra Aarhus, ud i et lille brunt træhus midt i en skov. Min søn benytter sig af muligheden for at flytte hjemmefra. Vi er stadig tæt på alle og i offentlig transport afstand. Det er sådan set intet mindre end helt perfekt.

Vi er helt rundt på gulvet af glæde og taknemmelighed. Vi kan slet ikke vente med at komme ud og bo i naturen igen. Dyrke grøntsager, fodre egern, plukke brombær…

Du kan også gå til Stilhed eller til Meditation eller til Mirakler. I Aarhus starter Meditationsgruppen op igen d. 31. august og der er også plads til dig.

Hvordan du laver en udesidning

Hvordan du laver en udesidning

Du kan lave en udesidning hvornår du vil, året rundt. Jeg synes det er dejligt om sommeren, fordi nætterne er så korte og lyse og de føles så kraftfulde og magiske heroppe nordpå. Men det er naturligvis også muligt at sidde ude i december måned, det bliver bare en lang nat, fordi man sidder ude fra solnedgang til solopgang.

Når jeg laver en udesidning, så faster jeg dagen før jeg går ud. Nogle gange kun fra kl. 12 middag, men det kan du mærke hvad du har det bedst med. Hvis du let får det skidt af ren vandfaste, så kan du lave en frugt eller grøntsagsfaste, eller juice. Men uanset, ikke spise store tunge kulhydratrige måltider den dag du vil ud at sidde om natten.

På forhånd har jeg fundet det helt præcise sted jeg gerne vil sidde, så jeg skal ikke gå og lede efter det gode sted, når jeg skal til udføre udesidningen. Jeg forbereder mig ved at være lidt i stilhed den dag, altså det er ikke strengt nødvendigt med total stilhed, men det giver fx ikke rigtig mening at rejse sig fra et selskab mennesker og gå ud at sidde alene.

Sørg for at have ordenligt tøj på, det er bedre at have det varmt og tage af, end det modsatte. Husk at tjekke vejrudsigt, så du kan forberede dig med eventuel regnslag. Myggebalsam kan være en god idé at smøre sig ind i på forhånd, men ellers er det også en god øvelse bare at sidde og være med de myg der måske sværmer om dig. Måske er du heldig, at der kommer flagermus og blander sig i festen.

Ingen telefoner. Intet ur. Ingen vand. Ikke noget hygge. Ingen snacks. Kun dig og naturen om natten.

Du kan sætte en intention for dig selv inden du går ud, måske er der noget i dit liv som du gerne vil have svar på. Så den intention tager du med dig og så giver du slip på spørgsmålet og forholder dig åbent til svaret. Jeg gik fx engang ud med et spørgsmål til min søns trivsel. Svaret jeg fik, kom i form af en stor hvid bøffel i himlen. Det billede gav først mening mange år efter.

Så lidt i solnedgang går du ud og sætter dig på det sted du har fundet på forhånd. Du må gerne tage en lille pude eller andet med at sidde på, men ingen stole eller noget i den stil. Det er ikke meningen man skal sidde super komfortabelt. Du sætter dig og bliver siddende. Hvis du skal tisse, så rejser du dig og træder væk fra den plads du har skabt.

Og så sidder du bare til solopgang. I løbet af natten vil du mange gange komme i tvivl om solen nogensinde står op igen og du får lyst til at opgive. Du vil opdage, at egoet har mange mange gode grunde til at gå hjem i seng igen. Men sid til solen står op og så skal du naturligvis have dagen efter til at hvile og sove i.

Det der som regel skræmmer os allermest, er mørket. Så det du vil møde er dig selv i mødet med mørket. Det er meget interessant, og især jo at sidde her i Danmark, hvor det vildeste der kan ske er at der kommer en ræv eller en grævling rendende. Men tankerne har en anden mening og at konfrontere den angst, er en rigtig god “manddomsprøve”.

Hvis du har flere spørgsmål, så skriv endelig. Du må gerne synge eller andet hvis du har lyst til det, men det er også dejligt at sidde helt stille og opleve natdyrene komme ret tæt på om natten.

God fornøjelse! Glæd dig! Det er en meget meget smuk oplevelse.

Ild meditation – Sommersolhvervs Video

Ild meditation – Sommersolhvervs Video

I anledningen af sommersolhverv i morgen d. 21. juni, vil jeg gerne invitere dig til at lave denne meditation, eller visualiserings øvelse

Øvelsen behøver ikke tage lang tid. Du kan selv bestemme hvor længe den skal vare, men sæt gerne minimum 10 minutter af til den. Du lukker selv meditationen, når du føler at den har udspillet det for dig, som den gerne vil udspille.

Det er et rum du træder ind i, som det jeg træder ind i, i læsningerne, hvor rummet sådan set bestemmer over dig. Det du bestemmer er hvordan landskabet ser ud og du ser ilden for dig.

Resten lader du være op til dine hjælpere og den energi der er tilstede.

I øvelsen her, der træder du ind i ilden og du lader dig brænde op på den ene eller anden måde. Du træder altså villigt og med kraft ind i en transformation.

Det der er tilbage er dig. Det sande, det gode, det der nærer andre og verden.

Det der er kraft og rent liv.

Jeg er blevet spurgt om vi også brænder alt det af som vi måske gerne vil beholde, men vi brænder kun det af, giver altså kun slip på de ting, som ikke længere støtter os og giver os kraft. Det futter af med ilden.

Alt det som vi skal bruge i os til at bevæge os fremad i en forandring, det beholder vi naturligvis. Det er ikke noget du bevidst behøver tænke på i meditationen, det har dine åndelige hjælpere helt styr på.

Rigtig god fornøjelse med øvelsen og skriv endelig til mig, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller andet til videoen. . Du er også meget velkommen til at kommentere på Youtube hvis du hellere vil det.

MEDITATION I AARHUS

På torsdag har vi sidste møde i meditationsgruppen i denne sæson. Vi skal blandt andet lave Ild meditationen som du bliver præsenteret for i videoen ovenover.

Til efteråret starter gruppen op igen og den er åben for alle, som måtte have interesse i at arbejde energetisk i en gruppe.

Eller som måske bare har lyst, til at have et rum for dem selv en gang om måneden, hvor de kan meditere og komme helt ned og mærke hvad der sker i dem inderst inde.

Du er også meget velkommen og du kan læse mere om gruppen lige her.

Kan du være bekendt at holde dig selv tilbage?

Kan du være bekendt at holde dig selv tilbage?

Det er interessant som der er en bestemt energi i det at holde sig selv, fra at træde ud i det lys som man er. Der er knyttet en bestemt følelse på det med at fedtspille med sin egen kraft, som nærmest har en lille smag af martyrium.

Der er noget i det med ikke at ville fylde for meget. Ikke at skulle tro at man er noget. Som også er trygt. Som giver en lille sød følelse af offer. Som nemlig også kan dækkes ind over, at ville være venlig og give plads til andre. Der er en gevaldig tryghed for egoet, i at blive siddende i skyggen og vente på at andre gør de ting det er meningen de skal gøre.

Hvis du vil være sød overfor os andre, ved ikke at gøre det som gør dig glad, fordi du tror at du så giver os mere plads, så please lad være.

Vær sød at lade være med at være sød med det.

For egentligt kan du ikke være bekendt overfor alle os andre, IKKE at gøre det som gør dig glad langt ind i maven. Det er faktisk tarveligt overfor os andre, at du ikke gør de ting som du er god til og glad for.

Du vil vel ikke være tarvelig overfor os?

Det er faktisk ikke i orden, hvis du holder dig selv tilbage, fordi du ikke tror at du er værdig nok – god nok – klar nok – whatever. De udsagn eksisterer kun i egoet. For her er kun lige nu.

Du bliver aldrig mere klar end du er, i det nu der er.

Vi er mange som ville elske at blive løftet og næret af dit digt. Af dine idéer. Af din musik. Af din latter, af dit lys, af dig.

Tænk på alle de mennesker i verden som vi ser op til, som vi ser som noget særligt. Alle dem der har gjort en forskel. Måske ikke engang for mange mennesker, men bare en forskel fordi de var ægte og vi kunne mærke deres ærlighed skinne igennem alle lagene af egoet i verden.

De mennesker som strakte sig en lille smule ud over deres egos komfortzone og som blev hvirvlet med af livet. Livet som bare så gerne vil leves gennem os.

Ingen af os får noget som helst ud af, at vi ikke tør. At vi er bange for andre egoers domme. For vores eget egos dom i allerhøjeste grad også.

Jo mere du arbejder med at slippe dit ego fri, så du har plads til at være dig, jo mindre betyder andres egoer. Deres domme og meninger. Det kan ikke engang rigtig hægte sig på din energi længere.

Tilbage er der mest af alt en omsorg for de egoer der vil dømme. For det er skide ærgerligt, at de ikke bruger deres energi på selv at male billeder, bestige bjerge, grave brønde, cykle jorden rundt. Hvad som helst, bare det er fra et ærligt hjerte.

Vi er alle forbundet og vi er alle et. Når du træder ind i det lys der er dig, så lyser du automatisk på os andre. Andre vil blive inspireret af dig og din bevægelse. Og eftersom vi virkelig alle sammen er ét, så løfter du energetisk også os andre, når du tillader dig selv, at lade dig blive løftet.

På en måde er vi for voksne nu, til at blive ved med at lade egoets mindreværd holde os tilbage.

For det er faktisk ikke i orden, ikke at træde frem i den voksne energi der er i, at tage sig selv og sine drømme alvorligt. Det er ikke i orden overfor os andre, så hvis du for vores skyld holder dig selv tilbage, så lad venligst være.

Det er nemlig meget nemmere for os alle sammen, at være dem livet venter på at vi er, når vi samlet træder ud af egoets skygge og ind i det rene lys der skinner fra den Kraft vi alle er en del af.

Det er dårlig stil overfor den Kraft der har placeret os her, at blive siddende på Instagram og drømme sig til et mere kreativt og spændende liv. Det er faktisk virkelig usselt at bruge livet på at tale om alt det der kunne have været, i stedet for at leve det. Det kan du og vi ikke være bekendt.

Vær sød at være sød overfor dig selv og gør det som du gerne vil. Det vil altid være det som er godt for os andre også.

Forleden dag slog jeg mit knæ og senere min tå

Forleden dag slog jeg mit knæ og senere min tå

Forleden dag var jeg sent om aftenen blevet hentet af min kæreste i bil. Min kæreste parkerede her i Aarhus hvor vi bor, foran en café som på det tidspunkt havde ret mange gæster.

Da jeg stod ud af bilen, havde min taskes rem viklet sig rundt om mit ene ben og mit ben var på den måde egentligt fanget i bilen. Resten af min krop var dog stadig på vej ud af den. Det foranledigede, at jeg faldt pladask ned på fortovet og slog mit venstre knæ ret meget.

En del af mig skulle virkelig koncentrere sig for ikke at tudbrøle af træthed og smerte der foran caféen. En anden del af mig, skulle holde øje med hvor mange mennesker der så mig. Samtidig skulle jeg hvisle et eller andet til min kæreste, med at jeg ikke var klar til at høre hvor sjovt det havde set ud inde fra forsædet, hvorfra han så mig forsvinde ned på siden af bilen.

Da jeg skulle sove den aften var jeg stadig meget fornærmet over at det var sket, altså at jeg, JEG, var faldet på fortorvet. Jeg var i gang med en historie indeni, om at jeg nok ret sandsynligt havde brækket hoften, så min kæreste kunne altså stadig ikke tillade sig at grine. Han fik allernådigst tilladelse til at holde om mig, så jeg kunne modtage en smule trøst trods alt.

To dage senere rejste jeg mig og stødte en tå ind i benet på min stuetrampolin. Det tog jeg ikke pænt. Og fordi der ikke var andre tilskuere end min søn og kæreste (altså ingen fyldt café), fik jeg brølet noget med at det IKKE VAR TILLADT AT GRINE! Hvilket udløste en del spruttende fnisen hos min søde familie.

Det blev ikke mødt så smukt i mig, at jeg slog min tå. Ligesom jeg ikke tog faldet ud af bilen så pænt. Jeg var helt sikker på at min tå var brækket. Så jeg lavede lynhurtigt et billede, af at jeg måtte ligge på langs i mindst 4 uger. Med min sortblå tå stablet op på puder til skue for alle, der måtte have audiens hos den lidende dronning Anja.

Jeg var i gang med at aflyse alle aftaler det næste lange stykke tid, fordi jeg nok hellere måtte erkende, at jeg højst sandsynligt aldrig kom til at gå rigtig godt igen.

Dagen efter gik jeg til min egen store overraskelse hen til helsekosten og købte en chokoladebolle.

Utroligt nok kunne jeg ikke mærke noget som helst i min tå, som jeg også havde forestillet mig nok måtte blive amputeret så slemt stod det sandsynligvis til med den. Mit ego krympede sig dog over, at jeg nok igen måtte blive mødt med udsagnet “dramaqueen” fra min kæreste.

Et par dage efter sad jeg og ventede på bussen her i Aarhus. Fortorvet var fyldt med flotte stykker orange papir fra cigaretternes filter. Der duftede sødt af skodderne. En stor klat på fortorvet var rød og tyk og måske var det blod fra aftenen før, måske var det smoothie fra samme morgen.

Jeg glemte lige der mine historier om cigaretskodder, blod, lugten af by og fest. Jeg kunne mærke noget i mit knæ og i min tå. Jeg glemte, at det jeg kunne mærke, var det vi kalder smerte, for det jeg mærkede, var en kilden. En sjov fornemmelse af at have glemt historien om smerte og jeg oplevede rent i min krop, hvordan det føles at have glemt historien om at have ondt.

Jeg er den der observerer det hele. Jeg er den voksne som stadig er 5 indeni og har lyst til at råbe og bande og slå på ting når jeg får en hudafskrabning på mit knæ. Jeg er den voksne trætte uden humor som slår sin tå på trampolinen og får lyst til at kyle den ud af vinduet, men som nøjes med at råbe af dem jeg elsker.

Jeg er den der ikke er noget som helst. Som nyder synet af orange skodder, rødt blod, duft af alkohol, tis, cigaretter og lyden af by. Jeg er den der mærker kroppen uden dommen om smerte. Som mærker fornemmelser der kun er fysiske og som kun fylder i mit sind, hvis jeg dømmer dem som dumme. Uden en historie på smerten, er smerten kun en kilden. En kropslig fornemmelse.

Jeg mærker egoet rulle sig frem i mig og jeg sidder inde bagved og griner. Og jeg er fremme og er i egoet og mærker det og jeg trækker mig igen og ser det på afstand og morer mig helt vildt over så skørt det er. Det er en konstant bevægelse. Bølger frem og tilbage i bevidstheden. Skiftet mellem ren væren i det der er og væren i egoet der reagerer på det der er.

Det er skørt og sjovt og det hele er en leg.

Livet er mere et mysterie der skal leves, end et problem der skal løses

Livet er mere et mysterie der skal leves, end et problem der skal løses

Der er to grunde til at mennesket er her på Jorden. Den ene grund er at lære om kærlighed og lære at udtrykke det. Den anden grund til at vi er her, er at vi er skabende væsner.

Vi skaber og vi tjener når vi skaber. Vi bidrager til livet og livets store mysterie med den skabende energi vi har i os.

Alle mennesker på hele jorden, uanset om de er identiske tvillinger (eller trillinger), har et unikt fingeraftryk.

Alle mennesker på hele jorden, har en stemme med sit helt eget lydmønster.

Alle mennesker på hele jorden, har øjne som har sine helt egne pigmenteringer og mønstre.

Vi har alle sammen vores helt eget aftryk at lave her på jorden. Vi har alle sammen noget vi kan give stemme til, især vores livsdrømme og vores visioner.

Når du ved at du er helt unik. Ikke på den her ego-individualistiske måde som er så populær, men du er unik på en så fuldstændig vild mindblowing måde, så slipper du også for at sammenligne dig.

Det giver slet ingen mening, at sammenligne to totalt unikke udtryk. Det er helt galt at gøre dette. Virkelig skørt. Det er så skørt, at det lyder som noget kun egoer kan finde på…

Hvis du har svært ved at huske, hvornår du mistede denne viden om at du er helt unik og at dit aftryk, din stemme, dit syn på tingene havde værdi, så undersøg disse spørgsmål i dig selv:

Hvornår i dit liv holdt du op med at synge og bringe din stemme frem i verden?

Hvornår i dit liv holdt du op med at danse, eller bare bevæge dig frit i din krop?

Hvornår i dit liv holdt du op med at være fortryllet af historier og især din egen livshistorie?

Og hvornår i dit liv holdt du op med at blive trøstet af det rum som stilheden skaber?

Det sted i dit liv hvor du holdt op med at synge. Hvor du holdt op med at danse. Hvor du stoppede med at blive fortryllet af historier (og især din egen livshistorie) og der hvor du stoppede, med at kunne blive trøstet af stilhedens rum;

Det er det sted i dit liv hvor du oplevede, at miste din viden om at du er helt unik og at din stemme har værdi.

At din krops bevægelser har værdi. At historierne og din egen historie i særdeleshed, kan heale og forandre.

Og at når du sidder i stilheden, så husker du hvad det er for et stort mysterie du er. Og du husker at livet er et mysterie der skal leves og ikke et problem der skal løses.

Måske er det dig som tør tale sandt. Som tør følge dit åbne taknemmelige hjerte. Måske er det dig som tør heale med dit nærvær.

Måske er det dig som vi venter på. Den stemme vi drømmer om. Den krop vi håber kan bevæge os fremad. Den livshistorie der kan inspirere og give håb til andre. Den styrke der kommer af at have siddet i stilheden og erkendt at intet skal overstås.

At alt skal synges og danses og fortælles og leves med den kraft der kommer af at erkende livets mysterie og hylde det med hele sit væsen.