Krop, kost og selvudvikling

Krop, kost og selvudvikling

I mange år har jeg haft oplevelsen, af at det var mig mod min krop. Jeg følte at den modarbejdede mig, uanset hvad jeg fandt på. Om jeg proppede mig med chilinødder og pomfritter, eller spiste glutenfrit og tog hørfrøolieshots, så var vi aldrig rigtig gode venner og jeg følte mig helt forkert i den.

Min krop fandt på ting jeg slet ikke synes var en god idé. Den tog vægt på, lavede appelsinhud, blev nogle steder helt følelsesløs i vævet pga væske og syre ophobninger. Min krop blev tung og træt og gad ikke bevæge sig særlig let. Den fik smerter og og besynderlige symptomer som eksem, bumser og flossede negle og hår.

Da jeg var 18 år blev jeg vegetar. Det havde jeg ønsket at være lige så længe jeg kunne huske og da jeg var myndig turde jeg godt selv tage beslutningen, om at det var slut med at spise dyr. Jeg blev vegetar for dyrenes skyld og jeg var en typisk usund vegetar som spiste masser af ost, smør og mælk.

I takt med at jeg begyndte at interessere mig for selvudvikling, så opdagede jeg begrebet “faste”. Det synes jeg var vildt fascinerende, og min tilgang til faste var aldrig ud fra et kropsligt perspektiv, men ud fra hvordan sindet, eller egoet, reagerer på en faste. Hvad dukker der op af guf i egoet, når man tager alt det fra egoet som det elsker, såsom kaffe, mad (!) og sukker ikke mindst…

Anja Dalby Raw Food

Det har været, og er, vildt spændende at opleve hvordan mad ikke kun er mad og benzin for kroppen. Men at mad i høj grad også er trøst, komfort, gamle vaner og programmeringer som jeg måske ikke altid var lige bevidst om. De programmeringer bliver jeg meget bevidst om under en faste!

Så jeg har fastet en del. Men altså altid ud fra et “åndeligt” perspektiv, aldrig ud fra hvad min kropsligt perspektiv. Jeg har både fastet på juice, på vand, tørfastet (altså helt uden væske eller mad) og jeg har lavet The Master Cleanse.

Hver eneste gang jeg har fastet, så har jeg lært noget nyt om mig selv. Jeg har fået skrællet endnu flere lag af løget og er kommet dybere ned i mig selv. Hver gang jeg har fastet har jeg været bevidst om at jeg udrensede følelser også, så jeg har ladet alle de tårer der havde lyst til at komme ud rende frit.

De sidste mange år har jeg været veganer. Af samme grund som jeg i sin tid blev vegetar. Det var ikke længere muligt for mig at lukke øjnene for mælk og æggeproduktionen, som har ligeså smertefulde omkostninger for dyrene som kødproduktionen har det.

Med veganismen begyndte der at ske noget i min krop. Jeg følte at jeg bedre kunne mærke den og at min kontakt med den blev øget. Det var som om at den gode ting jeg havde gjort for mig selv, ved at skære alle animalier ud af min kost, blev belønnet ved at jeg nu meget tydeligere kunne mærke, hvad der var godt for mig at spise og hvad der ikke var.

I takt med at jeg bedre kunne mærke min krop, skar jeg stille og roligt blev flere ting væk. Ikke som en bevidst handling, ikke fordi jeg egentligt ville af med det. Men fordi jeg kunne mærke hvad de gjorde ved mig og det føltes bare ikke særligt godt.

Anja Dalby Raw Food

Så ud røg: Alkohol. Kaffe. Sort te. Færdiglavet mad. Salt. Olie. Sukker. Indtil for nyligt spiste jeg det man kan kalde for en “whole food diet” altså grøntsager, ris, brød, kartofler og frugt og jeg kunne mærke min krop endnu mere og det føltes helt fantastisk og mit energiniveau blev meget højere end det nogensinde havde været før.

Da jeg var 29 år blev jeg opereret for kræft. I den forbindelse blev mange af mine lymfer opereret ud, for at tjekke om kræften havde spredt sig til dem. Men på grund af at min krop mangler de lymfer nu, så fungerer den ikke optimalt og jeg kan mærke, at jeg skal passe rigtig godt på den.

Derfor startede jeg i maj måned i år med at spise Raw Food. Som en test for at se om jeg kunne få det endnu bedre i min krop og give de resterende lymfer i min krop, endnu bedre vilkår for at rense ud.

Min tanke med at spise rå mad, er at jeg for det første forestiller mig at det er nemmere for kroppen at håndtere en masse rå frugt imodsætning til kogt, stegt og bagt mad.

Jeg forestiller mig at kroppen bedst kan lide det mad som er mest naturligt, altså mad som er tættest på sin oprindelige form. Og jeg forestiller mig at når jeg spiser mad, som kroppen ikke skal bruge meget energi på at fordøje, så giver jeg den ro til at reparere og udrense de ting, den ikke længere har lyst til at bære på og som jeg har kunne mærke hobe sig op i mig.

Min anden tanke med at spise rå mad, er at jeg netop har kunne mærke de virkelig gode effekter i mit sind af at faste. Så selvom jeg ikke faster når jeg spiser rå mad, og i særdeleshed frugt, så har jeg til gengæld muligheden for at fortsætte på denne kost i meget længere tid, og den mulighed er der ikke under en faste som altid har en naturlig afslutning.

Anja Dalby Raw Food

De paniktanker mit ego har under en faste, dem oplever jeg ligeså stærkt på rå mad. Alle de tanker der kredser om mad i løbet af en dag, de ved ikke helt hvad de skal gøre ved sig selv nu. Så indtil de har affundet sig med at de sådan set er overflødige, fordi dagens menu står på vandmelon og det er det, så gakker de ret meget ud. Så en ting er at håndtere tanker og pludselig lyst til æggekage med bacon (hallo veganer!), noget andet er alle de følelser der er før er blevet dulmet af mad.

Jeg var slet ikke klar over at brød og humus havde dækket over så store mængder af tårer. Men med den rå kost, så er der ikke længere noget at skjule. Der er ingen trøst i et æble. Så der er kun mig selv, til at forholde mig til det hele. Til at trøste og tage sig af. Det er nogle gange virkelig skræmmende og hårdt. Men det er også vildt fantastisk at få lov til at føle alt.

Den store gevinst jeg føler nu, hvor jeg har spist rå i 2 måneder, er at jeg endnu bedre kan mærke min krop og at jeg virkelig er begyndt at holde af den. Det er kommet helt af sig selv, at jeg føler sådan en ægte omsorg for den. Jeg føler mig som ét med min krop og ikke som om at den er sådan en underlig fjende der modarbejder mig, sådan som jeg ellers har følt størstedelen af mit liv.

Nu kan jeg mærke at min krop ikke er udenfor mig, men at jeg også er min krop. Så min lyst til at passe på den og dermed mig selv, stiger endnu mere. Min rå rejse er lige begyndt og jeg glæder mig til at se på hvad den indeholder af flere positive overraskelser.

Er det håbløst?

Er det håbløst?

Alt hvad vi tænker om verden vil være sandt. Alt hvad du tror på, er det du vil se.

Tror du på krig, uvenlighed, smerte og lidelse? Eller tror du på fred, venlighed, kærlighed og medmenneskelighed?

Der er kræfter i verden som er interesserede i at have magt og tjene penge. Det er ikke en konspirationsteori jeg er i gang med at løfte sløret for her, de kræfter er ikke andet end det vi kalder for kapitalismen.

Kapitalismen har en idé i at holde os alle sammen i en tilstand af konstant frygt og utilfredshed.

For hvad gør du når du er glad? Når du er tilpas og hygger dig og er i nuet? Når du føler at alt er okay, at du selv er okay med alt hvad du har med dig? Når du kan mærke at verden er god og med dig og ikke mod dig? Hvordan opfører du dig så?

Jeg har nemlig opdaget, at når jeg er ked af det. Når jeg er stresset, når jeg føler at jeg ikke er god nok. Når jeg tror at alt er håbløst. At vi alle sammen er dømt til at mislykkedes med at være mennesker her. Når jeg er i de følelser så går der bestemte mekanismer i gang i mig.

Anja Dalby

Når jeg tror på at mennesket er en skidt idé her på jorden, når jeg skammer mig over at være en del af en race som er i gang med at ødelægge alt, så bliver jeg destruktiv. Min destruktivitet kan have følgende udtryk:

  • Jeg bliver ligeglad med mig selv og min krop. Eftersom alting er ligegyldigt, så kan jeg også bare proppe den med chips, vin og flødeskum.
  • Jeg træffer ingen gode valg for mit sind. Hvorfor skal jeg meditere eller tilbringe tid i skoven, når verden alligevel er ved at gå under?
  • Jeg shopper. Jeg trøster ved at købe ting og tøj.
  • Jeg er ikke særlig venlig overfor andre. Hvad nytter det at jeg smiler til en hjemløs og tager mig tid til en samtale, når hele menneskeheden alligevel er i sådan en frygtelig tilstand?
  • Jeg gider heller ikke at genbruge. Jeg sløser med mit affald og det jeg ser der ligger i vejkanten eller på stranden, det lader jeg ligge, for hvad nytter det overhovedet?

I det hele taget, så har jeg rigtig mange mønstre der går i gang når jeg tror på at verden er et håbløst sted at være. Jeg bliver kold indeni. Det er som en sorg der opsluger mig og for at jeg ikke skal gå totalt i krampegråd og fosterstilling over tingenes tilstand, så gør jeg mig selv hård og kold.

Den kulde og hårdhed kommer også til udtryk på andre tidspunkter, end når jeg hører om hvordan det står til i verden. Den breder sig som en dis ud i mine relationer og til mig selv.

Men hvad nu hvis det slet ikke står så slemt til her i verden?

Der er så mange stemmer her som råber om hvor frygteligt det hele er. Hvor frygteligt vi behandler hinanden, hvor forfærdenligt vi behandler dyrene, hvordan vi ødelægger vores smukke planet.

Der er mange stemmer som er interesserede i at holde os i en tilstand af konstant forskrækkelse over hvordan verden ser ud. Når vi er forskrækkede, så handler vi nemlig ikke.

Når vi er forskrækkede, så dulmer vi med TV, skærme, Netflix, alkohol og andre stoffer. Sukker. Dårlige relationer. Drama. Og så shopper vi. Vi shopper mad. Vi shopper ting. Tøj. Oplevelser. Rejser. Huse, biler, nye partnere. Vi er konstant på udkig efter det næste dulmende og trøstende fix når vi er forskrækkede og bange.

At vi er forskrækkede, det er der mange der tjener rigtig gode penge på. At vi er bange og tror at det hele alligevel er håbløst, det er en rigtig god salgsfidus. Måske har du selv lagt mærke til hvor lidt du har brug for når du er glad?

Anja Dalby

Heldigvis er der også rigtig mange stemmer her på jorden, som ikke har nogen økonomisk interesse i at holde os slavebundet til forbrug, som taler om at tingene her på jorden faktisk bliver bedre og bedre. Og selvom der helt klart stadig er masser af plads til forbedring, så er der så stor forskel på hvornår det er vi føler os fulde af kraft og gåpåmod.

Når jeg er glad og tilfreds. Når jeg er i tillid og glæde over at være menneske her og over at være her med så mange andre fantastiske skabninger, så handler jeg også. Jeg handler ud af kærlighed og jeg gør det på en måde hvor det ikke længere er synd for mig, at jeg er menneske her. Jeg gør det ud fra et sted hvor jeg ikke føler mig som et offer for andres dårlige idéer og handlinger.

Når jeg er glad og tror på at verden er et godt sted, så handler jeg ud af et hjerte som helt ærligt har lyst til at hjælpe og gøre en forskel. Som tror på det gode i sig selv og i andre.

Der er mange penge i at holde folk ulykkelige og bange. Husk det når du hører nyheder, historier fra andre og beretninger i alle former.

Flyt dit fokus. Der er ligeså mange fantastisk livsbekræftende nyheder og virkeligheder derude i verden, dem kan du ligeså tro på, som du kan tro på at det hele er så grusomt. Når du tror på at verden egentlig er okay, at den faktisk er venlig, så bliver din ageren i verden også helt anderledes.

På den måde er du faktisk med til, på en virkelig behagelig og elegant måde, at ændre verden. Et menneske af gangen som går fra fortvivlelse til håb…

Min egen private polterabend

Min egen private polterabend

Lørdag d. 11.08.2018 skal jeg giftes. I forbindelse med vielsen, har jeg naturligvis tænkt meget på hvilke ritualer jeg kunne tænke mig skulle indgå.

Min kæreste og jeg er i gang med at finde de ritualer som skal gælde for os begge. Vi skal giftes på rådhuset, men før og efter ceremonien, vil vi lave nogle ting sammen, som for os to skal udgøre et ritual der kan manifestere vores forbindelse og ikke mindst kærlighed til hinanden.

Ritualer polterabend

I forbindelse med at jeg skal giftes, har jeg bestemt mig for at lave en udesidning for mig selv.

Jeg vil lave udesidningen som en del af et overgangsritual, sådan som udesidninger også er blevet brugt i mange tusinder af år, både her i Norden men også i resten af verdenen.

Det bliver min egen private polterabend, at sidde ude i skoven en nat. Det bliver en rolig og højtidelig måde for mig at markere, at jeg nu går ind over denne tærskel i mit liv og bliver en del af et ægteskab.

Jeg vil lave udesidningen i forbindelse med vores vielse, fordi det er vigtigt for mig at markere på et åndeligt plan også, at nu skal jeg giftes med David. Udover de ritualer vi altså laver sammen, kan jeg mærke en stærk trang til at gå ud og lave en udesidning, som et ritual for mig.

Udesidningen laver jeg for at markere at jeg nu for alvor er bundet til David. Vi indgår nu i et officielt ægteskab, en kontrakt med hinanden. Selvom vi begge ved at vi alligevel er forbundet, så betyder ritualet noget. Vielsen har en kraft og den kraft styrker vi sammen og hver især med ritualer vi finder meningsfulde for os.

Jeg vil lave en udesidning for at:

  • Bede om kraft til at jeg kan blive ved med at se ærligt på mig selv (jeg kigger direkte på dig her Ego) i mit ægteskab med David.
  • Bede om kraft til at blive ved med at stå ved den jeg er inderst inde.
  • Bede om at jeg kan blive ved med at udvikle mig som person i fællesskab med David.
  • Bede om kraft til at jeg kan blive ved med at holde mit hjerte åbent og stort i vores liv sammen.
  • Bede om at få åndernes velsignelse på denne nye vej jeg nu går ind på.

 

Ritualer Udesidning Poleterabend

Alle kan lave en udesidning som en del af en overgang i deres liv.

Det er en virkelig kraftfuld måde at markere nye begyndelser og afslutninger på. Det er sådan en fantastisk smuk oplevelse at sidde i naturen om natten, så selve oplevelsen er sådan set stor nok. Men det er altså også muligt at bede om kraft og styrke, at bede om råd og vejledning i forbindelse med en udesidning.

Hvis du har lyst til at lære hvordan du selv laver en udesidning, så er du meget velkommen til at deltage i den workshop jeg holder d. 18.08.2018. Lige nu er der 3 pladser tilbage og du kan læse meget mere om den her. 

Den lille død

Den lille død

Når man går til de fleste mennesker, og spørger dem hvad de virkelig ønsker sig i deres liv. Hvad det er de inderst inde helt ærligt allerhelst vil have, altså ud over det sædvanlige med flere penge, slankere lår, mere hår på hovedet end på ryggen, så er det de fleste ønsker sig, at føle sig som om de er et med det Guddommelige.

Måske er det ikke lige den ordlyd der bliver brugt, men det de fleste af os ønsker os, er at høre til, at føle os forbundet, at føle at der rent faktisk er en mening med at være her.

I virkeligheden er det ret nemt at gennemskue, at det er det som de fleste af os ønsker os, hvis ikke os alle. For igennem vores adfærd søger vi hele tiden at miste os selv, på den ene eller anden måde. Når vi får følelsen af at miste os selv, så føler vi os som et med alt.

At føle sig som et med alt, er det samme som at føle sig som et med det Guddommelige, fordi det Guddommelige, Kraften, er alt.

Når vi mister os selv, så er det egoet vi mister. Så er vi i en tilstand hvor vi bare er og er i en stille jubel over hvor fedt det føles.

Det er en lille død. Egoet dør for et kort øjeblik, eller bliver sat tilstrækkeligt meget ud af spillet, til at vi er helt rent tilstede. I sådan en zenbuddhistisk tilstand af ren fryd over øjeblikket. Det er det der sker i meditation og mindfulness.

Vi prøver alle at opnå den lille død hele tiden, faktisk er det en bevægelse vi hele tiden er i gang med. Vi søger hele tiden øjeblikket hvor vi ikke har egoet med som kommentator på sidelinjen, øjeblikket hvor hovedet er slået fra og vi zapper ud og sidder og er helt saglige med åbne øjne og hjerter.

Vi søger den lille død gennem alle former for nydelse: Alkohol, stoffer, cigaretter, sukker, nydelsen ved overspisning, nydelsen ved at sulte sig selv. Vi søger den lille død igennem sex og orgasme, igennem meget hård fysisk træning, igennem ekstremsport, når vi udsætter os selv for “farlige” ting, som f.eks. bungee jump og den slags.

En mindre skadelig måde, end de ting der er nævnt her ovenfor, for at føle at man mister sig selv, kan naturligvis være at meditere. I meditation er det det samme vi søger at opnå, tilstanden hvor vi bare er og tankerne ikke længere plager os på samme måde som de plejer at gøre det.

Det kan også opnås gennem yoga, mindfulness og mange andre spirituelle praksisser.

Vi søger også at ophæve grænserne for os selv igennem kærlighed. Længslen efter kærlighed er i høj grad forbundet med at føle sig som ét med et andet menneske, for i den forbindelse kan egoet også få lov til at slippe og vi mister os selv i kærligheden.

Kærligheden finder vi naturligvis i en partner, men også til vores børn og kæledyr og andre dyr vi møder.

Det er sådan en mærkelig ting, at egoet i virkeligheden søger at ophæve sig selv. At vi er villige til at bedøve os i alkohol, stoffer, sukker og sex på måder der nok ikke altid er lige gavnlige for os, for at få de få sekunders/minutters oplevelse af at være kommet hjem.

Det må betyde at det egoet i virkeligheden allerhelst vil, er at ophæve sig selv. At vende hjem til den store kærlige favn af en Kraft eller Gud.

Egoet er også træt af smerten. Egoet er også træt af at være vred, jaloux, misundelig, være sorgfuld, at føle mindreværd. Der er jo ingen af os som i virkeligheden nyder at gakke ud i et eller andet hysterisk anfald. Vi er jo godt klar over at det føles meget dejligere at være i ro og acceptere livet som det er.

Det smarte er, at når vi kender mekanismerne i egoet, så kan vi til enhver tid ændre dem. Så kan vi blive bevidste om hvorfor vi nu søger en bedøvelse i en eller anden form. For udover at give sig selv lov til at føle tilfredsstillesen ved at miste sig selv, at lige mærke egoet slippe i en rus af det ene eller andet, så kan vi holde øje med om vi i virkeligheden er i gang med en flugt fra følelserne i egoet.

F.eks. har jeg selv opdaget at hver eneste gang (og jeg mener virkelig hver eneste gang) jeg tænker en tanke hvor jeg efterfølgende kommer til at skamme mig, så er den næste tanke der altid kommer op i mig: Jeg er sulten.

Så i mig er der en mekanisme der hedder at skam kan spises væk. Hvilket det jo ikke kan.

I andre kan det være mekanismer om at vrede kan drikkes væk, at sorg kan bolles væk, at angst kan sultes væk, eller hvad som helst!

Undersøg i dig selv hvordan dine egne mekanismer er. Hvornår opdager du at du er i gang med at flygte fra en såkaldt ubehagelig følelse, ved at dulme den med dit foretrukne bedøvelsesmiddel.

Det er kun igennem bevidstgørelse at vi kan ændre ting. Alt det vi ikke vil se i øjnene, det ender med at styre os.

Alle de følelser vi ikke vil anerkende at vi indeholder, ender med at sætte dagsordenen for hele vores liv. For hvordan vi spiser, drikker, vælger partnere, bruger vores tid gennem flugt på alle mulige måder.

Utallige timer foran Netflix forsvinder fordi vi ikke tør mærke vores egne følelser, men på en uskadelig måde hellere vil mærke andres vrede, sorg, lyst, osv i serier der bliver mere og mere ekstreme i deres udtryk alt efter hvor langt væk vi er fra at kunne mærke os selv.

De fleste af os vil hellere bare være glade, end behøve bedøve os for at blive det.

Det er meget nemmere at springe over alt det som faktisk har en del negative konsekvenser for os, os så gå direkte til at være tilfredse med vores liv, uanset formen af det.

Spring over alt det der giver deller og skrumpelever og som alligevel ikke gør dig ægte glad og gå direkte ud i skoven og føl dig forbundet og et med alt.

Jo mere du dyrker de ting som føles sande, jo mere vil du af dig selv begynde at vælge dem. Det behøver ikke være en kamp. Start i det små med at blive bevidst om dine valg af bedøvelse og sæt i stedet ind med selvkærlighed, frisk luft og tid med træerne. Så vil følelsen af at være kommet hjem indfinde sig meget hurtigere end du tror…

D. 18.08.2018 holder jeg en workshop i udesidning på Djursland. Du er velkommen til at deltage, hvis du har lyst til at læse mere om det, så kan du gøre det her. I en udesidning får du skov og kontakt for alle pengene, det er en meget særlig og smuk oplevelse og jeg ville elske at have dig med.

Drøm en anden drøm

Drøm en anden drøm

Shamaner har altid talt om The Dream World. Altså den her verden vi er i, som vi mennesker drømmer.

Drømme Verdenen er en drøm, fordi alt hvad vi ser udenfor os, er en projektion af det der foregår i vores indre. Vi ser vores egne programmeringer og tror at det er sandheden. Men det er ikke andet end en drøm og alle drømme kan ændres.

Billedet med at de fleste af os lever i en drøm, en drøm vi selv drømmer, er ikke et nyt billede, shamaner har talt om det i årtusinder. Det er også deraf at begreber eller ord som “spiritual awakening” er opstået fra. Vi har altså en mulighed for at vågne af drømmen.

De fleste af os drømmer de samme drømme. Vi bliver født ind i en drøm der allerede er i gang med at blive drømt af andre, af vores forældre, af vores øvrige familie, af dem der skal passe os og undervise os.

Vi bliver født ind i en virkelighed der allerede definerer os. Som dreng eller pige, efter social status, efter kunnen, efter udseende, efter race, alle mulige programmeringer bliver vi født ind i.

De fleste af os bliver født ind i en drøm, som er kapitalistisk, selv i de lande hvor man ikke er det.

Så det er meningen med vores liv at vi skal i skole, så vi kan blive uddannede til at få arbejde og så skal vi føde flere børn, købe huse, stifte gæld, arbejde og arbejde, så vi kan bruge penge. Lige indtil vi skal herfra igen.

Groft sagt kan man sige at den model, den drøm vi bliver født ind i nu, er en drøm hvor meningen med det hele er at tjene og bruge penge.

Mange af os føler, at vi er blevet lokket i en fælde. At der er blevet talt så meget til vores egoer igennem vores opvækst, at det er egoet vi har brugt til at træffe alle valg i vores liv med.

De fleste af os er ikke engang klar over at vi kan vælge anderledes. At vi f.eks. kan vælge at følge vores intuition i stedet for.

Som små bliver vi rost når vi præsterer og det gør vi hele vejen op igennem uddannelsessystemet. Det er virkelig guf for et ego der som grundtilstand altid er bange for om andre nu kan lide det.

Så når det bliver rost, bliver det glad, lige i lidt tid, indtil det opdager at rosen kun ligger på overfladen. At rosen aldrig stikker dybt, at rosen ikke tilfører ægte styrke til personens indre.

At det vi bliver rost for altid er for det vi GØR istedet for det vi ER.

Egoet finder på en strategi, som minder om at tisse i bukserne for at holde sig varm. Ros mig ros mig ros mig. Se hvor god en studerende jeg er, en god borger, en god skatteyder.

Se hvor rigtigt jeg gør det hele. Jeg tager uddannelsen, jeg køber huset, jeg får børnene, jeg arbejder hele mit liv.

Men de fleste af os begynder stille og roligt at vågne lidt op når vi bliver ældre og så opdager vi, at vi sidder i fælden. For hvornår var det at den store gevinst blev udløst? Hvornår var det så vi skulle være glade, nyde livet, bare være?

Ligesom musen som grådigt er gået efter osten i musefælden, så gik vi også grådigt efter rosen, efter pengene, efter huset, efter skiferien, efter den store bil og alt det vi ikke lykkedes med at få, findes som en skam i os, i stedet for en lettelse.

Når osten så er spist og fælden er klappet, så er der kun tilbage at vente. Så sidder vi der og venter, venter på pensionen, for så skal vi sørme leve livet. Så har vi tid til at hygge os og gøre alt det vi virkelig drømte om.

Men fældens dør åbner sig ikke fordi vi bliver pensioneret. Vi sidder stadig fast i det samme bevidsthedslag som vi gjorde før. Ingen er blevet “oplyste” mennesker alene af den grund at de er blevet 67 år.

Shamaner over hele verden beder folk om at drømme en anden drøm. Det er måden hvorpå vi kan ændre noget her. Vi skaber nemlig med vores bevidsthed den verden vi er i, drømmen vi drømmer.

Når vi vågner op af drømmen, så opdager vi for det første, at vi selv gik ind i fælden for at spise af osten. Og så opdager vi også at fælden slet ikke eksisterer. At vi kan drømme anderledes. At vi kan aflevere nøglerne til huset i banken (fordi det alligevel er deres), at vi kan pakke cykeltraileren med unger og trangia og cykle ud i den verden som vi selv drømmer.

Vi kan jo starte med at drømme at verden er venlig. Prøv at forestille dig hvordan det ville være at eksistere her, hvis vi alle sammen drømte det.

Vi kan starte med at drømme at vi godt kan selv. At vi kan skabe liv vi elsker. Vi kan drømme at vi er frie, at vi selv kan vælge. Vi kan drømme at vi er okay. At vi er mere end det. At vi er fantastiske smukke væsner, som lever på denne planet, dette paradis med overflod på alle planer.

Det er kun vores egoers usikkerhed der lokker os i fælderne, som tror at vi skal drømme den samme drøm som vores forældre troede, at de skulle drømme.

Når vi tager kraften tilbage til os selv, når vi ser at der ikke er nogen fælde, at vi har ubegrænset potentiale, så bliver vi stærke. Så er det ligemeget at egoet er usikkert, for det vil det altid være. Det er et vilkår ved at være her.

Så kan vi se bort fra egoets usikkerhed og vi kan tydeligt høre vores egen indre kompas, vores intuition. Vores intuition vil så gerne lede os videre til andre drømme. Drømme der er sjove, fyldt med eventyr. Drømme der udvikler os åndeligt i stedet for at gøre os til dumme mus som spiser sig tykke i ost, rødvin og romkugler foran diverse former for skærme, skærme der fortæller os hvilken drøm vi skal drømme.

Drøm din egen drøm. Væk dig selv af den drøm du allerede drømmer og drøm en ny. Drøm om en dejlig, smuk, venlig, imødekommende verden. Drøm at der ikke er noget at være bange for. Drøm at du er Gud. Drøm at du er en del af alt, at du er Gud der betrager Gud.

Når du drømmer det, så bliver egoets ængsteligheder pludselig så banale og egoet mister sin magt over dig. Du vågner og ser hvor vidunderlig du er og alting er.

Når du er i naturen, så kan du tydeligere høre din intuition. Når du kan høre din intuition, så begynder du automatisk at drømme en anden drøm. Det hele starter med dig og med mig.

Jeg tilbringer tid i naturen om natten, på udesidninger. Det gør jeg blandt andet også for at få skrællet flere lag af mit ego, så intuitions stemme nemmere kan nå mig. Sådan tror jeg nemlig at vi en for en kan ændre verden.

Lørdag d. 18.08.2018 laver jeg en workshop i udesidning, hvor vi mødes her på Syddjurs hvor jeg bor og tilbringer nogle timer i skoven sammen. Hvis du har lyst til at læse mere om det, så kan du gøre det lige her.

Jeg ville elske hvis du var med.

Hvorfor du skal gøre tid i Naturen til en del af din spirituelle praksis

Hvorfor du skal gøre tid i Naturen til en del af din spirituelle praksis

Naturen gør dig naturlig. Den åbner dine sanser og din intuition.

Alt hvad du omgiver dig med, påvirker dig. Det er der ikke noget hokus pokus i. Vi ved alle sammen godt, at hvis vi er omgivet af stress, af larm, af høj hastighed, af for mange stimuli, så bliver vi utilpasse. Konstante påvirkninger fra miljøet omkring os, uden at vi rigtig får mulighed for at komme ned i gear, gør os både angste, depressive og stress er en naturlig reaktion på det.

Selvom du er et menneske, så er du stadig natur. Du er stadig kød og blod og et pattedyr som alle de andre pattedyr her. Selvom du har en anden bevidsthed end dyrene og ovenikøbet også har et ego, selvom du drikker kaffe og kan køre bil, så betyder det ikke at du ikke er jordisk.

Du kom ind i denne verden på samme måde som andre pattedyr og når du skal herfra foregår det også på samme måde. Din krop, bliver opslugt af jorden igen og indgår i det her store naturlige kredsløb, som vi ofte tænker er udenfor os, men som vi er en ligeså stor del af som træerne, insekterne, dyrene og alt det andet her.

Så når du går ud i naturen, så “genkender” dit dna det miljø du er i. Det er det samme miljø som det du faktisk rigtig er. Du er ikke en kontorstol og en computer og en bunke opgaver på dit skrivebord. Du er vind og sol og regn og jord. Du er det hele.

At være i naturen får dig til at falde til ro, så du kan mærke dig selv. Du åbner dig og bliver naturlig, på samme måde som de andre dyr her på Jorden er det. Du kan mærke hvad der føles rigtigt og godt for dig, du kan mærke hvor det føles sandt og naturligt at lade dig lede hen af din intuition.

Naturen renser din energi, renser de blokeringer du måtte have i dit energifelt. Du bliver renset for tankeskyer/tankemylder. Du bliver forfrisket og vil opleve at du får mere energi af at være i naturen.

Det er videnskabeligt bevist, at vores blodtryk, puls, spændinger i musklerne og produktionen af stresshormoner falder betydeligt når vi er i naturen.

I solen får du både forhøjet d-vitaminet i din krop (som hjælper dig til ikke at føle dig stresset, udbrændt og depressiv) og derudover så øger du også melatoninindholdet i din hjerne, som gør at du nemmere kan sove om natten og at du føler dig forfrisket af søvnen.

Frisk luft giver dig ny energi, det regenererer dig og bringer nyt liv til alle dine celler. Det kan mærkes som om du nærmest bliver “kodet om” når du er i naturen og trækker den friske luft ned i dine lunger. Som om din energi simpelthen skifter. Luften som er omkring dig og som du indånder, forfrisker ikke kun din krop på ydersiden men også på indersiden.

I naturen er det ikke muligt at multitaske på samme måde som når du ellers er hjemme eller på arbejde. Hvis du lader telefonen blive i lommen og bare er tilstede i din krop og i dine tanker og giver det hele lov til at flyde i bevægelse og tankeflow, så bliver du genopladet og afstresset.

Naturen minder dig om at du ikke er hovedpersonen her. Du er en del af alt, af ånd og en kæmpe levende organisme.

Du bliver altså meget gladere når du er i naturen, ikke kun fordi der sker en masse kemiske processer som modvirker almindelig tristhed og rodløshed, men også fordi naturen bare er så pissefed. Fordi naturen er smuk. Fordi naturen dufter fantastisk. Fordi den stimulerer alle dine sanser. Fordi du kommer til at føle dig forbundet, som om du ikke er alene.

Du bliver automatisk et bedre menneske af at være i naturen. Du får mere lyst til at passe på naturen når du kender den og du træffer derfor naturligt positive valg for dig selv og resten af planeten, også når du ikke lige er ude i den.

Du bliver et mere omsorgsfuldt menneske, føler mere empati med andre. Du forstår andre bedre, fordi dine sanser er åbne og du registrerer verden på mange flere planer end når du kun er i dine tanker, i dit ego.

Naturen giver dig lyst til at lege og have det sjovt. Hvis der er noget der både er videnskabeligt og åndeligt bevist, så er det at netop leg og sjov er med til at forbedre både vores almene velvære, vores humør og vores livsglæde i det hele taget.

Fordi alle dine sanser bliver åbnede i naturen, fordi din krops kemi bliver forbedret, fordi din hjerne bliver afstresset af at se på naturlige og ikke menneskeskabte ting, så bliver du af dig selv et mere roligt og tillidsfuldt menneske.

Det betyder at du bliver mere generøs i dit væsen.

Generøsitet er lig med at være taknemmelig og de energier kombineret, er lige præcis dem som skaber endnu mere flow og gør at du meget nemmere kan manifestere det du ønsker dig i dit liv.

Så at være i Naturen gør dig altså så naturlig, at Flow bliver din naturlige tilstand. Det er da en bonus der kan rykke enhver rumpe op af sofaen!

Rigtig god fornøjelse med at gøre tid i Naturen til en del af din spirituelle praksis.

Gud der betragter Gud

Gud der betragter Gud

En aften i sidste uge, hvor jeg sad udenfor i haven, her i skoven hvor jeg nu er flyttet ud, der mærkede jeg pludselig det her store sug af forbindelse imellem alting.

Jeg så insekterne, alle de millioner af insekter, som én stor organisme. Èn stor organisme som har udtrykket: Mange små og vidt forskellige insekter. Jeg så den store ‘insektorganisme’ delt op i en hel masse små underarter. I en helt masse forskellige udtryk, liv, former, farver, lyde, reaktioner, levemåder og med hver deres individuelle udtryk, som et billede på den store Kraft.

På samme måde så jeg alle pattedyrene, alle fuglene, alle krybdyrene, alle fiskene.

Som om de hver især hørte til og var del af den samme store organisme, delt ud i alle de her ‘underarter’: Ko, gris, laks, salamander, ræv, ravn, solsort, gedde o.s.v. ud i det uendelige jo nærmest…

Det samme så jeg om træer, buske, planter, bjerge, jord, klitter, hav, strand, vulkaner, sten, grus, græs, blomster, floder, søer o.s.v. o.s.v.

Jeg så hvordan at fordi naturen og alt i den, er helt uden ego, så gør det aldrig ondt på naturen. Den er uden mening om død, om smerte. Den er.

Måske har du selv oplevet, at slå din tå så hårdt, at du ikke kan andet end at være helt tilstede i den smerte du oplever og pludselig opdager du, at det ikke længere er smerte.

For du har mistet alle dine programmeringer om smerte, når du virkelig er tilstede i den og bare føler den. Pludselig er smerten en kilden, en summen, en dunken.

Idéen om smerte forsvinder fra sindet, fordi det der skete, opleves helt rent.

At slå sin tå rigtig hårdt kan virkelig bringe en tilbage til nuet og hel ren væren og observation af det der er!

Det var på samme måde jeg så alt det vi mennesker forstår som ‘lidelse’ i naturen. Lidelse eksisterer ikke i naturen. Fordi alt i naturen er i nuet hele tiden og derfor opleves det vi mennesker kalder for smerte eller lidelse altså på en helt anderledes måde.

Der eksisterer naturligvis modstand på smerte og død i naturen, fordi Kraften vil leves. Men ikke på den måde som egoet forstår den modstand på. For modstanden er uden mening i naturen. Det er ikke helt tilfældet i egoet…

Overlevelsesinstinkterne handler ikke om et personligt ønske om ikke at dø, men fordi Kraften er vild med at blive levet i alt liv, så derfor udtrykker den sig som det vi forstår som modstand. Men det er kun bevægelse, løb, “kamp” i en eller anden form, for at leve.

Den store organisme, som indeholder alle de andre små og mindre suborganismer, er planeten, som er inde i en større organisme som vi kalder for universet. Alt er et billede på Kraft, på det vi kalder for Gud eller for det Guddommelige.

Alt er altså Gud der betragter Gud.

En Kraft der betragter Kraften blive udfoldet i et paradis af de vildeste dimensioner. Temmelig mindblowing hvis du giver det lov til at synke ind!

Universet er altså i gang med at erfare sig selv på tusind millioner måder. Igennem alt det vidunderlige liv her.

Egoet er blevet skabt et eller andet sted i det her vidunderlige virvar af liv. Det har givet anledning til en del spekulationer om hvorfor, lige siden og sikkert også før, både Buddha og Jesus gav deres mening til kende om tingenes tilstand her.

Hvad egoet har at gøre i det her fabelagtige paradis er der mange forskellige holdninger til. Måske synes Kraften eller Universet, at det er en interessant oplevelse at transcendere egoet og det er det som det altid vil søge at gøre.

Vi bliver født uden ego og opbygger det stille og roligt. Når vi lærer at elske og acceptere egoet 100% så slipper smerten i os og vi bliver lige så frie og glade som dyrene er det, bare med den bevidsthed vi som mennesker er i besiddelse af. En bevidsthed egoet i høj grad også har været med til at bygge op gennem alt det smerte det har påført os og sig selv.

Vi lærer nemlig sindssygt meget af smerte, af at lide! Lidelse åbner os faktisk, gør os til større mennesker, når vi husker ikke at gøre os selv til offer gennem egoet…

Måske er det det, det Guddommelige, Kraften vil her, at åbne sig endnu mere for sig selv, ved at transcendere egoet. At blive endnu større, ved at opleve alt den lidelse egoet påfører os alle sammen.

Når en bevidsthed oplever, at være helt tilstede her uden at egoet blander sig i oplevelsen, føles det som tusind blomster der springer ud på en gang i et festfyrværkeri af stille lykke. Måske føles den lykke endnu større, fordi bevidstheden har oplevet egoets lidelse, og det kan være at det er dét som er meningen med det hele…

Er du også interesseret i at lære mere om dit ego og af den vej gå ud af det? Så kan jeg lære dig det gennem No Ego Mentoring 1:1, se mere lige her.

Heldets Kraft

Heldets Kraft

Den gulerod der er for enden af alt det selvudviklingsarbejde du laver, den hedder Flow.

Det er altså grunden til at du piner dig selv ved at arbejde med dit ego og undersøge hvem du er og hvad du har med dig.

Udover at du naturligvis nok gerne vil have det bedre end du har det, ellers var du sansynligvis aldrig startet på en selvudviklingsrejse, så er guldet for enden af regnbuen, altså det her vilde magiske begreb Flow.

Lad os se det i øjnene; Det ville være “nemmere” at blive ved med at bedøve os selv med Netflix, rødvin og blandselvslik. Ligesom de fleste gør det. For det kræver altså virkelig noget at ville have det bedre. At ville heale istedet for at dulme og symptombehandle den smerte, de fleste føler ved at være menneske.

Det behøver ikke engang være fordi vi har haft hårde liv eller barske opvækster, at det niver indeni.

Bare alle de almindelige eksistentialistiske tanker vi er fyldt af, om hvem vi er, hvad vi skal her og om der mon er en mening med det hele, kan være nok til at vi får lyst til at lægge et Othellolagkage-drop og se den ene meningsløse serie efter den anden.

Guleroden, gevinsten ved at arbejde med sig selv er altså Flow.

Flow er når alting flyder. Og alting flyder i dit liv, når det flyder i dig.

Når du er i ro indeni. Når du er glad, legende og levende. Når du lever et liv uden modstand på det som sker.

Når du har opdaget egoet i dig og er i gang med at lære at elske alle aspekter af det. Når hele dit væsen emmer af ro, overskud, nærvær, glæde og kærlighed. Så begynder dit liv at flyde og med flyde, mener jeg at der ikke længere er noget at bekymre sig om.

Du sender et ønske ud og det bliver opfyldt. Du får en regning og dagen efter modtager du pengene til at betale den med.

Det er en verden fyldt med ledige parkeringspladser, venlige mennesker, overflod, tilbud med nye muligheder.

Altså en verden med bevægelse, hvor det eneste der kræves, er at du er smidig nok i dig selv til at flyde med.

Egoet gør dig stiv som et bræt, som totalt blokerer for flow af gode energier. Så arbejd med at elske dit ego, så slapper det af og bliver blødt som gummi og du kan nemt følge med det livets flow bevæger dig mod.

Flow er et ord jeg godt kan blive lidt træt af, for jeg er ikke umiddelbart vild med New Age begreber som alt for nemt bliver til floskler.

Noget andet vi kan kalde begrebet Flow, er Held.

Held er noget vi alle kan forstå. Held er for nogle særligt udvalgte, måske er de født under en bestemt stjerne. Held er det vi føler når vi vinder, når vi får det ene grønne lys efter det andet, når vi møder de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter. Når vi får en god idé og bliver vist vejen til at manifestere den.

Men Held er faktisk “bare” Flow. Dem vi anser for at være særligt heldige og vi tillægger dem nærmest magiske evner, eller tror at de må have nogle særligt gunstige aspekter i deres horoskop, de er altså i Flow.

Så Flow er ikke noget mærkeligt, eller noget som er udenfor din eller min rækkevidde.

Det er ikke noget vi behøver at tro kun er for særligt udvalgte, som har knækket koden til en eller anden spirituel gåde.

Flow er Held. Held er Flow.

Held er nemmere for mig at forholde mig til. Og jeg føler mig som et meget heldigt menneske. Tingene løser sig for mig hele tiden og det jeg ønsker mig manifesterer jeg lynhurtigt. Det er præcis det samme som det vi også kalder for Flow.

Begynd at fokusere på dit Held. Gør det til et ritual for dig selv, at lægge mærke til alle de måder hvorpå du faktisk hele tiden er heldig. Dyrk heldet!

Det er nemt at føle sig heldig når man lige når bussen, der er siddepladser og chaufføren spiller ens yndlingssang i radioen. Men læg også mærke til de gange du missede bussen og hvad skete der så? Hvordan var det faktisk heldigt og det bedste lige den dag? Nogle gange er svaret oplagt, andre gange kommer svaret først længe efter.

Men uanset åbner det din energi, når du begynder at blive bevidst om hvad der sker i dit liv. Når du vækker dig selv af den drøm de fleste af os er i. Den drøm som egoet drømmer, en drøm fyldt med tanker, bekymringer og hvad nu hvis´er.

Åbn dine øjne, ører, din bevidsthed, dit nærvær mod alt det Held som virkelig er tilstede i dit liv.

Du vil mærke at Heldets Kraft meget hurtigt vil bære dig med til endnu mere Held og endu mere mening. Livet vil så gerne lege og leves igennem os. Det eneste vi skal gøre er at flyde med og tillade os selv at føle os heldige og i Flow.

Hvis du ønsker at arbejde med dit ego, så kan jeg hjælpe dig! Det er kun egoet der blokerer for Held og Flow. De blokeringer kan jeg hjælpe dig med at løsne op, så Heldets Kraft flyder endnu mere uhindret i dig også.

Du kan se mere lige her under No Ego Mentoring.

Mere om manifestation!

Mere om manifestation!

Måske har du også hørt at for at kunne manifestere dine drømme, så skal din energi være lig med den energi dine drømme har for dig. Så hvis du f.eks. ønsker dig et liv i luksus, så skal du omgive dig med mennesker der repræsenterer den luksus du ønsker dig.

Du skal svøbe dig i den energi du gerne vil have, gå ind på et dyrt hotel og få en kop kaffe, hvis det er den type dyr-hotel-energi du gerne vil have i dit liv.

Du skal prøvekøre dyre biler, virkelig sniffe læderet, mærke kræfterne i bilen, nyde hele oplevelsen der hedder “dyr bil” og få den helt ind under huden. Sådan så din energi altså er lig med den dyre bils og på den måde vil du meget nemmere trække en dyr bil ind i dit liv.

Det er helt sikkert en måde der virker, for det energifelt du har omkring din krop, det opsamler de energier du er omkring og trækker mere af det der allerede er mest af i dit energifelt, ind i det.

Det vil populært sige, at for at få penge, må du have penge.

Det er fordi når du allerede har penge, så tiltrækker du meget nemmere flere, fordi din energi nu er sådan en der “har penge”. Så hvordan gør man så, når man ingen penge har og godt kunne tænke sig nogle flere?

Du gør det, at samtidig med at du i det ydre omgiver din energi med ting du gerne vil have, så arbejder du i det indre også. Det nytter altså ikke noget, hvis du har et ønske om at blive meget velhavende, at du sidder i hotel lobbyen og hvisler “rige svin” ned i din krave.

Hvis du inderst inde har en modstand på det som du måske tror du gerne vil have, så vil modstanden altid vinde.

Du kan ikke glatte din ydre energi af med cocktails og pelse, hvis du inderst inde er fyldt med domme over den livsstil. Så vil dommene vinde og alt rigdommen bliver katapultet af dig igen.

Det er derfor jeg eftertrykkeligt skriver i det her indlæg, at det er nødvendigt at lære sig selv rigtig godt at kende, så du ved hvem der styrer i dig. Om det er den bevidste og kærlige del af dig, eller om det ubevidste i dit ego i virkeligheden saboterer dit liv.

Måske har du ikke den store interesse i dyre hoteller eller store biler, måske ønsker du dig mere kærlighed, mere ro i dig selv, mere naturlig overflod og flow. Så gør du det at du i det ydre, skaber en rolig, kærlig overflodsenergi. Den energi du gerne vil have mere af, den skal du dyrke i dig selv og dit liv.

Ønsker du dig mere kærlighed? Hvem kan så starte med at elske dig fuldstændigt betingelsesløst og blive snotforelsket og helt rundt på gulvet over det vidunder du er til at starte med? Det kan du selv. Start med at behandle dig selv som du gerne vil have at en partner behandler dig. Giver dig tid, ro, plads, forståelse, nærvær, tillid og tryghed. Gør alt det for dig selv som du forstår som kærlighed.

Ønsker du dig mere overflod i dit liv? Så start som det første med at takke for alt det du har. Den er den bedste knap du kan trykke på, hvis du er interesseret i at få mere af en masse godt i dit liv. Når du takker og er glad for dit liv, så ændrer din energi sig stille og roligt, fra at være i egoets mangel – og offermentalitet, til at komme i din bevidstheds overflods – og overskudsmindset.

Det vil sige at den energi af at dit liv er dejligt, at du er glad og taknemmelig, den vil tiltrække mere i dit liv som er dejligt, som gør dig endnu mere glad og taknemmelig.

Som det andet, hvis du ønsker dig mere overflod, så begynd at give både ting og dig selv væk.

Ryd endelig op og del ud af alt det som fylder og ikke kan give plads til nye ting, nye energier. Det er ikke sådan at fordi du giver alle dine vaser væk, at du så bare laver plads til nye vaser. Du laver plads i energien til kærlighed, penge, venskaber, alt det som du måske ubevidst troede vaserne ville give dig da du oprindeligt købte dem, for vi køber altid på en følelse.

Når jeg skriver at du skal give dig selv væk, så kan jeg allerede høre gispet fra alle de introverte særlige sensitive der sidder og læser med, for hvis der noget vi hader (ja jeg er nok også under den fane selv), så er det at give os selv væk.

Vi bliver meget bange for om der så er nok af os selv, til os selv. Vi bliver bange for at sidde udbrændte og hulkende i sofaen om aftenen, fordi vi nu igen har glemt os selv på bekostning af andre.

Men du giver af dig selv med et smil. En venlig bemærkning. En åben energi. En rolig og jordbundet energi, så behøver du nemlig ikke være bange for om du nu ryger ud i galakserne og fuldstændig mister dig selv.

Du giver af dig selv når du sender et smil på en sms til en du ikke har talt med længe. Når du tager lidt ekstra tid til at lytte på en der har det svært, uden at det behøver påvirke dig eller din energi.

Når du takker og giver, så er der ikke meget plads til egoet.

Og når der ikke er meget plads til egoet, (for egoet hader virkelig både at takke og give uden at få noget igen, udover god energi), så kan du høre hvad din intuition siger og du kan ikke undgå at blive ledt videre til mere overflod.

Du får mere at takke for, mere lyst til at give, for du kan mærke at du er i kontakt med en uudtømmelig kilde som altid har din ryg og aldrig vil lade dig løbe tør på den ene eller anden måde igen. Det er kun i egoet at vi løber tør for overskud, energi, kærlighed, overflod.

I din bevidsthed er der ikke noget der hedder at “passe på sin energi”, for den ER energien og dermed kan der ikke være nogen begrænsinger i den. Når du er der, hvor du ER i den energi der er, altså i det vi kan kalde for flow, overskud eller medvind så er hele dit liv en bekræftelse for dig om at det her virker.

At manifestere er det vi gør, hele tiden. Det er hverken svært eller eksotisk. Når først du forstår dig selv og egoet i dig, er det meget nemmere at skille de mønstre fra i dig, som ikke hjælper dig på vej mod det liv du ønsker dig.

Kunsten at manifestere det liv du ønsker dig

Kunsten at manifestere det liv du ønsker dig

Når dit sind ændrer sig, så ændrer dit liv sig også. Vi tror at det er livet som ændrer sig, og så må vores sind indhente det. Men det er lige omvendt.

Det er livet som skal indhente sindet. Det er virkeligheden der skal hale ind på dig og det du er.

Der er en grund til at mange spirituelle eller new age praksisser bliver solgt på at ved at vi bruger denne eller denne praksis, så kan vi kan øge vores evne til at manifestere ting i verden.

Det kan virke som en meget materialistisk og bagvendt tilgang til spiritualitet, for ofte kommer det til at se ud som om at grunden til at blive et spirituelt menneske, er en indgang til egoet. For egoet bliver lovet masser af penge på kontoen, nærmest ubegrænset. Det bliver lovet dyre tasker, vilde rejser, cocktails og musselmalet porcelæn.

Den måde at tilgå manifestation på, har den bagside at os som ikke er interesseret i materialisme (eller kapitalisme), kan komme til at værge os mod ord som visualisering og det at manifestere. Fordi det er kommet til at lyde så ego-kikset.

Men faktisk er det meget smart at bruge begrebet penge, til at lokke egoer til spiritualitet.

For hvis man som bevidsthed er virkelig vågen, så vil man undervejs i sit manifestationskursus opdage, at pengene, eller evnen til at manifestere, er en dejlig bivirkning der kommer af at have det megagodt, at være glad og faktisk lykkelig.

Det fysiske, materielle, bliver altså sekundært, fra at have været det der primært lokkede egoet til at interessere sig for spiritualitet.

På den måde kan man altså snige egoet til stille og roligt at miste magten, ved i første omgang at have lokket det med D’Angleterre og flødeskumskager og pludselig er det i gang med at afsløre sig selv og du kan få skovlen under det.

Når du har forstået dit ego og de mekanismer der er i det ubevidste, så er du 90% af vejen mod så let som ingenting at kunne manifestere det liv du ønsker dig.

De sidste 10% kommer af at sætte bevidste intentioner og at lære ægte at mærke hvad det er du ønsker dig, for pudsigt nok, er det svært for virkelig mange.

Der er nogle ting der er gode at vide hvis du interesserer dig for manifestation.

Alt hvad du indeholder (både bevidst og ubevidst), er det du ser ude omkring dig. Du skaber altså din verden. Ikke bare sådan 63%, men virkelig ETHUNDREDEPROCENT!

Så selvom du træner positiv tænkning og positiv tale (hvilket altid er en virkelig god idé, for det vi tænker og siger, skaber også vores virkelighed), så er du også nødt til at få fat i det ubevidste der ligger i dig. Det ubevidste kan du få kontakt med på rigtig mange måder og du har måske allerede en del faste praksisser allerede.

Det ubevidste er alt det der ligger gemt i egoet og det kan altså sabotere enhvers messen af: “Alt er godt”. For hvis dit underbevidste ikke tror en dyt på den tanke, så kommer din virkelighed aldrig til at ændre sig til; at Alt er godt.

Du kan ikke narre dig selv. Hvilket jo egentligt er meget beroligende at vide. Du kan altså ikke hjernevaske dig selv med positive bekræftelser, hvis der dybt i dig er en modsatrettet overbevisning, så vil den overbevisning altid vinde.

Det er den store rumlen i dybet, langt ned i jorden, som skaber de store bevægelser på overfladen. Det er ikke det der foregår på overfladen der ændrer virkeligheden.

Der er ligeså mange måder at tilgå det underbevidste og bevidstgøre det, som der næsten er mennesker her.

De her ting har virket for mig og jeg er i en stadig bevægelse hvor jeg hele tiden undersøger, hvordan jeg kommer længere og længere ned. For jo mere jeg ser på og slipper, jo mere radikalt ændrer verden sig omkring mig.

Her er hvad jeg gør og har gjort i rigtig mange år: Jeg faster med jævne mellemrum. Jeg spiser en vegansk kost. Jeg er opmærksom på kosttilskud og motion. Det vil sige, at jeg altså holder øje med min fysiske krop, fordi jeg ved at jeg kan åbne for det ubevidste, ved ikke at dulme med fedt, sukker og sofa.

Jeg mediterer og laver visualiseringer. Jeg laver energiøvelser som en daglig praksis. Øvelser der er så integreret i mig, at jeg gør dem helt af mig selv nu. Jeg arbejder shamanistisk med trommerejser, ritualer og påkaldelse af kraftdyr.

Jeg arbejder hele tiden med mit ego, det har jeg tidligere gjort igennem forskellige former for terapi og behandlinger. I en årrække deltog jeg i ayahuasca ceremonier, fordi den medicin er en anden virkelig effektiv måde at tilgå og synliggøre det ubevidste på.

De sidste par år har jeg lavet The Work på næsten daglig basis og jeg ved, at egoarbejdet, er et arbejde som hele tiden er i bevægelse. Det er meget vigtigt, at det ikke stagnerer og bliver stift, for så snupper egoet kappen på sig som “den der laver the work”, “den der deltager i ceremonier”, “den der går i psykoterapi på 10. år”. Derfor er jeg hele tiden vågen og holder øje med nye redskaber jeg kan bruge til at dykke ned i sindet i mig.

Det her er kun eksempler på hvad der virker for mig, men det virker til gengæld også så godt at jeg tør anbefale det. Men vi er alle sammen forskellige og skal alle sammen mærke efter hvem vi er og hvad vi kan mærke føles ægte og sandt for os.

Hvis du har modstand på at lave det her mere dybtgående arbejde med det ubevidste, hvis noget i dig mener at det kan du godt springe over, for du kan sidde og positivtænke og “OM´e” dig til en strandvejsvilla, så læg mærke til hvad det er i dig, som føler modstanden. Jeg vil vædde med at det er dit ego.

I de her tider, hvor jordforbindelse virkelig ikke bliver serveret særlig mange steder, tværtimod, så er det rigtig nemt at ryge ud i de luftige lag og tro, at vi kan pastelmale, feng shui, krystalarbejde os til Mulberry og Marc Jacobs.

Så vær også bevidst om det i dig. At det er luften i dig og i vores samfund, som dyrker og helliggør det “lette” og overfladiske arbejde. Ved at gøre din spirituelle praksis fysisk og tage den ud af tankerne, så manifesterer og jordbinder du den også. Allerede der, er du rigtig godt på vej til at skabe dig det liv som du ønsker dig.

Men hvis du har arbejdet med visualisering og med at manifestere i mange år og du ikke synes der er sket noget, så er det helt sikkert grunden. At du ikke har taget de virkelig dybe spadestik i dig selv. Du er ikke nået ned hvor guldet er i dig, men bliver ved med at sidde på overfladen og føle at livet kører rundt med dig og ikke omvendt.

I næste blogindlæg fortæller jeg hvordan du som det næste kan begynde at mærke at verden kommunikerer med dig via din intuition og du vil komme i det her berygtede og berømte begreb vi kalder for FLOW.

Skriv endelig i kommentarfeltet herunder hvis du har spørgsmål eller andet til teksten herover. Kh Anja

Menneskets eksistentialistiske krise er det der fodrer kapitalismen

Menneskets eksistentialistiske krise er det der fodrer kapitalismen

Lige så langt tilbage jeg kan huske, har jeg været i krise over at være her. Det kan lyde som en negativ ting, men det er det ikke. Den krise jeg meget tidligt kan huske at jeg mærkede, fodrede nemlig en nysgerrighed på livet her, som åbnede mig og kildede alle mine sanser.

Bøger, musik, tegneserier og uendelige timer i naturen, blev slugt grådigt og alt hvad jeg kunne komme i nærheden af, som duftede af noget esoterisk, konsumerede jeg med store åbne øjne og et gigantisk JA i mit hjerte. Jeg søgte mystikken alle vegne, både i form af ord eller musik fra andre, men også mystikken i naturen og min interaktion med den, dyrkede jeg og var i en konstant søgen efter.

Det var helt klart en krise, selvom det også lyder dejligt romantisk. For under min søgen, der lå de og lurede, de store spørgsmål: Hvad er meningen med det her? Er der nogen mening med mig? Med noget som helst?

I opvæksten opdagede jeg, at stort set ingen så med blide øjne på et naivt menneskes store spørgsmål. For ingen kunne svare eller ville svare ærligt. Så jeg begyndte at skamme mig, over at jeg ikke bare kunne høre WHAM og gå med stone washed cowboybukser som alle de andre. At jeg ikke kunne drukne mine spørgsmål i Bacardi og Cola og halbal.

I takt med at jeg følte mig mere og mere fremmed, fra mine omgivelser på landet i 80´ernes Danmark, så voksede skammen over at være anderledes og den blev til en vrede som den oftes gør det. Jeg havde alligevel i min søgen opdaget, at punkerne stillede de samme spørgsmål som mig, og også følte den vrede jeg følte, så dem tænkte jeg, at jeg fint kunne slutte mig til.

Med det samme jeg kunne komme væk, flyttede jeg til byen og brugte mange år på at gå og være ensom. Ensom, fordi punkerne alligevel ikke havde svaret. De var ligeså dogmatiske og indsnævrede i deres syn på verden, som pallerne på landet var det. Udtrykket var bare anderledes og vreden bar dem kun ind, i en nedadvendt spiral, som blev deres egen undergang.

Som mange andre, prøvede jeg også at købe mig ud af min krise og følelsen af ensomhed der fulgte med. Fester, ferier, forbrug af alt mulig slags, måtte være vejen ud af spørgsmålet om hvad meningen med livet er. Jeg begyndte, at løbe fra det spørgsmål som ellers havde været min drivkraft som barn og i den flugt, faldt jeg i alt muligt lort. Jeg faldt totalt i kapitalismen, den fantastiske quickfix følelse var så berusende, bedre end noget andet party-drug jeg havde prøvet.

Kapitalismen var vidunderlig, lige indtil det gik op for mig, at jeg ville dø af en overdosis, hvis jeg ikke satte farten ned og stoppede op og mærkede hvorfor det var, at jeg havde behov for at bedøve mig sådan.

Så jeg vendte mig om, stille og roligt og begyndte at se krisen i øjnene. Jeg SÅ på den igen. Men denne gang som voksen og med en del mere erfaring som menneske i rygsækken.

Jeg SÅ på min flugt og jeg så at jeg uanset hvor hurtigt jeg løb, så ville de spørgsmål være med mig for altid, så jeg kunne ligeså godt standse op og stå ansigt til ansigt med dem. Og her står jeg stadig. Hver dag ser jeg de spørgsmål i øjnene: Hvad er meningen? Hvad er det jeg vil her? Hvad er vigtigt?

Og hver eneste dag, når jeg facer min eksistentialistiske krise, så står jeg stærkere. Renere. Klarere i hvad det er jeg vil.

Når jeg facer den, så skærer jeg mere og mere fra mit liv. Når jeg har min krise med som et vilkår her, som en gave der gør mig kraftfuld og vågen, så er der så meget der ikke længere betyder noget og det som betyder noget, betyder så til gengæld VIRKELIG også noget.

Alt larmen, alt det blinde forbrug, alt det som hører til i egoet, bliver stille og roligt skåret væk. Tilbage står jeg, fastere og fastere og ser min krise ind i ansigtet. Min vidunderlige krise, min fantastiske søgen. Alle de eventyrlige, fabelagtige, ulidelige spørgsmål jubler jeg nu over, at trods alt stadig kan mærke.

Dilemmaerne i mit liv, bliver mindre og mindre, fordi jeg tydeligere kan mærke hvem JEG er. Ikke hvem jeg er blevet fortalt jeg er, af omgivelserne i min opvækst, eller af det kapitalistiske samfund omkring mig, som altid kun vil se mig som Borger og Forbruger. Men den JEG er.

Et menneske i konstant krise over at være født i en fysisk krop, med et ego som det skal lære at navigere i. En lyst til lys og kærlighed som kan være så splittende og forvirrende, i en verden hvor vi konstant bliver fortalt, at det er dumt og naivt at være sådan.

Jeg kan mærke, at Verden er Venlig og det kom som et chok for mig første gang jeg følte det. Når Verden er Venlig, falder alt mit forbrug fra. Jeg har ikke længere lyst til at dulme, eller at skulle være nogen i kraft af mine køb.

Når jeg er bange og løber, så køber jeg. Når jeg stopper op og ser mig omkring, ser den venlige verden jeg er en del af, så er det pludseligt godt nok bare at være mig.

Så er jeg ikke længere Borger eller Forbruger, så er jeg en kvinde, i en skov, med en kat, en mand og børn. Med chilifrø til forspiring i vindueskarmen, sol der kommer ind af et beskidt vintervindue og jeg kan høre Ravn kalde fra en af de store graner i haven, om jeg ikke snart kommer ud igen. Og det gør jeg. Det er i naturen jeg mærker mit væsen og der mit ego glemmer sig selv.

Og jeg er klar over, at jeg tror, at jeg er en kvinde i en skov, med en kat og en Ravn der kalder. For hvem ved? Og det at jeg faktisk ikke VED, det får mit hjerte til at hoppe af begejstring og mine øjne til at rende over med tårer af glæde. Lige der har jeg intet behov for at købe noget, jeg er helt i fred. Jeg har ingen længsler, ingen mål.

Jeg er og alt er og det er nok.

Mørket jeg ser i verden

Mørket jeg ser i verden

Alt det jeg med ord og tanker udtrykker, at jeg ikke under nogen omstændigheder vil have i mit liv, det binder jeg til mig i samme øjeblik.

Hver eneste gang jeg fordømmer noget eller nogen. Hver eneste gang jeg udtrykker forargelse, vrede, frygt, had, kulde, foragt, så knytter jeg mig selv endnu mere til det, jeg vil lægge afstand til.

Kærlighed er det eneste der løsner og det eneste der nogensinde kan frigive andre, fra at blive låst fast i en negativ energi fra mig.

Det er kun når vi bliver elsket som dem vi er, med alt det vi er, at vi har mulighed for at tage kraftfulde skridt ind i en ny og bedre version af os selv.

Alt det jeg er bange for. Alle dem jeg synes er forkerte. Som jeg ville ønske havde en anden holdning. Alle dem jeg på en eller anden måde udtrykker noget negativt overfor, enten i mig selv eller i tale, dem låser jeg fast i den energi jeg sender mod dem.

Så det er også min energi, der gør at onde mennesker er onde. Det er min energi, som holder dem fast. Jeg holder dem fast i et koldt og mørkt sted, med min kolde og mørke energi, som måske i mig kan være noget så “uskyldigt” som en forargelse.

Når jeg virkelig elsker. Fra et varmt og forstående hjerte. Fra et sted der ved at vi alle er et. At alt det hæslige jeg dømmer i verden, at det også er mig. Så sætter jeg andre fri fra deres fængsel.

Et fængsel bestående af deres egen skam. Deres egen vrede, som måske bliver rettet udad, for at kamuflere skammen. Når jeg virkelig elsker, uanset hvad det er skammen dækker over, så løsner jeg fængslets tremmer.

Når jeg elsker alle dem der er så grimme, at jeg væmmes og får kvalme, så giver jeg dem deres frihed og mulighed for at leve et liv i lys tilbage.

Når jeg dømmer og rynker på næsen, uanset altså om jeg udtrykker det i ord eller holder det i mig selv, så sætter jeg yderligere lænker på fødderne af dem der i forvejen har masser af dødvægt, i form af et virkelig bange ego, at slæbe rundt på.

Vi er alle forbundet energetisk. Det er både sindssygt skræmmende når jeg virkelig forstår og tænker den tanke til ende. Og det er rørende befriende, hjertehoppende håbefuldt, når jeg mærker mit bryst åbne sig for alle dem egoet i mig før har dømt.

Alt det jeg fodrer energetisk, det vokser. Hvis jeg fodrer et menneske jeg ikke kan lide, med modstand og fnysen, så vokser netop kulden og mørket i det menneske jeg dømte for det samme.

Hvis jeg fodrer med forståelse, ægte venlighed, omsorg eller ligefrem kærlighed, så smelter kulden i den andens energi og jeg giver personen en mulighed for at bryde ud af det fængsel af is, de har sat sig i og som andre har sat dem i.

Vi blev alle født som uskyldige børn her. Ingen blev født onde. Alle blev født med det største potentiale for at være gode og kærlige mennesker. Dem vi frygter i dag som voksne, har alle været børn, som er blevet formet af de mennesker der var omkring dem. Det er vigtigt at huske.

De mennesker, som jo egentligt fortjener min kærlighed og ikke min kulde, de får det ikke bedre, af at jeg sender min foragt afsted mod dem. Så jeg holder dem fast når jeg ikke formår at elske.

Og jeg kan spørge mig selv om hvordan jeg kan forvente, at det menneske jeg foragter, skal kunne elske alle uforbeholdent, når jeg ikke selv kan. Og om jeg, jeg der mener at jeg er bedre, har lyst til at trække den kolde energi til mig, ved at give energien en masse af min egen kraft, i form af hovedrysten og stramme læber.

Den kulde jeg som en ventilator blæser ud mod dem jeg synes er dumme, den gør kun at jeg energetisk binder dem til mig og at jeg energetisk holder dem fast i det sted i dem, som ikke er kærligt og kraftfuldt. Som om min kulde fryser dem fast i deres ego.

Når jeg varmer dem med kærlighed, så sætter jeg dem fri til at bevæge sig. Fri til at tilgive sig selv. Fri til at tilgive dem der har gjort dem ondt og skabt kulden i dem. Fri til at smelte sig ud af det iskolde sted deres ego har sat dem.

Det hele starter i mig. Altid. Et konstant valg. Mørke eller lys. Kulde eller varme. Frygt eller kærlighed.

Er du også blevet væltet af Spiritualitet?

Er du også blevet væltet af Spiritualitet?

Da jeg begyndte min spirituelle rejse, på en bevidst måde, for alle rejser og bevægelser er jo strengt taget spirituelle, så blev jeg blæst ret meget omkuld, af alle de informationer og forskellige religiøse og spirituelle retninger der fandtes.

Som jeg skrev i sidste indlæg, fandt jeg virkelig ro og mening i det som Stuart Wilde skrev. Men meget af det han skrev eller henviste til, gjorde mig også totalt forvirret og gjorde, at jeg mistede jordforbindelsen rigtig godt og grundigt.

Det skete meget ofte på min spirituelle rejse. Det var dybt ubehageligt, at føle at jeg mistede mig selv og min jordforbindelse.

Nogle gange kunne jeg næsten helt fortryde, at jeg var begyndt på den her rejse ind i det spirituelle, for ofte følte jeg nærmest, at det gjorde mig virkelig ulykkelig og jeg kunne føle et stort mindreværd, når jeg læste ting jeg ikke forstod og ikke kunne mærke som værende sande. Jeg var sikker på at der var noget galt med mig og jeg følte mig helt vildt dum.

Jeg ville gerne forstå alt hvad jeg læste på en måde, så jeg kunne mærke det dybt inden i mig og fordi spiritualitet ligesom handler om essensen af det at være menneske her, så følte jeg nærmest at jeg dumpede i spiritualitet og i at være menneske, når jeg ikke forstod vanskelige esoteriske tekster om metafysik, energier og spiritualitet.

Der begyndte at dukke mennesker op i mit liv, som var ældre end mig og som kunne fortælle, at de også engang i deres ungdom havde interesseret sig for spiritualitet, men at det ikke havde bragt nogen glæde med sig for dem, så derfor var de stoppet igen. Det var slet ikke en fremmed følelse, det de beskrev, men tanken om at DROPPE spiritualiteten igen, var overhovedet ikke en mulighed for mig.

Det ville svare til at finde ud af at jorden var rund, efter altid at have troet at den var flad. Men fordi det ville blive for bøvlet, at tro på at den var rund, skulle jeg gå tilbage til at tro at den var flad. Det var på ingen måde en mulighed for mig. Jeg havde jo mærket at det var her jeg skulle finde min sandhed i livet. Men det stod også klart for mig, at meningen med at interessere sig for spiritualitet, ikke kunne være at jeg skulle blive endnu mere forvirret over mit liv her som menneske.

Spiritualiteten skulle helst give mig ro, jordforbindelse og åbne op for en kærlighed til mig selv og alle andre. Men i stedet oplevede jeg altså også virkelig sorte nætter og at den meningsløshed jeg var flygtet fra, ind i spiritualiteten nærmest kunne blive forstærket.

På et tidspunkt hvor spiritualitet blev mere allemandseje og den begyndte at blive spredt endnu mere ud, både i kraft af internettet, men også fordi der kom et stort boom af nye spirituelle lærere i hele verden, så følte jeg mig nærmest bombarderet med spirituelle informationer alle steder fra. Og jo flere oneliners, citater og billeder af solnedgange med fine ord på, jeg så eller hørte, jo mere rystet følte jeg mig. Som om min energi rent fysisk blev angrebet, af alle de spirituelle informationer der var og stadig er tilgængelige, et angreb i totalt overload.

En dag gjorde jeg en vigtig opdagelse i mig selv. Jeg bestemte mig for, at for at jeg kunne vide hvad der var sandt og falsk i denne NEW New Age verden af vidunderlige udsagn og informationer alle steder fra, så ville jeg teste selv om de var rigtige.

Så hver eneste gang jeg hørte, læste eller så en video om noget, hvor jeg ikke umiddelbart kunne mærke om det var sandt og derfor gik og blev forvirret og følte mig forkert, så ville jeg selv teste det. Så jeg har afprøvet alle mulige forskellige lærers ord. Alle mulige teser, idéer og versioner om hvad der er sandheden. Sandheden for hele jorden og for os som mennesker her.

Jeg bragte med andre ord Jordforbindelse ind i det som ellers havde været så flyvsk for mig, at det fik mig til at blive blæst helt omkuld.

Jeg vil anbefale dig at gøre det samme, hvis du også har oplevet, at blive endnu mere forvirret i stedet for at opleve den ro du søgte i det spirituelle.

Test det hele selv. DU er din egen mester. Det er DIN erfaring du skal leve efter. Ikke andres. Det er DINE følelser og fornemmelser der skal guide dig. Ikke en andens ord.

Spiritualitet skal leves. Det gør du ved at teste alt det som du er i tvivl om er rigtigt. En god idé er at kende det som du på forhånd ved er sandt for dig. F.eks. har jeg altid følt mig dybt forbundet med naturen, så når jeg testede andre måder at føle sig forbundet med en større kraft på, så kunne jeg holde det op mod den forbindelse med naturen, som jeg allerede kendte som værende god og stærk. På den måde havde jeg en slags sandhedsbarometer for mig i mit testarbejde.

Det er ærgerligt at lukke sig ned for nye informationer, fordi det kan føles alt for overvældende og fordi skrækken for at blive blæst ud af sin jordforbindelse er stor, fordi vi så også lukker os af for nye erfaringer, som kan hjælpe os videre i vores udvikling. Så på samme måde som det altså er vigtigt at teste spiritualiteten selv, så duer det heller ikke at være alt for dogmatisk omkring hvad vi tror og ikke tror på, fordi vi ikke kan håndtere alle de nye informationer.

Du skal selv gå din vej. Gå på opdagelse. Gå på eventyr. Leg med det hele. Du er den eneste Mester for dig. Ligesom jeg er det for mig. Men derfor kan vi sagtens teste og afprøve hinandens redskaber, til at åbne os for endnu mere kærlighed, venlighed og tillid til at vi alle vil hinanden det bedste.

De redskaber jeg præsenterer i mine YouTube videoer, dem vil jeg anbefale, at du selv prøver af. Så kan du nemlig mærke, om de virker for dig og du bliver skarp på hvad det er der er godt for dig, at have med i rygsækken af redskaber til et liv i i kærlighed, et liv i frihed fra egoet.

Stuart Wilde

Stuart Wilde

Da jeg mødte den lærer, som har betydet mest for mig i mit liv, oplevede jeg en lettelse uden lige. Jeg oplevede, at føle mig forstået også selvom jeg kun mødte ham gennem hans ord i de første mange år.

Hans bøger reddede mit liv. Det ved jeg med sikkerhed. For det var i hans ord, at jeg søgte trøst når følelsen af meningsløshed over hvad det her liv drejede sig om, overvældede mig og var i gang med at slå mig helt omkuld. Det var i hans ord jeg fandt mening med livet og de gav mig et anker i hav af angst, lavt selvværd og depressioner.

Jeg blev af en veninde præsenteret for Louise Hay da jeg gik på Animationsværkstedet i Viborg i start halvfemserne. Hendes bog “Helbred dit liv”, gav mig forståelsen af min første bevidste spirituelle oplevelse.

En dag forsvandt min krop, mens vi sad til undervisningen i Viborg og jeg blev et med alle i lokalet. Jeg oplevede, at blive fyldt med en enorm kærlighed til mig selv og alt omkring mig, en kærlighed af en størrelse som jeg aldrig før havde mærket. Jeg var klar over, at det havde noget med det at gøre som hun talte om.

Louise var dejlig, men hun satte ikke ild i mig med sine ord. Så jeg begyndte at lede efter andre lærere. Jeg prøvede med Wayne Dyer og Deepak Chopra, det var de tre lærere som var ret populære dengang i slutfirserne og starthalvfemserne. Det hele var lidt for fimset synes jeg. Jeg kunne ikke mærke forfatterne. Lidt for New Age, pastelfarvet, og det de talte om var udenfor mig, aldrig indeni.

En dag læste jeg en bog, af en fyr ved navn Stuart Wilde og jeg var hjemme.

Selv når jeg skriver det nu, næsten 30 år efter, bliver jeg helt rørt og får tårer i øjnene. Stuart talte et sprog jeg kunne forstå. Hans bøger, kassettebånd og senere cd’ere, sprudlede af humor. Jeg var ovenud lykkelig for at have fundet en lærer, som kunne skrive om og få mig til at forstå, de mest indviklede metafysiske emner, og samtidig få mig til at klukke af grin.

Det var ikke nemt for mig at vokse op her og ikke nemt at vokse videre og være ung og ung voksen. Stuarts ord var en guide i en verden, jeg virkelig ikke forstod en klap af. En verden hvor jeg kunne mærke, at der var ting på spil i mig selv og andre, som ikke just bidrog til at gøre den her oplevelse dejligere.

Stuart lærte mig om Egoet og om Ånden eller Bevidstheden og det hele gav så meget mening for mig. Nu begyndte jeg at kunne ændre på de ting der var smertefulde i mig selv, for jeg havde fået et sprog for det. Med sproget fulgte en forståelse, et kort over mit indre, så jeg begyndte at kunne navigere i alt det der skete i mig. Min famlen i blinde var slut.

Det første seminar jeg deltog i med Stuart Wilde var i København i år 2000. Min søn var et par måneder gammel og jeg var alene med ham, men jeg bestemte mig for at tage med alligevel. Sammen med en veninde, tog vi afsted til en hel dag med Stuart.

Jeg ammede min søn igennem det meste af seminaret og jeg var bare glad. Glad for at den mand hvis bøger betød alt for mig, var ligeså sjov, totalt for meget og flamboyant (han havde en stor sort kappe på og smukke kvinder med, som bragte ham drinks igennem hele dagen) som jeg havde håbet på. Og så læste han energien i lokalet så smukt. Han var så klog, så fuld af ild og liv og jeg var lykkelig.

Senere rejste jeg rundt, til en del andre workshops i andre dele af verdenen, for at høre ham tale, arbejde med hans metoder, danse med ham og de andre kursister på barer og til slut i hans liv, for at blive healet af ham, som han begyndte at gøre de sidste år her.

Mit hjerte er fyldt med minder om ham. Varme, sjove, skøre, kærlige minder. Han havde de fineste blå øjne, som knitrede af lys når de så ind i mine.

Sidste gang jeg så ham var i Irland. I løbet af de dage jeg var på workshop hos ham og Khris Krepcik, var jeg så heldig at komme til at køre med Stuart i hans bil flere gange. Han kørte som en vild mand af små veje i bjergene, dyttede af fårene som blokerede det hele, spiste nachos og hørte irsk folkemusik for fulde hammer, mens han grinede til mig i bakspejlet til bagsædet hvor jeg sad og var ved at sprænges af lykke, over at få lov at møde sådan et menneske i det her liv.

Da han døde i 2013 troede jeg, at jeg mistede min bedste ven. Men det gjorde jeg ikke, for jeg havde igennem de mange år jeg havde kendt til ham, vænnet mig til at have en dialog med ham i mig selv. Dialogen kom bare tættere på.

Fra at vi havde været adskilt som mennesker, flyttede han nu helt ind i mit hjerte og alt det han repræsenterede og var for mig, smeltede sammen med mig selv. Jeg forstod, at nu var jeg min egen lærer. Selvom jeg stadig har lyst til at spørge ham om ting, stadig kan savne ham sådan så det helt hiver i mit bryst, så blev jeg voksen da han døde.

Selv hans død var en kæmpe gave til mig, ligesom hans liv og arbejde havde været det.

Alt hvad Stuart skrev kan jeg på det kraftigste anbefale at give sig i kast med at læse. Han udgav virkelig mange bøger og havde en hjemmeside, hvor han gavmildt delte ud af sin viden lige til det sidste. Derudover ligger der også rigtig meget materiale med Stuart på YouTube, både interviews og lydbøger.

Rigtig god fornøjelse og rejse ind i Stuarts Wilde fantastiske univers.

Jeg kan kun tale grimt om andre, når jeg gør det om mig selv

Jeg kan kun tale grimt om andre, når jeg gør det om mig selv

Der findes ikke udenfor og indenfor. Der findes ikke mig og resten af verden. Der findes ikke mig og andre mennesker. Alt hvad der er, er mig. Alt hvad der er, er dig.

Alt hvad jeg mener, alt hvad jeg har at sige om verden, handler om mig. Det er først muligt for mig, at tale 100% venligt om alt hvad der sker i verden, når jeg kan se på alt hvad jeg selv indeholder, med samme venlighed.

Hver eneste dom jeg har over verden, over det der sker her, over andre mennesker, handler kun om mig. Jeg kan gøre mig umage for ikke at tale grimt om andre. Jeg kan være opmærksom på de ord der kommer ud af min mund som tale.

Men hvis jeg ikke ser på hvad der sker indeni mig. Ser på alt det som når at blive luget væk inden det kommer ud af min mund, men som ikke desto mindre stadig er tilstede i mig, så sidder jeg fast i at skabe et billede udadtil, som ikke er i overensstemmelse med mit indre.

Alt løgn er til gavn for mit ego. Hver eneste lille lyv der findes i mig, er for at beskytte mit ego. Hver eneste gang jeg taler og handler i sandhed, så bliver mit ego mindre og jeg gavner min sjæl.

Hvis jeg føler eller tænker noget “negativt” og lader som om det ikke er sandt, fordi jeg er for godt et menneske til at tale eller tænke grimt, så vinder mit ego.

Jo mere jeg følger efter hver eneste lille pip i mig selv, som ikke er kærligt eller venligt tænkt, jo sværere bliver det for mig at dømme verden omkring mig. Alle de grimme ord jeg kan have om verden, de forsvinder fra mig når jeg følger efter dem i mig selv og undersøger dem.

Når jeg følger efter ordene og ser hvor de stammer fra i mig så bliver jeg gang på gang bekræftet, i at verden ikke har gjort noget som helst, alt hvad jeg dømte var mig selv.

Verden kan kun være venlig. Det er ikke muligt at det her smukke univers vi er tilstede i, kan være et uvenligt sted. Når jeg går til alt, til verden og til mig selv, med de ord, så forandrer alt sig.

Jeg kan kun være bange for mine grimme domme, og prøve at kaste dem ud på andre, når jeg ikke ser med omsorg på hvor de stammer fra i mig og hvad de faktisk har at fortælle mig om mig selv.

Når jeg forstår, at hver eneste dom, er et lille barn jeg ikke har elsket så meget at det er blevet sat frit, så tager jeg mine domme hjem.

Jeg slipper for at skulle gå og tro at det er verden der er noget galt med. Det er en skør omvej at gå, at skælde ud over verden og andre mennesker, når alt hvad det nogensinde har handlet om, var mine egne uerkendte følelser og tanker.

Jeg elsker hver eneste tanke der opstår i mig. Hver eneste følelse den bringer med sig. Jeg bliver nærig og holder grådigt fast ved mine grimme tanker.

Hvorfor skulle jeg sprede dem ud over andre, når jeg kan holde dem for mig selv og lære så meget om hvem jeg virkelig er.

Hvorfor skulle andre dømmes af mig, når jeg selv kan få fornøjelsen af at undersøge hvilket fantastisk mangfoldigt menneske jeg selv er. Fyldt med domme, som lærer mig om kærlighed hver evigt eneste gang.

Jo mere jeg kender mig selv, jo kærligere bliver jeg. Ikke kun overfor mig, men overfor resten af verden. Jeg kan ikke længere se nogen grund til ikke at sprede kærlighed omkring mig, for alt hvad der er her, er mig.

Så jeg holder grådigt mine domme for mig selv, som små smukke skatte, jeg kan bruge timer på at studere og blive forelsket i. Og alt den kærlighed som jeg opdager inde bag mine domme, den kan jeg kun slippe fri overfor resten af verden, ligesom jeg slipper den fri overfor mig selv.

Når jeg virkelig elsker mig selv og alt hvad jeg indeholder, så kan jeg ikke længere tale eller tænke grimt om andre. Til gengæld kan jeg elske, på en måde jeg ikke anede var tilstede i mig.

Jeg kan elske alt hvad jeg ser, uden forbehold og krav. Jeg kan elske af et åbent og rent hjerte og når jeg opdager at jeg ikke kan, så fejrer jeg at jeg har mere at undersøge i mig selv. Mere jeg kan lære at elske. Jeg opdager at der kun findes kærlighed og jeg bliver igen bekræftet i at Verden er Venlig.